Østre Landsrets dom af 24. januar 2013, 1. afdeling nr. S-229-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Lars Henriksen, besk.)

og          

T2
(advokat Henrik Dupont Jørgensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Inge Neergaard Jessen, Jan Uffe Rasmussen og Karen Hald med domsmænd

............................................

Byrettens dom af 11. januar 2012, nr. 9-288/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Endeligt anklageskrift er modtaget den 16. maj 2011 og berigtiget under hovedforhandlingen.

T1 og T2 er tiltalt for

1.

T1

Overtrædelse af straffelovens § 289,jf registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 3,

ved i perioden fra omkring den 1. juli 2005 til den 12. januar 2010 at have gjort brug af personbil, mrk. Mercedes Benz, reg.nr. ... uden at denne var afgiftsberigtiget i Danmark, idet tiltalte i perioden fra juli 2005 til den 4. august 2006 gjorde brug af bilen, selvom denne fortsat stod som tilhørende firmaet G1, ligesom tiltalte i perioden fra den 4. august 2006 til den 12. januar 2010 ved afgivelse af falske oplysninger til SKAT havde opnået en afgiftsfritagelseserklæring, selvom han ikke opfyldte betingelserne herfor, alt hvorved det offentlige blev unddraget afgift med i alt kr. 2.391.879 kr.

2. (20)

T1

Overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, samt § 266,

ved den 9. marts 2009 i tidsrummet mellem kl. 17 og kl. 19 i forening med LF, HT samt flere helt eller delvist identificerede medgerningsmænd at have berøvet V.4 friheden, idet tiltalte og medgerningsmændene mødtes med V.4 på tiltaltes bopæl ...1, hvor de krævede, at V.4 udleverede en Mercedes, der var registreret i V.4s navn, hvorefter de, på en måde der var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for V.4 og dennes families liv eller helbred, truede med, at "det kunne være hele familien røg" eller lignende og med en pistol tvang V.4 ud i en bil, hvorefter medgerningsmændene kørte V.4 til ...2 for at få udleveret bilen, i hvilken forbindelse de tog ophold i G4´s klubhus, ...3, hvor V.4 blev hensat i et rum på 1. sal og fik besked på ikke at forlade stedet, hvorefter det lykkedes V.4 at kontakte politiet og undslippe fra stedet ved at springe ud af vinduet.

3. (21)

udskilt

4. (32)

T1

Overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1 jf. våbenlovens 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 6,

ved i en længere periode og senest den 12. januar 2010 på sin bopæl ...1 under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af et ulovligt våbenlager bestående af nedennævnte skydevåben og ammunition:

Våben og tilbehør:

-	Tysk halvautomatisk salonriffel, kaliber 22, mrk. GSG model 5
-	Amerikansk revolver, kaliber 44 Magnum, mrk. Colt, model Anaconda, nummer ...
-	Amerikansk revolver, kaliber 357 Magnum, mrk. Smith & Wesson, model 28-2 Highway Patrolman, nummer ...
-	Skarpladt amerikansk selvladepistol, kaliber 45 ACP, mrk. Colt model MK IV, Government
-	Tyrkisk omdannet gas- og signalpistol, kaliber 6,35 mm, Mrk. Zastava, nummer ...
-	Italiensk halvautomatisk haglgevær, kaliber 12/70 mm, mrk. FABARM, nummer ...
-	Amerikansk "slide-action" haglgevær (pumpgun), kaliber 20/76 mm, mrk. Mossberg, model 500C
-	Skarpladt tyrkisk omdannet gas- og signalpistol, kaliber 6,35 mm, Mrk. Zastava, nummer ...
-	Tyrkisk omdannet gas- og signalpistol, kaliber 6,35 mm, Mrk. Zastava, nummer ...
-	Amerikansk "slide-action" haglgevær (pumpgun), kaliber 12/70 mm, mrk. Winchester, model 1200, nummer ...
-	Amerikansk riffel, kaliber 30-30, mrk. Winchester, model 94, nummer ...
-	Tysk/amerikansk halvautomatisk salonriffel, kaliber 22 L.R., mrk. Colt, model M4 Carbine
-	Skarpladt amerikansk revolver, kaliber 44 Magnum, Mrk. Smith & Wesson, model 25-5, nummer ...
-	Skarpladt amerikansk revolver, kaliber 357 Magnum, Mrk. Smith & Wesson, model 627-5, nummer ...
-	Skarpladt brasiliansk selvladepistol, kaliber 9 PARA, mrk. Taurus, model PT 92 AF
-	Skarpladt tysk selvladepistol, kaliber 22, L.R., mrk. Walther model P22, nummer ... påsat lyddæmper
-	Tysk selvladepistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. Walther, model P99, nummer FAG5050 med tilhørende magasin isat 15 patroner
-	Tysk selvladepistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. SIG SAUER, model P226 S, nummer ...
-	Amerikansk selvladepistol, kaliber 45 ACP, mrk. Colt, model COMBAT Commander, nummer ...
-	Engelsk maskinpistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. STEN model MK II, nummer ...
-	Amerikansk selvladepistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. Springfield model 1911-A1
-	Tysk selvladepistol, kaliber 7,65, mrk. Mauser model HSc, nummer ... med tilhørende magasin isat 8 patroner
-	Amerikansk revolver, kaliber 357 Magnum, Mrk. Smith & Wesson, model 19-3, nummer ...
-	Israelsk selvladepistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. IMI model UZI PISTOL, nummer ...
-	Italiensk perkussionsrevolver, kaliber 44, model NAVY 1851, nummer ...
-	Belgisk selvladepistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. FN Browning, model 1935 HI POWER med tilhørende magasin isat 2 patroner
-	Amerikansk selvladepistol kaliber 22 L.R., mrk. J.A. Ciener, model Platinium Cup
-	Selvladepistol, kaliber 45 ACP, ukendt mærke, model 1911 A1
-	Amerikansk selvladepistol, kaliber 45 ACP, mrk. Entreprise Arms med 3 tilhørende magasiner, hver isat 11 patroner
-	Filippinsk selvladepistol, kaliber 45 ACP, mrk. ARMSCOR, nummer ...
-	Kinesisk selvladepistol, kaliber 45ACP, mrk. NORINCO, model 1911A1, nummer ... med tilhørende magasin isat 1 patron
-	Amerikansk vekselsæt med bundstykke, pibe og magasin, kaliber 22 L.R., mrk. LA. CIENER, model 1911A1
-	Filippinsk selvladepistol, kaliber 40 S&W, mrk. ARMSCOR med tilhørende magasin isat 2 patroner
-	Pistol kaliber 7.65 mm, ukendt mærke og fabrikat med 6 tilhørende patroner
-	Amerikansk revolver, kaliber 22 Hornet, mrk. Smith & Wesson, model 686-3, nummer ... med 12 tilhørende patroner
-	Amerikansk revolver, kaliber 357 Magnum, mrk. RUGER, model GP 100 med 6 tilhørende patroner
-	Amerikansk selvladepistol, kaliber 22 L.R., mrk. Ruger, model MK II, nummer ... med tilhørende magasin isat 8 patroner samt påsat lyddæmper
-	Dansk militærpistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. SIG, model P-210 Neuhausen, nummer ...
-	Tysk omdannet gas- og signalpistol, kaliber 22 Hornet, mrk. Röhm model NORIS TWINNY
-	Amerikansk selvladepistol, kaliber 45 ACP, mrk. Kimber model GOLD, MATCH II, nummer ...
-	Pistol kaliber 410, ukendt mærke og fabrikat
-	Tysk halvautomatisk salonriffel, kaliber 22 L.R., mrk. GSG model 5
-	Tysk selvladepistol, kaliber 7,65 mm, mrk. Walther, model PPK
-	Et elektronisk rødpunktssigte, mrk. Walther, 1 lyddæmper og en laser mrk. Hawke

Ammunition:

-	181	patroner kaliber .22
-	998	patroner kaliber .22 long rifle
-	20	patroner kaliber .44 magnum, heraf en afskudt
-	529	patroner kaliber .357 magnum, heraf 6 afskudte
-	129	patroner kaliber 9 mm
-	953	patroner kaliber 9x19 mm
-	37	patroner kaliber 40 S&W
-	578	patroner kaliber .45 auto
-	116	patroner i kaliber 6,35
-	109	patroner i kaliber .38 special
-	16	patroner i kaliber .30M1
-	59	patroner i kaliber 12
-	230	patroner i kaliber 7,65
-	1	patron i kaliber .45 COLT
-	22	patroner i kaliber 12/70
-	1	patron i kaliber .410
-	10	patroner i kaliber 5,56 mm
-	2	patroner i kaliber .50 Browning
-	8	patroner i kaliber 7,65x51 mm
-	15	haglpatroner kaliber 20
-	20	haglpatroner kaliber 12
-	10	haglpatroner kaliber .410
-	225	hagl kaliber 5,5

hvilken ammunition med undtagelse af 1 patron kaliber 9 mm short, 10 patroner i kaliber 5,56 mm, 2 patroner i kaliber .50 Browning og 8 patroner i kaliber 7,65x51 mm kunne optages og affyres i de ovenfor nævnte våben.

5.

T1

Hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk 2,

ved forud for den 12. januar 2010 på ukendte adresser og fra en eller flere ukendte personer at have modtaget de i forhold 4 nævnte skydevåben og ammunition, selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at våbnene og ammunitionen hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse, idet

-	en Amerikansk revolver, kaliber .357 Magnum, mrk. Smith & Wesson, model 28-2 Highway Patrolman, nummer ..., blev stjålet ved et indbrud i lejligheden ... i perioden fra den 29. juli til den 2. august 1998,
-	et amerikansk "slide-action" haglgevær (pumpgun), kaliber 12/70 mm, mrk. Winchester, model 1200, nummer ..., blev stjålet den 29. oktober 1992,
-	en amerikansk revolver, kaliber .357 Magnum, Mrk. Smith & Wesson, model 627-5, nummer ... og en tysk selvladepistol, kaliber 9 mm PARA, mrk. SIG SAUER, model P226 5, nummer -..., blev stjålet ved et indbrud i villaen ... i perioden fra den 12. til den 16. december 2007,
-	en amerikansk revolver, kaliber .357 Magnum, Mrk. Smith & Wesson, model 19-3, nummer ..., blev stjålet ved et indbrud hos G6 den 12. juni 1996

ligesom den eller de uidentificerede overdragere ikke lovligt kunne have erhvervet, besiddet eller overdraget de øvrige i forhold 4 nævnte skydevåben og ammunition.

