Vestre Landsrets dom af 23. maj 2013, 2. afdeling, nr. S-2929-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jens Jørgen Skytte)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bjørnager Nielsen, Hanne Harritz Pedersen og Dorte Thyrring Holm (kst.) med domsmænd

......................................................

Byrettens dom af 7. december 2011, nr. 3897/2009

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 30. november 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.           

skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til skatteunddragelse ikke at have indgivet selvangivelse for indkomståret 2003 og efter modtagelsen af årsopgørelsen for 2003 have undladt rettidigt at underrette SKAT om, at skatteansættelsen var for lav, idet indtægter på 247.350 kr. ikke var medtaget i skatteansættelsen, idet 209.082 kr., der blev indsat på hans konto i F1-bank i løbet af året, og Euro for 38.267,45, der blev solgt til F1-bank den 14. juli 2003 ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 119.622 kr. i skat.

2.     

skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til skatteunddragelse ikke at have indgivet selvangivelse for indkomståret 2004 og efter modtagelsen af årsopgørelsen for 2004 have undladt rettidigt at underrette SKAT om, at skatteansættelsen var for lav, idet indtægter fra hans virksomhed på 434.122 kr. ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 237.670 kr. i skat.

3.           

skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til skatteunddragelse ikke at have indgivet selvangivelse for indkomståret 2005 og efter modtagelsen af årsopgørelsen for 2005 have undladt rettidigt at underrette SKAT om, at skatteansættelsen var for lav, idet indtægter fra hans virksomhed på 1.985.391 kr. ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 1.070.885 kr. i skat.

4.           

skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til skatteunddragelse ikke at have indgivet selvangivelse for indkomståret 2006 og efter modtagelsen af årsopgørelsen for 2006 have undladt rettidigt at underrette SKAT om, at skatteansættelsen var for lav, idet indtægter fra hans virksomhed på 522.789 kr. ikke var medtaget, hvorved det offentlige blev unddraget 283.331 kr. i skat.

5.

frafaldet.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer 

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6 og V.7.

Tiltalte har forklaret, at han har betalt præmieopkrævningen for ansvarsforsikringen i tiltaltes broders firma, G1 Byg. Broderens firma G1 Byg overdrog medarbejderne til tiltaltes egen virksomhed i forbindelse med, at han startede denne. Tiltalte arbejdede som tømrer i Tyskland for G2 Tømrer. De opførte et hus for vidnet V.2. Han arbejdede sammen med en kollega, der havde et alkoholproblem, og til sidst blev han nød til at køre kollegaen hjem, fordi han mente, det var uforsvarligt at bygge huset færdigt med kollegaen. Han vendte derefter selv tilbage til Tyskland og byggede huset færdigt. Efter at han stoppede hos G2 Tømrer, henvendte vidnet V.2 sig direkte til tiltalte. Vidnet V.2 ville gerne fortsætte samarbejdet med tiltalte. Tiltalte ville derefter gerne registrere et firma i Danmark, men kunne ikke stille garanti, og tiltaltes broder oprettede herefter et firma, som tiltalte kunne anvende. Firmaet blev registreret i 2001, efter at tiltalte var ansat ved en tømrervirksomhed i Danmark i nogle få måneder.

Tiltalte registrerede egen personlig virksomhed i 2004, idet tiltalte på dette tidspunkt fik lov til at registrere virksomhed uden at stille garanti. På det tidspunkt, hvor tiltalte registrerede sin virksomhed, havde tiltalte fået kontakt til G3 Haus GmbH, og det var meningen, at tiltalte skulle bygge mange huse for dette selskab, og at han derfor skulle ansætte 10-15 mand. De aktiviteter, der tidligere havde kørt i broderens navn, skulle herefter trækkes over i tiltaltes virksomhed. Om de fakturaer der er fremlagt i sagen, forklarede tiltalte, at nogle gange skrev han på fakturaerne, at pengene skulle indbetales til tiltaltes konto, således at han kunne hæve penge i Tyskland til betaling af udgifter. Tiltaltes virksomhed skulle bygge i alt ca. 70-80 huse i Tyskland. De tre fakturaer, der er udstedt i slutningen af 2003 og primo 2004, skulle føres over i tiltaltes selskab. Der var imidlertid indbrud i V.1s bil med regnskabet, og regnskabet forsvandt derfor. Regnskabet for tiltaltes virksomhed blev ført af en revisor i tiltaltes eller V.1´s omgangskreds fra engang i 2005. Der er ført regnskab for alle år. Tiltalte havde ikke ansvaret for at aflægge regnskab for selskabet G4 Building Ltd, idet han ikke var i direktionen for dette selskab.

Forevist brevet fra ToldSkat af 6. september 2005, (forsvarerens mappe 1, fane 5, side 1) oplyste tiltalte, at han talte med SKAT, efter at han havde modtaget brevet, og at han på et tidspunkt har bedt SKAT om lov til at fortsætte virksomheden.

Tiltalte har betalt tysk A-skat og forsikring i perioden. Han skulle have tilbagebetalt den danske moms, og skulle betale skat af overskuddet i virksomheden i Tyskland. Oplysningerne i forhold 2, bilag 4, side 1, hvoraf det fremgår, at tiltalte fra den 30. september 2004 til den 30. marts 2006 har indsendt 0-angivelser for moms, er givet i en telefonsamtale med SKAT. Tiltalte har afleveret alle bilagene fra 2004 til en revisor, som tiltalte regner med V.1 kan huske navnet på. Faktura nr. 3583 (Forhold 2, bilag 4 B1) og faktura 3592 (Forhold 2, bilag 4 A)er udfærdiget af tiltalte. De brugte tiltaltes konto det meste af tiden. Tiltalte har lavet eller dikteret indholdet af de fleste fakturaer i 2004. Fakturaen 3605 fra G1 Byg, se. nr. ... til G3 Haus GmbH (SKATs mappe, faneblad 5, side 1) er også udfærdiget af tiltalte. På et tidspunkt i løbet af 2005 overtog V.1 opgaven med at udarbejde fakturaer. Tiltalte dikterede fortsat indholdet af fakturaerne til V.1.

G4 Building var et nyt selskab, der blev stiftet af V.1. Han kom i kontakt med V.1 via en annonce på internettet. Han skulle bruge selskabet til at bygge i Tyskland og valgte derfor et engelsk limited selskab, fordi der ikke krævedes megen egenkapital til at stifte denne type selskab. Tiltalte ved ikke, om det var V.1, eller om det var en fond, der ejede G4 Building. Det var ikke tiltalte, der ejede selskabet. De personer, der arbejdede på byggerierne, var ansat i G4 Building, og det var også det selskab, der indgik aftale vedrørende byggerierne. Der var ikke ansat personer i G1 Byg. Tiltalte var ansat i G4 Building som formand på pladsen og kunne dermed udstede fakturaer for udført arbejde. Tiltalte blev på et tidspunkt uenig med V.1 og prøvede herefter via en advokat at få sin andel af selskabet. Der mangler en samlet faktura fra G4 Building til G1 Byg. Han afleverede bilagene og ved ikke, hvorfor denne faktura mangler. Tiltalte havde ikke tid til at lave regnskab på grund af de igangværende byggerier. På et tidspunkt havde tiltalte en samtale med SKAT, der bad ham om at indsende 0-angivelser for moms, således at tiltaltes personlige virksomhed G1 Byg kunne lukkes.

Tiltalte har slet ikke boet på adressen ...1, og han modtog derfor ikke papirerne vedrørende moms. Brevet vedrørende ophævelse af momspligt fra september 2005 har han dog modtaget. Tiltalte er ikke uenig i den måde, der er faktureret på, men der mangler en mellemregning i 2005 til 2006 vedrørende fakturaer fra G1 Byg Ltd.

Tiltalte oprettede en personlig konto i F2-bank for at have økonomisk råderum og for at få adskilt sin private økonomi fra firmaøkonomien. Mens tiltalte udførte arbejdet i Danmark, i ...2, brugte han også den tyske konto af hensyn til at spare omkostninger ved pengeoverførsler.

Tiltalte har ikke selvangivet i Danmark både for 2005 og 2006, fordi han var flyttet til udlandet. Det er korrekt, at tiltalte ejer ejendommen ...3. Tiltalte gik fra sin ekskæreste et par måneder før, han tilmeldte sin folkeregisteradresse til adressen i ...1. Hans ekskæreste og hans søn boede efter bruddet i ejendommen. På det tidspunkt, hvor ejendommen ...3, blev ransaget, var hans ekskæreste flyttet tilbage til .... Tiltalte havde ikke en skriftlig aftale med sin ekskæreste om, at han ikke måtte bo i ejendommen. Han betalte terminerne og havde derfor også ret til at komme på ejendommen. Lejligheden på adressen ...1, lejede tiltalte af en kammerat. Det var meningen, han skulle flytte ind i lejligheden, men han nåede ikke at bruge den, inden han påbegyndte arbejdet i Tyskland. Tiltalte lejede en lejlighed i Tyskland i 2004, inden da havde han boet i Tyskland i et godt stykke tid. Tiltalte var syg i 2006, da byggeriet i ...2 blev udført. Han boede i Tyskland, mens han arbejdede i ...2. Tiltalte tilmeldte folkeregisteradresse i Tyskland på grund af, at han skulle indregistrere en tysk bil. Tiltalte har haft en lejlighed i England, som han fik i 2006. Det var en del af en lejlighed, hvor der boede 4-5 andre personer. Lejligheden var på 80 m2, og han var der ikke sammen med øvrige. Han opholdt sig i lejligheden, når han arbejdede i England. Han opholdt sig i øvrigt mest i Tyskland. Tiltalte måtte betale privat for lægehjælp i Danmark. Tiltalte har også betalt privat for at gå til læge i Tyskland. Tiltalte var ikke særlig tit i Danmark. Han var hjemme to dage ad gangen og var nok ca. 10-20 dage i Danmark om året. Tiltalte flyttede tilbage til Danmark i april eller maj 2007. Side 1, fane 7, i forsvarerens mappe 1, er en bekræftelse fra de engelske myndigheder på, at tiltaltes engelske selskab betalte skat i England. V.1 skulle hjælpe tiltalte med drift af de engelske selskaber.

Han ved ikke, hvem der ejede selskabet G4 Building Ltd, men det var vist en person, der hed LM, som var englænder. Tiltalte kender ikke LM´s efternavn, idet han kun var på fornavn med ham. LM, skød penge ind i G4 Building. Selskabet byggede også i England. Tiltalte ved ikke, om selskabet G4 Building Ltd har afleveret regnskaber. Selskabet G1 Byg Ltd regnede tiltalte med, at han ejede, men ejerforholdene så anderledes ud. Selskabet blev vist ejet af et holdingselskab, der hed G5 International. Tiltalte har ikke set noget regnskab for 2006 for G1 Byg Ltd. De engelske selskaber havde selvstændige bankkonti. G1 Byg Ltd havde en konto i F3-bank, som V.1 kunne disponere over. V.1 kunne også disponere over kontoen i Tyskland, men tiltalte styrede reelt kontoen. Noget af lønnen til medarbejderne er blevet betalt til de tyske konti, men det er ikke alt. Der er ikke nogen af tiltaltes familiemedlemmer, der har deltaget i de engelske selskaber. Tiltalte har på et tidspunkt oprettet en familiefond på Seyscellerne. Fonden blev stiftet af V.1, og ved en fejl blev det angivet, at hans søn skulle være begunstiget.

Den skattepligtige indkomst på 123.764 kr. der fremgår af R 75 kontrol og udsøgningsoplysninger for 2003 (forhold 1, bilag 31), kan godt stemme overens med det, tiltalte tjente, da han arbejdede i Danmark i 2003. De 30.000 kr., der er indbetalt fra V.2 på tiltaltes konto, hørte rettelig til tiltaltes broders firma. De øvrige beløb, der er opgjort af SKAT, vedrører også tiltaltes broders firma. Hvis beløbene i regnskabet fra tiltaltes broders firma ikke stemmer overens med de indbetalte beløb, er det revisors fejl. De beløb, der er indbetalt til tiltaltes konto, er brugt til at betale regninger med. Tiltalte har ikke betalt regninger med pengene fra firmaets konto.

Det er korrekt, at tiltalte ikke har selvangivet indkomst for 2004 i Danmark. Tiltalte har i 2004 fået a conto løn eller løn, når der i øvrigt er lavet lønudbetalinger til medarbejderne. Tiltalte kan ikke huske hvor de 184.000 kr. der er indbetalt med check på tiltaltes konto i F1-bank i 2004 stammer fra, men at han går ud fra, at det drejer sig om arbejder, han har udført hvor han har udstedt en dags dato nota. Faktura nr. 3591 (forhold 2, bilag 4 D) var den første a conto faktura vedrørende byggeriet i ...2. Fakturaen blev udstedt, inden arbejdet blev påbegyndt, for at forbedre likviditeten under byggeriet. Fakturaen blev dog ikke godkendt af bygherren og blev derfor skrinlagt.

Tiltalte fik løn fra G4 Building i 2005, uanset at det af R-75 kontrol og udsøgningsoplysninger for 2005 fremgår, at tiltalte ikke havde nogen selvangiven indkomst i 2005. Lønnen blev udbetalt kontant og på check, og i nogle tilfælde hævede han selv løn fra kontoen. Tiltalte har haft lønsedler fra G4 Building, han kan ikke finde dem længere. De lønsedler, der er fremlagt vedrørende de øvrige medarbejdere i G4 Building, svarer ikke til hans lønsedler. Tiltalte har ikke været tilmeldt det tyske skattesystem og har ikke betalt tysk skat af denne løn.

I 2006 arbejdede tiltalte for G4 Building. Han har dog ikke nogen lønsedler for denne periode. De bilag, der er fremlagt vedrørende G4 Building, er indscannede bilag. Han har ikke de fysiske bilag. I 2006 udarbejdede tiltalte fakturaer for G1 Byg Ltd til G6. Tiltalte havde ikke noget med lønudbetalingerne i selskabet at gøre. De 214.000 euro, der er indbetalt på tiltaltes konto i F2-bank, vedrører arbejder, der er udført for G6. Tiltalte betalte skat i England fra 2005 til 2006. Tiltalte ved ikke præcist, hvor meget han tjente. Han fik ca. 40.-50.000 kr. om måneden brutto. Tiltalte har ikke selv udfærdiget selvangivelse i England, men har underskrevet en selvangivelse, der var udarbejdet af G1 Byg Ltd eller G4 Building for 2005 og 2006. I tiltaltes løn fra de engelske selskaber blev modregnet et underskud fra det danske G1 Byg, idet han personlig skyldte penge til G4 Building.

V.1 har som vidne forklaret, at det korrekt, at han er tiltalt i sag ved Byretten vedrørende overtrædelse af momslovgivningen, hvor tiltalte T også er tiltalt. Han har nægtet sig skyldig i denne sag. Han kender tiltalte, som klient i sin corporate service virksomhed. Vidnets virksomhed leverer hjælp med administrative forhold til andre virksomheder, så som telefonpasning, post, reception, bogføring og udarbejdelse af regnskab. Tiltalte kontaktede vidnet vedrørende hjælp til sit regnskab, sin bogføring og posthåndtering m.v. i 2005. Årsagen, til at tiltalte ønskede vidnets assistance, var, at tiltalte var ved at lave byggeprojekter i udlandet, og derfor også var på vej til at flytte til udlandet. Vidnet hjalp tiltalte med at finde en lejlighed i England. Vidnet hjalp også med at opsætte en selskabsstruktur for tiltaltes virksomheder. Der blev oprettet et holdingselskab med navnet G7 Holding, som ejede driftsselskabet G4 Building. Holdingselskabet var ejet af en fond underlagt engelsk lovgivning. G4 Building blev oprettet i 2005 og udførte byggerier i Tyskland. Der manglede dog hele tiden likviditet. Vidnet fik derfor kontakt til LM, en engelsk revisor, der hjalp med at få kapital til selskabet. Tiltalte var den, der indgik kontrakter vedrørende byggeri og ansatte medarbejdere til byggerierne. Vidnet lavede bogføring, og en del af bogføringen blev også lavet i England. Vidnet modtog dog bogføringsmaterialet fra tiltalte. Det var svært for det engelske selskab at oprette en konto i Tyskland, og derfor anvendte selskabet tiltaltes konto.

Side 1, fane 7 i forsvarerens mappe 1, er en bekræftelse fra de engelske myndigheder på, at selskabet betalte skat i England. Den tyske Steuerberator krævede, at denne erklæring blev underskrevet.

Tiltaltes konto blev brugt til at betale løn og andre udgifter i Tyskland. Bilagene på udgifterne ligger i England. Derudover er nogle af bilagene gået tabt ved et indbrud i vidnets bil.

Den lejlighed, vidnet hjalp tiltalte med at finde, lå på .... Lejligheden havde fire værelser og var møbleret. Vidnet har mødtes med tiltalte i lejligheden. Vidnet går ud fra, at tiltalte boede i lejligheden, idet tiltalte havde sine personlige ting der. Efter en periode flyttede tiltalte til Tyskland, og vidnet besøgte her tiltalte og tiltaltes kæreste. Tiltalte havde et hus og en lejlighed i Tyskland. Tiltalte har blandt andet hentet vidnet i Berlin. Vidnet mødtes ca. hver 6-8 uge i Tyskland med tiltalte. Den tyske lejlighed så beboet ud, og efter vidnets opfattelse opholdt tiltalte sig i lejligheden hele ugen. Tiltalte var kun i Danmark en gang om måneden.

Den engelske fond er stiftet af en tredjemand, og tiltaltes familie var begunstiget. Fonden er lavet på foranledning af tiltalte. Ideen med fonden var, at tiltalte ikke skulle have adgang til midlerne i fonden. Holdingselskabet er ejet af fonden. Det var et engelsk managementselskab, der var direktionen i holdingselskabet og i G4 Building. Managementselskabet skulle stå for driften af selskaberne og de administrative opgaver. Managementselskabet tegnede G4 Building. Tiltalte havde fuldmagt til at lave aftaler om ændringer af byggerierne, der blev udført af G4 Building. Vidnet har ikke kendskab til, at T personligt skulle udføre arbejde for G4 Building, herunder ikke at tiltalte skulle have sendt faktura nr. 3647 fra G1 Byg, SE-nr. xx til G3 Haus GmbH vedrørende G8 ferie i Tyskland. Vidnet havde dog ikke indsigt i tiltaltes personlige økonomi eller forhold vedrørende G1 Byg SE-nr. xx. Vidnet kan ikke huske, om vidnet har udfærdiget fakturer for tiltaltes personlige selskab G1 Byg.

Byggeopgaverne kom ind løbende, og der blev lavet bilag på opgaverne hos det engelske managementselskab. Fakturer fra G4 Building blev udstedt af vidnet. Fakturaerne havde brevhoved med G4 Buildings firmanavn. G4 Building fakturerede et selskab under G6 i Tyskland.

Selskabet G1 Byg Ltd er stiftet af vidnet og ejet af fonden, hvor tiltaltes familie er begunstiget. G4 Building havde ikke bankkonti i Danmark. G1 Byg Ltd havde en bankkonto i Danmark, men tiltalte havde ikke fuldmagt til at disponere over denne konto. De ca. 1,5 mio. kr., der er overført til tiltaltes personlige konto i F2-bank i 2006, vedrører G1 Byg Ltds byggeri i ...2 i Danmark. De overførte penge blev anvendt til at betale lønninger til de tyske medarbejdere. Lønsedlerne for medarbejderne ligger i England. Byggeopgaven i ...2 løb fra foråret 2006 til hen på efteråret 2006.

V.2 har som vidne forklaret, at han var direktør i selskabet G9 Byg GmbH i 2003. Tiltalte var underentreprenør for G9 Byg GmbH i 2003, men tiltalte var ikke beskæftiget personlig på byggeriet. G9 Byg brugte også tiltalte i perioden 2002 til 2003 til at fakturere danske kunder for G9 Byg GmbH medarbejderes arbejde, således at de fakturaer, der blev udstedt, blev pålagt moms. Det sidste byggeri, tiltalte udførte for G9 Byg GmbH, var i Tyskland 2002. Han kan ikke huske, om der i den forbindelse blev betalt 30.000 kr. til tiltalte.

Foreholdt forhold 1, bilag 28, hvoraf fremgår, at vidnet til politiet skulle have forklaret, at det indbetalte beløb 30.000 kr. vedrørte en a conto betaling for arbejde udført af tiltalte for selskabet G10 Haus GmbH, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han har forklaret så detaljeret til politiet. Det er dog rigtigt, at tiltalte arbejdede for G10 Haus GmbH i Tyskland.

V.3 har som vidne forklaret, at han var ansat ved G6 ApS og lavede beregninger for dette selskab. Han er uddannet tømrer. G3 Haus GmbH var ejet af G6 ApS. Han var direktør for G3 Haus GmbH. Det var hans kollega NP, der indgik aftale med tiltaltes selskab G1 Byg. Vidnet sørgede for, at tiltaltes firma fik materialer til byggerierne i Tyskland. Tiltaltes firma leverede således ikke selv materialer til byggerierne. Vidnet mener ikke, at der blev indgået aftale med andre selskaber end tiltaltes selskab vedrørende byggerierne i Tyskland. G6 havde dog en aftale med G4 Building, der var tiltaltes selskab i England. G4 Building fik betalinger for arbejderne, da det var dette selskab, der udstedte fakturaerne. Faktura 3592 fra G1 Byg SE-nr. xx til G3 Haus GmbH (forhold 2, bilag 4 A) er lavet før, G4 Building blev oprettet. Der blev ikke lavet nye entrepriseaftaler vedrørende byggerierne i forbindelse med, at tiltalte stiftede de engelske selskaber. Betalingerne til tiltalte foregik som a conto betalinger i henhold til fakturaer eller forskud på fremsendte fakturaer. Forskud på fremsendte fakturaer blev noteret på fakturaen. Hvis faktura 3591 fra G1 Byg, se nr. xx, til G6 ApS på 200.000 kr. + moms (forhold 2, bilag 4 D), ikke er fundet i G3 Haus GmbH´s bogholderi, er den ikke betalt.

V.4 har som vidne forklaret, at hun var direktør og bogholder i G6 ApS. G6 ejede selskabet G3 Haus GmbH. Hun var bogholder for dette selskab. G3 Haus GmbH har udleveret de fakturaer, de har modtaget fra G1 Byg til SKAT. Hendes kolleger V.6 og V.3 godkendte de fakturaer, de modtog fra tiltalte til betaling og lavede i øvrigt aftaler med tiltalte vedrørende byggerierne. De fakturaer, der er udleveret af G6 ApS og G3 Haus GmbH, har vidnet betalt på vegne af selskaberne. Fakturaerne blev betalt ved bankoverførsel til de konti, der er anført på fakturaerne. Fakturaerne blev betalt, når de var godkendt. Derudover blev fakturaerne betalt delvis, hvis der ikke var enighed om, hvorvidt hele det arbejde, der var anført på fakturaerne, var udført endnu. Vidnet havde fuldmagt til at disponere over G3 Haus GmbH´s tyske konto. Hvis der på fakturaerne i sagen er skrevet "fra ...", er der sket betaling af fakturaerne ved bankoverførsel fra G3 Haus GmbH´s tyske konto. Indbetalingerne på 10.000 euro den 4. februar og den 18. februar 2005, der fremgår af kontoudtoget for tiltaltes konto i F2-bank er a conto betalinger af en faktura. Forskellene mellem fakturabeløb og de beløb, der er indsat på tiltaltes konto i F2-bank, kan skyldes at hele det arbejde, der har været anført på fakturaerne, ikke var udført. G3 Haus GmbH fik kreditnotaer, hvis der var et arbejde, der ikke skulle betales. Hvis der ikke var en kreditnota, har G3 Haus GmbH betalt det fulde beløb ifølge fakturaen. Vidnet har talt med vidnet V.1 i telefonen en gang. Vidnet husker ikke samtalen. Hun husker dog, at det ikke var en behagelig samtale.

Foreholdt sin forklaring til politiet, forhold 3, bilag 7, side 3, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet på et tidspunkt talte med V.1 vedrørende betaling af en faktura, hvilket vidnet afviste, idet der ikke forelå dokumentation for en aftale mellem tiltalte og vidnet V.1, forklarede vidnet, at denne oplysning er korrekt.

Vidnet kan ikke genkende faktura 3591 (forhold 2, bilag 4 B). Hvis fakturaen ikke er modtaget af politiet via G3 Haus GmbH, er den sandsynligvis ikke betalt. G6 ApS og G3 Haus GmbH modtog på et tidspunkt fakturaer fra et engelsk selskab for de arbejder, der blev udført med tiltalte som byggeleder. Vidnet undersøgte om, det oplyste SE-nr. var gyldigt, hvilket det var, og fakturaerne blev herefter betalt.

Håndskriften på faktura 3592 (forhold 2, bilag 4 A, side 1) er vidnets. Tallet 2021 er et bogføringsnummer. Vidnet har ikke nogen forklaring på, hvorfor der kun er betalt 9.200 euro vedrørende faktura 3592. Det kan eventuel være, at G3 Haus GmbH har modregnet et udlæg, der er foretaget på vegne af tiltalte eller, at der er modregnet et forskud på fakturaerne. G3 Haus GmbH´s bilag er ved kurator, idet selskabet gik konkurs i 2009.

V.5 har som vidne forklaret, at det er korrekt, at han er broder til tiltalte. Vidnet var i 2003 og 2004 momsregistreret med selskabet G1 Byg, se. nr. yy. Vidnet lavede ikke personligt arbejde for denne virksomhed. Han var oppe ved revisoren og sørgede for, at der blev afregnet moms. Virksomheden havde en bankkonto i F1-bank. Der var ikke nogen aftale om, hvordan de beløb, der blev faktureret, skulle betales, og om de skulle indbetales på virksomhedens konto eller tiltaltes konto. Vidnet kan huske navnet G3 Haus GmbH. Vidnet ved ikke, om faktura nr. 3576 er bogført. Vidnet gik ud fra, at tiltalte selv lavede løn i selskabet, hvis det var nødvendigt. Vidnet aftalte med tiltalte, at han ikke skulle have nogle udgifter ved at være registreret med selskabet. Navnet G4 Building siger ikke vidnet noget. Vidnet kender dog navnet G1 Byg Ltd. Revisoren lavede bogføring på baggrund af de bilag, som vidnet afleverede til ham en gang om måneden. I årene 2003 og 2004 så vidnet sjældent tiltalte. Tiltalte har næsten altid boet på ...3. Det er korrekt, at tiltalte i en kortere periode boede i Tyskland. Han besøgte tiltalte i Tyskland, da tiltalte boede i en campingvogn. Vidnet ved ikke, om tiltalte på et tidspunkt flyttede til England.

V.6 har som vidne forklaret, at han var sælger og byggeleder hos G6 og G3 Haus GmbH. Han koordinerede på byggepladsen og aftalte, hvornår der skulle leveres materialer. Han talte meget med tiltalte. Tiltaltes virksomhed G1 Byg skulle levere arbejdskraft til byggerierne. G6 og G3 Haus GmbH leverede materialer. Tiltaltes selskab var således udførende entreprenør for G3 Haus GmbH. Når de modtog fakturaer fra G1 Byg, var der i alle tilfælde indgået aftale med G1 Byg og ikke et andet selskab. Det skete, at G3 Haus GmbH foretog a conto betalinger kontant til tiltalte, hvis tiltalte manglede penge under byggeriet. Pengene blev hævet kontant i F3-bank, og tiltalte kvitterede for de modtagne beløb. Forskellen mellem de fakturerede beløb og de indbetalte beløb på tiltaltes konto kan skyldes, at G3 Haus GmbH havde betalt materialer for tiltalte, eksempelvis søm. Mindre forskelle kan også skyldes, at G3 Haus GmbH fratrak omkostninger ved ekspresoverførsler til Tyskland, hvis tiltalte havde krævet dette. Vidnet kan ikke genkende faktura 3591 (forhold 2, bilag 4 D). Det kan godt passe, at fakturaen ikke er betalt. Tiltalte anvendte underentreprenører og havde ansatte i sit firma, og der blev løbende skiftet ud blandt disse. Da der var mest travlt i perioden 2005 ? 2006, havde tiltalte 20-30 ansatte.

V.7 har som vidne forklaret, at han er ansat ved SKAT og har lavet SKATs sagsfremstilling for 2004 til 2006. Han har endvidere kendskab til tiltaltes skatteansættelse for 2003. Faktura 3581 og 3582 (forhold 1, bilag 8 og forhold 1, bilag 9) er udarbejdet i 2004, men SKAT er gået ud fra, at arbejdet er udført i 2003, og beløbet ifølge fakturaen er derfor medtaget i tiltaltes skattepligtige indkomst for 2003. Det er korrekt, at det fremgår af forhold 1, bilag 41, at faktura nr. 3572 og 3573 (forhold 1, bilag 25, side 3 og 4) er medtaget i skatteregnskabet for tiltaltes broders virksomhed. Der er ikke nogen grund til at tro, at de i forhold 1, bilag 41 nævnte fakturaer ikke er de fakturaer, der er vist i sagens forhold 1, bilag 25, side 3 og 4. Opstillingen side 3 i SKATs sagsfremstilling for 2005 er lavet af vidnet på baggrund af de fakturaer, der er modtaget fra G3 Haus GmbH og kontoudtoget for tiltaltes konto. Det er korrekt, at faktura nr. 3619 er placeret ud for den forkerte post på kontoudtoget, idet posten 9.008,63 euro rettelig er en hævning. Vidnet ved ikke, om de to indbetalinger den 4. februar og 18. februar 2005 på hver 10.000 euro har noget at gøre med faktura 3605 af 21. januar 2005 på 33.740 euro.

Bilag 1 til SKATs sagsfremstilling for 2005 (SKATs mappe, fane 2) er udarbejdet af vidnet. Bilaget viser de hævninger og køb, der er foretaget på tiltaltes konto i F2-bank fordelt på forskellige kategorier, eksempelvis "købt i Danmark" og "benzin". Beløb og tekst er hentet fra de kontoudtog, der er modtaget fra F2-bank. Bilaget viser også kontante hævninger i Danmark. De to hævninger, der er foretaget den 14. og 15. februar 2005 på side 4 i bilag 1, stammer fra ... og ... i Danmark. Vidnet ved ikke, om tiltalte har været i Danmark på disse tidspunkter.

Vidnet har ikke prøvet at printe bilag 1 til sagsfremstillingen ud, således at de enkelte posteringer står i kronologisk orden med henblik på at kontrollere, om de foretagne hævninger kan passe med at tiltalte har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Tyskland. Vidnet har ikke sammentalt, hvor mange dage tiltalte på baggrund af bilag 1 kan have været i henholdsvis Tyskland og Danmark. Den sammentælling, der findes på sagsfremstillingens side 5, er et sammendrag af bilag 1 til sagsfremstillingen. Posten "udbetalt til personer" i sammentællingen (sagsfremstillingens side 5) viser de udbetalinger, der er foretaget til navngivne personer ifølge kontoudtoget. Udbetalingerne har sandsynligvis været løn. De lønsedler, der er udleveret af tiltalte i forbindelse med denne sag, er lønsedler for medarbejdere, hvis navne går igen på kontoudtogene. Der kan dog ikke laves en afstemning mellem lønsedlerne og kontoudtogene. Lønsedlen for HJ i forsvarerens mappe 2, fane 8, side 2, kan efter vidnets vurdering ikke danne grundlag for fradrag i tiltaltes skattepligtige indkomst. Lønsedlen er ikke udstedt af tiltalte, men derimod af G4 Building. Beløbet kan endvidere ikke findes på kontoudtoget for tiltaltes konto. Vidnet modtog i forbindelse med SKATs behandling af sagen ikke lønsedler, hvor tiltalte personligt har udbetalt løn som arbejdsgiver.

Vidnet lavede sammentællingen i SKATs sagsfremstilling vedrørende indkomståret 2004 (forhold 2, bilag 4, side 3). Vidnet ved ikke, hvorfor der er forskel på beløbene i kolonnen "indsat", og beløbene i kolonnen "faktura". Det er korrekt, at der ikke er givet fradrag i 2004 i forbindelse med SKATs behandling af sagen. Vidnet lavede sammentællingen på side 8 i SKATs sagsfremstilling vedrørende skatteåret 2004 (forhold 2, bilag 4, side 8). Oplysningerne i sammentællingen er taget direkte fra kontoudtoget for tiltaltes konto.

Hvis faktura nr. 3591 (forhold 2, bilag 4 D) ikke var betalt eller sendt til G6 ApS, ville SKAT ikke have medtaget den i opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst.

Vidnet anvendte betegnelsen "formentlig pengeautomat i Tyskland" i sagens forhold 2, bilag 4, side 6, idet der på teksten i det tyske kontoudtog var anført "..." på kontoudtoget.

Sammentællingen vedrørende indkomståret 2006 (SKATs mappe, fane 7, side 5) er lavet på samme måde som opstillingen for 2005. Vidnet kan ikke forklare forskellen mellem de beløb, der fremgår som indsat i opstillingen, og de beløb der på sammenposteringen fremgår af kolonnen "faktura".

Beløbene på sagsfremstillingens side 6, der er indgået fra G1 Ltd, på tiltaltes konto (SKATs mappe, fane 7, side 9) er medtaget i opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst, idet beløbene er indgået på kontoen og sandsynligvis er skattepligtige indtægter. I forbindelse med gennemgangen af de foretagne hævninger på tiltaltes konti i sagsfremstillingens side 7 (SKATs mapppe, fane 7, side 10) er vidnet ikke stødt på beløb, der er hævet i England.

Indbetalingen af 30. januar 2003 er ikke medtaget i SKATs beregning af tiltaltes skattepligtige indkomst i 2003. Beløbet er eventuelt medtaget i SKATs beregning af tiltaltes skattepligtige indkomst i 2002. SKAT har ikke modtaget dokumentation for fradragspligtige udgifter i 2003 fra tiltalte og har derfor ikke givet fradrag i den skattepligtige indkomst for 2003. Den indkomst, tiltaltes broder har selvangivet, er godkendt af SKAT. Hvis tiltaltes broders regnskab var tilsidesat helt og udgifter var indregnet i tiltaltes indkomstopgørelse, ville tiltaltes indkomstopgørelse efter vidnets vurdering have vist en lavere skattepligtig indkomst, idet der var underskud i broderens virksomhed.

Der er ikke lavet en skønsmæssig ansættelse af tiltaltes indkomst, idet ansættelsen er lavet ud fra de konkrete fakturabeløb og beløb, der er indsat på tiltaltes konti. Vidnet har ikke lavet en beregning af overskudsgraden for tiltaltes virksomhed på baggrund af generelle tal om overskudsgrad i branchen. Vidnet ved ikke, om SKAT har mulighed for at lave en sådan beregning på baggrund af SKATs egne oplysninger om overskudsgrad i forskellige typer af virksomheder.

Procedure 

Tiltaltes forsvarer har til støtte for påstanden om frifindelse anført,

at	tiltalte fra 2003 til 2006 ikke var skattepligtig efter kildeskatteloven § 1 stk. 1, nr. 1,
at	tiltaltes omsætning ikke skal fastlægges ud fra fakturaer men ud fra de modtagne beløb,
at	der er foretaget forkert periodisering af flere fakturaer, og at disse fakturaer ikke kan medtages i beregningen af den skattepligtige indkomst for andre år, idet anklageskriftet udvides hermed,
at	SKATs opgørelse af tiltaltes skattepligtige indkomst er behæftet med fejl, hvilket har bevismæssig betydning,
at	der er grundlag for at foretage et højere fradrag i tiltaltes skattepligtige indkomst,
at	anklagemyndighedens skøn vedrørende tiltaltes fradragsberettigede udgifter skal tilsidesættes, idet det er behæftet med for stor usikkerhed.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Vedrørende spørgsmålet om tiltaltes skattepligt i perioden 2003 til 2006, har retten lagt grund, at tiltalte inden indkomståret 2003 havde bopæl i Danmark. Tiltalte havde derudover fra 2003 til 2006 folkeregisteradresse i Danmark, på nær perioden fra 1. oktober 2006 til 15. oktober 2006, hvor tiltalte var registret som forsvundet og perioden fra 15. oktober 2006 til 1. januar 2007, hvor tiltalte var registreret med adresse i Storbritannien.

Tiltalte har endvidere ejet ejendommen ...3 i hele perioden, hvor tiltaltes tidligere kæreste og deres søn boede og har efter tiltaltes egen forklaring ikke været afskåret fra at anvende denne ejendom. Derudover har tiltalte haft rådighed over ejendommen ...1 i perioden fra 1. april 2004 til 15. oktober 2006. Efter oplysningerne på kontoudtogene for tiltaltes konto hævede tiltalte jævnligt penge i Danmark. Tiltalte blev endeligt truffet på ejendommen ...3 i forbindelse med ransagningen den 3. november 2006, på et tidspunkt hvor tiltalte havde folkeregisteradresse i Storbritannien. Det er på baggrund heraf bevist, at tiltalte ikke har opgivet sin bopæl i Danmark. Tiltaltes skattepligt er derfor ikke ophørt i perioden 2003 til 2006 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Forhold 1

Tiltalte har erkendt, at han ikke har indgivet selvangivelse for indkomståret 2003, og at han ikke har reageret på SKATs efterfølgende ansættelse af indkomsten.

Efter tiltaltes og vidnerne V.2, V.3 og V.6´s forklaringer er det bevist, at tiltalte i indkomståret 2003 udførte arbejde for disse vidner og modtog betaling herfor. Tiltalte har derfor været skattepligtig af indtægterne ved dette arbejde. Det er endvidere på baggrund af tiltaltes og tiltaltes broder, vidnet V.5´s forklaringer bevist, at tiltalte drev personlig virksomhed ved at anvende navnet på tiltaltes broders virksomhed og ved at anvende SE-nummeret for denne virksomhed.

SKAT har beregnet tiltaltes skattepligtige indtægter på baggrund af fakturaer der er indhentet af SKAT, hos modtageren af fakturaerne og på baggrund af de indbetalinger, der er foretaget på tiltaltes konto. De indhentede fakturaer er udstedt af tiltaltes broders virksomhed, men er ikke medtaget i regnskabet for tiltaltes broders virksomhed. Det er anført på fakturaerne, at der skal ske betaling til tiltaltes kontonummer. På baggrund heraf og på baggrund af de ovenfor anførte vidners forklaringer, lægger retten til grund, at tiltalte har haft en skattepligtig indkomst på i alt 247.350 kr. for indkomståret 2003.

Vedrørende faktura 3581 og 3582 bemærkes det, at disse fakturaer er udstedt i 2004. Det tiltrædes dog, at beløbene ifølge fakturaerne kan medregnes i den skattepligtige indkomst for 2003, idet det på baggrund, af de fakturerede beløbs størrelse, må lægges til grund at fakturaerne vedrører arbejde udført i 2003, og idet tiltalte ikke har udarbejdet regnskab og indleveret selvangivelse, hvor der er foretaget en anden periodisering af fakturaerne.

I regnskabet for tiltaltes broders virksomhed for 2003 er der fratrukket udgifter vedrørende drift af denne virksomhed. Det er ikke bevist, at tiltalte har haft fradragsberettigede udgifter udover de, der er opgjort i dette regnskab. Det tiltrædes derfor, at der ikke er givet fradrag i tiltaltes skattepligtige indkomst for skatteåret er 2003.

Den manglende angivne indkomst i 2003 udgør 247.350 kr. og den derved unddragne skat udgør 119.622 kr.

Det er endvidere bevist, at tiltalte har haft forsæt til at uddrage betaling af skat for indkomståret 2003. Retten har her lagt vægt på, at tiltalte ikke har udarbejdet regnskab for 2003, at tiltalte har anført kontonummeret på sin personlige konto på fakturaerne udstedt af tiltaltes broders virksomhed, og at tiltalte har anvendt samme fakturanummer flere gange.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 1.

Forhold 2

Tiltalte har erkendt, at han ikke har indgivet selvangivelse for indkomståret 2004, og at han ikke har reageret på SKATs efterfølgende ansættelse af indkomsten.

