Vestre Landsret dom at 22. januar 2013, 11. afdeling nr. S-1076-12
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Lisbeth Pahl)
Afsagt af landsdommerne
Vogter, Hans-Jørgen Nymark Beck og Nikolaj K. Andersen (kst.) med domsmænd
....................................................
Byrettens dom af 26. april 2012, nr. DOPE-792/2011
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 9. marts 2011.
T er tiltalt for overtrædelse af
1.
skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved for indkomståret 2007 med forsæt til skatteunddragelse, uden at have indsendt selvangivelse at have undladt inden for 4 uger fra modtagelsen af skatteansættelsen at underrette SKAT om, at hans skatteansættelse var for lav med 522.364 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 279.436 kr. i skat.
2.
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden fra 1. januar 2007 til den 12. august 2008 med forsæt til momsunddragelse, i sin tømrervirksomhed, Cvr ..., at have givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 443.032 kr. i moms.
3. (4)
bedrageri efter straffeloven § 279,
ved den 8. juni 2010 hos G1 at have bestilt 7 m3 mørtel til levering på sin bopæl ...1, idet han i strid med sandheden udgav sig for at være fra G2 Byg, som imidlertid afviste at betale regningen, hvorfor G1 blev påført et formuetab på 4.625 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forklaringer
Tiltalte T har forklaret, at han har drevet en byggevirksomhed, H1 Byg i 2007 og 2008, hvor han har haft indtægter. Han har ikke lavet selvangivelse, og han har ikke lavet nogen bogføring i virksomheden. Virksomheden var engageret af G3 til at lave en børnehave. Det var sammen med en litauisk virksomhed, G4. G3 har et kodeks om, at man ikke har litauisk arbejdskraft, og derfor blev litauerne underleverandører til tiltalte. Han startede med 4 folk, men det udviklede sig hurtigt, og efter 4 uger var der 28 folk. Så han arbejdede rigtig mange timer hver og havde ikke tid til bogføring. Problemet var, at det ville koste G3 2 millioner pr. dag i dagbøder, hvis ikke de overholdt tidsfristen, så det var nødvendigt at arbejde meget. Det var en betingelse, at tiltalte var på byggepladsen hele tiden af hensyn til kontakten mellem G3´s folk og hans folk og litauerne. På et tidspunkt blev han uvenner med G3. Han tog derfra til ..., hvor han arbejdede for G5 Tømrer, som var underentreprenør for G6. Det hele gik så stærkt, og han fik stadig ikke lavet bogholderi. Han havde planer om at ansætte en til at gøre det, men det fik han ikke gjort. Han fik lavet fakturaerne. Dem har han stadigvæk kopi af. Han har gemt det hele. Han blev erklæret konkurs, eller det vil sige, at det er han lidt i tvivl om, hvorvidt han er. Han kunne ikke finde 40.000 kr. til en revisor, og det sagde han til V.1 fra SKAT, men han har 132.000 kr. til gode, hvis han får regnskabet lavet.
