Dato for udgivelse
10 Sep 2014 13:22
Til
Enkeltmandsejede virksomheder registreret for moms
Sagsnummer
-
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

SKAT er lige nu i gang med at udvikle IT-løsningen NemVirksomhed, som skal gøre det nemmere og billigere for enkeltmandsejede virksomheder at bogføre, selvangive og indberette skat og moms korrekt. I den forbindelse udsender SKAT den 11. september et spørgeskema til en række virksomheder.


 

SKAT udsender den 11. september et spørgeskema på mail til en række enkeltmandvirksomheder.

Regeringen vil gøre det nemmere og billigere for ejere af enkeltmandsvirksomheder at bogføre, selvangive og indberette skat og moms, så de i stedet kan bruge tiden på deres virksomhed. SKAT ønsker at få input fra virksomhederne, så derfor udsender vi et spørgeskema.

SKAT vil opfordre modtagere af spørgeskemaet til at deltage, og dermed få mulighed for indflydelse på den endelige udformning af NemVirksomhed.

Du kan se den mail der udsendes herunder.

"Til ejeren af "Virksomhed"

Vi har sendt denne mail til den mailadresse, der er indtastet i TastSelv Erhverv hos SKAT. Hvis mailen derfor er blevet sendt til virksomhedens revisor eller andre samarbejdspartnere, beder vi dig om at sende mailen videre til virksomhedens ejer.

Det skal være nemmere for dig at drive enkeltmandsvirksomhed
SKAT er lige nu i gang med at udvikle IT-løsningen NemVirksomhed, som skal gøre det nemmere og billigere for enkeltmandsejede virksomheder at bogføre, selvangive og indberette skat og moms korrekt.

For at kunne udvikle en løsning, som er tilpasset de behov, som virksomheder som din egen har, har SKAT brug for oplysninger om, hvordan du i dag bogfører og indberetter moms og skat. Vi håber derfor, at du vil udfylde det spørgeskema, som vi linker til nedenfor. I spørgeskemaet vil du også få mere at vide om NemVirksomhed.

Du finder undersøgelsen ved at klikke på dette link: "Link til spørgeskema"

Det med småt
Det tager cirka 10 minutter at udfylde spørgeskemaet, og undersøgelsen slutter den 24. september 2014.

Dine svar vil kun blive brugt i forbindelse med udviklingen af NemVirksomhed.

Til de virksomheder, der har gennemført skemaet, vil SKAT efter undersøgelsen, er afsluttet, fremsende en kort orientering omkring  resultaterne.

Kontakt os
Du kan se den udsendte mail på skat.dk - vælg Nyhedsmails nederst på siden og derefter Nyheder for virksomheder. Du kan sende spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen til os på xxxxxxx@skat.dk, eller du kan ringe til os på telefon xx xx xx xx. Du kan ikke kontakte SKAT ved at besvare denne mail.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

SKAT"