Dato for udgivelse
14 okt 2013 13:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 sep 2013 13:19
SKM-nummer
SKM2013.725.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, S-1959-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Omfakturering, gennemfakturering, jagtudstyr, fiskeriudstyr, persomlig, vinding, betinget, samfundstjeneste, tillægsbøde
Resumé

T var ansat som salgschef i en større tømmerhandel og var tiltalt for at have udstedt fakturaer med et urigtigt indhold, som var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelse af kundernes momstilsvar og opgørelsen af kundernes skattepligtige indkomst.

T forklarede, at han havde sin chefs accept til at lade kunder købe hos en anden leverandør af bl.a. fiskeri- og jagtudstyr og så lade varerne viderefakturere gennem tømmerhandlen. T fik af sin chef tilladelse til at viderefakturere, blot skulle ændringen af teksten på fakturaen laves af leverandøren og ikke af tømmerhandlen.

T erkendte sig skyldig i tiltalen.

Byretten fandt det bevist at T havde lavet omfakturering, hvilket gav kunderne mulighed for skatte- og momsunddragelse.

Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage. Straffen blev gjort betinget med vilkår om 40 timers samfundstjeneste grundet T's gode, personlige forhold og sagens alder.

Tillægsbøden blev fastsat til 10.000 kr. Byretten lagde ved udmålingen af tillægsbøden vægt på, at T ved sin handling havde tilsigtet at opnå en økonomisk vinding for andre, men fandt det ikke sandsynliggjort, at T ved sin handling havde haft en umiddelbar, personlig vinding. Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke forelå sikre oplysninger om, i hvilket omfang omfaktureringerne rent faktisk havde medført skatte- og momsunddragelse, eller i hvilket omfang unddragne beløb var tilbagebetalt.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 4
Skattekontrolloven § 13 B

Henvisning

-

Vestre Landsrets dom af 9. september 2013, 13. afdeling nr. S-1959-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Garlik Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Elisabeth Mejnertz, Henrik Twilhøj og Charlotte Hove Lasthein (kst.) med domsmænd

..............................................

Byrettens dom af 29. august 2012, nr. 7-6812/2011

Anklagemyndigheden

mod

JJ
(advokat Henrik Hougaard)

og

T
(advokat Henrik Garlik Jensen)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. december 2011. Sagen har været hovedforhandlet den 26. og 30. marts, 3. maj og 22. august 2012.

JJ og T er tiltalt for overtrædelse af

1a.

Tiltalte JJ

skattekontrollovens § 13 B, jf. til dels straffelovens § 23,

ved som regionsdirektør hos G1 A/S at have tiltrådt, at medtiltalte T som salgschef i perioden fra den 24. oktober 2004 til den 31. januar 2008 med forsæt til skatteunddragelse efter aftale med kunderne udstedte fakturaer med urigtigt indhold til i alt 13 af virksomhedens kunder for salg af skaffevarer fra G1´s samhandelspartner G2 for i alt 715.527,90 kr. ekskl. moms, og i et enkelt tilfælde selv at have udstedt en faktura for et beløb på 6.500 kr. ekskl. moms, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for kunderne, hvilket medførte eller gav mulighed for, at kunderne kunne foretage unddragelse af skat m.v. til et samlet beløb på 288.810 kr. (40%)

1b.

tiltalte T

skattekontrollovens § 13 B, ved som salgschef hos G1 A/S, i perioden fra den 24. oktober 2004 til den 31. januar 2008 med forsæt til skatteunddragelse efter aftale med kunderne at have udstedt fakturaer med urigtigt indhold til i alt 13 af virksomhedens kunder for salg af skaffevarer fra G1´s samhandelspartner G2 i Aalborg for i alt 715.527,90 kr. ekskl. moms, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for kunderne, hvilket medførte eller gav mulighed for, at kunderne kunne foretage unddragelse af skat m.v. til et samlet beløb på 286.211 kr. (40%)

2a.

tiltalte JJ

momslovens § 81, stk. 4, jf. til dels straffelovens § 23,

ved som regionsdirektør hos G1 A/S at have tiltrådt, at medtiltalte T i perioden fra den 24. oktober 2004 til den 31. januar 2008 udstedte fakturaer som beskrevet i forhold 1a, og i et enkelt tilfælde selv at have udstedt en faktura som beskrevet i forhold 1a, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelse af kundernes afgiftstilsvar, hvilket medførte eller gav mulighed for unddragelse af moms for et samlet beløb på 180.506 kr.

2b.

tiltalte T

momslovens § 81, stk. 4,

ved som salgschef hos G1 A/S, i perioden fra den 24. oktober 2004 til den 31. januar 2008 at have udstedt fakturaer som beskrevet i forhold 1b, hvilke fakturaer var egnede til at blive anvendt som grundlag for opgørelse af kundernes afgiftstilsvar, hvilket medførte eller gav mulighed for unddragelse af moms for et samlet beløb på 178.882 kr.

Påstande

 

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om, at de tiltalte dømmes efter følgende, reviderede beløb;

-

Forhold 1a: Fakturaer til 11 kunder for i alt 507.805 kr. ekskl. moms.
Mulig skatteunddragelse på 203.122 kr.

-

Forhold 1b: Fakturaer til 11 kunder for i alt 501.980 kr. ekskl. moms.
Mulig skatteunddragelse på 200.792 kr.

-

Forhold 2a: Mulig momsunddragelse på 126.951 kr.

-

Forhold 2b: Mulig momsunddragelse på 125.495 kr.

Anklagemyndigheden har påstået straf fastsat som ubetingede frihedsstraffe i størrelsesordenen 40-60 dages fængsel og således, at tiltalte JJ straffes med en tillægsbøde på 330.000 kr., og at tiltalte T straffes med en tillægsbøde på 326.000 kr.

Tiltalte JJ har påstået frifindelse.

Tiltalte T har efter anklagemyndighedens endelige påstand vedrørende beløbene i tiltalen erkendt sig skyldig og har påstået rettens mildeste dom.

Sagens oplysninger

Anklageskriftet blev under hovedforhandlingen den 26. marts 2012 berigtiget på anklagemyndighedens foranledning. Forsvarerne påstod under hoved- forhandlingen den 3. maj 2012 berigtigelsen ophævet og sagen afvist. Retten afsagde samme dag kendelse om, at forsvarernes påstand ikke toges til følge.

Forklaringer

Forklaringerne er ikke lydoptaget.

