Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at spørger kan modtage en skattefri affindelsessum fra sin fraseparerede ægtefælle til fuld og endelig afgørelse af dennes bidragspligt i forbindelse med ægtefællernes skilsmisse?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Den 24. november 1975 blev der indgået ægteskab med den nu fraseparerede ægtefælle. Ægteskabet opløstes den 30. januar 2007 ved separationsbevilling. Parterne har truffet beslutning om skilsmisse og indgiver anmodning i løbet af dette forår.

I forbindelse med parternes separation blev det ved bidragsaftale aftalt, at tidligere ægtefælle månedligt skulle betale 20.000 kr. i bidrag til spørger. Bidragspligten havde virkning fra 1. januar 2007.

Bidragspligten påhviler den fraseparerede ægtefælle uden tidsbegrænsning.

På grund af likviditetsmæssige vanskeligheder har den fraseparerede ægtefælle ikke betalt de månedlige bidrag i den forløbne periode. Det ubetalte bidrag udgør på nuværende tidspunkt 1.583.400 kr., der hverken er eftergivet eller opgivet af spørger.

Parterne har, som anført, været separerede og uden samliv siden januar 2007. Da den fraseparerede ægtefælle står foran indgåelse af nyt ægteskab i efteråret 2013, og ægteskabet mellem parterne endeligt skal opløses, ønsker den fraseparerede ægtefælle at yde et éngangsbeløb til spørger til fuld og endelig afgørelse af bidragspligten.

Der er tale om et éngangsbeløb på 6 mio. kr. opgjort som den kapitaliserede værdi af det aftalte månedlige bidrag i henhold til separationsbevillingen fra og med den 1. januar 2007 til og med 1. januar 2032 (svarende til en bidragsperiode på 25 år ud fra en skønnet normal levealder for en kvinde på ca. 81 år), ifølge Danmarks Statistik.

Beløbet på 6 mio. kr. vil efter parternes aftale blive betalt i 4 rater. Første rate på 1,5 mio. kr. den 1. september 2013, anden rate på 1,5 mio. kr. den 1. juli 2014, tredje rate på 1,5 mio. kr. den 1. juli 2015 og 4. rate på 1,5 mio. kr. den 1. juli 2016.

Spørger har dog efterfølgende oplyst;

• At det af bidragsaftalens § 2 fremgår, at der skal ske en pristalsregulering af de aftalte underholdsbidrag på basis af udviklingen i nettoprisindekset
• At reguleringen af bidragsbeløbet skal ske på grundlag af ændringerne i nettoprisindekset i forhold til nettoprisindekset pr. 1. januar 2006, hvorfor 2006 udgør 100 %.
• At reguleringen ifølge aftalens § 3 skal ske hvert år den 1. januar på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset pr. 1. oktober året før. Forhøjelse af bidragsbeløbet udregnes herefter med udgangspunkt i den procentvise forskel på nettoprisindekset den 1. januar 2006 (111,3) og den 1. oktober året forinden det pågældende regulerings år.
• At den kapitaliserede pristalsregulerede sum af bidragene for perioden 2007 - 2012 på den baggrund udgør i alt 1.566.144 kr.

År	Nettopris-indeks 1.januar 2006	Nettopris-indeks 1.oktober foregående år	Procentvise ændring	Prisreguleringen	Månedligt ægtefællebidrag	Årligt ægtefællebidrag inkl. regulering
2007	111,3	113,6	2,07 %	414 kr.	20.414 kr.	244.968 kr.
2008	111,3	116,0	4,22 %	844 kr.	20.844 kr.	250.128 kr.
2009	111,3	120,5	8,27 %	1.654 kr.	21.654 kr.	259.848 kr.
2010	111,3	122,7	10,24 %	2.048 kr.	22.048 kr.	264.576 kr.
2011	111,3	125,2	12,49 %	2.498 kr.	22.498 kr.	269.976 kr.
2012	111,3	128,3	15,27 %	3.054 kr.	23.054 kr.	276.648 kr.