Da han fik årsopgørelsen for 2007, reagerede han ikke. Han var ikke klar over, at det var for lidt med 200.000 kr. i indtægt. Han var ikke klar over, at det var galt. Han indberettede ikke moms, fordi han var bagud regnskabsmæssigt. Han vidste, han havde underskud, idet udgifterne var større end indtægterne. I forbindelse med konkursen lavede SKAT et oplæg på grundlag af de bilag, der var. Det var bilag, de havde taget hos ham, men SKAT fik ikke alle bilagene med. Han fik brev om ændring af skat og moms, men han smed det ud. Han har også smidt det fra politiet ud. Han følte ikke, han kunne stille noget op mod SKAT uden en revisor. Samtidig blev han ramt af sygdom, så han orkede ikke noget. Han er ikke klar over, hvad status konkursen er på. Han mangler fakturaer fra G4 Han har forsøgt at få fat i dem, og har også haft kontakt til en kriminalmand om det. G3 skylder ham et større beløb, og det samme gør G5 Tømrer, som var blevet smidt ud af G6. Det er G4, der har lavet kreditnotaerne til G5 Tømrer, mens tiltalte lå på sygehuset. Indehaveren af G4 boede da i hans hus. Han har betalt til G4 folk. Det er det, de store kontanthævninger på hans konti i F1-bank dækker over. Der er en del udgifter, han ikke har fået fradrag for, bl.a. i forbindelse med lejemålene, hvor folkene boede. Der var blandt andet udgifter til etablering af trådløst netværk og til en skurvogn. Han skrev fakturaer til G3 for timerne, og han har betalt G4 for det hele. Tiltalte afholdt alle udgifterne, som skulle have været faktureret videre til G4, men det gik ufatteligt stærkt. I 2007 har han kun tjent sin egen timeløn hos G3. Han har betalt G4 for dennes timer fra kontoen i F1-bank. Når der i december måned både er overført beløb og hævet kontantbeløb, er det fordi, G4 folk skulle have penge her og nu, ellers kunne de ikke få noget. De kunne ikke oprette konto i Danmark, fordi de ikke havde dansk cpr-nummer. Han hævede penge og betalte dem kontant. Han fik ikke nogen kvittering. I 2008 har han kun fået en faktura fra G4, og han mangler fakturaer på et større beløb. Han husker ikke, om det er på 900.000 kr. eller 1.100.000 kr. G4 har lovet ham, at han får dem.
Mellem G6 og G5 Tømrer har der været syn og skøn på, hvilken værdi arbejdet havde, da G5 Tømrer blev smidt ud, men han har ikke modtaget sine bilag fra G5 Tømrer, som siger, at han har købt ind hos Stark. Det var ham, der fakturerede til G3 og til G5 Tømrer, og G4 fakturerede til ham. Det blev aftalt efter at G3 havde fået den første faktura fra G4. Det var i november 2007. Derefter skulle der faktureres gennem tiltalte. G3 har tilbageholdt 772.000 kr. De er ikke blev udbetalt, og heller ikke til konkursboet. JB fra G3 har kontaktet ham for at høre, om han vil bygge for dem igen, men det vil han ikke, før deres mellemværende er ude af verden. Fakturaerne i bilag 38.1.1 er aldrig betalt. Der var et lejemål i ...2 i perioden 1. november 2007 til 1. juni 2008, og han betalte 4.500 kr. pr. måned.
Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at han havde en aftale med V.2 fra G2 Byg om, at han skulle ansættes for 25.000 kr. om måneden til at lave projekter. Han kalkulerede på et stort projekt i ..., og han fik lov til at bestille mørtel på G2 Byg´s regning. Han skulle have en ansættelseskontrakt, og han skulle blandt andet have fri telefon og diesel dækket, men han fik ikke nogen af delene. Han bad flere gange om at få sit udlæg dækket, men først forklarede V.2, at det skulle vente på, at hans kone kom hjem fra København. Hun stod for bogholderiet, og det vidste tiltalte godt. På et tidspunkt ringede V.2 og sagde, at han ikke ville komme på arbejde i 14 dage, så tiltalte skulle passe biksen, men han ville have sin ansættelseskontrakt. Det fik han ikke. Han fik heller ingen penge for alt det, han havde lagt ud, så V.2 skylder ham 9.780 kr. Han afleverede alle bilagene for udlæggene til V.2. Han blev uvenner med V.2, fordi han gik til LB, som er V.2´s udlejer, og som han arbejdede for, og sagde, at han og LB kunne lave en aftale uden om V.2. Det blev V.2 sur over, og han vil ikke betale. Han var ansat hos V.2 i 9 uger, og har overhovedet ikke fået løn. V.2 sad lige overfor ham, da han bestilte mørtelen hos G1.
V.1, SKAT har som vidne forklaret, at SKAT begyndte at interessere sig for tiltalte på grund af indberetninger om hvidvask fra banken. Politiet fik noget bilagsmateriale i en stor papkasse. Noget af det lå i plastiklommer, men ellers lå det i et stort rod. Der var fakturaer, kontoudtog, benzinregninger, advokatpapirer. De tog det fra bunden og fik lagt ind i regneark delt op i indtægter og udgifter, og fik etableret en slags bogføring.
De har kun taget udgifter med i de perioder, hvor de har konstateret, at der var indtægter. Udgifter uden for indtægtsperioderne er der set bort fra. De kunne ikke se andre indtægter end dem, de har med. Der var også private udgifter, f.eks. tøj, private restaurantbesøg, dametaske til jul, som de ikke har taget med i regnskabet. Der er nogle mindre udgifter, som lå uden for indtægtsperioden i 2007, som de har givet fradrag for. G3´s fakturaer relaterer sig til begyndelse af 2008, og det samme for G5 Tømrer. Tiltalte har fået fradrag for det, der var bilagsmateriale for. Tiltalte har på et tidspunkt oplyst, at der var en aftale med G4 om, at der skulle faktureres 240 kr. i timen, som de delte, og at tiltalte skulle afholde udgifterne til brændstof, mens G4 afholdt udgifterne til løn. Det er muligt, at de hævede store kontantbeløb dækker over udgifter. Det har hun ikke kunne forholde sig til, og det er ikke drøftet med tiltalte. Efter hendes oplysninger har G4 lagt sag an mod tiltalte. G5 Tømrer vil ikke betale G4, fordi der var en aftale med T. SKAT har ikke haft mulighed for at lave en beregning, for der ligger ingen timesedler overhovedet. Der er en enkelt mail vedrørende G3, og en aftale med G5 Tømrer og et referat fra et arbejdsmøde om, at der ikke var udført arbejde svarende til de fakturerede timer. Huslejerne er periodiseret, således at de er taget med i indtjeningsperioderne. Depositum er ikke taget med, fordi det ikke generer fradrag i skat. Der er givet fradrag for huslejen for ...3 fra januar 2008 til juni 2008, og for ...4 fra maj 2008 til december 2008. SKAT har ikke haft kendskab til et lejemål i ...2. SKAT har også taget kopi af det, der ikke er givet fradrag for, af de bilag de fik.
V.2 har som vidne forklaret, at han driver virksomheden G2 Byg. Han kender tiltalte. Tiltalte har aldrig været ansat hos vidnet. Tiltalte søgte arbejde, og kom hen på værkstedet, men det var dårlige tider. Tiltalte fik at vide, at hvis han selv kunne komme med projekterne, så kunne de tale om ansættelse, men han har ikke været ansat. Der har ikke været tale om nogen ansættelseskontrakt. Så langt var de slet ikke nået. Vidnet fik kendskab til bestilling af mørtel, da han modtog fakturaen. Han havde ikke noget murerarbejde og havde derfor ikke brug for mørtel. Han fik oplysning om, at det var T´s adresse, som leverancen var sket til. Det fik han ved henvendelse til leverandøren. Vidnets udlejer, LB, har ikke været inde på vidnets kontor, og vidnet har ikke misset en opgave for LB som følge af tiltaltes ageren. Vidnet er ansat hos LB i dag.
Personlige forhold
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er projektchef hos G6, hvor han medvirker til koordinering af byggeriet på G7. Han er samlevende i et fast forhold gennem 14 år og bor på adressen på ...1. De har to fællesbørn på 10 og 12, og han har en datter fra et tidligere forhold. Hun er 19 år. Han ved ikke, om han er syg. Han har udskrevet sig selv, og har ikke siden været til kontrol. Han mener, det er bedre at komme ud og arbejde.
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at det efter bevisførelsen herunder tiltaltes egen forklaring kan lægges til grund, at tiltalte i perioden, som tiltalen angår, har drevet virksomhed med byggeri uden at føre nogen form for regnskab eller bogholderi, ikke har udarbejdet eller indleveret momsangivelser. Tiltalte har ikke reageret på henvendelser fra SKAT.
Forhold 1
Tiltalte har ikke indgivet selvangivelse og blev i årsopgørelsen for 2007 skønsmæssigt ansat til en indtægt på 200.000 kr., hvilket han ikke har reageret på. På baggrund af den af SKAT udarbejdede sagsfremstilling og vidnet V.1´s forklaring om fremgangsmåde ved systematiseringen af de fundne bilag, lægges det til grund, at SKAT ved beregning at tiltaltes indtægter i 2007 har taget udgangspunkt i indhentede fakturaer fra G3, og tiltaltes indtægt i 2007 er på denne baggrund fastsat til 1.169.160 kr. Fradragsberettigede udgifter er på baggrund af de fundne bilag og den på grundlag heraf etablerede regnskabsmæssige opstilling godkendt med 446.796 kr., således at der er godkendt udgifter for de perioder, hvor der tillige har været indtægter. Tiltaltes forklaring om, at han ikke var klar over, at ansættelsen på 200.000 kr. var for lav tilsidesættes på denne baggrund, og findes tiltalte skyldig i forhold 1.
Forhold 2
Ligeledes på bagrund af den af SKAT anvendte fremgangsmåde kan det lægges til grund, at tiltalte momsmæssigt i 2007 var takseret til 28.000 kr. i overskud, men havde momsindtægter på 292.290 kr. og udgifter på 106.327 kr., således at den skyldige moms blev 157.963 kr. højere end takseret. For 2008 var der sket foreløbig ansættelse og efterangivelse med ialt 38.951 kr., mens indtægterne efter SKATs gennemgang var 462.465 kr., og udgifterne 138.445 kr. således at den skyldige moms blev 285.069 kr. højere end takseret. Det samlede unddragne beløb er således 443.032 kr., og tiltalte findes skyldig i forhold 2.
Forhold 3
På grundlag af vidnet V.2´s forklaring må det lægges til grund, at tiltalte ikke har været ansat i virksomheden G2 Byg, og at tiltalte ikke var berettiget til at købe mørtel på virksomhedens regning, hvilket tiltalte må have været bekendt med, ligesom han må have indset, at G2 Byg ikke ville betale for leverancen, og at G1 derfor blev påført et tab. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 3.
Straffen fastsættes i forhold til det samlede unddragne beløb til fængsel i 6 måneder og en bøde på 700.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 279, jf. § 285, stk. 1.
Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte T skal betale en bøde på 700.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
............................................
Vestre Landsret dom at 22. januar 2013, 11. afdeling nr. S-1076-12
Byretten 26. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. DOPE-792/2011).
Påstande
Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet ved Byrettens dom af 25. november 2008 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 285, jf. § 276 og § 280, nr. 1. Tiltalte blev prøveløsladt fra afsoningen af denne dom den 28. april 2010 med en prøvetid på 2 år og en reststraf på 38 dage.
Forklaringer
Tiltalte samt vidnerne V.1, SKAT, og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Endvidere er der afgivet forklaring af V.3, SKAT.
Tiltalte har supplerende vedrørende forholdene 1 og 2 forklaret, at det var på grund af meget lange arbejdsdage, at han hverken foretog bogføring eller udarbejdede regnskaber vedrørende 2007 og 2008. Han havde ikke engang tid til at ansætte en bogholder. De praktisk talt løb på byggepladserne for at nå fristerne. Han kan godt se, at han burde have droslet ned for så vidt angår den tid, han selv brugte på byggepladserne, så han kunne have koncentreret sig om bogføringen. Han tænkte imidlertid kun på at overholde tidsfristerne for at undgå dagbøder. Han tænkte slet ikke på, at den manglende bogføring kunne blive et problem. Han har ikke forsøgt at skjule noget. Alle udbetalinger fra firmakontoen i banken bliver jo registeret. Han har været indlagt på Sygehus i 18 måneder, og da han blev udskrevet manglede en del bilag. I dag har han alle bilagene, men han har ikke mulighed for at betale en revisor for at lave et regnskab, som SKAT kræver. Han har ikke udleveret bilagene til forsvareren; hun kan jo ikke lave et regnskab. Han ønsker ikke at udlevere bilagene til SKAT. Han føler sig dårligt behandlet af SKAT. Han mangler dog stadig bilag fra G4, der er gået konkurs. Der er derfor mange udgifter, som SKAT ikke har medtaget, men alle indtægterne er medtaget. Da han blev uvenner med G4, kunne han ikke længere skrive fakturaer, for så ville han skulle betale moms, og han havde ikke penge til at betale momsen. Hvis han fik betaling for det udførte arbejde, ville han formentlig både skulle betale mere i skat og moms end først angivet, men så ville han også kunne betale SKAT. Han var godt klar over, at firmaets indtægter i 2007 var højere end SKATs skønsmæssige ansættelse på 200.000 kr. Han har ikke fået noget ud af driften. Han har ingen penge i dag.
Han husker ikke, hvornår han startede som selvstændig erhvervsdrivende, men det var vist nok i 2004. Det er muligt, at han har været registreret som selvstændig allerede fra begyndelsen af 1990´erne. Han kender reglerne om selvangivelse af skattepligtig indkomst og om kvartalsvis opgørelse af momsregnskaber. Han er også klar over, at indtægter skal medtages i selvangivelsen for det indkomstår, hvor arbejdet er udført. Han er ordblind. Han kan godt læse en tekst, men han kan ikke skrive en tekst. Han kunne således godt forstå indholdet af brevene fra SKAT, men han kunne ikke skriftligt gøre rede for forholdene.
Derfor reagerede han ikke på SKATs henvendelser. Oprindeligt var det aftalt, at G4 skulle fakturere direkte til G3, men det skete kun en gang.
Om forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at han var ansat på det tidspunkt, hvor han bestilte mørtlen. Han skulle bl.a. hjælpe med at skaffe arbejdsopgaver. De aftalte, at tiltalte skulle have 25.000 kr. om måneden og en bonus på 10 % for de arbejdsopgaver, han skaffede. Han spurgte V.2, om han måtte bestille noget mørtel. Han skulle bruge det til renovering af den ejendom, han boede i. Ved at bestille det gennem firmaet, opnåede han rabat. Aftalen var, at han selv skulle betale for mørtlen ved modregning i lønnen. Han havde endnu ikke fået en ansættelseskontrakt. V.2 var ikke så god til dansk, så derfor skulle kontrakten skrives af V.2´s kone, der var i København. V.2 havde ikke så mange penge at gøre med, så derfor medbragte tiltalte selv et skrivebord, som han kunne sidde ved. Han skulle også have en firmabil. Han var ansat i ca. 8 uger, hvor han mødte hver morgen kl. 7. Han modtog imidlertid aldrig hverken løn, ansættelseskontrakt eller godtgørelse for udlæg. Han udleverede sine udgiftsbilag til V.2´s kone, så dem har han ikke længere. V.2 lukkede virksomheden kort tid efter, at de ophørte samarbejdet på grund af uenighed.
V.1 har supplerende forklaret, at hun er ansat ved SKAT. Den kasse, som de modtog fra politiet, indeholdt en stor bunke bilagsmateriale, som ikke var nærmere systematiseret. De har indhentet oplysninger fra G3 og fra G5 Tømrer. Alle indtægter fra disse firmaer er derfor medtaget. De har ikke kunnet få oplysninger fra tiltalte, om der har været indtægter andre steder fra, så det kan hun ikke udelukke. De har også forespurgt tiltalte, om der var andre udgifter, end hvad der fremgik af bilagsmaterialet, men han er ikke kommet med yderligere oplysninger. Tiltalte oplyste, at G4 afholdt udgifterne til løn, og at tiltalte skulle afholde udgifterne til husleje og brændstof. Disse oplysninger har SKAT lagt til grund ved opgørelsen af udgifterne ved virksomhedens drift. Udgiftsbilag, der relaterer sig til perioder, hvor der ikke har været indtægter, er ikke medtaget. Tiltalte er blevet opfordret til at oplyse om indtægter for disse perioder, men der er ikke fremkommet oplysninger om indtægter. Alternativt kunne SKAT have skønnet indtægter for disse perioder på baggrund af oplysninger om dækningsbidrag for øvrige perioder, men det var mere gunstigt for tiltalte, hvis udgifterne blev holdt ude for disse perioder. Tiltaltes interesser er blevet tilgodeset. Hun har således udgiftsført bilag, selvom de ikke opfyldte kravene. Eksempelvis kan en kassebon fra en tankstation angå andet end køb af brændstof.