Tiltalte T har forklaret, at han siden 1992 har været ansat hos G3, fra 2003 G1, der tidligere hed G1x. I G1 var han salgschef. G1 er en tømmerhandel og byggemarked for private og håndværkere. Han var salgschef for tømrerne. Der var en anden salgschef for murene. Han omsatte for 15-20 mio. kr. inden for sin gruppe. Afdelingen som helhed omsatte for ca. 200 mio. kr. G1 handlede ikke våben eller fiskeri- eller hesteartikler. Han havde sine egne kunder og skulle købe varer hjem til dem. De bestemte selv, hvem de handlede med. Leverandørerne var sædvanligvis klassiske leverandører. G2 havde varer, der var i G1´s sortiment. Det var ikke naturligt at købe hos G2, der er en detailforretning som G1. Når der ønskedes skaffevarer, fandt han en leverandør, købte varen og solgte den videre. Han sagde op hos G1 sidst i april 2008, idet JJ mente, at der kun skulle være én salgschef; det havde ikke med sagen at gøre.

Foreholdt den tilfældigt valgte 7385 Købsfaktura-nummerkontrol, bilag 02-2-6-9. side 3, har tiltalte forklaret, at når han skulle købe noget og slog leverandøren op, kom der et rekvisitionsnummer op på skærmen, her ...901, som leverandøren skal gøre opmærksom på på fakturaen til G1.

"Sagsbeh. rekvisit." er nummeret på den medarbejder, der har lavet rekvisitionen. Han havde nr. ...17.

Han kendte kun G2 af omtale før oktober 2004. Han havde af måske nogle kunder hørt G2 omtalt som nogen, der havde en rimelig betjening på beklædning og jagtartikler m.v. Han husker navnene V.7 og V.6. Han er selv jæger. Han var på et tidspunkt oppe at se butikken og tale med de to nævnte personer. Han havde hørt, at G2 lavede omfaktureringer, og det blev bekræftet af V.7 og V.6. Han spurgte bagefter JJ, om det var noget, G1 kunne gøre; altså at få en faktura fra G2 og fakturere kunden med den tekst, der fulgte af denne faktura. JJ var hans nærmeste foresatte. Han forklarede JJ, at man f.eks. kunne købe jagtartikler, og at G2 skrev noget andet. JJ sagde, at det var vigtigt, at det ikke var G1, der lavede omfaktureringen, der skulle stå den samme købsgenstand på G1´s faktura som på den fra G2. Så mente JJ ikke, at det var en omfakturering. Hos G2 blev det aftalt med V.6.

Foreholdt G2´s 0-fakturanr. R-01611, bilag 02-2-6-31, side 1-3, har tiltalte forklaret, at han kan forestille sig, at V.6 har ringet til ham og bedt om et rekvisitionsnummer og der har sagt, at han skulle skrive "stillads" på. Der blev ringet før hver faktura. Han spurgte ikke om beløbets størrelse ved disse lejligheder; der var ingen problemer med kundernes kreditværdighed - han kendte kunderne i forvejen. Det var tit V.6, der lagde op til, hvad der skulle stå. Han har lavet fakturaen til G1´s kunde, men han har ikke kontrolleret, at teksten var overensstemmende med G2´s faktura. Hans kunde og G2 er blevet enige om at skrive "stillads", der normalt er en skaffevare. Han vidste ikke, om det ikke var rigtigt, at der blev leveret stillads.

Han vidste, at kunderne ville have omfaktureringen for at køre det ind i deres regnskab. G2 aftalte selv med kunden, hvad der skulle stå i fakturaen, så det var mest fordelagtigt for kunden. G2 ringede til tiltalte og sagde, at de havde haft besøg af den og den kunde og havde brug for et rekvisitionsnummer. Han fik ikke altid at vide, hvilke varer, der var tale om. Det var tit nogle jagtrelaterede varer. I de tilfælde, hvor han ikke fik det at vide, overvejede han det egentlig heller ikke. Han har nok vidst, at der var en mulighed for, at det var omfakturering. Mange af kunderne kendte hinanden og havde fra hinanden hørt om G2. Når G2 kontaktede ham på denne måde, var han klar over, at der nok var tale om omfakturering. Det skete ligeså mange gange, at G1 kontaktede G2 og henviste kunderne til G2, Han skrev rekvisitionen. Han så aldrig fakturaerne eller følgesedlerne fra G2; det gjorde bogholderen V.12. Det var ikke normalt, at han godkendte fakturaen. V.12 fik fakturaen fra G2, Han så nogle gange varerne fra G2 blive leveret hos G1. De fleste gange kom kunderne og hentede varerne hos G2, men nogle gange også hos G1. Han har også selv hentet varer hos G2.

Foreholdt oversigt over faktureringer, bilag 02-2-6, side 1, udarbejdet af økonomidirektør V.5, har tiltalte forklaret, at V.12 ikke er noteret som sagsbehandler visse steder efter aftale med ham. Normalt lavede hun ikke købsfakturaer til G2. GT var en sælger, der ikke ham bekendt kendte aftalen med G2.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag 36-1, side 5, afsnit 2, linje 5-7, har tiltalte forklaret, at det var sådan, det hang sammen; de andre har ikke haft kendskab til aftalen med G2.

Han har ikke haft med kunderne G4 og G5 at gøre. Han kan bekræfte at have haft med de øvrige navne at gøre, der fremgår af bilagene 38-12 til 38-24.

Foreholdt G2´s 0-fakturanr. R97774, bilag 02-2-5-15S, side 3, har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have hentet våben og jagtartikler.

Foreholdt G2´s 0-fakturanr. R03800, bilag 02-2-5-95, side 3, har tiltalte forklaret, at det er en aftale mellem SJ og G2. Han selv har aldrig set 0-fakturaerne.

Foreholdt G2´s 0-fakturanr. R35595, bilag 02-2-5-36S, side 2, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvad "LSKAF" betyder. Han ved ikke, hvad det betyder, at det skulle være afhentet efter aftale med ham.

Foreholdt G2´s fakturakopi nr. R-19400, bilag 02-2-6-34. side 1, samt side 3, der sammenkobler G2´s og G1´s fakturaer, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor han står som sagsbehandler.

Foreholdt G2´s 0-fakturanr. R-17823, bilag 02-2-5-34S, side 2, har tiltalte forklaret, at det intet siger ham. Alle kan skrive en andens sagsbehandlernummer på, når man laver en rekvisition.

Han kan ikke i dag opgøre omsætningen for de handler, hvor han havde kendskab til omfakturering. Han blev chokeret over det beløb, SKAT har opgjort.