6. (33)

T1

Overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1,

ved den 12. januar 2010 på sin bopæl ...1 at have været i besiddelse af i alt 1.473 enheder anabolske steroider i form af

-	452 piller indeholdende stanozolol og methandrostenolon
-	97 piller indeholdende methandrostenolon
-	785 injektionspenne/-rør indeholdende hGH (humant væksthormon)
-	95 piller indeholdende clenbuterol
-	2 injektionsflaske/-sprøjte indeholdende 1GF-1 (insulin-lignende vækstfaktor 1)
-	25 ampuller mrk. "Winsstrol" indeholdende stanozolol
-	17 ampuller indeholdende testosteron enanthat og testosteron cypionat

7. (42)

T1

Hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1,

ved den 12. januar 2010 på et lager ...4, tilhørende tiltaltes firma H1, at have været i besiddelse af en bil, mrk. Hummer, norsk reg.nr. ..., til en værdi af ca. 350-400.000 norske kroner, uagtet tiltalte vidste eller bestemt formodede, at bilen, der på et tidspunkt mellem den 14. og 16. december 2007 blev stjålet i Norge, hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

8. (11, 13-16, 18, 19, 22, 23, 30 og 35 og 39)

T1

T2

Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer,

ved i tidsrummet fra juli 2008 til den 12. januar 2010 med henblik på videresalg at have indsmuglet ca. 1,1 tons hash til Danmark, idet tiltalte T1 fra tiltalte T2 og V.9 indkøbte hash til en værdi af ca. 2,2 millioner euro svarende til ca. 1,1 tons hash, hvilken hash tiltalte T2 og V.9 indsmuglede til Danmark og overdrog til tiltalte T1, der i forening med bl.a. V.4, V.5 og SB, hvis sager behandles særskilt, bl.a. videreoverdrog hashen som nedenfor beskrevet, ligesom tiltalte T1 den 12. januar 2010 på sin bopæl ...1 stadig var i besiddelse af 15,662 kg hash:

a.

den 17. september 2008, hvor V.4 på vegne af tiltalte T1 leverede ca. 2 kg hash til en uidentificeret person på ...,

b.

den 30. september 2008, hvor V.4 på vegne af tiltalte T1 leverede ca. 3 kg hash til en uidentificeret person på ...,

c.

den 6. oktober 2008, hvor V.5 på vegne af tiltalte T1 leverede ca. 1 kg hash til en uidentificeret person på ...,

d.

den 7. oktober 2008, hvor V.5 på vegne af tiltalte T1 til bl.a. KP leverede ca. 12. kg hash på en rasteplads ved ...,

e.

den 12. november 2008, hvor V.5 på vegne af tiltalte T1 leverede ca. 1 kg hash til en uidentificeret person ved ..., og

f.

den 1.-2. september 2009, hvor tiltalte T1 med OH som kurer smuglede 29,31 kg hash fra Danmark til ... i Norge, hvor SB fik hashen overdraget med henblik på videreoverdragelse til en uidentificeret modtager, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet SB og OH blev anholdt af norsk politi.

Anklagemyndigheden har under sagen præciseret, at gerningsbeskrivelsen i forhold 8 a-f alene vedrører tiltalte T1.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en passende langvarig fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har for så vidt angår tiltalte T1 nedlagt påstand om, at forholdene i deres helhed henføres under straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.

Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 1 nedlagt påstand om, at tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på 1.274.000 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der hos tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres de i forhold 4 nævnte våben, de i forhold 6 nævnte anabolske steroider samt de i forhold 8 nævnte 15,662 kg hash.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og § 76 a, stk. 1, konfiskeres:

-	297.600 danske kroner (koster A-42, A-43, A-44, A-54, A-65 og A-100)
-	123.940 svenske kroner (koster A-45 og I-O-218)
-	308 $ (koster A-65)
-	3.200 norske kroner (koster A-45 og I-O-218)
-	3 ure mrk. Rolex (koster A-146, A-147 og A-148)
-	1 ur mrk. Omega (koster A-149)
-	1 ur mrk. Breitling (koster A-150)
-	En motorcykel mrk. Yamaha, stelnr. ... (koster I-O-201)
-	En motorcykel mrk. Harley Davidson, reg.nr. ... (koster I-O-202)
-	37 mobiltelefoner henholdsvis af mrk. Nokia, Samsung og Sony Ericsson (koster A-6, A-7, A-8, A-11, A-12, A-24, A-39, A-39-1, A-39-2, A-39-3, A-40, A-76, A-80, A-81, A-82, A-83, A-84, A-96, A-97, A-113, A-114, A-115, A-116, A-121, A-122, A-123, A-124, I-O-215, I-O-216, O-224, I-O-230, I-O-232, I-O-233, I-O-236, I-O-237, I-O-238 samt E-2)

Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at der hos NL i medfør af straffelovens § 76 a, stk. 2, konfiskeres:

-	Vedhæng i guld med diamanter (koster A-20-1-2)
-	Sweet drop rødguld med brillanter (koster A-20-1-1)
-	Halskæde med sten (koster A-41-2-1)
-	Ørenringe i hvidguld med sten (koster A-41-6-1)
-	Ring i angiveligt hvidguld med sten (koster A-41-1-2)
-	Dameur mrk. Tag Heur (koster A-69-1)
-	Vedhæng i guld med brillanter (koster A-41-3-1)
-	Guldarmlænke (koster A-151)
-	Dameur mrk. Patek Philippe (koster I-O-223)
-	En motorcykel mrk. Harley Davidson, reg.nr. ... (koster I-O-203)

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T2 i medfør af udlændingelovens § 32, jf. § 24, udvises af Denmark med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum.

Tiltalte T1 har erkendt besiddelsen af våben som anført i forhold 4, dopingmidler som anført i forhold 6 og 15,662 kg hash på bopælen i forhold 8 og har i øvrigt nægtet sig skyldig.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt rettens mildeste dom.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden vedrørende våben, dopingmidler og hash, men har i øvrigt i det hele påstået frifindelse for konfiskationspåstanden.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om udvisning, men har herudover ikke haft bemærkninger til påstanden.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte, der for så vidt angår tiltalte T1 i vidt omfang og for så vidt angår tiltalte T2 i det hele har afgivet forklaring om sagens enkelte forhold efter den øvrige bevisførelse har fundet sted, således som dette er nærmere angivet nedenfor.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.1, SKAT, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10, V.11, kriminalassistent V.12, politiassistent V.13, kriminalassistent V.14 samt en række polititjenestemænd ansat i PET som observatører m.v., hvis identitet ikke angives nærmere i dommen.

De afgivne forklaringer er gengivet nedenfor under sagens enkelte forhold.

Der er under sagen afspillet en række telefonaflytninger og dokumenteret en række sms-beskeder og teleoplysninger i øvrigt.

Herudover er der blandt andet dokumenteret en række oplysninger fra SKAT og en række oplysninger i øvrigt om tiltalte T1´s økonomiske forhold m.v.

Der er dokumenteret fra og foretaget en række krydshenvisninger til et regnskab fundet i kopi hos tiltalte T1, hvilket regnskab efter anklagemyndighedens opfattelse er et narkoregnskab.

Endvidere er der dokumenteret oplysninger om en række hotelreservationer i tiltalte T2´s navn.

Der er dokumenteret og forevist fotos fra en række observationer og ransagninger samt oplysninger om og undersøgelser af en række fundne effekter.

Endelig er der dokumenteret fra en række forklaringer afgivet i forbindelse med og domme fra straffesager mod medgerningsmænd i sagskomplekset.

De afspillede aflytninger, de dokumenterede oplysninger og de afgivne forklaringer hertil fremgår nærmere nedenfor i forbindelse med de enkelte forhold i sagen.

Generelt

Tiltalte T1 har til sagen generelt forklaret, at han bor i ...1, hvor han har et firma ved navn H1. Han har også haft et træningscenter, der ligger i ...5. Tiltalte havde V.3, MD og en person ved navn HT, hvis efternavn tiltalte ikke husker, ansat. V.4 har også været ansat, men tiltalte husker ikke hvornår. V.4 arbejdede for tiltalte, når der var travlt, men stoppede med at arbejde hos tiltalte, fordi han var blevet jaget af nogle personer, som boede i nærheden af tiltalte. Tiltalte blev af V.4 introduceret for V.5. V.4 sagde til tiltalte, at han skulle have styr på nogle ting og måtte forsvinde i en periode. V.5 arbejdede gratis for tiltalte, mens V.4 var væk. V.5 fik pension og måtte derfor ikke have lønnet arbejde.

Tiltalte kender en del personer, der har rockerrelationer, herunder JT, der er medlem af G4. Tiltalte kunne ikke sige, om det var i ...5.

Tiltalte har kendt JT i omkring 30 år. Tiltalte har i perioder haft tæt kontakt med JT, og de har også set hinanden privat. Tiltalte kender MM, der er medlem af G4 i ...6, og har kendt ham i 35 år. Tiltalte kender RN, som han har mødt, da han og RN, som nogle af de eneste, besøgte JT, der sad i fængsel. RN er også G4-rocker. Tiltalte kender også KB, som han har kendt i 15-20 år. KB er også G4-rocker i ...6. Tiltalte kender også NH og har gjort det i 25-30 år. Han er vistnok G5-rocker i ...7. FD kender tiltalte også. Han er også G5-rocker og har arbejdet hos tiltalte. Tiltalte har ikke talt med disse personer om rockerrelaterede ting, herunder om nogen var i "bad standing". De var bekendte og talte om alt muligt. Tiltaltes venner kom i H1 og i træningscenteret. Tiltalte så også nogle af dem privat. JT kom hos tiltalte til fødselsdage, og MM har været til fødselsdag en enkelt gang. Tiltalte er ikke kommet i rockerklubberne.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han traf JT og MD, da de trænede i samme center. Tiltalte mener, at han lærte MM at kende i fængslet. Tiltalte husker ikke, hvor han lærte KB at kende. Tiltalte og NH har boet på samme vej i mange år.

I starten havde tiltalte kun træningscenteret, og han importerede og reparerede ved siden af biler, motorcykler og både og videresolgte dem. Omkring 1999/2000 begyndte tiltalte at hjælpe nogle venner med at importere spinningcykler fra Sydeuropa, og han overtog siden firmaet. Firmaet lever af motions- og spinningcykler. Tiltalte solgte sine produkter primært i Danmark og Sverige, men ellers i hele verden og navnlig i Europa. Tiltalte havde en del svenske kunder, og de åbnede en svensk afdeling af firmaet, der hed H1 AB. Både V.3 og V.4 var ansat i den svenske afdeling.

Tiltalte husker ikke nærmere, hvor længe V.4 var ansat hos tiltalte. V.4 var jaget af flere personer, fordi han var ludoman og skyldte penge til højre og venstre. Tiltalte ved ikke, hvor meget V.4 skylder væk, men det forbavser ikke tiltalte, hvis V.4 skylder 10 mio. kr. væk. V.4 spillede mange penge væk.

Tiltalte går ud fra, at V.4 lånte penge i det kriminelle miljø. V.4 stjal også flere gange penge hos tiltalte og stjal ved en enkelt lejlighed et beløb i millionklassen, hvor tiltalte dog ikke huske den præcise størrelse. Så vidt tiltalte husker, blev beløbet spillet op på en enkelt aften. Tiltalte forsøgte at hjælpe V.4, fordi der kom flere personer til tiltalte for at høre, hvor V.4 var henne. Tiltalte prøvede at undgå, at V.4 blev maltrakteret og satte af den grund også møder i stand. V.4 havde ikke mulighed for at komme ud af sin gæld og arbejdede hos tiltalte for at have noget at leve af. Nogle gange forsvandt V.4 i perioder, og det var nok på grund af, at han skyldte penge. Det var V.4, som kom med V.5, da V.4 ville væk i en periode, og V.4 sagde, at V.5 gerne ville hjælpe tiltalte.

Tiltalte husker ikke, hvor han lærte tiltalte medtiltalte T2, at kende. Han har kendt ham i mange år, også i flere år før 2008. Tiltalte snakkede med T2 om, at de skulle sælge nogle cykler til Holland. Der blev ikke solgt noget, og de besluttede at vente med dette projekt, indtil tiltalte kunne introducere en ny model af sin spinningcykel. T2 skulle så stå for salget af cyklen i Holland og i et andet land, hvor T2 havde kontakter, men hvor tiltalte ikke huskede landet. H1 vandt en varemærkesag om spinningcyklen mod ... , og det var blandt andet derfor, de åbnede den svenske afdeling for at fastholde markedet.