V.3 har forklaret, at hun er ansat i SKAT, hvor hun beskæftiger sig med straffesager. Hun har udarbejdet de tre bødeberegninger, som indgår i sagen. Beregningerne er udarbejdet til brug for en bødefastsættelse, hvis tiltalte alene findes skyldig i forsætlig skatteunddragelse af det opgjorte beløb med undtagelse af to fakturaer fra 2007 til G3, eller hvis der for disse to fakturaer alene kan statueres, at skatteunddragelsen er sket ved enten simpel eller grov uagtsomhed. Det er et grundlæggende princip, at indtjeningen skal indtægtsføres i det indkomstår, hvor virksomheden erhverver ret til indtægten.
V.2 har supplerende forklaret, at tiltalte mødte op på kontoret og søgte ansættelse. Tiltalte kom nogle gange på kontoret og foreslog forskellige projekter. Der var to borde på kontoret. Tiltalte sad ved det ene. Tiltalte fik også lov til at ringe fra kontoret og låne bilen for at finde byggeopgaver. Tiltalte har ikke selv medbragt skrivebord. De talte på intet tidspunkt om aflønning af tiltalte. Da han modtog fakturaer på bestilling af mørtel, ringede han straks til leverandøren og fik oplyst, hvor mørtlen var blevet leveret. Han var overrasket over at høre, at tiltalte havde bestilt mørtel.
Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han bestilte mørtel efter aftale med vidnet, har vidnet forklaret, at det ikke er sandt. Det er heller ikke rigtigt, at tiltalte passede virksomheden i to uger, hvor vidnet ikke var på arbejde. Tiltalte kan ikke have fået det indtryk, at han måtte bestille mørtlen som løn for udført arbejde; han havde jo ikke udført noget arbejde for virksomheden.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført i byrettens dom, og på baggrund af den forklaring, der er afgivet for landsretten af V.1, lægger landsretten til grund, at tiltalte har haft indtægter og udgifter i sin virksomhed i overensstemmelse med SKATs afgørelse af 3. marts 2010 for så vidt angår opgørelsen af skattepligtig indkomst for 2007 og opgørelsen af skyldig moms for 2007 og dele af 2008. Tiltalte foretog ingen bogføring i den periode, som tiltalen i forhold 1 og 2 angår, ligesom han ikke indsendte hverken selvangivelse eller oplysninger om momsindtægter. De foretagne skatte- og momsunddragelser må herefter karakteriseres for forsætlige. Det tiltrædes herefter, at tiltalte i forhold 1 og 2 er fundet skyldig som sket.
V.2 har også for landsretten forklaret, at tiltalte aldrig har været ansat i virksomheden G2 Byg, og at tiltalte aldrig har fået tilladelse til at bestille mørtel som sket. Det tiltrædes derfor også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i forhold 3 er fundet skyldig som sket.
Tiltalte blev den 28. april 2010 prøveløsladt fra afsoningen af dom af 25. november 2008, hvor tiltalte blev dømt blandt andet for tyveri og mandatsvig.
Tiltalte er nu fundet skyldig i blandt andet bedrageri, og forholdet er begået i prøvetiden for prøveløsladelsen. Straffen fastsættes herefter som en fællesstraf, der tillige omfatter reststraffen på 38 dage fra prøveløsladelsen, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
På denne baggrund og efter forholdenes karakter, herunder størrelsen af de i forholdene 1 og 2 unddragne beløb, forhøjer landsretten straffen til fængsel i 7 måneder. Landsretten tiltræder, at bøden er udmålt som sket. Straffen fastsættes i medfør af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 279, jf. § 285, stk. 1.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at fængselsstraffen forhøjes til fængsel i 7 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.