Tiltalte JJ har forklaret, at han siden 2000 har været ansat i G1, fra 2001 som en af fire regionsdirektører med ansvar for et antal tømmerhandler i .... I 2005 blev en direktør, BS, ansat i G1x, direkte under tiltalte og som T´s nærmeste foresatte. Der var også direktører i de andre tømmerhandler. Han var fysisk placeret samme sted som T. Han havde ikke med sælgerne at gøre. Han er selv jæger og kunne købe udstyr hos G2 som andre steder. Han har i jægerkredse hørt om muligheden for omfakturering hos G2. Han husker ikke, hvornår han hørte dette. Han gjorde sig ingen synderlige tanker herom. Tiltalte havde kunder selv, da han blev ansat i G1. Kunderne blev fordelt mellem salgscheferne, idet han selv havde for travlt.

Han afviser T´s forklaring om, at denne henvendte sig til ham og fik godkendelse af arrangementet med G2, Han mente, at T solgte for lidt, og de skulle derfor omstrukturere. Han tror, at T var vred over tiltaltes dispositioner i denne forbindelse.

Han hørte første gang om omfakturering gennem G1, idet han havde en formodning om, at G4 ikke købte jagtartikler hos G2, og at der således skete omfakturering, men det var før SKAT henvendte sig. Han troede ikke, at det var ulovligt, og han reagerede ikke på det. Han opfattede det som et problem, G2 og kunden havde sammen. Han overvejede ikke, at kunden kunne bruge fakturaen fra G1 i sit regnskab. G4 var G1´s største kunde. Én fra G4 tog op til G2 og handlede. Når G2 ringede efter en rekvisition, talte de med en salgsansvarlig. Alle fakturaer gik til V.12. Der blev derefter kørt en salgsliste ud med avancetal, som han som regionsdirektør havde brug for. Han så ikke i dagligdagen fakturaerne til f.eks. G4. Han vidste ikke, at G5 benyttede omfakturering.

Han har ikke i firmaregi rekvireret nogen varer. Hans sagsbehandlernummer var ...70.

Foreholdt G2´s fakturaer, R-20965, bilag 02-2-6-18, side 1-3, og bilag 022-5-18S, side 2, har tiltalte forklaret, at G2 vel har ringet til ham, der tilfældigvis har været ledig og kendte G4, og fået et rekvisitionsnummer uden videre. Han har ikke spurgt om, hvilke varer, det drejede sig om. Det var ikke unaturligt, at V.11 fra G4 købte hos G1. Han ringede derefter til G4 og bad om et rekvisitionsnummer fra dette firma, idet dette firma selv bruger rekvisitionsnumre. RK havde salgsansvaret for G5, og GT havde salgsansvaret for G5. Tiltalte deltog efter G4´s ønske i et årligt møde om dette firmas engangsordre hos G1. Derefter var det sælgeren, der tog sig af kunden.

Han husker ikke at have været hos G2 sammen med KD fra G5.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag 26-2, side 4, afsnit 2, linje 1-3, har tiltalte forklaret, at han siden er kommet i tvivl om, hvorvidt han har været der med KD.

JJ har under hovedforhandlingen den 22. august 2012 supplerende forklaret, at han har haft et samarbejde med vidnet V.11 gennem mange år. Han erindrer ingen aftaler med V.11 om at give "tilladelse" til at besøge G2., Han ved ikke, hvorfor V.11 så ikke har fået et rekvisitionsnummer. Vidnet har ikke talt med V.11, før han måtte være taget op til G2. Regninger er ikke sendt til ham; V.11 må i sin forklaring mene til G1. Han har ikke udstedt fakturaer, men har givet en rekvisition til fakturaen på 6.500 kr.

Chefkonsulent V.1, SKAT, har som vidne forklaret, at han er uddannet og ansat i SKAT som projektleder. Han indgik i efterforskningen, da det skulle vurderes, om sagen skulle køres som edb-revisionssag, idet han har særlig ekspertise i dette. Han havde en samtale med den virksomhed, der leverede edb-systemer til G2, G6, hvor han fik information om opbygningen af regnskabssystemet. De aftalte og fik derefter leverancer af data om G2 fra G6 ad to omgange. Han har været med til kontrol hos G2 et par gange, hvor han fik viden om fakturering til brug for edb-revisionen. Han har været "edb-ansvarlig" i SKATs efterforskning.

Under benyttelse af power point-præsentation har vidnet forklaret, at revisionen er sket i programmet ACL, der analyserer databaser med tabeller, hvorved der kan rekonstrueres bl.a. regnskaber. Der kan ikke ændres i tallene, når de lægges i ACL. Der er modtaget data vedrørende fire delsystemer i regnskabssystemet for perioden medio 2002 til 31. marts 2008. Der blev lavet en database svarende til G2´s regnskabssystem. Tabellerne forbindes, hvorved der sker en automatisk fletning af informationer. På dette grundlag kan G2´s fakturaer gendannes. Ved undersøgelsen har man undersøgt varetekster på fakturaer sammenlignet med varetekster i varekartoteket, idet de fleste varer har et varenummer med en varetekst. Normalt føres teksten uden videre over på ordren og senere fakturaen. Navnedifferencerne har man arbejdet videre på for at se, om der har været tale om omfakturering. Man fandt ud af, hvordan en række kontantsalgsfakturaer blev modsvaret med en såkaldt 0-faktura på samme beløb. I G2´s system kunne 0-fakturaer rent teknisk ikke gendannes, men måtte rekonstrueres.

Foreholdt bilag 38-27, har vidnet forklaret, at dette bilag er en oversigt over alle fakturalinjer vedrørende G1/G1x. Det ses, at faktura R-42154 vedrører jagtartikler m.v.