Der er både en privat del og en firmadel i ejendommen ...1. Der er kontor og værksted i erhvervsdelen, hvor de ansatte kom, og tiltalte har også et kontor i beboelsesdelen. Tiltalte havde nogle ejendomme i ...8 og ...5. Tiltalte solgte ejendommen i ...5 til G3, og han tjente 14.5 mio. ved salget. Salget af ejendommen tog flere år.

Tiltalte kender V.9, men ikke godt. Tiltalte lærte ham at kende gennem T2. Tiltalte husker ikke, hvornår han lærte ham at kende. Tiltalte kender SB, der er en gammel kammerat. SB var meget syg, da de lærte hinanden at kende, og alle troede, at han kun havde kort tid tilbage at leve i. Tiltalte er ikke bekendt med, om SB er medlem af nogen bande. Tiltalte kan huske navnet V.10, men han er ikke en bekendt.

Tiltalte forklarede adspurgt af anklageren, at han ikke husker, hvor mange penge V.4 stjal fra ham. Tiltalte er ikke en person, der melder sådan noget til politiet. Tiltalte havde ikke magt til at hjælpe V.4 med hans gæld eller til at holde de personer, der jagede ham, væk fra ham, men han kunne sætte møder i stand, hvor de kunne tale om tingene, uden at V.4 blev smadret. Tiltalte kunne ikke i dag sige, hvem han satte møder i stand med. Tiltalte ved ikke, om V.4 skyldte penge til G4 og G5. Hvis V.4 havde nogen problemer, prøvede tiltalte at hjælpe.

Tiltalte forklarede adspurgt af advokat Mikael Dreyer, at han ikke husker, hvornår han solgte ejendommen i ...5.

Anklageren afspillede telefonsamtale af 17. november 2008 kl. 09.07.42, samtalemappe fane 4, side 4. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er tiltalte og JT, der taler sammen.

Tiltalte forklarede, at det sandsynligvis er ham, der taler med JT. Tiltalte fik at vide, at KJ havde givet JT en inkassosag på V.4. Tiltalte mente, at det var underligt, at KJ lånte penge til V.4, som skyldte penge til højre og venstre. Tiltalte ønskede ikke, at V.4 stiftede yderligere gæld eller forsvandt igen. Tiltalte ringede til JT for at høre, om det var en løgnehistorie, og for at få stoppet inkassosagen.

Anklageren afspillede telefonsamtale af 27. april 2009 kl. 11.23.17, samtalemappe fane 4, side 14. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er tiltalte og KB, der taler sammen.

Tiltalte forklarede, at det er ham, der taler med KB. RL, der omtales, er også medlem af G4. Tiltalte fik at vide, at RL havde fået en inkassosag på en anden af tiltaltes venner. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvem hans ven er. Tiltalte ville tale med RL. Tiltalte ville gerne have, at begge parter i sagen blev hørt, og ville sikre, at der ikke foregik noget, der ikke var rigtigt.

Anklageren afspillede telefonsamtale af 27. april 2009 kl. 13.30.03, samtalemappe fane 4, side 14-15. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er tiltalte og KB, der taler sammen.

Tiltalte forklarede, at det er ham, der taler med KB. Tiltalte ønsker ikke at oplyse, hvem der havde sat inkassosagen i gang. Tiltaltes interesse var, at der ikke skulle køres en sag, som der ikke var noget i.

Anklageren afspillede telefonsamtale af 13. oktober 2009 kl. 12.11.15, samtalemappe fane 4, side 6-10. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er tiltalte og JT, der taler sammen.

Tiltalte ønskede ikke at udtale sig om samtalen.

Anklageren afspillede telefonsamtale af 13. oktober 2009 kl. 14.58.12, samtalemappe, fane 4, side 16-17. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er tiltalte og NH, der taler sammen.

Tiltalte ønskede ikke at udtale sig om samtalen.

Anklageren afspillede telefonsamtale af 13. oktober 2009 kl. 15.11.35, samtalemappe, fane 4, side 17-19. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er tiltalte og NH, der taler sammen.

Tiltalte ønskede ikke at udtale sig om samtalen.

Vidne V.16, kriminalassistent i PET, hvis navn er retten og parterne bekendt, har vedrørende sagen generelt forklaret, at han har undersøgt, hvor hyppigt tiltalte T1 har haft telefonisk kontakt med sine bekendte i rockerverdenen.

Anklageren henviste til mappe 4, bilag F-0-22.

Vidnet forklarede vedrørende kontakten mellem tiltalte og hans bekendte i rockerverden i aflytningsperioden, at tiltaltes telefon havde telefonisk kontakt med MM´s telefon 323 gange i den periode, hvor telefonen blev aflyttet. Det kan konstateres ved at sammenholde de to telefonnumre med hinanden. Numrene holdes op mod hinanden i politiets aflytningsdatabase, der derefter viser, hvor mange gange der har været kontakt mellem de to telefonnumre. En sådan søgning viser også ubesvarede opkald og sms-kontakt. Alle former for kontakt vises. Tiltalte havde vist 573 kontakter med JT, 123 kontakter med RN, 94 kontakter med KB, 143 kontakter med NH og 212 kontakter med FD.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man indtaster søgekriterierne for to telefonnumre, og kontakten bliver registreret som ét hit i søgningen. Vidnet er bekendt ned, at tiltaltes kontakt med RN navnlig drejede sig om JT´s sag og konvertering af G4 medlemmer til G5. Vidnet er endvidere bekendt med, at tiltalte besøgte JT sammen med RN, mens JT var fængslet.

Vidnet kunne ved aflytningerne af samtaler høre, at der to gange blev talt om, at tiltalte skulle til Sverige, blandt andet for en af gangene at købe ure. Aflytningen af tiltaltes telefon kørte 24 timer i døgnet indtil anholdelsen. Der er derfor ikke indhentet historiske teleoplysninger under aflytningen. Alle samtaler i perioden blev registreret, og alle relevante samtaler blev udskrevet. Hvis der blev talt om rent private og familiemæssige ting, blev det rapporteret og registreret, men samtalerne blev ikke udskrevet. Hvis det eksempelvis er tiltalte og JT, der taler sammen, bliver deres samtaler registeret og refereret. Størstedelen af samtalerne udskrives og refereres udførligt, mens snak om eksempelvis familie og venner refereres mindre udførligt, idet man ved udskrivningen vil afvente mere interessante emner under samtalen.

Forhold 1

Der er vedrørende forhold 1 afgivet vidneforklaring af V.1 fra SKAT, V.2, V.3 og en kriminalassistent i PET.

Tiltalte T1 har ikke ønsket at udtale sig om forhold 1.

V.1, SKAT har forklaret, at det er ham, der har udfærdiget afgørelsen af 18. november 2010 om afkrævning af registreringsafgift hos tiltalte, mappe 1a, bilag F-1-14-2.

Vidnet har ligeledes udfærdiget forslaget af 3. september 2010 til opkrævning af afgift hos tiltalte, mappe 1a, bilag F-1-14.

Generelt er det sådan, at man skal betale registreringsafgift fra det tidspunkt, hvor bilen kommer ud at køre på vejene i henhold til færdselsloven, og bilen skal på samme tidspunkt forsynes med nummerplader.

Vidnet oplyste, at der er foretaget to betalinger for bilen, på henholdsvis 500.000 kr. og 200.000 kr. Betalingerne figurerer i regnskabet for H1 ApS for årsregnskabet for 1. oktober 2005 til 30. september 2006. De er bogført således, at momsen er trukket fra de to beløb som 20 procent, således at momsen ved betalingerne har været indregnet i beløbene, uanset at der ingen fakturaer foreligger på 500,000 kr. eller 200.000 kr., hvoraf moms fremgår. Der kom senere en faktura udstedt den 14. februar 2007 på 700.000 kr., hvor der ikke er anført moms. Det var G1 ApS, der udfærdigede fakturaen til H1 Sverige AB i Sverige, men betalingen var bogført i regnskabet for H1 ApS i Danmark.

Køretilladelsen af 28. september 2006, mappe 1a, bilag F-1-5, side 5, er udstedt på foranledning af H1 Sverige AB og giver tilladelse til, at bilen kan køre uden betaling af registreringsafgift under forudsætning af, at kriterierne herfor er opfyldt. Det er SKATs opfattelse, at betingelserne for køretilladelsen ikke var opfyldt.

Vidnet har undersøgt den aktivitet, der var i H1 Sverige AB, på baggrund af det materiale, han har fået udleveret fra politiet. Firmaet er stiftet i Sverige ved et stiftelsesdokument af 2. december 2005, og der blev kun udstedt 3-4 fakturaer på salg fra firmaet. Der er ikke bogført noget tilsvarende køb, hvilket vidnet fandt påfaldende. Der er i det hele taget ikke bogført køb i firmaet. Det var vidnets indtryk, at alene tiltalte og revisoren havde stået for bogføringen. Aktiviteten foregik, som vidnet ser det, fra Danmark. Der var ansat to personer samt tiltalte i det svenske selskab. Det er uvist, om de to ansatte reelt boede i Sverige, eller om de dagligt kørte over broen. Den ene ansatte var V.3, og den anden var V.4. H1 Sverige AB har haft to adresser i Sverige. Det er imidlertid vidnets opfattelse, at der reelt ikke var nogen aktiviteter i firmaet. Vidnet har endvidere hæftet sig ved, at der et sted i korrespondancen var tale om, at man måtte sørge for en dækadresse for firmaet, hvis de svenske myndigheder fandt på at kontrollere dem, hvilket senere skete. De to ansatte i H1 Sverige AB stod som referencepersoner på fakturaer udstedt af H1 ApS.

Tiltalte fik løn af H1 Sverige AB fra den 1. februar 2007. Det skete imidlertid ved en efterpostering på regnskabsårets sidste dag den 30. september 2007, og der har ikke været tale om løbende udbetaling. Lønnen gik via en mellemregning ved årets afslutning. De to ansatte fik løn. Der var imidlertid ikke tilstrækkelige midler i firmaet, og lønnen blev finansieret via penge fra H1 ApS. Der var for mange udgifter til blandt andet bilen, som blev ført over i det svenske firma. Bilen blev tilsyneladende solgt den 30. september 2007, i hvad der lignede et forsøg på at bogføre sig ud af de finansielle problemer.

SKAT opkrævede siden registreringsafgift fra den 1. september 2005.

Vidnet henviste om baggrunden herfor til SKATs afgørelse af 18. november 2010, mappe 1a, bilag F-1-14-2, og henviste herunder navnlig til følgende bilag i afgørelsen:

-	bilag 2, pantebrev, hvoraf fremgår, at bilen blev stillet som sikkerhed,
-	bilag 7, hvoraf fremgår, at tiltalte blev standset i en fartkontrol i bilen, som var påført prøvepladerne ...,
-	punkt 16.2 i afgørelsen, hvoraf fremgår, at køretøjet anses for overdraget til tiltalte,
-	bilag 21, hvoraf fremgår, at kilometertælleren den 1. juni 2005 var på 2.318 km, jf. faktura fra arbejde på bilen,
-	bilag 25, hvoraf fremgår, at kilometertælleren den 15. september 2005 var på 4.800 km, jf. faktura fra arbejde på bilen,
-	bilag 34, mail-korrespondance af 31. oktober 2005, hvoraf fremgår, at bilen har været forrentet hos G1 ApS siden juli,
-	bilag 41, mail-korrespondance af 8. februar 2006, hvoraf fremgår, at afregning af sagen er godt og vel et halvt år "over due".

Det er på den baggrund vidnets opfattelse, at tiltalte fra sommeren 2005 har kørt i bilen. Bilen har således været købt og taget i brug på de danske veje i hvert fald fra september 2005, idet tiltalte blev stoppet i bilen den 18. august 2005. Tiltalte har således kørt i bilen uden at foranledige registreringsafgiften betalt og har senere opnået en køretilladelse med afgiftsfritagelse på urigtigt grundlag.