SKAT har beregnet tiltaltes skattepligtige indtægter til i alt 2.135.303 kr. på baggrund af fakturaer der er indhentet af SKAT, hos modtageren af fakturaerne, og på baggrund de indbetalinger, der er foretaget på tiltaltes konto, samt på baggrund af faktura 3591, der blev fundet ved ransagningen af tiltaltes ejendom ...3. Faktura 3583 til 3589 er udstedt af tiltaltes broders virksomhed, og faktura 3591 til 3604 er udstedt af tiltaltes virksomhed. På alle fakturaer er det anført, at der skal ske betaling til tiltaltes kontonummer.

Tiltalte har forklaret, at faktura 3591 ikke blev godkendt og betalt af G6 ApS, der var modtager af fakturaen. Vidnet V.4 har endvidere forklaret, at faktura 3591 ikke findes i G6 ApS´s bogholderi og dermed ikke er betalt af G6 ApS. På denne baggrund er det ikke bevist, at faktura 3591 er skattepligtig indtægt for tiltalte.

På baggrund af tiltaltes og vidnerne V.3, V.4 og V.6´s forklaringer, hvorefter tiltalte i hele 2004 udførte opgaver for G3 Haus GmbH, er det bevist at det resterende beløb, der er opgjort af SKAT, 1.935.303 kr., er skattepligtig indtægt for tiltalte.

Vedrørende faktura 3604 bemærkes det, at denne faktura er udstedt i 2005. Det tiltrædes dog, at fakturaen kan medregnes i den skattepligtige indkomst for 2004, idet det på baggrund, af det fakturerede beløbs størrelse, må lægges til grund at fakturaen vedrører arbejde udført i 2004, og idet tiltalte ikke har udarbejdet regnskab og indleveret selvangivelse, hvor der er foretaget en anden periodisering af fakturaen.

SKAT har ved opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst fastsat et skønsmæssigt fradrag på 1.101.181 kr., og idet det ikke er bevist, at tiltalte har haft højere fradragsberettigede udgifter, lægges dette beløb til grund ved opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst. Retten har herved lagt vægt på, at de af tiltalte fremlagte bilag ikke viser, at tiltalte har haft større fradragsberettigede udgifter.

Tiltalte har herefter haft en skattepligtig indkomst på i alt 234.122 kr. for indkomståret 2004, efter fradrag af den tidligere taksation, der fejlagtigt er fradraget 2 gange. Der kan imidlertid ikke ske domfældelse for den fejlagtigt fradragne taksation, idet beløbet ikke er omfattet af tiltalen, jf. retsplejelovens § 883, stk. 3.

Det er endvidere bevist, at tiltalte har haft fortsæt til at unddrage betaling af skat for indkomståret 2004. Retten har her lagt vægt på, at tiltalte har udstedt fakturaer med et dansk SE-nr. uden at udarbejde regnskab og uden at indgive selvangivelse.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 2 med den bemærkning, at tiltaltes skatteansættelse alene har været 234.122 kr. for lav, og at der således er unddraget 128.767 kr. i skat.

Forhold 3

Tiltalte har erkendt, at han ikke har indgivet selvangivelse for indkomståret 2005, og at han ikke har reageret på SKATs efterfølgende ansættelse af indkomsten.

SKAT har beregnet tiltaltes skattepligtige indtægter til i alt 5.682.761 kr. på baggrund af faktura nr. 3605 til 3646, der er udstedt af tiltaltes virksomhed G1 Byg, SE-nr. xx. Fakturaerne er indhentet af SKAT, hos modtagen af fakturaerne. På baggrund heraf og på baggrund af tiltaltes og vidnerne V.3, V.4 og V.6´s forklaringer, hvorefter tiltalte i hele 2005 udførte opgaver for G3 Haus GmbH er det bevist, at tiltaltes skattepligtige indtægter i 2005 var 5.682.761 kr.

SKAT har ved opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst for 2005 fastsat et skønsmæssigt fradrag på 3.522.370 kr. på baggrund af de bilag der er modtaget fra tiltalte. Der er ved dette skøn givet tiltalte fradrag for alle udgifter til navngivne medarbejdere, og derudover er der ved skønnet givet fradrag for halvdelen af de udgifter, der er hævet kontant fra tiltaltes konto. Det er ikke bevist, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag, og at der har været større fradragsberettigede udgifter. Retten har her lagt vægt på, at tiltalte ikke har udfærdiget regnskab og ikke har bogført for sin virksomhed. Retten har på baggrund af ovennævnte lagt til grund, at tiltalte har haft fradragsberettigede udgifter på i alt 3.522.370 kr. for indkomståret 2005.

Tiltaltes skatteansættelse for 2005 har herefter været 1.985.391 kr. for lav, og der er derved unddraget 1.070.885 kr. i skat.

Det er endvidere bevist, at tiltalte har haft fortsæt til at uddrage betaling af skat for indkomståret 2005. Retten har her lagt vægt på, at tiltalte har udstedt fakturaer med et dansk SE-nr. uden at udarbejde regnskab og uden at indgive selvangivelse.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 3.

Forhold 4

Tiltalte har erkendt, at han ikke har indgivet selvangivelse for indkomståret 2006, og at han ikke har reageret på SKATs efterfølgende ansættelse af tiltaltes indkomst.

SKAT har opgjort tiltaltes skattepligtige indtægter for 2006 til i alt 4.143.400 kr. på baggrund af faktura nr. 3647 til 3655, der er udstedt af tiltaltes virksomhed G1 Byg, SE-nr. xx og indhentet af SKAT, hos modtageren af fakturaerne. Tiltaltes skattepligtige indtægter er endvidere opgjort på baggrund af de indbetalinger, der er foretaget af selskabet G1 Byg Ltd på tiltaltes konto, i F2-bank.

På baggrund af tiltaltes og vidnerne V.3, V.4 og V.6´s forklaringer, hvorefter tiltalte i 2006 udførte opgaver for G3 Haus GmbH er det bevist, at de beløb der vedrører faktura 3647 til 3655 er skattepligtig indtægt for tiltalte.

Tiltalte har forklaret, at selskabet G1 Byg Ltd blev stiftet på foranledning af tiltalte, at tiltalte arbejdede som byggeleder for selskabet. Vidnet V.1 har forklaret, at G1 Byg Ltd ejedes af en fond der var underlagt Britisk lovgivning, og at de begunstigede i fonden var tiltaltes familie. Vidnet V.3 har forklaret, at G6 ApS indgik aftale om byggeriet i ...3 (i Danmark) "med tiltaltes engelske selskab". Det er ikke bevist, at G1 Byg Ltd har aflagt regnskab eller betalt skat i Storbritannien, og det er ikke bevist, at G4, der har udbetalt løn til de medarbejdere, der har udført byggerier for tiltalte, har aflagt regnskab. På baggrund heraf, og på baggrund af størrelsen af de beløb, der er overført til tiltaltes konto i F2-bank, samt at tiltaltes personlige økonomi ikke har været afskilt fra de nævnte selskabers økonomi, er de beløb, der er overført til tiltaltes konto, reelt personlig indkomst for tiltalte.

Det er herefter bevist, at tiltaltes skattepligtige indtægter i 2006 var 4.143.400 kr.

SKAT har ved opgørelsen af tiltaltes skattepligtige indkomst for 2006

fastsat et skønsmæssigt fradrag på 2.320.611 kr. på baggrund af de bilag, der er modtaget fra tiltalte. Der er ved dette skøn givet tiltalte fradrag for alle udgifter til navngivne medarbejdere, og derudover er der ved skønnet givet fradrag for halvdelen af de beløb, der er hævet kontant fra tiltaltes konto i F2-bank. Det er ikke bevist, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag, og at der har været større fradragsberettigede udgifter. Retten har her lagt vægt på, at tiltalte ikke har udfærdiget regnskab, der viser større fradragsberettigede udgifter.

Tiltaltes skatteansættelse for 2006 har således været 522.789 kr. for lav, og der er derved unddraget 283.331 kr. i skat.

Det er endvidere bevist, at tiltalte har haft fortsæt til at uddrage betaling af skat for indkomståret 2006. Retten har her lagt vægt på, at tiltalte har udstedt faktura nr. 3647 til 3655 med et dansk SE-nr. uden at udarbejde regnskab og uden at indgive selvangivelse. Retten har derudover lagt vægt på, at tiltalte har ledet en større virksomhed og modtaget store beløb vedrørende arbejder udført af denne virksomhed uden at foretage bogføring eller udarbejde regnskab.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 4.

Den samlede skatteunddragelse udgør 1.602.305 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Tiltalte skal derudover betale en tillægsbøde på 1.600.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Ved fastsættelse af straffen er der lagt vægt på den samlede unddragelse, og den måde hvorpå unddragelserne er foregået. Der er ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.600.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.....................................................

Vestre Landsrets dom af 23. maj 2013, 2. afdeling, nr. S-2929-11

Byretten har den 7. december 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3897/2009).

Påstande 

Tiltalte, T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse.

Supplerende oplysninger 

Tiltalte har under sagens behandling i landsretten fremlagt en række yderligere bilag. SKAT har fremsat bemærkninger til bilagene i en udtalelse af 21. marts 2013. SKAT har i den forbindelse udtalt bl.a., at der kan godkendes udgifter svarende til i alt 43.598,17 kr. for 2005 og udgifter svarende til i alt 397.563,25 kr. for 2006.

Forklaringer 

Tiltalte og vidnerne V.5, V.6, V.1 og V.7 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at SKAT i 2003 havde vejledt ham om at oprette et udenlandsk selskab. Det er ham, der har oprettet de to tyske konti i F2-bank. Den ene konto blev brugt til indbetalinger og udbetalinger. Den anden konto blev oprettet for at separere virksomhedens og hans egen personlige økonomi, men det lykkedes ikke helt.

Foreholdt kontoudskrift i F4-bank (i Tyskland) forklarede tiltalte, at han oprettede kontoen i 2005. Meningen var, at alt, hvad der vedrørte virksomheden, skulle relateres til den. Udbetalingen på i alt 4.180,24 Euro er dækket ind af indbetalinger på kontoen, som han har indsat. Han mener, at der skete enkelte hævninger derudover, men kontoen blev lukket kort tid efter oprettelsen.

Han har gennem hele perioden ejet ejendommen ...3. I 2003 boede han mest i Tyskland i en campingvogn. Hans ejendele stod ved hans forældre. Hans ekskæreste og søn boede i ejendommen i ...3. Aftalen var, at hun skulle betale husleje, men det var ikke altid, at hun gjorde det. De oprettede en lejekontrakt. Meningen var, at hun måtte bo der lige så lang tid, som hun ville. Fra 2004 lejede han en lejlighed i Tyskland, hvor han fik enkelte af sine egne ting ned. Han boede også i Tyskland i 2006. Lejligheden i Tyskland blev først opsagt i 2007. Når han var i Danmark, boede han hos sine forældre. I foråret 2004 lejede han en lejlighed i huset på ...1, men han nåede aldrig at få nøglen til lejligheden. Han fik nøglen til postkassen. Han og G1 Byg (SE.-nr. xx) havde adresse på ...1, og han havde en aftale med en nabo om at tømme postkassen og sende posten til ham. Nogle gange afhentede han også posten selv. Han fik en del post på denne adresse, men han kan ikke huske, hvornår han fik posten. Han mener dog, at det var noget senere, at han fik årsopgørelsen fra 2003. Han husker ikke, om han fik årsopgørelsen med posten eller direkte fra SKAT i forbindelse med sagen. Han troede, at han var udenlandsdansker. Han kan godt i dag se, at det var han ikke.

Han kontaktede i 2003 V.1, der foreslog, at han flyttede til London og oprettede et engelsk selskab. Han lejede derfor en del af en lejlighed i England. Han var meget lidt på denne adresse, vist nok en gang i 2004 og en anden gang i 2006. Han betalte ikke rigtig noget husleje.

Han kan ikke huske, at han har modtaget årsopgørelsen for 2004 før denne sags opstart.

Foreholdt at årsopgørelsen for 2005 er sendt til hans adresse i England i november 2006, har tiltalte forklaret, at han først modtog den langt senere. Det meste af posten til den engelske adresse modtog han først ca. 1 ½ år efter i Danmark.

Årsopgørelsen for 2006, der er sendt til ...3 i december 2007, har han modtaget. Han reagerede på den ved at sende den til sin tidligere forsvarer.

Han havde i 2003 en almindelig lønindtægt, som han betalte A-skat af. Han var i 2003 ansat i sin brors personlige virksomhed G1 Byg (SE.-nr. yy).

Han troede, at han var ejer af G1 Byg Ltd., men det viste sig, at det var han ikke alligevel.

Foreholdt, at der den 25. februar 2003 gik 30.000 kr. ind på hans konto i F1-bank fra vidnet V.2, har tiltalte forklaret, at der var tale om en restbetaling af en faktura fra 2002, der vedrørte hans brors daværende virksomhed G1 Byg (SE-nr. yy). Det var ikke løn til ham. Han har kun arbejdet for V.2 via sin brors virksomhed. Han ved ikke, hvorfor beløbet ikke figurerer på kontospecifikation for hans brors virksomhed. Han er helt sikker på, at beløbet indgik i virksomhedsregnskabet for 2002.

Foreholdt faktura 3571 fra G1 Byg (SE-nr. yy) til G10 Haus GmbH på 87.500 kr. har tiltalte forklaret, at han fik beløbet udbetalt kontant. Kvitteringen af 10. juli 2003 er dokumentation herfor. Han fik 10.810,77 Euro udbetalt. Beløbet blev sat ind den 14. juli 2003 med 23.237,45 kr. på hans konto og resten ved veksling af valuta samme dag med udbetaling af 38.267,45 kr. Beløbene passer ikke helt sammen med udbetalingen, men det skyldes, at han brugte noget af beløbet til brændstof og andre udgifter.

Foreholdt kontospecifikation for G1 Byg (SE-nr. yy) har tiltalte forklaret, at beløbet på 87.500 kr. fremgår af kontospecifikationen den 11. juli 2003. Der er selvangivet i overensstemmelse med kontospecifikationen i hans brors regnskab for 2003, hvor omsætning udland er angivet med faktura 3571 på 87.500 kr. og faktura 3575 på 12.500 kr., i alt 100.000 kr.

Han mener, at de 9.820 kr., som indgik på hans konto den 20. juni 2003, var en del af hans løn, som han selv indsatte på kontoen. Lønnen fremgår af lønseddel af 19. juni 2003, hvor han fik udbetalt 13.600,09 kr.

Faktura nr. 3577, 3578, 3581 og 3582 udstedte han til G3 Haus GmbH. Disse vedrørte arbejder i Tyskland. V.1 sagde, at disse fakturaer for 2003 skulle ind under det engelske selskabs regnskaber for 2004, så derfor afleverede han ikke selvangivelse for 2003. Han sendte fakturaerne til V.1 med henblik på, at de skulle tages med i 2004-regnskabet. Han havde nogle til at hjælpe sig med at udføre arbejderne. Dem betalte han kontant. Han udstedte altid en dags dato kvittering på udbetalingerne. Kvitteringerne blev alle sammen sendt til V.1.

Han har ikke indgivet selvangivelse for 2004, da han troede, at han var udlandsdansker. Han har heller ikke indgivet selvangivelse i Tyskland eller England, da han ventede på, at V.1 skulle blive færdig med at stifte de engelske selskaber og papirarbejdet i øvrigt vedrørende disse. Han afleverede alle udgiftsbilag til V.1. Der var efter hans opfattelse underskud på driften, så der var ikke noget at betale skat af. Han regnede med at komme til at tjene penge med tiden, fordi omsætningen blev større og større.

Grunden til, at der er en difference mellem indbetalinger og fakturaer til G3 Haus GmbH, er, at G3 Haus GmbH har modregnet med de beløb, som han skyldte dem for materialer.

Han kan ikke huske, hvordan de 189.000 kr. blev indbetalt til kontoen i F1-bank. Beløbene kan stamme fra ting, som han har solgt, fordi han manglede penge. Det kan også være dags dato kvitteringer for kontante betalinger, som han har modtaget for ekstraarbejde, som han har udført i Tyskland

Han har heller ikke indgivet selvangivelse for 2005, hverken i Danmark, England eller Tyskland.

Foreholdt SKATs opgørelse over privatforbrug for 2005 har tiltalte forklaret, at han ikke tror, at renteudgifterne på huset blev betalt.

Det er ham, der i 2005 udstedte en række fakturaer til G3 Haus GmbH. Han kunne aldrig få fat i V.1. Det var årsagen til, at det var ham, der udstedte fakturaerne og ikke G4 Building Ltd. Han udarbejdede ikke regnskaberne, men han holdt alene regnskab over det enkelte byggeri. Underleverandørerne sendte fakturaer direkte til England. Det er derfor, at han ikke har bilag på udgifterne. Fra marts 2005 var medarbejderne ansat i G4 Building Ltd. Der blev ikke oprettet nogen skriftlige ansættelsesaftaler. Grunden til, at mange ansatte fik udbetaling i kontanter, var at G3 Haus GmbH hele tiden var bagud med betalingerne. Han lavede dags dato kvitteringer for alle udbetalinger til medarbejderne. Han sendte disse kvitteringer til V.1.

Han har heller ikke indleveret selvangivelse for 2006, hverken i Danmark, England eller Tyskland. Selskaberne var nu oprettet, men han ventede fortsat på, at V.1 blev helt færdig med det nødvendige papirarbejde vedrørende selskaberne.

Foreholdt en række fakturaer fra G4 Building Ltd. til G1 Byg (SE.-nr. xx) for perioden fra marts 2005 til februar 2006 har tiltalte forklaret, at han ikke har set disse fakturaer før. De skulle neutralisere de fakturaer, som blev sendt fra G1 Byg (SE.-nr. xx). Det hele skulle køres ind over G4 Building Ltd., men da selskabet ikke var klar, så brugte han sin egen virksomhed.

Foreholdt hævninger på konto ...673 i F2-bank fra april til november 2004 foretaget forskellige steder i Danmark har tiltalte forklaret, at han har været i Danmark, og at det er ham, som har foretaget hævningerne.

Foreholdt hævninger på samme konto i 2005 foretaget forskellige steder i Danmark har tiltalte forklaret, at det er ham, som har foretaget hævningerne, når han har været i Danmark for at hente sin søn eller hente værktøj.

Foreholdt hævninger fra samme konto i 2006 forklarede tiltalte, at det også godt kan passe, at det har været ham, som har foretaget disse hævninger.

Foreholdt hævninger på konto ...140 fra F2-bank har tiltalte forklaret, at det også er ham, der har foretaget disse hævninger.

Alle udgiftsbilag for G1 Byg Ltd. og G4 Building Ltd. fra 2004 til 2006 blev sendt til V.1. Han modtog ikke løn i disse år. Han tjente ikke penge på byggerierne. Han ventede på, at hans personlige firma G1 Byg (SE.-nr. xx) blev gjort op.

Han har ikke drevet virksomhed, siden 2006. Han var udsat for en færdselsulykke i 2005 og igen i 2007 og lever i dag af kontanthjælp. Han er selvlært tømrer.

V.5 har supplerende forklaret, at han er udlært elektronik- og automatmekaniker. Han reparerer i dag maskiner hos ... og har gjort det de sidste 12-13 år. Han husker ikke særlig godt. Det har han aldrig gjort. Han ville gerne hjælpe tiltalte, som han havde fuld tillid til. Derfor blev han i 2001 registreret med G1 Byg (SE.-nr. yy), så hans bror kunne gøre et par opgaver færdige. Vidnet skulle alene have et cvr.nr., men ikke lave noget i firmaet. De aftalte, at tiltalte skulle stå for det hele, herunder også administration. Revisoren skulle stå for regnskabet. Han og tiltalte afleverede til revisoren i fællesskab bilag på udgifter til forskellige ting. Han købte få gange lidt ind til firmaet, men ikke andet end lidt papir og andre småting. Han udfærdigede ikke fakturaer til kunderne og modtog aldrig kontantbetalinger fra dem. Der blev oprettet en konto for firmaet i F1-bank. Han rørte den aldrig. Han husker ikke, hvor mange ansatte der var i firmaet, og i dag husker han heller ikke navnene på nogen af de ansatte.

Han fik for nogle år siden en bøde på 50.000 kr. for ikke have overholdt sine arbejdsgiverforpligtelser i firmaet. Han fik også omkring 10 bøder for ikke at aflevere momsregnskab til tiden. Disse bøder var på ca. 1.000 kr. pr. gang.

Han udbetalte ikke løn til tiltalte. Han har tænkt over, hvordan tiltalte blev aflønnet. Det var hans indtryk, at der var mange udgifter. Han modtog ikke selv løn.

Han har ikke haft så meget kontakt til tiltalte, og han kan derfor ikke huske, hvornår tiltalte fik sit eget SE.-nr. Han ved ikke, hvor tiltalte har boet de sidste 10 år. Han hjalp ham ikke med at flytte. Han ved ikke, om tiltalte flyttede sin adresse til Tyskland. Han ved, at tiltalte arbejdede i Tyskland, og han besøgte også tiltalte der. Han besøgte tiltalte i et sommerhusområde. Han gik ud fra, at tiltalte boede i en campingvogn, men han ved ikke, om tiltalte overnattede der. Det gik han ud fra. Han og hans kammerat boede selv i et sommerhus.

Han har hørt navnet G3 Haus GmbH, men han husker ikke i hvilken forbindelse. Det kan måske være fra TV. Det er ikke i relation til firmaet G1 Byg. Selskabet G1 Byg Ltd siger ham ikke noget. Det eneste er sammenfaldet med hans brors initialer.

Foreholdt resultatopgørelse for regnskabet 2003 for G1 Byg (SE.-nr. yy) med angivelse af omsætning i Danmark og udlandet har vidnet forklaret, at han ikke har udstedt de tilhørende fakturaer. Vedrørende a conto indbetalingen på 30.000 kr. i 2003 til tiltaltes konto for arbejder udført i Tyskland har vidnet forklaret, at dette ikke siger ham noget.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de 30.000 kr. tilhørte vidnets virksomhed, har vidnet forklaret, at det fortsat ikke siger ham noget.

Revisoren, RJ, forsøgte at afmelde hans SE-nr. yy efter nogen tid, men det lykkedes ikke. Derfor fortsatte firmaet i et par år.

V.6 har supplerende forklaret, at G6 ApS var moderselskab for G3 Haus GmbH. Han var ansat i begge selskaber. Det var ham, der indgik aftaler med tiltalte. Tiltalte skulle levere arbejdskraft til byggeprojekterne og havde ansvaret for, at arbejdet blev udført i overensstemmelse med byggeforskrifterne. G3 Haus GmbH og G6 ApS leverede materialer til byggerierne. Vidnet og V.3 stod for koordinering af logistikken og indgåelse af aftaler.

Han kender kun G4 Building Ltd. af omtale. De arbejder, som tiltalte udførte i Tyskland, foregik i tiltaltes egen virksomhed, G1 Byg (SE.-nr. xx). Der blev i 2006 indgået aftale mellem G6 ApS og G1 Byg Ltd. om opførelse af 70 huse i ...2 (i Danmark). Midt under byggefasen i ...2 stoppede tiltalte pludselig fra den ene dag til den anden. Vidnet blev bekendt med, at SKAT havde taget tiltaltes papirer og computer i forbindelse med en ransagning.

Den altovervejende del af betalingerne af fakturaer fra G1 Byg (SE.-nr. xx) skete ved bankoverførsler. For ikke at risikere at overtage momsforpligtelsen sikrede de sig altid, at der var et aktivt SE-nr. bag virksomheden, som de betalte. Grunden til, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem fakturabeløbene og betalingerne, kan være, at der enten var mangler ved arbejderne, eller at tiltalte havde modtaget a conto betalinger kontant.

Det var i sommeren 2003, at han og tiltalte lærte hinanden at kende i forbindelse med, at tiltalte skulle opføre et feriehus for G6 i Tyskland. Samme år i november fik tiltalte til opgave at opføre 82 feriehuse mere i Tyskland.

Foreholdt faktura 3581 til G3 Haus GmbH har vidnet forklaret, at det formentlig var afslutningsarbejdet på det første projekt i Tyskland i 2003, da hus nr. 44 ikke var færdig på det nye projekt.

Han har talt med V.1 om overførsel af nogle penge, idet der var nogle kontroverser mellem V.1 og tiltalte herom. Ellers har han ikke haft kontakt til V.1. V.1 var vist nok direktør og ejer af G1 Byg Ltd., men det var tiltalte, som var kontaktperson for selskabet. Han kan ikke huske, hvem der underskrev aftalerne, men han mener, at det var tiltalte. Han gik ud fra, at tiltalte havde fuldmagt hertil. Han havde fået den opfattelse, at V.1 ville støtte op økonomisk om tiltaltes byggeprojekter.

Tiltalte måtte på et tidspunkt stille en bankgaranti på 125.000 kr. for at få et cvr.nr. Han vidste ikke, hvordan tiltaltes økonomi var. Tiltalte havde ham bekendt ikke et kontor. Når han skulle have fat i tiltalte, ringede han til dennes mobil. Der var ikke noget unormalt omkring tiltalte og hans virksomhed. Han fik indtrykket af, at tiltalte selv ordnede det administrative arbejde og fik hjælp dertil af revisor og lidt fra sin bror.

V.1 har supplerende forklaret, at han er udlært elektriker og har stor erfaring med it. Efter et halvt år med jurastudie i USA fik han interesse for at stifte selskaber. Da der skete en liberalisering af retten til at oprette og sælge selskaber, etablerede han sin virksomhed. En del af hans virksomhed bestod i rådgivning og salg af selskabskonstruktioner. Hans partner var uddannet sælger. De købte ydelser fra forskellige andre, herunder fra advokater. De solgte ydelserne videre tillagt et gebyr.

Samarbejdet med tiltalte kom først rigtigt i gang i 2005. Af forsvareren foreholdt, om der var nogen kontakt mellem vidnet og tiltalte tidligere, har vidnet forklaret, at han mener, at tiltalte kontaktede ham allerede i starten af 2004. Tiltalte havde brug for et selskab, idet tiltalte var i gang med større byggeprojekter i flere lande. Tiltalte havde ikke så meget kapital. Han anbefalede derfor tiltalte, at der blev oprettet et britisk driftsselskab, som ikke kostede noget af betydning. Han anbefalede også, at der af skattemæssige hensyn blev oprettet et britisk holdingselskab. Ideen var, at driftsselskabet skulle stå for arbejdet i Tyskland, men de fik problemer i Tyskland. Han anbefalede allerede i 2004 tiltalte at flytte til England og blive skattepligtig der. Hans virksomhed fik lavet og sendt papirer ind til de engelske myndigheder. Han ved ikke, om tiltalte blev afmeldt som skattepligtig i Danmark.

Det var meningen, at hele selskabskonstruktionen skulle have været lavet i 2004, men der var en masse problemer.

Han talte med tiltalte om, at fakturaerne nr. 3577, 3578 og 3581-3582 fra 2003 skulle tages med over i det engelske driftsselskab i 2004. Han kan ikke huske præcist, hvordan det skulle ske, men revisor havde nævnt, at det kunne ske via en mellemregning. Det var hans virksomheds opgave via en revisor at sørge for, at alle aktiviteter vedrørende byggeriet i Tyskland skulle over i det engelske selskabs regi.

Tiltalte købte "en fuld pakke" i hans virksomhed. Det betød, at tiltalte kunne koncentrere sig om at bygge, mens vidnets virksomhed tog sig af alt andet, herunder oprettelse af kontrakter, stiftelse af selskaber, posthåndtering, bogføring og alt andet administrativt. De fik det først kørt ordentligt i gang i starten af 2005. Meningen var, at det hele skulle have været i gang allerede i 2004. Allerede fra slutningen af 2003 modtog hans virksomhed alt bogføringsmateriale fra tiltaltes virksomhed. Der blev dog aldrig lavet noget bogføring færdigt. Han ved ikke, om tiltalte fik at vide, at de ikke fik lavet bogføringen færdig. Noget af materialet er gået tabt i forbindelse med, at der var indbrud i vidnets bil.

Det var hans opfattelse, at tiltalte drev virksomhed i G4 Building Ltd. efter, at dette selskab var blevet stiftet i 2005. Han mener ikke, at tiltalte havde drift i et dansk firma. Hele driften lå i G4 Building Ltd., men G3 Haus GmbH ville have, at samtlige fakturaer skulle have et dansk SE-nr., så derfor blev fakturaer udstedt af G1 Byg (SE.-nr. xx). Det var alene en teknikalitet. Det var tiltalte, som lavede fakturaer på byggepladserne, men nogle gange blev fakturaerne lavet af sekretærer på kontoret i England. G4 Building Ltd. afholdt alle udgifter, der relaterede sig til omsætningen vedrørende arbejder i Tyskland. Omsætningen blev derfor overført til G4 Building Ltd. ved, at der blev lavet udligningsfakturaer fra G4 Building Ltd. til G1 Byg (SE.-nr. xx). Bilag herpå ligger i England. Han har også kopier på nogle af dem med i dag. Denne udligning blev foretaget hver måned.

I 2006 fik de byggeopgaven i ...2. De stiftede derfor et nyt selskab, G1 Byg Ltd., hvor hele driften vedrørende byggeri i Danmark kunne køre.

Foreholdt en liste over fakturaer med tilhørende kontoudskrift fra F3-bank forklarede vidnet, at disse fakturaer alle var udskrevet fra G1 Byg Ltd. til G6. Fakturaerne relaterer sig til det nye byggeri i ...2.

Foreholdt SKATS sagsfremstilling af 30. april 2009, side 6 med angivelse af samlede indbetalinger i 2006 på 1.592.160 kr. til tiltaltes konto og posteringer fra tiltaltes konto i F2-bank forklarede vidnet, at han godt kender til disse indbetalinger. Der er tale om betaling af omkostninger. Pengene blev overført fra G1 Byg Ltd. til tiltaltes personlige konto i Tyskland for at dække udlagte udgifter. Grunden til, at de anvendte denne metode, var, at G6 hele tiden var bagefter med betalinger til G1 Byg Ltd., og de ansatte skulle have løn. Det var også lettere at overføre pengene til de tyske ansatte og leverandører i Tyskland via tiltaltes konto i Tyskland. Det havde ikke været meningen, at det skulle være nødvendigt med en konto i Tyskland for G1 Byg Ltd. Hvis tiltalte har modtaget nogle beløb personligt, kan der kun være tale om små beløb.