Fuldmægtig V.2, SKAT, har som vidne forklaret, at han er sagsbehandler og uddannet hos SKAT. Der blev indledt et kontrolbesøg hos G2 efter vedvarende rygter om omfakturering, f. eks. om, hvordan folk grinede ad at vise deres kammerater et nyt gevær og omtale det som deres nye kraftoverføring til traktoren. Under besøget erfarede man, at der var et enormt årligt salgsfakturaantal på ca. 100.000. Da det blev klart, at der var sket omfakturering, skulle materialet gennemgås. Det blev først aftalt, at G2 skulle udskrive alt vedrørende bestemte kunder, udpeget af SKAT. Samtidig havde V.1 udarbejdet 0-fakturaer, der ikke blev vist på G2´s kontoudtog vedrørende de pågældende kunder. De første 11 kunder, der havde fået de største leverancer, fik SKAT på print, men det var tungt, da kun to nøglepersoner fra G2 skulle foretage udskrivningen i hemmelighed. Efter 25 kunder valgte SKAT at lave en edb-revision i stedet, da det var uholdbart at fortsætte sådan. G2´s regnskabschef var endvidere syg. G1 dukkede op som en af mange kunder, men den kunde, hvortil der var sket flest omfaktureringer. Da materialet var gennemgået og lagt i en oversigt, kontaktede man JJ telefonisk og anmeldte et besøg for at drøfte en bestemt leverandør, idet man ikke nævnte G2´s navn telefonisk. Rygterne svirrede i hele ... om, at SKAT nu var på banen. På mødet var JJ og V.5 til stede. Vidnet fik gennemgået faktureringssystemet og fik at vide, at de ansatte var provisionslønnede. Han vejledte herefter om retssikkerhedslovens § 10, og JJ skrev under på formularen og tilkendegav derved, at han gerne ville medvirke til en opklaring af sagen. V.5 fik en liste over alle leverancer, svarende til bilag 02-2-4 uden kolonnen med bemærkninger. V.5 skulle herefter finde ud af, hvilke kunder hos G1, der havde fået varerne. JJ virkede overrasket. JJ nævnte, at G1x, før det kom til at hedde G1, havde været blandet ind i sådan noget med en tøjleverandør, hvor ...tøj var blevet omfaktureret til arbejdstøj. V.5 udarbejdede oversigten, bilag 02-2-6, og SKAT fik den udleveret på det næste møde. V.5 havde kortlagt kunderne for stort set hele G1´s indkøb fra G2. I efteråret 2008 blev sagen sendt til SKAT i .... Det tog rigelig lang tid, før SKAT i ... fik sagen gjort færdig; der gik vist 1-1 ½ år.

Foreholdt G2´s 0-fakturaar, R-42154, bilag 02-2-3-24S, side 1-3, har tiltalte [vidnet.red.SKAT] forklaret, at fakturaen formentlig aldrig har været sendt til G1, men at denne faktura er dannet af G2, fordi man her kunne give G2 det præcise fakturanummer 42154. Da SKAT overgik til edb-revision, blev 0-fakturaerne derefter dannet hos SKAT, og man har, ikke herefter bedt om 0-fakturaer hos G2.

G1´s samarbejde med SKAT var fint. G2 virkede ikke uvillige, men handlingslammede.

Han har sammen med sin kollega styret SKAT´S efterforskning og har udpeget de kunder, man gerne ville besøge. Alle med beløb under 5.000 kr. blev valgt fra. Der er under sagen foretaget skattereguleringer m.v. hos ca. 300 erhvervskunder. Sagen med G1 er unik, idet virksomheden har stået som mellemhandler. I langt de fleste sager er der solgt direkte til kunden, f. eks. en landmand eller entreprenør. De fleste sager er sluttet med indskærpelser eller bødevedtagelser. De tre ejere af G2 er sigtet. Sagen er ikke afgjort. SKAT har valgt ikke at rejse sigtelse mod G1´s ejerkreds. Han har deltaget i ligningen af en del af G2´s kunder, men ikke af G1´s kunder.

V.3 har som vidne forklaret, at han er controller hos G6, der er edb-leverandør til G2. Man kan rette al tekst, herunder en varebetegnelse, på skærmen. G2 har mellem 30-70.000 varenumre. Typisk sker der rettelser, fordi en varebetegnelse skal oversættes til dansk. Det starter med et tilbud, der måske bliver til en ordre og derefter en faktura. Teksten kan ikke ændres, når der er sket fakturering. Lagerstyringsprogrammet styrer kun efter varenumrene. Der kan dog godt sælges varer uden varenummer, men så sker der ingen lagerændring. Der er intet papir; alt er elektronisk lagret.

Foreholdt G2´s 0-fakturanr. R-42154, bilag 02-2-5-245, side 1-3, har vidnet forklaret, at fakturaen må forstås sådan, at kunden har fået noget foræret, da beløbet går i 0. Fakturaen ville formentlig ikke fremgå af kundens kontoudskrift hos G2. Fakturaen med beløb på, nr. R-42546, ville fremgå af kontoudskriften. 0-fakturaen er nødvendig af hensyn til lagerstyringen.

Han bistod SKAT med at "spejle" regnskabsoplysningerne og havde forinden fået tilladelse hertil af G2 ved direktør TH.

V.4 har som vidne forklaret, at han siden 2006 har været koncerndirektør for G1, der køber og sælger byggematerialer, men også f.eks. jagtartikler, hvis man har overtaget en butik med dette sortiment, men de skiller sig så af med det, G1x er en filial under G1. Dengang var der ... filialer - i dag ... i ... regioner, herunder region ..., hvortil G1 hørte blandt andre. JJ var regionsdirektør. G1 købte G3, der senere blev til G1x. I forbindelse med overtagelsen i 2004 hørte de om en omfaktureringssag, muligvis vedrørende jagtleje, og den involverede medarbejder blev afskediget. Han husker ikke, om JJ var involveret i denne afskedigelse. Der er ham bekendt ikke omfaktureringssager vedrørende andre filialer i G1.

Den sædvanlige forretningsgang er, at G1 afgiver rekvisitioner til en leverandør, der sender varerne med en faktura, der matches med rekvisitionen. Normalt sælger leverandøren kun til tømmerhandelledet, ikke direkte til slutkunderne.

Han hørte om denne sag første gang, da JJ ringede til ham i september 2008 og meddelte, at SKAT havde været på besøg. JJ sagde, at det var noget møg, at der var foretaget køb hos G2 og sket omfakturering til forskellige kunder. Han husker ikke, om JJ brugte ordet omfakturering. JJ sagde, at han ikke var personligt involveret, men at en af hans kammerater, der var kunde, havde fået et våben. Efter revisionsundersøgelsen blev sagens omfang anslået til 5-600.000 kr.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag 38-2, side 2, afsnit 2, har vidnet forklaret, at han husker at være blevet ringet op. Han har forklaret sådan, hvilket han husker. JJ erkendte således, at han i et vist omfang var involveret. JJ fortalte, hvordan omfaktureringen foregik. Normalt vil en regionsdirektør ikke gennemgå fakturaer fra en normal vareleverandør. Han husker, at JJ nævnte, at G4 og en kammerat, der boede i ..., var involveret. JJ nævnte også T. JJ tog ansvaret for det og erkendte sin skyld. Efter at have fået revisionsrapporten besluttede de at bortvise JJ. Der var i hvert fald et sted, hvor JJ - med signatur eller med kode i systemet - havde godkendt en faktura.

V.5 har som vidne forklaret, at han siden 2005/2006 har været økonomichef i G1´s regioner ... og .... JJ og han deltog i det indledende møde med SKAT. De vidste ikke først, hvad mødet handlede om, men de blev orienteret om en omfaktureringssag med G2, hvori G1 var part som den, der viderefakturerede. Der var ingen forbehold fra politiet om sigtelse imod G1 som selskab. Omfaktureringerne kom som en overraskelse for vidnet og var uacceptabelt; han ved ikke, om JJ var ligeså overrasket. JJ gav ikke udtryk for, at han kendte til omfaktureringen. SKAT ville have belyst sagen i leddet fra G2 til G1 og derefter til slutkunden. Efterfølgende samarbejdede G1 med SKAT. På mødet fik han udleveret kopi af G2´s salgsfakturaer med G1´s rekvisitionsnumre, så de kunne udfinde egne fakturaer. Han har udarbejdet oversigten, bilag 02-2-6. Hvis der manglede et rekvisitionsnummer, ved han ikke, hvad de har gjort. Der skal fremgå et rekvisitionsnummer.

Vidnet har redegjort for købsfaktura-nummerkontrol, vedlagt bilag 38-1-3. Kundesagsnummeret kaldes på fakturaerne et sagsnummer. Det kunne også hedde et ordrenummer. "Sagsbeh, rekvisit." er identifikationen af dén, der har dannet rekvisitionen. "Sagsbehandler" er den, der opretter kundesagen, dvs. danner den ordre, der ender med en salgsfaktura til kunden - eller den, der hjælper med at betjene en kunde. Han ved ikke, om man kan taste hinandens numre ind, men typisk logger medarbejderen sig på med password og initialer, og vedkommendes nummer går igen automatisk.

Ved bestilling af en skaffevare afgives et rekvisitionsnummer til leverandøren telefonisk eller pr. fax m.v. Leverandøren sender normalt varen direkte til slutkunden. Leverandørens faktura, der sendes til G1, sammenholdes med ordren via rekvisitionsnummeret. Kundesagsnummeret er kædet sammen med rekvisitionsnummeret. En almindelig skaffevare til lager ankommer med fragtmand, hvor varerne kontrolleres af typisk lagerforvalteren ved modtagelsen. Varerne registreres elektronisk som modtaget i systemet således, at rekvisitionen ændres til en indkøbskladde. Også varer, der sendes direkte til kunden, skal varemodtages i G1´s system, men der laves så i sagens natur ikke en fysisk kontrol. Fakturaen matches i så fald til rekvisitionen og registreres som modtaget. Den, der har rekvireret varen, ser ikke nødvendigvis fakturaen, der blot varemodtages, bogføres og betales i bogholderiet. Avancen fastsættes af sagsbehandleren på kundesagen.

Bogholderiet sender fakturaen ud til denne, hvorefter sagsbehandleren går ind i ordresystemet og prissætter kundesagen. Når bogholderiet modtager en købsfaktura, matches med rekvisitionen med hensyn til pris. Købet bogføres derefter, og leverandøren betales. På kundesagen kontrolleres kostprisen, der eventuelt tilrettes. Kundeordren gøres derefter klar til fakturering, og bogholderen udsender en liste til sælgeren med sagsnumrene til godkendelse af prisen. Nogle sælgere går derefter ind på kundesagen for nærmere at prissætte. På kundesagen kan teksten ses, hvis man går ind på den enkelte ordre. Sælgeren fastsætter prisen. Den rationelle sælger gør ordren færdig fra starten og skriver straks teksten til kunden, så der senere blot godkendes uden, at man går ind på kundesagen. Bogholderen bestemmer ikke teksten. Sælgeren godkender fakturaerne til kunderne ud fra de mål, der er sat for fortjenesten, 5-10 % er ikke usædvanligt.

Sælgeren og kunden aftaler G1´s pris. Det er ikke typisk, at sælgeren står hos leverandøren med kunden. I givet fald skal sælgeren have fat i et rekvisitionsnummer hos G1, der videregives til leverandøren. Normalt bliver fakturaer uden rekvisitionsnummer afvist.

Foreholdt T´s forklaring har vidnet forklaret, at sælgerne ikke nødvendigvis ser købsfakturaen, hvis prisen matcher.

Han kender ikke nærmere til G2, der ikke er en stor leverandør til G1. Han ved ikke, hvilke varer, G1 købte hos dem. Omsætningen var minimal i forhold til den øvrige forretning; han kender ikke den præcise omsætning. G1 har tjent 4-5 % på omfaktureringsomsætningen, der er beskattet. G1 er ikke sigtet.

V.6 har som vidne forklaret, at han var ansat i G2 fra 1995 til juni 2007. I 2002 blev han butikschef. Der var 110-120 ansatte i alt, heraf 50 i .... Oprindelig solgte G2 landbrugsmaskiner, senere jagtartikler m.v. Han kan bekræfte, at der hos G2 skete omfaktureringer. I de første år havde de ansatte ikke med det at gøre. De skulle lægge sedler eller et tilbud ind til chefen, og de vidste ikke, hvad der derefter skete. Tilbuddene var endnu ikke bogført. På tilbuddene stod sælgerens initialer. Næste sagsbehandler bestemte, om initialerne skulle ændres. Han har konstateret, at han stadig stod som sagsbehandler på tilbud, der var blevet ændret. Senere i forløbet kom chefen, NS, ud til ham og orienterede vidnet som butikschef om, hvordan teksten skulle rettes. En sadel skulle f.eks. hedde noget andet, der kunne bruges i et regnskab. Vidnet og andres reaktion var, at man gjorde, som man blev bedt om. Han husker kun, at proceduren blev ændret, så der blev lavet nogle 0-fakturaer.

Foreholdt 0-faktura, bilag 02-02-5-42S, har vidnet forklaret, at han ikke har set bilaget før, men teksten viser, at varerne "køres i 0" på et skaffenummer. Fakturaen er lavet, fordi man gerne ville have salget konteret i de rigtige grupper.

Først og fremmest var det G2´s gode, eksisterende kunder, der fik lov til at få omfaktureret. Senere sagde man også ja til folk, der bare havde været der et par gange, men det blev ikke bare tilladt, hvis man ikke kendte kunden i forvejen.

Nogle af G1´s kunder kom ind i sagen via nogle jægere, de kendte på .... Det var bl.a. KJ, V.10 og V.11, Han kender ikke V.9 eller SJ. De ville have omfaktureret via G1. Vidnet havde en aftale med T om, at det skulle gå gennem G1. Det var T, der kom til vidnet først og bad om, at det kunne ske på denne måde. De drøftede ikke risici, men bare, hvordan det skulle gøres. T sagde hver gang god for de kunder, vidnet havde med at gøre. Han fik kunderne via T. Han har ikke haft kontakt med andre hos G1 end T. Han vil ikke udelukke, at der har været en G1-kunde på besøg hos G2 alene, men han har i givet fald fået et rekvisitionsnummer af T. Teksten på fakturaen blev også bestemt af T; vidnet har ikke selv opfundet teksten, der typisk var enten "stilladser" eller "diverse værktøj". Et våben blev skrevet i våbenbogen, og våbentilladelse blev tjekket. V.7 handlede også med G1´s kunder. Vidnet ved, at JJ var med oppe at købe et våben. Han har således hørt om en "JJ", men han genkender ikke JJ i retslokalet. Han ved ikke, om "JJ" har været hos G2 alene. I begyndelsen købte T nogle varer selv gennem G1. Han husker ikke den øvrige handel mellem G2 og G1. Han kender omfanget af den omfakturering, han selv har stået for. Han kender ikke antallet af kunder.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag 38-3-1, side 1, sigtelsen, har vidnet forklaret, at han kender sigtelsen. Han mener at have omfaktureret for mindst 50 kunder.

V.7 har som vidne forklaret, at han stadig er ansat hos G2 som våbenhandler og afdelingsleder. Han har handlet våben og fiskeriartikler med G1´s rekvisitioner. Der kom håndværkere eller lignende fra ... og købte våben. Han fik at vide af T - der var med nogle få gange, ellers af T pr. telefon - hvad G1´s rekvisitionsnummer var. Han ringede til T, eller denne ringede til ham. Kunden kunne også komme med en seddel med rekvisitionsnummeret, men også i denne situation havde han kontakt til T for at få at vide, hvad det skulle skrives som, med mindre teksten også stod på den faktura, kunden eventuelt havde med. Også teksten på fakturaen til G1 fik han oplyst af T, typisk skulle der stå værktøj af forskellig art - håndværksmæssige ting. Han har aldrig handlet med JJ eller talt med ham. Af kunder husker han bl.a. V.11. T dukkede først op som kunde som alle andre. Han fik besked fra NS eller V.6 om, at han skulle foretage omfakturering. I begyndelsen skulle han give papirerne til en af de to. Han havde som følge heraf et svind på 6-7 % på våben og fik at vide af TH, at han bare kunne "skrive det ud".

V.8 har som vidne forklaret, at han hos venner og bekendte i jagtkredse hørte, at man kunne handle hos G2. Han har tidligere købt våben rundt omkring i landet. Han kørte op og talte med V.7 eller V.6 hos G2. Da de hørte, at vidnet boede nær ..., opfordrede de til, at handlen gik gennem G1. Han var i forvejen kunde hos G1. Han var ikke tilknyttet nogen bestemt sælger hos G1. Han tror ikke, at han har betalt avance til G1. G2 organiserede forbindelsen til G1. Han gjorde ikke noget ved, at fakturaerne til ham havde en anden tekst. Han har ikke fået en faktura fra G1 om jagtvåben. Han erindrer ikke fakturaernes indhold. Han kender de fleste sælgere fra G1, også T.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag 38-5, side 2, afsnit 4, linje 4-8, har vidnet forklaret, at han ikke mindes at have forklaret sådan.

Foreholdt faktura, bilag 02-2-6-5, og bilag 38-14, side 33, har vidnet forklaret, at han ikke husker fakturaen. Han har ikke købt et Beretta-våben. Han husker ikke, hvilke våben, han har købt. Han har masser af våben derhjemme.

Han har dog købt et Sauer-våben hos G2. Jagttøjet kan også bruges som arbejdstøj.

V.9 har som vidne forklaret, at der skete omfakturering af varer til hans tømrervirksomhed. Han var kunde hos G1 med T som fast sælger. Han er også jæger. Han husker egentlig ikke, hvordan det endte med, at han fire gange har været hos G2 med SJ og V.10. Han køber våben mange steder. T var med deroppe første gang, og derefter gik det gennem G1. Rabatten, de fik ud over "momsrabatten", var fin nok. Vidnet har ikke haft et rekvisitionsnummer med til G2. Han handlede med V.6 eller V.7 fra G2. Når han fik en regning fra G1, betalte han vel vidende, at noget var omfaktureret. Han har ikke overhørt opringninger fra G2 til G1 om rekvisitionsnummer. Vidnet bestemte fakturateksten, idet han vidste, hvad der var relevant for hans virksomhed. De vidste godt, at de var "på dybt vand". Han har aldrig talt med JJ, kun med T. Han har aldrig i forbindelse med omfakturering reklameret over disse fakturaer. Han har ikke købt andet hos G2 end jagtrelaterede varer. Han købte også ting, der ikke blev omfaktureret, herunder ved kontantsalg.

Foreholdt afhøringsrapport, bilag 38-6, side 2, afsnit 4, har vidnet forklaret, at han forklarede sådan; han kontaktede T.

Foreholdt smst, side 2, afsnit 3, linje 1-5, har vidnet forklaret, at han ikke var alene oppe hos G2.

V.10 har som vidne forklaret, at han har en entreprenørvirksomhed. SJ og V.9 er jagtkammerater. Han fik kendskab til G2 gennem nogle jagtkammerater, der omfakturerede. Han var med et par andre oppe hos G2 første gang, hvor de af V.6 fik at vide, at det kunne køres gennem G1. Han var kunde hos G1. Han havde forinden talt med T i G1 om at købe noget hos G2. T skulle derefter sende et rekvisitionsnummer derop. Han har ikke selv haft et rekvisitionsnummer med, men har sagt til T, at der skufle sendes et nummer til G2. Han har ikke overhørt kontakt mellem G2 og T. Han blev spurgt om, hvad der skulle stå på fakturaen. Han har ikke handlet med andre end T hos G1. Han har aldrig købt almindelige varer hos G2, der er gået gennem G1.