Tiltalte har endvidere kørt i bilen efter, at tiltaltes ansættelse i H1 Sverige AB ophørte den 30. april 2008. Efter det tidspunkt har ingen som helst aktivitet kunne spores i det svenske firma. Tilladelsen til afgiftsfritagelse har på det tidspunkt været bortfaldet.

Køretilladelser med fritagelseserklæringer udstedes efter ansøgning. Man kan ikke få tilladelse til afgiftsfritagelse på en bil, som ikke er blevet synet.

Bilen skal undersøges, for at man kan finde ud af, om bilen lever op til de danske regler. Vidnet kunne ikke sige, hvilke dokumenter der havde ligget til grund for, at tilladelsen blev givet.

Vidnet kunne konstatere, at registreringsattesten i bilag F-1-11, side 2, var udstedt den 30. marts 2007, og at køretilladelsen, bilag F-1-5, side 2, var udstedt den 28. september 2005, hvilket umiddelbart ikke stemte overens. Vidnet kunne ikke indestå for den sagsbehandling, der var foregået, da tilladelsen blev givet.

Prøvepladerne ... må slet ikke anvendes til denne bil. De var udstedt til G7 I/S i 1996, men da firmaet ophørte med at eksistere den 30. september 2001, skulle pladerne have været tilbageleveret til SKAT. Så vidt vidnet vidste, var der ikke på noget tidspunkt handlet med biler, mens G7 var i selskabsform.

Det materiale, som vidnet modtog fra politiet, var regnskabsmateriale fra blandt andet revisoren. Det er som nævnt SKATs opfattelse, at der ingen aktivitet var i H1 Sverige AB, idet al regnskabsførelse og bogføring skete i Danmark.

SKAT blev reelt gjort bekendt med grundlaget for afgiftsopkrævningen i forbindelse med hans forslag af 3. september 2010. SKAT fik en mail den 15. december 2009 fra politiet om, at der skulle foretages ransagning hos tiltalte den 12. januar 2010. SKAT deltager som udgangspunkt i sådanne ransagninger.

Vidnet ønskede supplerende at oplyse, at der den 25. maj 2007 blev udstedt et ejerpantebrev i bilen, hvor debitor var tiltalte. Ejerpantebrevet blev stillet til sikkerhed i et låneforhold, jf. bilag 4 i SKATs afgørelse, den 6. juni 2007. Vidnet henviste herudover til bilag 59-64 i SKATs afgørelse, som SKATs opfattelse af, at ejerforholdet også var støttet.

V.2 har forklaret, at han via sit firma G1 ApS, hvor han er medejer, solgte en Mercedes-Benz til tiltalte med fakturadato den 14. februar 2007.

Vidnet kan ikke huske, hvornår firmaet selv købte bilen.

Foreholdt mappe 1a, bilag F-1-18, side 2, faktura fra G8 Danmark til G1 ApS, hvoraf fremgår, at firmaet købte bilen den 16. september 2004, bekræftede vidnet, at det godt kan passe, at firmaet købte bilen i september 2004. Han huskede det dog ikke nærmere, og da han trods henvendelser herom ikke har kunnet få oplyst temaet for afhøringen, har han ikke haft mulighed for at forberede sig. Han husker imidlertid, at han fakturerede bilen til tiltalte som anført i februar 2007.

Vidnet har mødt tiltalte før, sikkert i forbindelse med salget af bilen, men han kender ikke tiltalte. Vidnet husker ikke, om han har haft mail-korrespondance med tiltalte.

Foreholdt mappe 1a, bilag F-1-12, side 15, udskrift fra mail-korrespondance, bekræftede vidnet, at han har haft denne mail-korrespondance med tiltalte i oktober 2005. Vidnet havde en aftale med tiltalte om at sende en faktura på bilen, men man ventede længe på, at tiltalte fik oprettet et svensk firma, idet bilen skulle bruges om firmabil i Sverige. G1 ApS havde bilen stående på lageret i mellemtiden.

Foreholdt samme bilag, side 17 midtfor, forklarede vidnet, at han nok har haft denne mail-korrespondance med tiltalte. Vidnet har ingen anelse om, hvornår man modtog pengene for bilen fra tiltalte, men han huskede, at firmaet fik pengene.

Foreholdt mappe 1a, bilag F-1-14, underbilag 29 og 79, overførsel på 500.000 kr., forklarede vidnet, at han ikke har nogen anelse om, hvorvidt firmaet i december 2005 modtog 500.000 kr. fra tiltalte. Han kunne alene bekræfte, at de havde fået pengene. Også i denne henseende havde vidnet ikke haft nogen mulighed for at undersøge dette forud.

Foreholdt bilag F-1-12, side 22, e-mail, forklarede vidnet, at han sikkert har sendt den nævnte mail til tiltalte.

Foreholdt bilag F-1-14, underbilag 80, bankoverførsel på et restbeløb på 200.000 kr. den 13. februar 2006, forklarede vidnet, at han huskede, at der havde været tale om et langvarigt forløb omkring bilen, men han var ikke bekendt med, om tiltalte overførte 200.000 kr. til firmaet, eller hvornår de fik pengene. Vidnet kan ikke huske, hvornår tiltalte modtog bilen. Salget af bilen trak ud, da tiltalte var i gang med at starte et svensk firma, men vidnet vil antage, at tiltalte fik bilen relativt tæt på fakturadatoen.

Foreholdt bilag F-1-12, side 23-24, forklarede vidnet, at han givetvis har haft denne mail-korrespondance med tiltalte. Hvis tiltalte har skrevet til vidnet, at han har fået nøglerne til bilen, har tiltalte også fået bilen udleveret. Det kan således godt passe, at tiltalte fik bilen i maj 2006.

Vidnet forklarede supplerende, at LN er bogholder og sælger i firmaet. Vidnet kan ikke sige, om andre end tiltalte har kørt i bilen, før tiltalte fik den. Det ville i givet fald have været vidnet. Vidnet er imidlertid ikke blevet standset af politiet. Vidnet kan ikke udelukke, at tiltalte har haft mulighed for en prøvetur i august 2005 inden købet af bilen. Vidnet vil ikke udelukke, at tiltalte havde kunnet køre bilen til ...9 på en prøvetur.

V.3 har adspurgt af advokat Gitte Juul Jensen forklaret, at han blev ansat hos tiltalte T1 i H1 i 2004. Det var meningen, at hans forretningsområde skulle være Tyskland. Både han og T skulle stå for salget af cyklerne. Han startede et firma op for T i Sverige, der hed H1 AB Sverige. Det var meningen, at der skulle produceres cykler i Kina og til at starte med Sydeuropa, men det gik i vasken på grund af konflikten med producenten. Hans arbejde i Sverige bestod blandt andet i opsøgende arbejde og deltagelse i messer. De ville formentlig have solgt flere cykler i Sverige, hvis de havde fået demoen på markedet. De havde et kontor i Sverige, hvor de blandt andet holdt møder. Han var på kontoret omkring en gang hver 14. dag for at hente post, idet han det meste af tiden skulle ud til kunderne. Han havde på et tidspunkt haft cykler stående på kontoret i Sverige. Deres salg i Danmark var for nedadgående. Det var ham, som skulle udvikle den nye cykel, men de var meget pressede. Han havde hovedet nede i de svenske regnskaber, men han kendte også til de danske regnskaber. De havde en svensk bankkonto og en svensk revisor. På et tidspunkt kom denne revisor med en stor regning på 80-90.000 kr. uden egentlig at have udført noget arbejde for den. På et tidspunkt hentede T regnskaberne hjem, idet den danske revisor skulle kigge det hele igennem. Det var fair nok i lyset af den regning, som de havde fået fra den svenske revisor. Vidnet arbejdede mest hjemmefra. Han havde kundelister og kundedatabaser liggende på sin bærbare computer. Han boede da i et lejet hus og tænkte på et tidspunkt på at købe et hus i Sverige.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at det var forskelligt, hvor meget tid han brugte i Danmark og i Sverige. I den sidste tid var han meget i Danmark, men havde fortsat møder med kunder i Sverige. Han brugte ikke kontoret i Sverige ret tit. Vidnet havde en bærbar computer med internetadgang, som han tog med rundt, og der var derfor ikke brug for computer på kontoret. Han havde nogle papirer liggende på kontoret i Sverige, men kundedatabasen lå på den bærbare computer. Han kan ikke sige, hvor meget han brugte kontoret, men han havde da nogle få møder der. Det var nok meningen, at kontoret skulle være brugt noget mere. Han havde fortsat kontakt med de svenske kunder, da han flyttede tilbage til Danmark, men han var ikke i Sverige hver dag. Han tjekkede dog af og til, om der var post på kontoret.

Foreholdt fra mappe 1a, bilag F-1-14, underbilag 135, regnskab for H1 Sverige AB, forklarede vidnet, at han forsøgte at komme i gang på det svenske marked fra den dag, han flyttede derop. Han kan ikke sige, hvorfor der står i revisionspåtegningen på side 3, at virksomheden ikke er kommet i gang. Han modtog løn, mens han var i Sverige, og han har en skattebillet fra Sverige. Han har også solgt cykler i Sverige. Det var meningen, at V.4 også skulle deltage i noget af arbejdet i Sverige, men vidnet ved ikke, om V.4 nåede at komme i gang. T var nogle gange i Sverige, men ikke sammen med vidnet. De kiggede dog på lokaler sammen i Sverige. Det var vidnets ansvar at tage sig af posten på kontoret i Sverige.

Advokat Gitte Juul Jensen anførte, at bilaget er et godkendt og underskrevet regnskab, hvor det ligeledes fremgår, at der er udbetalt lønninger.

Adspurgt af advokat Gitte Juul Jensen bekræftede vidnet, at han modtog løn fra firmaet i Sverige. Det er vidnets opfattelse, at T selv har været til møder i Sverige, ligesom T havde møder med revisoren. Vidnet mener, at T også har haft kontakt til kunder i Sverige. Vidnet var bekendt med, at T selv havde en kunde i Sverige ved navn GM.

V.16, kriminalassistent i PET, hvis navn er retten og parterne bekendt, har forklaret, at han har arbejdet som sagsbehandler på sagen i PET under hele efterforskningen. Tiltalte benyttede en telefon med nr. ... under hele efterforskningen. Vidnet har undersøgt, om telefonen i perioden fra maj 2008 til december 2008 var registreret på det svenske telenet. Dette var ikke tilfældet. Tiltaltes telefon har været aflyttet, også mens tiltalte har været i udlandet. Der var på de aflyttede samtaler to gange i sidste halvdel af 2008, hvor der var tale om, at tiltalte skulle til Sverige, blandt andet for en af gangene at købe ure, men vidnet er ikke bekendt med, om tiltalte rent faktisk tog til Sverige.

Vidnet har ikke undersøgt, hvilke master telefonen er registreret på, og kan ikke sige, om telefonen havde været registreret på danske telemaster, mens tiltalte opholdt sig i Sverige. Det er ikke undersøgt, om der er et sådan sammenfald mellem masterne, at dette kan være tilfældet. Vidnet har sammen med to kolleger gennemgået alle aflyttede samtaler under sagen. De har ikke gennemgået det samme alle tre, og vidnet kan derfor ikke sige, at han var bekendt med alle samtaler. Vidnet kan ikke svare på, hvor mange telefonopkald der har været til og fra tiltaltes telefon i den periode, hvor telefonen blev aflyttet fra den 6. maj 2008 til den 12. januar 2010, men der var med sikkerhed tale om tusindvis af samtaler.

Sagens oplysninger - forhold 1

Der er udover det, der er anført ovenfor i forbindelse med de afgivne forklaringer, vedrørende forhold 1 dokumenteret fra mappe 1a, bilag F-1-11, side 2 og 3, gennemgang af papirer fundet på tiltaltes bopæl, herunder registreringsattest, hvoraf fremgår, at H1 Sverige AB den 30. marts 2007 indregistrerede en Mercedes Benz i Sverige med reg.nr. ..., og faktura af 14. februar 2007 fra G1 ApS til H1 Sverige AB vedrørende køb af samme bil for 700.000 kr.

Der er herudover dokumenteret fra mappe 1a, bilag F-1-14, SKATs forslag af 3. september 2010 til opkrævning af registreringsafgift, samt

-	underbilag 79, kontoudskrift for H1 ApS, hvoraf fremgår, at der den 28. december 2005 er sket en overførsel på 500.000 kr.
-	underbilag 29, afstemning af kassekredit for G1 ApS pr. 31. december 2005, hvoraf fremgår, at der den 29. december 2005 uden bogføringsbilag er noteret "T1" for en postering på 500.000 kr., og
-	underbilag 80, kontoudtog for H1 ApS, hvoraf fremgår, at der den 13. februar 2006 er bankoverført et beløb på 200.000 kr. anført som "G1 rest amg mb".

Der er dokumenteret fra mappe 1a, F-1-11, side 2, registreringsattest, og bilag F-1-12, side 9, anmeldelsesrapport fra Politimesteren i ...9 af 18. august 2005, hvoraf fremgår, at en person anført som tiltalte blev standset i den omhandlede bil, der var påført faste prøveskilte ..., som tiltalte havde rådighed over, og at pågældende blev sigtet for en hastighedsovertrædelse.

Af mappe 1a, bilag F-1-12, side 13, udskrift fra Kriminalregisteret, fremgår, at tiltalte den 28. november 2005 har vedtaget en bøde på 3.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten for denne overtrædelse.

Af bilag F-1-12, side 45, oplysninger fra de svenske myndigheder vedrørende H1 Sverige AB, fremgår, at firmaet blev registreret i Sverige den 6. april 2006 som aktiv fra den 15. februar 2007.

Der er dokumenteret fra mappe 1a,

-	bilag F-1-5, side 8, brev fra tiltalte til SKAT, modtaget den 4. august 2006, med oplysninger til brug for afgiftsfritagelse for omhandlede bil,
-	bilag F-1-5, side 2-3, brev af 28. september 2006 fra SKAT, hvoraf fremgår, at tiltalte har fået tilladelse til afgiftsfri kørsel i bilen, samt toldattest, samt
-	bilag F-1-5, side 5 midtfor, afgiftsfritagelseserklæring fra tiltalte.

Der er videre dokumenteret fra mappe 1, bilag B-1-11, side 1-2, ransagningsrapport vedrørende ransagning hos H1 Sverige AB samt bilag B-1-11-1, fotos fra ransagningen.

Endvidere er der dokumenteret fra mappe 1a, bilag F-1-14, SKATs forslag af 3. september 2010 til afkrævning af registreringsafgift,

-	underbilag 2, pantebrev med pant i Mercedes stillet af H1 ApS med første afdrag 1. oktober 2005,
-	underbilag 4, forespørgsel i bilbogen, hvoraf fremgår registrering af ejerpant i bilen omhandlet af forholdet den 25. maj 2007 stillet af tiltalte T1 til sig selv,
-	underbilag 21, fakturakopi af 13. juni 2005 for arbejde på bilen i henhold til ordre af 1. juni 2005, hvoraf fremgår, at kilometertælleren den 1. juni 2005 var på 2.318 km,
-	underbilag 24, fakturakopi af 15. september 2005 for arbejde på bilen i henhold til ordre af 11. august 2005, hvoraf fremgår, at kilometertælleren den 11. august 2005 var på 4.800 km.

Der er dokumenteret fra mappe 1a, bilag F-1-14-2, SKATs afgørelse af 18. november 2010 om opkrævning af registreringsafgift.

Der er dokumenteret fra mappe 1a, bilag F-1-12, rapport af 17. marts 2010 om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, side 34, mail af 22. oktober 2006 fra tiltalte T1 til V.2 med svar den 23. oktober 2006 fra LN fra G1, samt side 35-44, mail-korrespondance for perioden 11. januar 2007 til 25. januar 2007 mellem VL, R1 Revision A/S og tiltalte T1 og derefter mellem tiltalte T1 og LN fra G1.

Der er afspillet telefonsamtale af 20. august 2008 kl. 11.41.53, samtalemappe, fane 1, bilag F-1-6, side 1-4. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er SL, der efter det oplyste er autoforhandler og/eller står for leasing af biler, og tiltalte T1, der taler sammen.

Der er afspillet telefonsamtale af 7. september 2008 kl. 14.52.07, samtalemappe, fane 1, bilag F-1-6, side 5-7. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det er revisor SP og tiltalte T1, der taler sammen.

Advokat Gitte Juul Jensen har dokumenteret fra mappe 1a, bilag F-1-14, SKATs forslag af 3. september 2010 til afkrævning af registreringsafgift,

-	underbilag 140-144, 155 og 157, posteringsark fra H1 AB, H1 Sverige AB, H1 Sverige AB A/S, herunder med posteringer vedrørende løn til medarbejdere, husleje og bilen omhandlet af forholdet,
-	underbilag 150-154, fakturaer af 3. december 2007, 10. januar 2008, 20. oktober 2008 og 18. maj 2009 fra H1, Sverige,
-	underbilag 156, resultatopgørelse og balance pr. 26. maj 2008 for H1 AB.

Advokat Gitte Juul Jensen har endvidere dokumenteret fra mappe 1a, bilag F-1-12, side 6-7, udskrift af retsbogen fra Byretten af den 6. november 2008 vedrørende ransagning hos blandt andet G4 i forbindelse med mistanke om overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftsloven, momsloven og skattekontrolloven.

Forhold 2 - 8

Forhold 2 - 8 vedrører ikke skatte- og afgiftslovgivningen og er derfor ikke refereret [red. SKAT].

Personlige forhold

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har boet i ...1 i omkring 20 år. Han har været kærester med NL i over 20 år. De bor sammen og har en søn på 17 år. Der var før hans anholdelse ikke tegn på, at hans firmaer var tæt på konkurs. Tiltalte har venner i rockermiljøet, men han kommer der ikke selv. Det har han ikke tid til. Han bruger sin tid på sine firmaer.

Tiltalte T1 har under sagen været frihedsberøvet fra den 12. januar 2010, herunder i isolation fra den 13. januar 2010 til den 26. januar 2010.

Tiltalte T1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han ved sin anholdelse var gift i Østeuropa. Hans kone har søgt skilsmisse, fordi han ikke kan forsørge hende. De har en søn sammen. Tiltalte har navnlig siddet varetægtsfængslet i fængsel. Tiltalte har kun kunne følge meget lidt med i fjernsyn og bøger, og han har ikke kunne tale med de medindsatte Tiltaltes hus er røget på tvangsauktion. Tiltaltes firma lider også under hans varetægtsfængsling. Han står selv for kontrakter m.v. og driver selv sine forretninger, hvilket har ført til, at hans firma er gået ned.

Tiltalte T2 har ingen tilknytning til Danmark og har ingen bemærkninger til udvisningspåstanden.

Tiltalte T2 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte T2 har under sagen været frihedsberøvet fra den 5. april 2011 ved sin ankomst til Danmark.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Efter de afgivne forklaringer, herunder navnlig forklaringen fra V.1, SKAT, og V.2 fra G1 ApS, sammenholdt med de dokumenterede oplysninger fra SKATs afgørelse om opkrævning af registreringsafgift og forslaget hertil med underbilag samt politiets rapporter om forholdet med underbilag, lægges følgende forløb til grund:

G1 ApS købte bilen omhandlet af forholdet den 16. september 2004.

Det fremgår af fakturakopier fra G8 for arbejde på bilen i henhold til reklamationskrav, at kilometertælleren den 1. juni 2005 og 11. august 2005 var på henholdsvis 2.318 km og 4.800 km, hvorfor det lægges til grund, at bilen da var taget i brug til kørsel på færdselslovens område, hvorfor bilen i medfør af lov om registrering af køretøjer skulle registreres, og der i medfør af registreringsafgiftsloven skulle betales registreringsafgift.

Det fremgår endvidere af anmeldelsesrapport af 18. august 2005, at en person anført som tiltalte T1 samme dag blev standset i bilen på motorvejen ved ...10 og sigtet for en hastighedsovertrædelse. Bilen var påført faste prøveskilte, ..., som tiltalte T1 havde rådighed over.

Af Kriminalregistret fremgår, at tiltalte T1 den 28. november 2005 har vedtaget en bøde på 3.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten for denne overtrædelse, hvilket er ubestridt. Herved lægges det til grund, at tiltalte T1 i hvert fald på dette tidspunkt brugte bilen til kørsel, uanset at denne fortsat stod som tilhørende G1 ApS. Der er i den forbindelse ikke grundlag for at antage, at tiltalte T1 var på en prøvetur, idet bilen befandt sig ved ...10 med tiltalte T1´s faste prøveskilte.

Af forside til koncept til bilpantebrev fremgår tillige, at bilen af H1 ApS blev stillet til sikkerhed for en gældspost med faste afdrag den 1. oktober 2005.

Tiltalte T1 og V.2 fra G1 ApS, korresponderede fra slutningen af oktober 2005 til maj 2006 flere gange om bilen, herunder om at V.2 i slutningen af oktober 2005 havde forrentet tiltalte T1´s bil siden juli 2005, at færdiggørelsen af sagen i februar 2006 var et halvt år overdue, og at tiltalte T1 i april 2006 skulle have bilen til syn i Sverige og havde fået nøglerne og instruktionsbogen til bilen. V.2 ventede længe på, at tiltalte T1 fik oprettet et svensk firma, hvor bilen angiveligt skulle bruges, og reelt havde kun tiltalte T1 kørt i bilen.

Af kontoudtog for H1 ApS og kassekreditafstemning for G1 ApS fremgår, at der den 28. december 2005 blev overført 500.000 kr. fra H1 ApS til G1 ApS, hvor beløbet blev bogført med henvisning til "T1", og at der den 13. februar 2006 blev overført 200.000 kr. fra H1 ApS med henvisning til "H1 rest amg mb". Betalingerne figurerer tillige som regnskabsført i årsregnskabet for H1 ApS for 1. oktober 2005 til 30. september 2006.

Tiltalte T1 afgav erklæringer til SKAT den 31. juli 2006, modtaget den 4. august 2006, og den 14. september 2006, modtaget den 15. september 2006, med de fornødne oplysninger til brug for afgiftsfritagelse for bilen under henvisning til hans ansættelse i H1 Sverige AB, og han fik den 28. september 2006 tilladelse til afgiftsfri kørsel i bilen på baggrund heraf.

Der foregik en mailkorrespondance i oktober 2006 mellem tiltalte T1. V.2 og LN fra G1, og i januar 2007 mellem tiltalte T1, hans revisor og LN om mulighederne for ikke at skulle svare moms af bilen og spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte T1 havde en svensk kontoradresse, der kunne anvendes i den forbindelse.

Først den 14. februar 2007 blev der udstedet faktura fra G1 ApS til H1 Sverige AB vedrørende køb af bilen for 700.000 kr., og H1 Sverige AB indregistrerede den 30. marts 2007 bilen i Sverige med tiltalte T1 som bruger.