Foreholdt liste over betalinger i 2006 med underliggende bilag forklarede vidnet, at han f.eks. genkender BM nævnt under datoen den 25. april 2006. BM var en ansat, som skulle have løn. Han er en af de medarbejdere, som tiltalte betalte løn til via sin egen konto i Tyskland. Der er ingen overførsler, der relaterer sig til tiltalte personligt. Han husker ikke noget om udbetaling af løn til tiltalte, men hvis der er udbetalt løn, så ligger der lønsedler på det.

Hans virksomhed skulle administrere for G4 Building Ltd. og G1 Byg Ltd. Der var ingen drift i G1 Byg (SE-nr. xx), og de skulle derfor ikke administrere tiltaltes personlige økonomi. De skulle heller ikke stå for tiltaltes selvangivelser.

De udgifter, der relaterede sig til henholdsvis G4 Building Ltd. og G1 Byg Ltd., blev betalt via tiltaltes personlige konti. Fakturaer fra G4 Building Ltd. til G1 Byg (SE.-nr. xx) blev lavet af en af de ansatte i hans firma. Om det var fra hans firmas afdeling i England eller i Danmark, kan han ikke huske. Fakturaerne er en del af G4 Building Ltd.´s regnskabsmateriale. Han går ud fra, at tiltalte modtog kopi af bilagene, som SKAT nu må have på grund af ransagningen.

Han har rekvireret kopi af fakturaerne fra dem, som har overtaget hans virksomhed i England. Tiltalte har tidligere bedt ham udlevere alt det materiale, der var i selskaberne. Han har udleveret det, som han selv har fået, men han har ikke selv fået det hele. Der var været megen forvirring omkring materialet.

G1 Byg Ltd. har aldrig lavet regnskab, da alt materialet blev taget med af SKAT ved ransagningen.

Han havde kendskab til tiltaltes personlige konto i Tyskland. Foreholdt tiltaltes konto F4-bank i Tyskland har vidnet forklaret, at han ikke har decideret kendskab til denne konto, men at posteringerne vedrører betaling til sygekasser i Tyskland, så de må vedrøre beløb, som tiltalte har betalt på vegne af G4 Building Ltd.

Foreholdt hans tidligere forklaring som gengivet i byretsdommen, side 7, hvor han har forklaret, at han ikke havde indsigt i tiltaltes personlige økonomi eller forhold vedrørende G1 Byg (SE-nr. xx), har vidnet forklaret, at han alene har haft kendskab til mellemregningen mellem G4 Building Ltd. og G1 Byg (SE-nr. xx). Han havde ikke indsigt i andre aktiviteter i tiltaltes privatøkonomi.

G4 Building Ltd. blev lukket ned efter, at arbejdet i Tyskland var færdiggjort. G1 Byg Ltd. opererede i ...2 i 7 måneder, indtil SKAT kom og tog alt deres materiale. Selskabet blev herefter opløst. Tiltalte styrede alt vedrørende byggerierne i Danmark og Tyskland. Han var selv reelt en af direktørerne i selskaberne via et managementselskab i England. Tiltalte var via en fond begunstiget. Han ved ikke, hvem der ledede fonden, der formentlig stadig lever i dag.

V.7 har supplerende forklaret, at da SKAT i første omgang forhøjede ansættelserne for 2005 og 2006, skete det ud fra et bruttobeløb uden nogen form for fradrag. SKAT modtog så brev af 23. marts 2009 fra tiltaltes daværende forsvarer, SJ, hvor denne protesterede imod, at SKAT ikke havde givet fradrag for udgifter. Det var først senere, at SKAT fik udgiftsbilag, som de lagde til grund for en beregning af fradrag. SKAT havde flere gange spurgt tiltalte om bilag uden at få svar. SKATs fastsættelse af procenter på henholdsvis 50 og 100 % for fradrag er sket ud fra et skøn for årene 2005 og 2006.

I august 2012 modtog SKAT yderligere bilag, som blev gennemgået.

Foreholdt SKATs udtalelse til nye bilag af 21. marts 1003 har vidnet forklaret, at han har gennemgået bilagene. For 2005 kom han frem til, at der var dokumentation for udgifter på 43.598,17 kr., men da dette beløb kunne indeholdes i det allerede fastsætte skønsmæssige beløb på 3.522.370 kr., så er det hans opfattelse, at der ikke er grundlag for yderligere fradrag i ansættelsen.

Han har ikke med formuleringen i sin udtalelse ment, at der skulle gives yderligere 62 % fradrag af de 43.598,17. Tilsvarende er gældende for 2006, hvor han godkendte fradragsberettigede udgifter på 397.563,25 kr., hvor procenten er angivet til 74. Procenten på henholdsvis 62 og 74 fremkommer for hvert af årene 2005 og 2006 som de allerede medtagne fradrags andel af den beregnede indtægt. Han har ikke sammenholdt udgifterne i de nye bilag med de allerede medtagne fradragsposter. Der kan godt være sammenfald, men han ved det ikke.

Forevist fakturaer fra 31. marts 2005 til 28. februar 2006 fra G4 Building Ltd. til G1 Byg (SE-nr. xx) har vidnet forklaret, at han ikke har set disse bilag tidligere. Han har gennemgået alt det materiale, som SKAT har fået i sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte var skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2003-2006, hvilket tiltalte endvidere ikke har bestridt under anken.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte fra 2003 og frem til foråret 2004 drev virksomheden G1 Byg under anvendelse af broderen, V.5´s SE-nummer, og at tiltalte herefter i resten af 2004, i 2005 og i 2006 fortsatte virksomheden G1 Byg under anvendelse af sit eget SE-nummer. Tiltalte var således fra 2003 den reelle indehaver af virksomheden og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte for de pågældende indkomstår har været skattepligtig af overskuddet i virksomheden.

Vedrørende indkomståret 2003 finder landsretten, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan afvises, at beløbene fra den 14. juli 2003 på henholdsvis 23.237,45 kr. og 38.267,45 kr., som indgår i SKATs opgørelse af omsætningen, relaterer sig til faktura nr. 3571 på 87.500 kr., som er indtægtsført i regnskabet for 2003 for G1 Byg. Efter bevisførelsen finder landsretten endvidere, at der i relation til de medtagne fakturabeløb bør indrømmes et skønsmæssigt fradrag til dækning af driftsomkostninger. Idet der ikke i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte SKATs indkomstopgørelse, lægger landsretten herefter til grund, at den unddragne skat i 2003 i hvert fald har udgjort 25.000 kr.

Anklagemyndigheden har i forbindelse med tiltalen i forhold 2 taget udgangspunkt i SKATs opgørelse i notat af 9. november 2011, hvor faktura nr. 3591 på 200.000 kr. er medtaget, og det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at tiltaltes skattepligtige indkomst for 2004 efter fradrag af den tidligere taksation kan fastsættes til 234.122 kr., og at den unddragne skat for dette år således kan opgøres til 128.767 kr.

Tiltalte har for landsretten fremlagt en række yderligere bilag, og SKAT har på baggrund af en gennemgang heraf i udtalelsen af 21. marts 2013 anført, at udgifter på i alt 43.598,17 kr. kan godkendes for 2005, og at udgifter på i alt 397.563,25 kr. kan godkendes for 2006. Det kan efter bevisførelsen ikke med fornøden sikkerhed lægges til grund, at disse yderligere godkendte udgifter allerede er indgået helt eller delvist ved SKATs ansættelse af indkomsten for de omhandlede år. På denne baggrund og under hensyn til den opgørelsesmetode, som SKAT har anvendt ved opgørelsen af virksomhedens skønsmæssige fradrag, finder landsretten, at den samlede unddragne skat for 2005 alene kan fastsættes til at have udgjort i hvert fald 1.040.000 kr., og at den samlede unddragne skat for 2006 alene kan fastsættes til at have udgjort i hvert fald 62.000 kr.

Da der ikke øvrigt efter bevisførelsen er grundlag for at anfægte SKATs ansættelser, lægges det herefter til grund, at den samlede unddragne skat for indkomstårene 2003 til 2006 har udgjort i alt 1.255.767 kr.

Tiltalte har for alle årene udskrevet fakturaer under anvendelse af G1 Byg´s SE-nummer, og betalinger, der kan relateres til virksomheden, er indsat på tiltaltes personlige konti i henholdsvis Danmark og Tyskland eller er udbetalt til tiltalte kontant. Tiltalte har som anført af byretten i hele perioden bevaret en betydelig tilknytning til Danmark, hvor virksomheden således også har været registreret. Det er ubestridt, at tiltalte for ingen af indkomstårene har indgivet selvangivelser hverken til skattemyndighederne i Danmark eller i udlandet, ligesom tiltalte heller ikke i øvrigt har rettet henvendelse til skattemyndighederne om sine indkomstforhold, heller ikke efter modtagelsen af SKATs skønsmæssige ansættelser for de pågældende år. Tiltalte og V.1´s forklaringer om de engelske selskaber er endvidere generelt fremstået usammenhængende og uunderbyggede, og der foreligger ingen dokumenter eller andre oplysninger i sagen, der kunne give tiltalte nogen rimelig anledning til at tro, at han ikke fortsat var skattepligtig i Danmark, eller at hans virksomhed skulle være lagt over i et af de engelske selskaber.

Det er efter det anførte herefter ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte må have indset eller i hvert fald have anset det for overvejende sandsynligt, at han var skattepligtig i Danmark, og det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forsætlig skatteunddragelse, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Det af tiltalte anførte, hvorefter han ikke regnede med, at der var overskud i virksomheden, kan ikke føre til andet resultat.

I det anførte omfang findes tiltalte herefter skyldig efter tiltalen.

Efter størrelsen af det unddragne beløb finder landsretten, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 10 måneder, og at tillægsbøden kan fastsættes til 1.225.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at straffen for tiltalte T fastsættes til fængsel i 10 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.225.000 kr

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.