V.11 har som vidne forklaret, at han har været ansat hos G4 som funktionschef. G4 er en stor kunde hos G1. Det var ikke kun vidnet, der havde kontakten til G1. G4´s funktionærer gav G1 et rekvisitionsnummer fra G4´s bogføringssystem. Des gik nogle rygter blandt jægere om, at G2 gav gode rabatter. Han er selv jæger. Rygterne gik også på, at G2 var villig til at skrive andre ting på regningen. Vidnet handlede først med G2 som almindelig kunde. Han handlede med V.7 eller V.6 hos G2 4-5 gange i løbet af perioden. Han fik aldrig en faktura med fra G2. Han havde lavet en aftale med JJ om, at han kunne tillade sig at tage derop. Han var ikke hos G2 uden hver gang at have talt med JJ. Han havde handlet mange gange med JJ gennem tiden. Han havde en aftale med JJ om, at regninger fra G2 skulle sendes til JJ. Han var alene oppe hos G2. Han har ikke handlet med T i forhold til G2. Han kender G1´s rekvisitionssystem; han havde ikke et G1-nummer med. Teksten på fakturaen bestemte han overordnet selv, men han husker ikke detaljerne. Han har købt tøj og måske en kikkert, men ikke våben. Han har ikke umiddelbart købt varer hos G2, der ikke blev omfaktureret, bortset fra måske presenningen i faktura nr. 30.

Foreholdt hjælpebilag til G4, faktum nr. 13, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at der blev købt patroner.

Foreholdt hjælpebilag til G4, faktura nr. 10, har vidnet forklaret, at han kan have købt et Blaser-løb til 4.000 kr., der var omfaktureret.

Foreholdt hjælpebilag til G4, faktura nr. 30, har vidnet forklaret, at han efter sin erindring om bilagsmaterialet ikke husker, om han rent faktisk fik en presenning.

Foreholdt hjælpebilag til G4, faktura nr. 18, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at der blev købt jagtartikler og fiskeartikler, der var omfaktureret.

Foreholdt hjælpebilag til G4, faktura nr. 13, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at der blev købt patroner.

Foreholdt faktura af 19, juli 2007, bilag 02-02-5-34S, har vidnet forklaret, at der er tale om fiskeartikler.

V.12 har som vidne forklaret, at hun i dag er afdelingsleder i G1´s salgsadministration, hvor alle varefakturaer modtages. Før 2008 sad hun i ekspeditionen i G1 ... og kørte ordrebekræftelser og fakturaer igennem for regionerne ... og ... som kontorassistent/salgsassistent. Hun har set fakturaerne fra G2, som der ikke var noget påfaldende ved. Hendes funktion er at kontrollere, om alle fakturaer indeholder G1´s syvcifrede rekvisitionsnumre og kontrollere, om købet er til lager, en skaffevare eller en direkte leverance til kunden fra leverandøren, om der er oprettet varelinjer, om kostprisen passer med prisen på indkøbsrekvisitionen, og om eventuel videresalgspris passer. Ved uoverensstemmelse sendes fakturaen til udtalelse hos den, der har oprettet leverancen. Hun gav ikke fakturaer fra G2 en særlig behandling. I kundesagen, hvis nummer er hæftet på rekvisitionsnummeret ved rekvisitionens oprettelse, ser hun ikke på salgsprisen, da sælgeren og ikke hun har solgt varerne. Sælgeren får indirekte besked, når kundesagen er ophøjet til en følgeseddel, og han skal godkende viderefaktureringen. Vidnet kører ikke den bogføring, der fakturerer kunderne. Det er primært sælgerne, der opretter rekvisitioner. Vidnet har ikke med fakturaen eller fakturateksten at gøre. Skaffevarer skulle ikke godkendes af nogen. Det er sælgeren, der bestemmer slutprisen til den pågældende kunde. På kundesagen figurerer rekvirentens medarbejdernummer og sælgerens medarbejdernummer. Andre kan teoretisk godt bruge ens brugernummer. Oplysningerne er ikke "låst" i systemet, før der oprettes en følgeseddel.

Sagens øvrige oplysninger

Anklagemyndigheden har, vedrørende 12 af G1´s kunder, for hver for sig foretaget dokumentation af bilagsgrupper indeholdende samtlige faktura fra G2 til G1, fra G1 til kunde og såkaldt købsfaktura-nummerkontrol henholdsvis såkaldt 0-faktura eller henvisning til SKATs oversigt, ekstraktens side 1ff, jf. redegørelsen herfor i retsbogen for hovedforhandlingen den 3. maj 2012 sammenholdt med ekstrakt af sagens bilag.

Personlige forhold

Kriminalforsorgen har efter personundersøgelser af de tiltalte oplyst, at begge tiltalte er fundet egnede til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte JJ har om sine personlige forhold forklaret, at sagen for ham begyndte, da SKAT bankede på døren i september 2008. Han blev afskediget og fik en tilsvarende stilling, men han har psykisk haft det svært.

Tiltalte T har om sine personlige forhold forklaret, at han fik nyt, fast job, før skattesagen begyndte. Hans arbejdsgiver er orienteret om sagen, og det har ikke betydning for hans ansættelse. Han kan ikke betale en bøde i den påståede størrelsesorden.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

På baggrund af V.1s vidneforklaring om SKATs edb-revision af G2´s regnskabssystem - sammenholdt med den tidsmæssige og nummermæssige sammenkædning af G2´s fakturaer og 0-fakturaer, til dels genereret ved SKATs revision, med G1´s fakturaer - kan retten tiltræde, at SKAT´S edb-revision - efter anklagemyndighedens frasortering af visse fakturaer - giver et troværdigt grundlag for dels at fastslå, at omfakturering har fundet sted, dels at fastslå omfanget heraf.

T har uden forbehold erkendt sig skyldig i overensstemmelse med de reviderede beløb, anklagemyndigheden endeligt har gjort gældende, hvilket støttes af de øvrige oplysninger i sagen. Det er herefter bevist, at T er skyldig i forhold 1b med hensyn til omfakturering til 11 kunder for i alt 501.980 kr. ekskl. moms, hvilket gav kunderne mulighed for skatteunddragelse på anslået 200.792 kr., og at han er skyldig i forhold 2b med hensyn til at give kunderne mulighed for momsunddragelse på 125.495 kr.

JJ blev ifølge T af denne orienteret om muligheden for at omfakturere indkøb hos G2. Ifølge samme forklaring sagde JJ hertil, at det bare ikke måtte være G1, der ændrede beskrivelsen af varen. Vidnet V.4 har forklaret bl.a., at han efter forehold af politirapportens indhold husker at have forklaret til politiet, at JJ ved en telefonsamtale med vidnet erkendte at have haft kendskab til omfakturering i virksomheden og havde godkendt bilagene på de seneste 3-4 handler. Endelig har vidnet V.11 fra G4 A/S forklaret bl.a., at han havde lavet en aftale med JJ om, at han kunne tillade sig at tage op til G2 og ikke kom der uden hver gang at have talt med JJ, som fakturaerne fra G2 efter aftale skulle sendes til.

På baggrund af disse forklaringer må retten tilsidesætte JJ´s forklaring om, at han ikke blev underrettet om, at T ville medvirke til omfakturering, at han ikke troede, at det var ulovligt, og at han ikke overvejede, at kunden kunne bruge fakturaen fra G1 i sit regnskab. Det må således lægges til grund, at JJ vidste, at T i et vist omfang udstedte fakturaer med urigtigt indhold, og at dette efter det samlede arrangement med G2 ikke skete med andet formål end, at fakturaerne kunne anvendes af kunderne til skatte- og momsunddragelse. Det må efter JJ´s forklaring også lægges til grund, at han ikke i det daglige arbejde som overordnet havde til opgave at instruere T eller kontrollere hans arbejde direkte.

JJ´s eventuelle strafansvar for medvirken skal vurderes på baggrund af straffelovens § 23, stk. 1, og retspraksis, herunder afgørelsen U 1989.128 H, om medvirken til skattesvig, uanset den nævnte afgørelse vedrørte retstilstanden før indsættelsen af de bestemmelser, der under denne sag er rejst tiltale efter. Retten finder efter de nævnte omstændigheder, at JJ ikke har bistået T med dennes omfaktureringer eller i øvrigt har - eller burde have - haft en sådan kvalificeret viden om omfanget heraf, at han ifalder ansvar for medvirken hertil, og han frifindes derfor for sådant ansvar.

V.11´s vidneforklaring støttes af oplysninger om JJ´s nære samarbejde med G4 A/S og af, at JJ udstedte rekvisitionsnummeret, der dannede grundlag for automatisk edb-mæssig dannelse af faktura nr. af 31. august 2006 til G4 A/S. Det er herefter bevist, at JJ i lovens forstand "udstedte" denne faktura, at han vidste, at der skete omfakturering ved G4 A/S' indkøb hos G2 gennem G1, og at han derfor havde en sådan kvalificeret viden om G4 A/S´s omfaktureringer, at han har haft forsæt og ifalder strafansvar herfor.

JJ er således skyldig i forhold 1a med hensyn til omfakturering til G4 A/S for i alt 23.014 kr. ekskl. moms, hvilket gav kunden mulighed for skatteunddragelse på anslået 9.206 kr., og i forhold 2a med hensyn til at give kunden mulighed for momsunddragelse på 5.754 kr.

Straffastsættelsen

Straffen for JJ fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13 B, stk. 1, og momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt., med forvandlingsstraf efter straffelovens § 55, stk. 1. Ved fastsættelse og udmåling af bøden har retten lagt vægt på lovovertrædelsens karakter og størrelsen af de beløb for hvilke, der har kunnet ske skatte- og momsunddragelse. Der er endvidere lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at JJ ved sin handling har haft en umiddelbar, personlig vinding og på, at der ikke foreligger sikre oplysninger om, i hvilket omfang omfaktureringerne rent faktisk har medført skatte- og momsunddragelse, eller i hvilket omfang unddragne beløb er tilbagebetalt.

Straffen for T fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. skattekontrollovens § 13 B, stk. 1, og momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt. Frihedsstraffen er udmålt under hensyn til lovovertrædelsens karakter og størrelsen af de beløb for hvilke, der har kunnet ske skatte- og momsunddragelse.

Det er ikke sandsynliggjort, at T ved sin handling har haft en umiddelbar, personlig vinding. Selvom udgangspunktet i skattestrafferetten er, at frihedsstraf ikke gøres betinget, er det dog herefter, efter oplysningerne om T´s gode, personlige forhold og efter sagens alder forsvarligt at bestemme, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis T overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. T skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer.

T skal endvidere betale en tillægsbøde på 10.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, med forvandlingsstraf efter straffelovens § 55, stk. 1, Ved fastsættelsen af tillægsbøde har retten lagt vægt på, at T ved sin handling har tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding for andre. Ved udmålingen af tillægsbøde har retten lagt vægt på, at det som nævnt ikke er sandsynliggjort, at T ved sin handling har haft en umiddelbar, personlig vinding. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger sikre oplysninger om, i hvilket omfang omfaktureringerne rent faktisk har medført skatte- og momsunddragelse, eller i hvilket omfang unddragne beløb er tilbagebetalt.

Sagsomkostninger

Efter forholdet mellem den rejste tiltale og domsresultatet skal statskassen betale JJ´s del af sagens omkostninger, herunder hans forsvarers salær.

T har i det væsentlige stedse erkendt sig skyldig, og har - efter at anklagemyndigheden under hovedforhandlingen den 22. august 2012 foretog endelig korrektion af beløbene i tiltalen - uden forbehold erkendt sig skyldig.

På denne baggrund skal T kun betale halvdelen af sin forsvarers salær.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte JJ straffes med en bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte T straffes med fængsel i 30 dage og en tillægsbøde på 10.000 kr.

Frihedsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

  

2.

Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre samfundstjeneste i 40 timer.

  

3.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen, mens samfundstjeneste afvikles.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 10 dage.

Statskassen skal betale tiltalte JJ´s del af sagens omkostninger.

Tiltalte T skal betale sin del af sagens omkostninger, dog alene halvdelen af sin forsvarers salær.

...........................................

Vestre Landsrets dom af 9. september 2013, 13. afdeling nr. S-1959-12

Byretten har den 29. august 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 7-6812/2011).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte T har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke har haft nogen form for vinding i forbindelse med de forhold, som han er fundet skyldig i. Den omhandlede viderefakturering var en helt sædvanlig fremgangsmåde i byggebranchen på det tidspunkt. Byggemarkedet viderefakturerede varerne til kunderne med en fortjeneste på 5 procent. Han er fortsat ansat hos G7 og tjener ca. 40.000 kr. om måneden. Han er ved at blive separeret fra sin hustru. Det er blandt andet denne sag, der har slidt på hans ægteskab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at frihedsstraffen og bødestraffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.