 

• At summen for de resterende år 2013 til 2033 (21 år) kan opgøres som 21 x 12 x 20.000 kr. svarende til 5.040.000 kr.
• At opgørelsen er sket frem til december 2033 skyldes, at spørger på dette tidspunkt fylder 81 år, hvilket svarer til middellevetiden for en kvinde bosiddende i København, ifølge Danmarks Statistik
• At dette giver en samlet affindelsessum på i alt 6.606.144 kr.

Endelig har repræsentanten oplyst, at også den nu opgjorte affindelsessum erlægges i 4 rater og på de tidligere oplyste tidspunkter.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgerens opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med "ja".

Løbende underholdsbidrag henregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, mens bidragsyderen har fradrag for det erlagte beløb i sin skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt.

Parterne kan imidlertid aftale, at løbende underholdsbidrag, der er aftalt mellem ægtefæller, kapitaliseres og udbetales som en skattefri affindelsessum. Skattefriheden modsvares af, at bidragsyderen ikke opnår fradrag i henhold til ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.8.5.1.

Affindelsessummen skal i disse situationer være opgjort til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende i henhold til bidragsaftalen. Det er ikke en betingelse, at hele beløbet betales på én gang. Mellemværendet skal dog være afviklet på en sådan måde, at de herefter bestemte afdragsydelser ikke kan anses for bidrag, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst i medfør af ligningslovens § 10, jf. U.1971.570.ØOE.

Den mellem spørger og fraseparerede ægtefælle aftalte affindelsessum på 6 mio. udbetales til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende. Affindelsessummen vil således afløse den eksisterende bidragsaftale, der herefter ophører.

Som anført, er affindelsessummen opgjort som den kapitaliserede værdi af de allerede forfaldne bidrag samt de fremtidige underholdsbidrag, der ville påløbe i henhold til den tidsubegrænsede bidragsaftale ud fra normallevealderen på (81 år) for en kvinde.

Affindelsessummer kan også omfatte forfaldne bidrag, jf. U1971.570.ØOE.

På den således anførte baggrund er det repræsentantens opfattelse, at den affindelsessum, som parterne påtænker at indgå aftale om, opfylder betingelserne i praksis for at kunne udbetales skattefrit til spørger.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en affindelsessum fra spørgers fraseparerede ægtefælle til fuld og endelig afgørelse af bidragspligt i forbindelse med ægtefællernes skilsmisse kan modtages skattefrit.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Af Ligningslovens § 10 fremgår bl.a. følgende: (Uddrag)

"... Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst..."

I SKATs juridiske vejledning, 2013-1, afsnit C.A.8.5.1 anføres bl.a. følgende om bidrag til tidligere ægtefælle: (Uddrag)

"... Det er ikke nogen betingelse for beskatning af bidrag hos modtageren, at de bidrag, der udredes i anledning af separation eller skilsmisse, er fastsat eller godkendt af en offentlig instans..."..." Det er tilstrækkeligt, at der foreligger en bindende aftale mellem ægtefællerne om betaling af et løbende underholdsbidrag. Det er dog en forudsætning, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelsen af bidragets størrelse og løbetid.

Bidragsmodtageren skal kun beskattes af de beløb, der faktisk er modtaget som underholdsbidrag i indkomståret, ligesom kun forfaldne underholdsbidrag skal regnes med Se LSRM 1972.77, hvor et bidrag betalt i december 1968 blev anset som en forudbetaling og derfor først var skattepligtigt i det efterfølgende indkomstår.

En mor, der kun modtog en del af det bidrag, hun og børnene var berettiget til, måtte betragte bidragene til børnene som betalt fuldt ud, mens underholdsbidraget til hende selv måtte reduceres med det manglende beløb. Se LSRM 1979.52..."