Af bilbogen fremgår, at der blev registreret ejerpant i bilen den 25. maj 2007 udstedt af tiltalte T1 til sig selv, og ejerpantebrevet blev stillet til sikkerhed i et låneforhold.

I telefonsamtaler af 20. august 2008 og 7. september 2008 mellem henholdsvis tiltalte T1 og en person ved navn SL, der efter det oplyste er autoforhandler og/eller står for leasing at biler, og tiltalte T1 og revisor SP drøftedes blandt andet mulighederne for at undgå at svare afgift af bilen og brug af kontoradresser i Sverige. I samtalen af 20. august 2008 omtalte tiltalte T1, at han ejer bilen og har haft den fra ny.

Under disse omstændigheder må tiltalte T1 fra det tidspunkt, hvor han begyndte at køre i bilen, have indset, at bilen i medfør af lov om registrering af køretøjer skulle registreres, og at der i medfør af registreringsafgiftsloven skulle betales registreringsafgift.

Efter de foreliggende oplysninger om H1 Sverige AB, herunder de afgivne forklaringer, regnskabsoplysningerne og oplysningerne fra ransagningen hos selskabet, lægges det endvidere om dette selskab til grund, at selskabet blev stiftet i Sverige i december 2005 og registreret den 6. april 2006 som aktivt fra den 15. februar 2007 Der blev kun udstedt meget få fakturaer på salg fra selskabet, mens der ikke blev bogført køb i selskabet, og aktiviteten i selskabet foregik reelt fra H1 ApS i Danmark. Det fremgår endvidere af regnskabet for 6. april 2006 til 30. september 2007, at selskabet endnu ikke var kommet i gang. Tiltalte T1 fik formelt løn af H1 Sverige AB fra den 1. februar 2007 ved en efterpostering via en mellemregning på regnskabsårets sidste dag den 30. september 2007, og tiltaltes ansættelse var efter de foreliggende oplysninger ophørt den 30. april 2008.

Herved lægges det til grund, at det reelt var tiltalte T1 ved det af ham ejede selskab H1 ApS og ikke det af ham ejede selskab H1 Sverige AB, der stod for købet af bilen, og det lægges i den forbindelse til grund, at der ikke har været en sådan reel aktivitet i H1 Sverige AB, at der har været tale om en reel ansættelse af ham i selskabet. Grundlaget for opnåelse af tilladelsen af 28. september 2006 til afgiftsfri kørsel i bilen var således ikke til stede, og tiltalte T1 må under disse omstændigheder have indset dette.

På denne baggrund lægges det til grund som bevist, at tiltalte T1 har gjort brug af bilen til kørsel i Danmark på et tidspunkt fra juli 2005 til anholdelsen den 12. januar 2010, og at han herunder i perioden fra juli 2005 til den 4. august 2006 har gjort brug af bilen, selv em den fortsat stod som tilhørende G1 ApS, og i perioden fra den 4. august 2006 til den 12. januar 2010 ved afgivelse af falske oplysninger til SKAT har opnået en afgiftsfritagelseserklæring, selvom han ikke opfyldte betingelserne herfor.

Tiltalte T1 har herefter med forsæt til at unddrage statskassen afgift afgivet urigtige og vildledende oplysninger og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen og anvendt et afgiftspligtigt køretøj, som ikke er afgiftsberigtiget. Tiltalte T1 har herved overtrådt registreringsafgiftsloven § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 3. Opgørelsen af den unddragne afgift til i alt 2.391.879 kr., der er ubestridt, lægges efter SKATS beregninger heraf til grund, og forholdet henføres herefter under Straffelovens § 289.

Herefter er det bevist, at tiltalte T1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 3.

Forhold 2

Om vidneforklaringerne afgivet vedrørende forhold 2 og 8 bemærkes generelt:

Vidneforklaringerne afgivet vedrørende forhold 2 og 8 bærer i høj grad præg af, at vidnerne, herunder især V.4 og V.5, men også flere af de øvrige vidner, der har færdedes på adressen ...1 eller har tilknytning til de personer, der har, generelt har angivet, at de ikke kan huske, hvad der er foregået i forbindelse med forholdene, og for så vidt angår især V.4 og V.5 ikke kan huske, hvad telefonsamtaler, som de selv har ført, vedrører.

Vidnerne har klart givet indtryk af at de har været bange for at afgive forklaring, og dette indtryk har været særligt stærkt, i det omfang - vidnerne har frygtet, at de ved at afgive en uforbeholden forklaring har kunnet komme til at belaste tiltalte T1. I det omfang vidnerne tidligere har afgivet en forklaring, der belaster tiltalte T1, har vidnerne i vidt omfang søgt at fragå denne tidligere forklaring.

V.4 har forklaret, at han ikke selv har valgt eller ønsket at få dette forhold frem, fordi han vil beskytte sin familie, at han i forvejen har så mange problemer, og at han mener, at han er heldig, at han overlevede episoden i forholdet. Han har flere gange givet udtryk for, at han ikke ville udtale sig af hensyn til sin familie.

V.5 har forklaret, at han ikke er bange for tiltalte T1, men han har respekt for ham. Adspurgt, om han var bange for at sige noget om tiltalte T1, svarede han, at det er man vel, og påpegede, at tiltalte T1 er hans tidligere chef. Når man blev bedt om noget af tiltalte T1, gjorde man, som han sagde. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, hvoraf fremgår, at

"...

Anholdte kunne ikke "bare" holde med at arbejde for T1. T1 ville nok blive sur, men anholdte var mere bange for T1´s venner, som hørte til "de værste af de værste" fra G5 og G4

..."

har V.5 forklaret, at det anførte vel var en del af det, han var bange for. Foreholdt sin forklaring under hovedforhandlingen den 31. maj 2010 i hans egen sag, hvoraf fremgår, at

"...

Han havde absolut ikke lyst til at blive indblandet i leverancerne af hash, men han havde ikke noget valg. T er ikke en person, man siger nej til

..."

har V.5 bekræftet, at tiltalte T1 ikke var en person, som man sagde nej til, og at vidnet ikke var bange i dag, men selvfølgelig var han ikke tryg ved situationen.

V.8 har forklaret, at V.5 respekterede tiltalte T1, men det skyldtes i virkeligheden angst for ham. Når V.5 talte om, at han havde respekt for tiltalte T1, brugte han ordet forkert. Når man kryber og skraber for en anden, er det udtryk for angst og ikke respekt. Realiteten var, at V.5 var "pissebange" for tiltalte T1.

Retten har på denne baggrund ved bedømmelsen af vidnernes situation og de afgivne forklaringer ikke kunnet se bort fra det oplyste om tiltalte T1´s omfattende kontakter til rockermiljøet, således som disse er belyst ved de afgivne forklaringer og de afspillede telefonsamtale; hvoraf fremgår, at tiltalte T1 nyder stor respekt og har en betydelig indflydelse i rockermiljøet.

På denne baggrund har retten både for så vidt angår forhold 2 og forhold 8 lagt vægt på navnlig de oplysninger, der fremgår af de afspillede telefonsamtaler, dokumenterede sms beskeder, teleoplysninger i øvrigt, dokumentbeviser af objektiv karakter, tekniske erklæringer m.v., ligesom der vedrørende de afgivne forklaringer er lagt vægt på, om de understøttes af andre beviser i sagen.

På denne baggrund og efter de afspillede telefonsamtaler og de afgivne forklaringer lægges følgende forløb til grund som bevist vedrørende forhold 2:

Episoden omhandlet af forhold 2 udspringer af, at V.4 blev pålagt at levere den Mercedes, som han kørte i, tilbage, men at han i stedet pantsatte den.

Den 27. oktober 2008 talte V.3 og V.5 blandt andet om aflevering af bilen og om at lyve for og stjæle fra tiltalte T1, og V.4 og V.5 talte blandt andet om, at tiltalte T1 havde lyst til at rive armene af V.4, og at KJ var sat på sagen.

Den 8. marts 2009 blev der mellem tiltalte T1, LF og HT aftalt et møde hos tiltalte T1 den 9. marts 2009, hvori også V.4 skulle deltage.

I forbindelse med mødet den 9. marts 2009 blev V.4 under trusler med en pistol hentet hos tiltalte T1 og ført til G4´s klubhus i ...3. På vej dertil talte V.4 med en person ved navn RB og en person ved navn VR om situationen, ligesom V.4 ringede til KJ, der er medlem af G4, og bad ham komme til klubhuset for at hjælpe ham.

Mens V.4 opholdt sig i klubhuset talte han flere gange med V.7 om, at han ville blive skudt i aften, at han ikke kunne komme væk, at døren var låst, og at hun skulle tilkalde politiet, ligesom han talte med politiet flere gange, hvorefter han sprang ud af vinduet, da politiet kom.

Derefter talte V.4 med V.5 om, at han blev taget med fra mødet hos tiltalte T1 af en "perker", der var med til mødet, og som ville skyde ham på stedet med en medbragt skarpladt pistol, hvis ikke han ordnede den bil i dag, hvilket "perkeren" allerede havde fået betaling for. V.5 måtte ikke fortælle nogen om V.7´s adresse, heller ikke tiltalte T1, der var til stede, da V.4 blev taget med, men var ligeglad og iskold, idet de var blevet enige om, at sådan måtte det være. Tiltalte T1 ville sikkert ringe til V.5, når han havde fået at vide, at V.4 var smuttet fra klubhuset, og tiltalte T1 ville så gøre V.7 noget.

Dagen efter, den 10. marts 2009, talte LF med tiltalte T1 om, at V.4 stak af ud gennem vinduet.

Den 17. marts 2009 talte V.4 med V.3 om, at V.4 ikke længere turde stole på tiltalte T1, der havde solgt ham, eller tage kontakt til ham, hvilket V.3 var enig i.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte T1 havde aftalt forløbet den 9. marts 2009 med LF, HT og de i øvrigt involverede medgerningsmænd, og at tiltalte T1 således var fuldt ud bekendt med, hvad der skulle ske, herunder at en ikke nærmere identificeret person med en pistol skulle tage V.4 med fra mødet til G4´s klubhus i ...3 som sket.

Retten tilsidesætter i den forbindelse tiltalte T1´s forklaring om forløbet, om at han ikke længere havde mulighed for at hjælpe V.4, og om at han ikke var klar over, hvad der skulle ske og siden også skete, idet tiltaltes forklaring herom i forhold til den øvrige bevisførelse har forekommet åbenbart utroværdig.

Retten tilsidesætter ligeledes V.4s forklaring om, at tiltalte T1 ikke havde noget med forholdet at gøre, og at det ikke er tiltalte T1, han er bange for.

På denne baggrund er det bevist, at tiltalte T1 er skyldig i frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, og trusler efter straffelovens § 266 i overensstemmelse med tiltalen, idet det dog ikke er nærmere godtgjort, hvilke verbale trusler der præcis blev fremsat over for V.4.

Forhold 4-5

Tiltalte T1´s erkendelse af besiddelsen af våbnene med tilbehør og ammunition i forhold 4 støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder ransagningsrapporten, fotomappen og den kriminaltekniske erklæring, og lægges til grund.

I forhold 4-5 er der tale om besiddelse af en meget stor mængde særdeles farlige våben, herunder en maskinpistol, med tilbehør og ammunition, en række af våbnene har ligget skarpladte og umiddelbart tilgængelige, og til de øvrige våben har ammunitionen været umiddelbart tilgængelig. Tiltalte har en række kontakter i rockermiljøet, herunder til ledende medlemmer af både G5 og G4. Tiltaltes besiddelse af skydevåbnet må efter en samlet vurdering anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at de ville blive brugt til fare for andre.

Det er herefter bevist, at tiltalte T1 i forhold 4 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen efter straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 6.

Af de fundne våben er 5 registreret i politiets våbenregister som stjålne i Danmark, og for 14 af de øvrige våben fremgår det af den kriminaltekniske undersøgelse, at serienummeret er fjernet. De resterende skydevåben er ikke registreret i våbenregisteret og har således ikke kunnet være lovligt erhvervet, besiddet eller overdraget her i landet.

Under disse omstændigheder må tiltalte T1 have vidst eller bestemt formodet, at våbnene med tilbehør og ammunition hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse, og det er herefter bevist, at han i forhold 5 er skyldig i hæleri, der under hensyn til det store antal våben, som han har haft i sin besiddelse, henføres under straffelovens § 290, stk. 2.

Forhold 6

Tiltalte T1´s erkendelse af besiddelsen af stereoiderne omhandlet af forhold 6 støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder ransagningsrapporten og den retskemiske erklæring, og lægges til grund.

Det er herefter bevist, at tiltalte T1 i forhold 6 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1.

Forhold 7

Bilen omhandlet af forholdet er fundet hos tiltalte T1 med nøgler, registreringsattest i et pengeskab og køreseddel fra ejeren, GT´s leje af prøveplader til bilen.

Det lægges efter oplysningerne fra de norske myndigheder til grund, at bilen i Norge er meldt stjålet den 10. juni 2008 af GT.

Uanset om der er tale om tyveri af bilen som anmeldt eller forsikringsbedrageri fra GT´s samlevers side, må det lægges til grund, at der er begået en strafbar lovovertrædelse vedrørende bilen. Det oplyste om forløbet vedrørende anmeldelsen, herunder det tidsmæssige forløb fra bilen forsvandt mellem den 14. og den 16. december 2007 til anmeldelsen den 10. juni 2008, kan således ikke føre til et andet resultat.

V.11 har forklaret, at han har stillet bilen på tiltaltes adresse, fordi han ikke fik betaling for en reparation, som han hæftede for over for en kammerat, for at bilen ikke skulle blive stjålet eller hentet af ejeren. V.11 har afgivet skiftende forklaringer om, hvorvidt registreringsattesten lå i bilen.

Tiltalte T1 har efter bevisførelsen i øvrigt forklaret, at tiltalte opbevarede bilen for V.11, fordi denne havde nogle problemer med SKAT og var bange for, at SKAT ville beslaglægge bilen, hvis den stod hos ham. Tiltalte spurgte ikke nærmere til bilen.

Tiltalte og V.11 har afgivet indbyrdes modstridende forklaringer om baggrunden for, at bilen befandt sig hos tiltalte, og ingen af forklaringerne har forekommet troværdige.

Tiltalte har endvidere i en telefonsamtale af 26. marts 2009 omtalt bilen som sin bil og nøglerne som sine.

Under disse omstændigheder må det anses for ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte T1 har vidst eller bestemt formodet, at bilen hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

Det er herefter bevist, at tiltalte T1 er skyldig i hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 8

Ved afgørelsen af forhold 8 har retten lagt vægt på de samme generelle forhold vedrørende vidneforklaringerne afgivet til forhold 2 og 8, som er anført ovenfor under forhold 2.

Ved ransagningen hos tiltalte T1 i januar 2010 blev der blandt andet fundet 15,662 kg hash, et regnskab i kopi, en post it seddel med nærmere angivne betegnelser og to telefoner med nærmere angivne sms beskeder.

Efter den omfattende bevisførelse lægges det til grund, at regnskabet som anført af anklagemyndigheden er et regnskab over leveret hash og betalinger herfor.

Der er herved lagt vægt på navnlig følgende omstændigheder:

Ikke gengivet [red.SKAT]

....

Efter mængden af indsmuglet hash lægges det til grund, at hashen har været bestemt til videresalg, og efter bevisførelsen lægges det til grund, at såvel tiltalte T1 som tiltalte T2 har haft en central, aktiv og ledende rolle i forbindelse med indsmuglingen af hashen. De må på denne baggrund begge anses for strafferetlig ansvarlig for den samlede mængde indsmuglet hash på 1,1 tons. Herefter er det bevist, at de tiltalte begge er skyldige i overensstemmelse med tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., ved indsmugling af ca. 1,3 tons hash til en værdi af ca. 2,2 millioner euro til Danmark med henblik på videresalg.

Tiltalte T1 er endvidere tiltalt for i forening med blandt andre V.4, V.5 og SB, hvis sager behandles særskilt, at have videreoverdraget hashen, ligesom han den 12. januar 2010 på sin bopæl ...1 stadig var i besiddelse af 15,662 kg hash, hvilken besiddelse han har erkendt.

Forhold 8 a-c

V.4 er ved dom af 24. august 2010 dømt for blandt andet denne sags forhold 8 a og 8 b for hashleverancer på ... den 17. september 2008 og den 30. september 2008, og V.5 er ved dom af 31. maj 2010 dømt for blandt andet denne sags forhold 8 c for en hashleverance på ... den 6. oktober 2008.

V.5 har i forbindelse med sin egen sag om levering af hash i forbindelse med denne sags forhold 8 c på ... forklaret over for politiet, i grundlovsforhøret og i forbindelse med hovedforhandlingen, at hashleverancen på ... fandt sted på vegne af tiltalte T1 og efter dennes instrukser.

Der var telefonisk kontakt mellem tiltalte T1 og V.4 den 17. september 2008 om, hvorvidt han var på vej til ...1 og ifølge masteoplysningerne vedrørende V.4´s telefon tog han derefter samme dag fra ...1 til ... og tilbage til ...1.

Der blev udvekslet flere sms beskeder af 29. september 2008 mellem telefonerne ... og ..., som det lægges til grund vedrørte hashleverancen.

Ifølge masteoplysningerne vedrørende V.4´s telefon tog han den 30. september 2008 fra ...1 til ... og tilbage til ...1.

Der blev endvidere udvekslet flere sms beskeder af 2. oktober 2008 mellem telefonerne ... og ... og af 6. oktober 2008 mellem telefonerne ... og ..., som det lægges til grund vedrørte hashleverancerne.

Tilsvarende lægges det til grund at den telefoniske kontakt mellem V.4 og V.5 den 6. oktober 2008 vedrørte hashleverancerne.

Det er oplyst, at sim-kortet med nr. ... den 6. oktober 2008 sad i samme mobiltelefon, som sim-kortet med nr. ... tidligere, forud for den 2. oktober 2008, sad i, og det er ubestridt, at telefonen først, i hvert fald den 29. september 2008, har været i V.4´s besiddelse og siden, i hvert fald den 2. oktober 2008, i V.5´s besiddelse. Telefonen blev siden fundet på tiltalte T1´s bopæl på kontoret i privatboligen i forbindelse med ransagningen i januar 2010, i hvilken forbindelse sms beskederne blev udskrevet.

Herefter er det bevist, at tiltalte T1 stod bag hashleverancerne på ... i forhold 8 a-c.

Den omstændighed, at V.4 ikke har forklaret herom, og at V.5 delvis har søgt at fragå sine tidligere forklaringer, som lægges til grund, kan ikke føre til en anden bedømmelse, idet V.5 også har forklaret, at det kunne godt passe, at han i alle forholdene havde handlet på anvisning af tiltalte T1.

Forhold 8 d-e

V.4 er ved dom af 24. august 2010 dømt for blandt andet denne sags forhold 8 d for en hashleverance på ... den 7. oktober 2008, og V.5 er ved dom af 31. maj 2010 dømt for blandt andet denne sags forhold 8 d og 8 e for hashleverancer på ... den 7. oktober 2008 og i ... den 12. november 2008.

V.5 har i forbindelse med sin egen sag om levering af hash også vedrørende denne sags forhold 8 d og 8 e forklaret over for politiet, i grundlovsforhøret og i forbindelse med hovedforhandlingen, at hashleverancerne fandt sted på vegne af tiltalte T1 og efter dennes instrukser.

V.5 blev at PET observatørerne nr. ... og nr. ... observeret køre fra ...1 mod ..., hvor leverancen fandt sted, og V.8 har efter sin forklaring reelt været bekendt med denne leverance.

V.5 blev endvidere af PET observatør nr. ... og politiassistent V.13 observeret og optaget på video i forbindelse med leverancen i ... og var i den forbindelse kørende i den såkaldte ...bil med H1 ApS´s logo.

Herefter er det bevist at tiltalte T1 stod bag hashleverancerne på ... og i ... i forhold 8 d-c.

Den omstændighed, at V.4 ikke har forklaret herom for så vidt angår 8 d, og at V.5 delvis har søgt at fragå sine tidligere forklaringer, som lægges til grund, kan ikke føre til en anden bedømmelse, idet V.5 også har forklaret at det kunne godt passe, at han i alle forholdene havde handlet på anvisning af tiltalte T1.

Forhold 8 f

V.10 er ved dom af 6. april 2010 dømt for denne sags forhold 8 f for udførsel af 29,31 kg hash fra Danmark til Norge.

Efter V.10´s forklaring lægges det til grund, at han ikke havde kontakt med tiltalte T1 forud for udsmuglingen af hashen til Norge, men at han blev indkaldt til et møde den 13. oktober 2009 hos tiltalte T1 på adressen ...1 med tiltalte T1, HT og muligvis SB, hvor det skulle drøftes, hvad der var gået galt i Norge i forbindelse med den mislykkede indsmugling. Der var på mødet enighed om, at det var hans ansvar. De deltagende i mødet havde vel forskellige roller, men han kunne ikke definere rollerne og havde ikke lyst til at svare på, om de deltagende i mødet også havde en rolle i at få hashen til Norge. Han blev bebrejdet på grund af hashen, men kunne ikke sige, om HT også var blevet bebrejdet.

Af den norske laboratorieundersøgelse af hashen fundet hos OH fremgår, at en pladetype var præget med "4", en med "W TDI", en med "N", en med to sværd formet som "X" og en med "Puma" eller spejlvendt "Puma", hvilket svarer til betegnelserne

12 puma

3 egern

7 4

8 x normal - 2 = 6

2 x TDi,

på post it sedlen fundet på opslagstavlen hos tiltalte T1 og flere af prægningerne på hashen fundet hos tiltalte T1. Den samlede mængde anført på post it sedlen udgør 30, hvilket svarer til den mængde hash i kg, der er omhandlet af forholdet.

Herefter er det bevist, at tiltalte T1 stod bag udsmuglingen af hash fra Danmark til Norge i forhold 8 f.

Efter den samlede bevisførelse, herunder oplysningerne om tiltalte T1´s store forbrug, der efter SKATs beregninger ikke har kunnet dækkes af hans legale indtægter, og de store kontantbeløb, der blev fundet hos tiltalte T1, lægges det endvidere til grund, at de 1,1 tons hash, der fremgår af regnskabet, er videresolgt.

Strafudmåling m.v.

T1

Straffen fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer, straffelovens § 192 a, stk. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, straffelovens § 261, stk. 1, § 266, § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 3, straffelovens § 290, stk. 1 og 2, samt lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. i det hele straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., til fængsel i 12 år.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på navnlig den betydelige grovhed af forhold 1, 2, 4-5 og 8.

1 forhold 1 er der således tale om en nøje tilrettelagt afgiftsunddragelse af betydelig størrelse, knap 2.400.000 kr., begået over 4 1/2 år. I forhold 2 er der tale om trusler og en forud planlagt frihedsberøvelse af betydelig grovhed begået med bistand fra rockermiljøet.

I forhold 4-5 er der tale om besiddelse af en meget stor mængde særdeles farlige våben, herunder en maskinpistol, med tilbehør og ammunition, en række af våbnene har ligget skarpladte og umiddelbart tilgængelige, og til de øvrige våben har ammunitionen været umiddelbart tilgængelig. Tiltalte har en række kontakter i rockermiljøet, herunder til ledende medlemmer af både G5 og G4. Tiltaltes besiddelsen af skydevåbnet må efter en samlet vurdering anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at de ville blive brugt til fare for andre. Herudover er der under hensyn til det store antal våben tale om hæleri af særlig grov beskaffenhed.

I forhold 8 er det lagt til grund, at tiltalte T1 har haft en central, aktiv og ledende rolle i forbindelse med omfattende indsmuglinger over flere år af en betydelig mængde hash, ca. 1,1 tons, til en betydelig værdi, ca. 2,2 millioner euro, i et organiseret internationalt netværk. Herudover har han som bagmand forestået videresalg af størstedelen af den indsmuglede hash, herunder ved udsmugling fra Danmark, med et meget betydeligt udbytte. Tiltalte T1 har haft en sådan rolle, at straffen er fastsat under hensyn til forhøjelsen af strafmaksimum ved lov nr. 218 af 31. marts 2004.

Der er endvidere lagt vægt på, at en række af forholdene er begået af flere i forening som led i særlig planlagt og omfattende kriminalitet, og at tiltalte T1 har fået V.4 og V.5 til at medvirke ved tvang og udnyttelse af deres betydelige økonomiske og personlige vanskeligheder.

På denne baggrund er lovovertrædelserne begået under sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at der er grundlag for at anvende straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., således at straffen kan overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.

Det bemærkes, at retten ved fastsættelsen af straffen for forhold 2, 4 og 6 efter sagens behandling som domsmandssag er begrænset af bestemmelsen i retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 1, mens dette ikke er tilfældet for så vidt angår fastsættelsen af straffen for forhold 1, 5, 7 og 8, jf. herved retsplejelovens § 686, stk. 5.

Tiltalte skal vedrørende forhold 1 betale en tillægsbøde på 1.195.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har herved lagt vægt på navnlig størrelsen af det unddragne beløb.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 54, idet der herved er lagt vægt på, at der er tale om en bøde for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftsloven, af betydeligt omfang.

Retten tager efter sagens udfald i det hele påstanden om konfiskation hos tiltalte T1 til følge. De i forhold 4 nævnte våben, de i forhold 6 nævnte anabolske steroider og de i forhold 8 nævnte 15,662 kg hash er således omfattet af straffelovens § 75, stk. 2. Beløbene fundet hos tiltalte T1 ved ransagningen må anses for at være enten udbytte ved en strafbar handling omfattet af straffelovens § 75, stk. 1, eller formuegoder omfattet af straffelovens § 76 a, stk. 1, og de øvrige formuegoder er ligeledes efter karakteren af forhold 3 omfattet af straffelovens § 76 a, stk. 1.

Retten tager efter sagens udfald endvidere påstanden om konfiskation hos NL til følge. Formuegoderne omhandlet af konfiskationspåstanden er efter karakteren af forhold 8 omfattet af straffelovens § 76 a, stk. 2, jf. stk. 1, og der er ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for ikke at tage påstanden til følge.

T2

Straffen fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoller, til fængsel i 7 år.

Retten har ved stratfastsættelsen lagt vægt på navnlig, at det i forhold 8 er lagt til grund, at tiltalte T2 har haft en central, aktiv og ledende rolle i forbindelse med omfattende indsmuglinger over flere år af en betydelig mængde hash, ca. 1,1 tons, til en betydelig værdi, ca. 2,2 millioner euro, i et organiseret internationalt netværk. Tiltalte T2 har haft en sådan rolle, at straffen er fastsat under hensyn til forhøjelsen af strafmaksimum ved lov nr 218 af 31. marts 2004.

Retten tager i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, udvisningspåstanden til følge med indrejseforbud for bestandig, idet udvisning ikke kan antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Retten har herved lagt vægt på navnlig lovovertrædelsens grovhed.

Under hensyn til, at tiltalte T2 alene har været tiltalt i sagens forhold 8, skal statskassen i medfør af princippet i retsplejelovens § 1008, stk. 2, og § 1009, af salæret til den for tiltalte T2 beskikkede forsvarer endeligt betale 65.000 kr. med tillæg af moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 1.195.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 3 måneder.

Hos tiltalte T1 konfiskeres de i forhold 4 nævnte våben, de i forhold 6 nævnte anabolske steroider samt de i forhold 8 nævnte 15,662 kg hash.

Hos tiltalte T1 konfiskeres endvidere:

-	297.600 danske kroner, 123.940 svenske kroner, 308 $ og 3.200 norske kroner
-	3 ure mrk. Rolex, 1 ur mrk. Omega og 1 ur mrk. Breitling
-	En motorcykel mrk. Yamaha, stelnr. ...
-	En motorcykel mrk. Harley Davidson. reg.nr. ..., samt
-	37 mobiltelefoner af henholdsvis mrk. Nokia, Samsung og Sony Ericsson

Hos NL konfiskeres:

-	Vedhæng i guld med diamanter
-	Sweet drop rødguld med brillanter
-	Halskæde med sten
-	Grenringe i hvidguld med sten
-	Ring i angiveligt hvidguld med sten
-	Dameur mrk. Tag Heur
-	Vedhæng i guld med brillanter
-	Guldarmlænke
-	Dameur mrk. Patek Philippe
-	En motorcykel mrk. HFlarley Davidson. reg.nr. ...

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 7 år.

Tiltalte T2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger, dog skal statskassen af salæret til den for tiltalte T2 beskikkede forsvarer betale 65.000 kr. med tillæg af moms.

......................................

Østre Landsrets dom af 24. januar 2013, 1. afdeling nr. S-229-12

Byrettens dom af 11. januar 2012 (9-288/2011) er anket af T1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, og med påstand om formildelse af straffen.

Dommen er endvidere anket af T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er til brug for ankesagen efter anmodning fra T1´s forsvarer, advokat Lars Henriksen, af R2 v/ statsautoriseret revisor HP og registreret revisor, HDR, LT den 14. december 2012 udfærdiget en "Gennemgang af privatforbrugsopgørelser for T1 (skatteyder)". Gennemgangen/erklæringen vedrører de af SKAT foretagne privatforbrugsberegninger for indkomstårene 2002 ? 2009.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V.2, V.1, V.7, V.9, V.3, V.5, V.4, V.10 og V.8, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der henvises til retsbogen.

Herudover er der for landsretten afgivet forklaring af V.16. Herom henvises ligeledes til retsbogen.

De for byretten af vidnerne V.6, V.11, kriminalassistent V.12, politiassistent V.13 og kriminalassistent V.14 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Endvidere er der i medfør af førnævnte bestemmelse sket dokumentation af forklaringer afgivet af en række polititjenestemænd, der er ansat i PET som observatører m.v., og hvis identitet ikke er nærmere angivet i den indankede dom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Ad forhold 1

Af anklageskriftet fremgår, at den kriminelle handling består i i en nærmere angivet periode at have gjort brug af en personbil, uden at denne var afgiftsberigtiget i Danmark. Anklageskriftet indeholder endvidere oplysninger angivet på perioder om, hvorledes unddragelsen skulle have fundet sted. Landsretten finder efter en samlet vurdering og under hensyn til forholdets karakter, at anklageskriftet indeholder en sådan beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, at tiltalte T1 har haft en reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og således har kunnet tilrettelægge sit forsvar forsvarligt. Kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, til beskrivelsen af det forhold, der er rejst tiltale for, er derfor opfyldt.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at tiltalte T1 er fundet skyldig i dette forhold. Det af forsvareren anførte, herunder vedrørende registreringsafgiftsloven, kan ikke føre til et andet resultat.

Ad forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at tiltalte T1 er fundet skyldig i dette forhold således som fastslået i den indankede dom. Når henses til, at V.4 under anvendelse af en pistol blev tvunget ind i en bil, og at V.4 fra G4´s klubhus i ...3 kontaktede politiet og efterfølgende sprang ud af et vindue, tiltrædes det, at V.4 var undergivet sådanne indskrænkninger i sin frie adgang til at bevæge sig fra sted til sted efter egen bestemmelse og i sådant tidsrum, at forholdet er henført under straffelovens § 261, stk. 1. Det forhold, at ingen andre er tiltalt i dette forhold, kan ikke føre til en anden bedømmelse.

Ad forhold 5

Tiltalte T1 har heller ikke for landsretten ønsket at udtale sig om, hvor han har våbnene og ammunitionen fra, eller hvordan han er kommet i besiddelse af de omhandlede våben og ammunition. Landsretten har derfor ikke mulighed for at fastslå, hvornår tiltalte har modtaget våbnene og ammunitionen, og dermed fastlægge tidspunktet for, hvornår en forældelsesfrist måtte begynde at løbe. Tiltalte T1´s undladelse af at udtale sig herom er et bevisdatum mod ham. Dette er ikke udtryk for omvendt bevisbyrde, men i fuld overensstemmelse med dansk rets almindelige regel om fri bevisbedømmelse, ligesom det er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at forholdet er forældet.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at tiltalte T1 er fundet skyldig i dette forhold.

Tiltalte T1 er i dette forhold fundet skyldig i at have modtaget de i forhold 4 nævnte skydevåben og ammunition. Domfældelsen i forhold 4, som vedrører besiddelse af de omhandlede våben m.v. kan derfor ikke bevirke, at der ikke kan straffes for hæleri.

Ad forhold 7

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der i Norge er begået en strafbar handling vedrørende den omhandlede Hummer.

Herefter og efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at tiltalte T1 er fundet skyldig i hæleri i dette forhold.

Ad forhold 8

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at de tiltalte er fundet skyldige i dette forhold. Det tiltrædes derfor, at begge tiltalte er fundet skyldige i indsmugling af ca. 1,1 tons hash til en værdi af 2,2 millioner euro til Danmark med henblik på videresalg og at hashen er videresolgt. Forklaringen fra V.15 om tilblivelsen af privatforbrugsundersøgelsen og revisorrapporten af 14. december 2012 fra R2 v/ statsautoriseret revisor HP og registreret revisor, LT kan ikke føre til en anden bedømmelse.

Strafudmåling mv.

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. er citeret for så vidt angår tiltalte T1.

Straffene findes passende. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på de af byretten anførte omstændigheder, herunder særligt at der dels - for så vidt angår tiltalte T1 - har været tale om besiddelse af en meget stor mængde særdeles farlige våben med tilhørende ammunitionen og dels - for så vidt angår begge tiltalte - har været tale om indsmugling og afsætning af en betydelig mængde hash til en betydelig værdi i et organiseret netværk, og at såvel tiltalte T1 som tiltalte T2 hver især har indtaget en central, aktiv og ledende rolle i forbindelse med indsmuglingen og for så vidt angår T1 også i forbindelse med videresalget.

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes dommens bestemmelse om konfiskation hos tiltalte T1, jf. straffelovens § 75, stk. 1, og stk. 2, samt § 76 a, stk. 1, og hos NL, jf. straffelovens § 76 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Dommens bestemmelse om udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig af tiltalte T2 tages efter de anførte bestemmelser til følge.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Under hensyn til, at sagen for så vidt angår tiltalte T2 alene har vedrørt forhold 8, skal statskassen endeligt betale 60.000 kr. med tillæg af moms af salæret til T2´s forsvarer.

De tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod de tiltalte T1 og T2 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal statskassen endeligt betale 60.000 kr. med tillæg af moms af salæret til T2´s forsvarer.