Praksis

LSRM.1951.202:

En skatteyder blev separeret fra sin hustru blandt andet på vilkår, at han til fuld afgørelse af sin bidragspligt over for hustruen skulle erlægge 7.300 kr., der skulle betales med 2.500 kr. ved separationsbevillingens udfærdigelse, mens resten skulle betales med 150 kr. den første i hver måned, indtil hele beløbet var betalt. Han gjorde over for Landsskatteretten gældende, at den det pågældende skatteår til hustruen betalte ydelse, 4.150 kr., måtte anses fradragsberettiget som underholdsbidrag i henhold til ligningslovens regler herom. Landsskatteretten fandt, at de nævnte regler alene tager sigte på periodiske underholdsbidrag og ikke på en fikseret kapitalydelse, selv om denne som her erlægges afdragsvis.

TfS1985.374.LR:

Efter at der ved ægtepagt var indført fuldstændigt særeje i et ægteskab og efter separationsforhandlingernes afslutning blev mandens formue kraftigt forøget i forbindelse med et aktiesalg. Parterne ønskede ved skilsmissebevillingen at ændre deres hidtidige aftale, således at kvinden i medfør af ægteskabslovens § 56 modtog en nærmere angivet godtgørelse i form af obligationer, mens det i bevillingen anførtes, at ingen af parterne skulle svare underholdsbidrag til den anden. Overdragelsen af obligationsposten ville ikke medføre indkomstskattepligt for modtageren

LSRM1979.52.LSR Den fraskilte mand havde i indkomståret ikke betalt hustru- og børnebidrag fuldt ud. Hustruen nedsatte ved indkomstopgørelsen sin egen andel af bidraget, mens bidrag til børnene blev indtægtsført fuldt ud. Hustruens indkomstopgørelse blev godkendt, fordi Landsskatteretten fandt, at hustruen ikke kunne ændre det bidrag, der var fastsat og pålagt vedrørende børnene.

LSRM1972.77.LSR Bidrag betalt i slutningen af året, anset som forudbetaling vedrørende det efterfølgende indkomstår.

Begrundelse

Indledningsvis skal det bemærkes, at de forfaldne bidrag ikke allerede er indtægtsført hos spørger ligesom bidragene ikke er fratrukket af fraseparerede ægtefælle.

I SKATs juridiske vejledning, 2013-1, afsnit C.A.8.5.1 anføres bl.a. følgende om bidrag til tidligere ægtefælle:

"... En person, der modtager bidrag til underhold fra sin tidligere ægtefælle, skal regne bidraget med til sin skattepligtige indkomst..."

"... Følgende ydelser til tidligere ægtefælle er ikke skattepligtige:

• Engangsbeløb, der betragtes som affindelsessum
• Udbetalinger ved deling af fællesbo

Forudsætningen for, at et modtaget engangsbeløb kan betragtes som en skattefri affindelsessum for afkald på en ret til bidrag, er, at beløbet skal være opgjort som en egentlig kapitalisering af det årligt fastsatte underholdsbidrag. Det er ikke en betingelse, at hele beløbet betales på én gang. Et fastsat engangsbeløb kan fx afdrages over en periode på 32 måneder, jf. tidligere afgørelse herom, gengivet som LSRM.1951.202.

Det er efterfølgende oplyst, at den samlede affindelsessum reelt udgør 6.606.144 kr., idet bidragsperioden rettelig udgør 27 år regnet fra 1. januar 2007, dvs. til og med december 2033. Dette beløb er nu inklusiv pristalsreguleringen af de skyldige beløb fra 2007 til 2013.

Da affindelsessummen således er opgjort som den kapitaliserede værdi af de allerede forfaldne bidrag samt at de fremtidige bidrag, på baggrund af at middellevealderen for en kvinde bosiddende i København kan fastsættes til 81 år, og da en sådan affindelsessum kan erlægges afdragsvis, jf. ovenstående, er det SKATs opfattelse, at den omhandlede affindelsessum til fuld og endelig afgørelse af bidragspligten, kan modtages skattefrit.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse