Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Allan Vistisen)

mod

A
(Advokat Jan Schneider)

og

B
(Advokat Lars Broni)

og

G1 ApS
(Advokat Lars Broni)

Afsagt af byretsdommer

Poul Holm                                                                                              

Sagens baggrund og parternes påstande

Den 10. maj 2011 foretog Fogedretten efter anmodning fra SKAT arrest hos sagsøgte A, for et krav på 16.111.607 kr. i ejendommen, ...1. Den tinglyste ejer af ejendommen var indtil 28. juli 2011 sagsøgte B, og derefter - som led i en virksomhedsoverdragelse, der havde fundet sted i 2007 - sagsøgte G1 ApS.

Der blev under arrestforretningen rejst indsigelse imod arresten fra de sagsøgte. Indsigelserne vedrørte dels grundlaget for arresten, dels at arresten blev foretaget i et aktiv, som ikke tilhørte A. Arresten blev af B og A påkæret til Landsret, der i kendelser af 17. juni 2011 og 9. august 2011 stadfæstede fogedrettens afgørelse om arrest, idet landsretten fandt det sandsynliggjort, at A var den reelle ejer af ejendommen.

Den 17. maj 2011 anlagde Kammeradvokaten for Skatteministeriet arrestjustifikationssag med følgende påstande:

Påstand 1

Sagsøgte A skal betale 7.000.000 kr. til sagsøgeren med tillæg af renter og omkostninger ved arresten.          

Påstand 2

Den af Fogedretten den 10. maj 2011 foretagne arrest i aktiver tilhørende sagsøgte A for et beløb stort 7.000.000 kr. er lovlig foretaget og stadfæstes.

Påstand 3

De sagsøgte skal anerkende, at sagsøgte A er den reelle ejer af ejendommen, matr. nr. ..., beliggende ...1.

De sagsøgte har påstået frifindelse for sagsøgerens påstande 1 og 3 og har vedrørende påstand 2 påstået den foretagne arrest kendt ulovlig og har påstået den ophævet.

Spørgsmålet om opgørelsen af A´s gæld til SKAT er under behandling i det skatteadministrative system. Det beløb, der blev foretaget arrest for, er væsentligt under det beløb, skattetilsvaret er opgjort til af SKAT.

Under justifikationssagens forberedelse blev det forhandlet, om spørgsmålet om arrestens lovlighed skulle udskilles til særskilt forberedelse og afgørelse. I et kæremål afsagde Landsretten den 6. marts 2012 kendelse om, at påstand 3 i justifikationsstævningen skulle udskilles til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253. Det hedder i kendelsen:

"...

Den pågældende ejendom tilhører ifølge oplysningerne i tingbogen B, men det er SKATs opfattelse, at der er tale om et stråmandsforhold, og at den reelle ejer er A.

...

Spørgsmålet om, hvorvidt arresten er lovligt gjort, beror både på, om SKAT har det krav mod A på 7.000.000 kr., som arresten er foretaget til sikkerhed for, og om A er ejer af den ejendom, som arresten er foretaget i.

Den pågældende ejendom tilhører ifølge oplysningerne i tingbogen B, og han har derfor en væsentlig og beskyttelsesværdig interesse i at fastslået, om han (eller hans selskab) også er den reelle ejer af ejendommen, og om det derfor var med urette, at SKAT foretog arrest i ejendommen for et skattekrav mod A.

Hensynet bag reglerne i retsplejelovens om pligt for fordringshaveren til meget hurtigt efter foretagelsen af en arrest at anlægge justifikationssag tilsiger også, at den, i hvis ejendom der er blevet foretaget arrest, kan få sagen afgjort uden at skulle vente i måske flere år på færdiggørelsen af tredjemands skattesag.

..."

I overensstemmelse med landsrettens afgørelse er påstand 3 udskilt til særskilt forberedelse og hovedforhandling, og denne dom vedrører således, alene, om A er den reelle ejer af ejendommen, matr. nr. ..., beliggende ...1.

Sagens omstændigheder

Det er oplyst, at A har samlevet med CA, og at de sammen har 2 børn. Pr. 31. marts (maj?) 2005 meldte A flytning til ...2, Sverige. Flytningen omfattede så vidt ses kun ham selv. Efter SKATs opfattelse har A dog haft bopæl i Danmark, idet han har haft rådighed over en lejlighed i ...3 og fra medio 2009 været bosat på adressen ...1.

Af en koncernoversigt af 30. juni 2006 fremgår, at A ejede selskabet H1 A/S, som ejer 5 datterselskaber fuldt ud og med 85,65 % datterselskabet H1.1 A/S. Dette selskab ejer 100 % datterselskaberne H1.1.1 A/S, H1.1.2 A/S, H1.1.3 A/S og H1.1.4 A/S. Pr. 30. juni 2006 solgte H1 A/S aktiekapitalen i H1.1 A/S med tilhørende datterselskaber med en bogført avance på 98.595.797 kr.

Den 15. maj 2006 blev der tinglyst et skøde, hvorved B erhvervede ejendommen, ...1, matr. nr. ..., af areal ... m2, heraf vej ... m2. Ejendommen skulle overtages 1. juni 2006, og købesummen var fastsat til 1,5 mio. kr., der skulle berigtiges kontant. Samtidig med skødet blev der til tinglysning anmeldt et pantebrev til Nykredit Realkredit på 1,2 mio. kr. Pantebrevet blev tinglyst 30. maj 2006. Den 23. juli 2008 optog B et byggelån i F1-bank på 3 mio. kr. med selvskyldnerkaution fra A og H1 A/S.

På ejendommen blev der opført en ny villa, og det fremgår af sagen, at den ny bebyggelse var ved at blive afsat i juli 2008. Byggetilladelse var blevet søgt af G2 ApS, der var blevet stiftet 2. juli 2008 af LP og med denne som direktør indtil 7. april 2009, hvor han blev afløst af MP. Det fremgår af et kontoudskrift vedrørende H1 A/S og et udbetalingsbilag, at indskudskapitalen på 125.000 kr. blev trukket på denne konto og overført til G2 ApS.

I en redegørelse for nogle statiske beregninger til kommunen vedrørende grunden er A anført som bygherre. Kommunen skrev til MP den 23. juli 2008 om afsætningen af huset, og MP svarede samme dag. I juni 2009 fremsendte LP et bilag til byggesagen til Kommunen.

B oprettede den 4. marts 2009 en konto med F2-bank, hvorpå der fra den 4. marts 2009 til 18. december 2009 blev indsat 3.626.043,50 kr. som udenlandske overførsler bortset fra et beløb på 576.193,50 kr., der den 30. september 2009 blev overført fra advokat NL. De sagsøgte har bekræftet, at kontoen er blevet anvendt til bl.a. at finansiere byggeriet på ...1. Sagsøgeren har om indsættelserne i et sammenfattende processkrift anført:

"...

For så vidt angår overførslerne i det første halvår af 2009 er det af SKAT via en Money Transfer udsøgning konstateret, at beløbene er overført fra en konto i F2-bank i Luxembourg og den udenlandske kundeoplysning er anført som " ..., ...2, Sverige". Af Money Transfer oplysningerne fremgår det endvidere, at overførslerne er sket fra "...", hvilket er F2-bank i Luxembourg.

Ved udsøgning i Money Transfer på kontorummer ... (bilag 27) er det endvidere konstateret, at der ud over de tre overførsler fra denne konto til B også er overført kr. 60.000,00 til As konto, og at den udenlandske kundeoplysning er anført at være "...4, ...2, SWEDEN".

Endelig er det konstateret, at der er overført dkr. 4.661.212,52 den 13. juni 2008 fra H1 A/S´ konto i F2-bank Luxembourg til "A ..." (bilag 28)

Baseret på ovenstående kan det derfor lægges til grund, at konto nr. ... i F2-bank, Luxembourg, tilhører A.

For så vidt angår overførslen den 30. september 2009 fra advokat NL på kr. 576.193,50, er det SKATs opfattelse, at denne overførsel tillige hidrører fra A, idet denne i 2009 anvendte advokatfirmaet NL, hvor A havde en separat klientkonto (bilag 12).

Det er således SKATs opfattelse, hvilket må kan lægges til grund som ubestridt af sagsøgte 2 - 3, at samtlige ovenfor nævnte overførsler til B er forestået af A og hidrører fra A og/eller selskaber, der er kontrolleret af A.

..."

Det er oplyst, at B blev tilmeldt adressen ...1 den 1. juni 2006 og var registreret på adressen indtil 1. juli s.å. Han blev på ny registreret på adressen den 15. april 2011.

Med dateringen den 7. august 2009 underskrev B og A en lejekontrakt, hvorved sidstnævnte lejede ejendommen ...1 fra 1. januar 2010 for en månedlig leje på 12.000 kr. I de særlige vilkår er der anført følgende:

"...

Ved lejeaftalens indgåelse er huset under opførelse. Hvis huset ikke er indflytningsklar den 1/10 2009, udskydes lejemålets begyndelsestidspunkt, jfr. § 2, indtil huset er helt indflytningsklar. I så fald udskydes også tidspunktet for betaling af første husleje, der forfalder til betaling den 1. i måneden efter, at huset er blevet indflytningsklar.

Lejer er berettiget til at foretage bygnings- og indretningsmæssige ændringer i huset for egen regning og risiko. Med mindre andet aftales, er lejer hverken berettiget eller forpligtet til at bringe huset tilbage i sin oprindelige stand, når lejemålet ophører. Lejer modtager ingen kompensation for de bygnings- og/ eller indretningsmæssige ændringer, der er foretaget, når lejemålet ophører.

...

..."

Med samme datering ved parternes underskrift er fremlagt en køberetsaftale mellem B og A, hvor sidstnævnte får ret til at købe ejendommen "til enhver tid" for 6 mio. kr., når det hus, der er under opførelse, er færdigt. Om udnyttelse af køberetten hedder det i § 4:

Udnyttelse af køberetten:

Køberetten kan af Køberberettiget gøres gældende til enhver tid ved skriftlig meddelelse til Salgsforpligtede.

Med mindre andet aftales, fastlægges overtagelsesdagen til løbende måned + 30 dage efter at Købeberettigede har meddelt Salgsforpligtede, at køberetten ønskes udnyttet. ...

Køberetten udløses desuden i tilfælde af, at Salgsforpligtedes selskab G1 ApS sælger eller på anden måde overdrager ejendommen ...5 ... i hvilket tilfælde overtagelsesdagen skal være sammenfaldende med overtagelsesdagen ved salget af nævnte ejendom. ...

Det fremgår af § 7, at købesummen skal berigtiges ved overtagelse af realkreditlån og kontant betaling af restkøbesummen. Det hedder herefter:

"...

For den kontante del af restkøbesummen kan Købeberettigede anvende As tilgodehavende hos Salgsberettigede til modregning. For Salgsforpligtedes gældsforpligtelser overfor A er de[r] oprettet særskilt skylderkendelse.

...

§11

Pantsætningsforbud

Salgsforpligtede forpligter sig til at undlade enhver fremtidig pantsætning af ejendommen matr. nr. ..., uden forudgående skriftligt samtykke fra Køberberettige A.

Pantsætningsforbuddet, ... kan tinglyses med Købeberettigede som påtaleberettiget. ...

Tillæg til lejekontrakt mellem B og A, vedr. lejemålet ...1

Idet lejer har bistået med byggeriets opførsel, har haft medindflydelse på valg af materialer mv. samt også tiltrådt at betale for regninger som ligger ud over de 5.7 mill. kr. som udlejer har optaget lån for, har Lejer fået en forkøbsret på ejendommen på 6 mill. kr. Denne vil efterfølgende blive tinglyst.

Lejer vil kun benytte lejemålet få måneder om året, idet han er bosiddende i udlandet, og har derfor ubegrænset ret til hel eller delvis fremleje af ejendom

..."

Af en tingbogsattest fremgår, at køberetsaftalen blev tinglyst den 6. juli 2009. Det er oplyst, at køberetten blev aflyst den 3. marts 2011. Om finansieringen af opførelsen af bebyggelsen på ejendommen er det oplyst, at B optog et byggelån i F1-bank den 23. juli 2008 på 3 mio. kr. A og H1 A/S påtog sig selvskyldnerkaution

Det er oplyst, at H1 A/S gik konkurs den 2. februar 2010.

Det fremgår af sagen, at ...1 i januar 2011 blev udbudt til salg af ejendomsmæglerfirmaet G3 for en kontantpris på 15,5 mio. kr. Det fremgår ikke af sagen, hvornår udbuddet fandt sted. Prisen blev senere reduceret til 12,5 mio. kr., men ejendommen blev ikke solgt.

Den 26. april 2011 skrev SKAT til A og foreslog As skat ændret for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Ændringerne bygger på maskerede udlodninger fra H1 A/S for 2007 på 21,5 mio. kr., for 2008 på 10,4 mio. kr. og for 2009 4,9 mio. kr. Ændringen er ikke gennemført endnu.

Der er fremlagt årsrapport for G1 ApS for 2011. Årsrapporten er forsynet med et forbehold fra den uafhængige revisor, hvoraf det fremgår, at det i 2011 er konstateret, at selskabets gæld vedrørende ejendommen ...1 er indfriet, og at der er optaget realkreditlån i regi hovedaktionær. Regnskabet er derfor ikke korrekt, og der tages forbehold.

I resultatopgørelsen er vedrørende ejendommen ...1 anført indtægter med 144.000 kr. og følgende udgifter: "Leje af grund - 23.570 kr." og "skatter og afgifter - 6.875 kr." I balancen er ejendommen værdisat til 10.700.000 kr. som "salgspris hos mægler - grund". På passivsiden er anført et F3-banklån på 4 mio. kr., et "privatlån A" på 6,3 mio. kr. og 3 lån til F1-bank A/S.

I indkomst- og formueopgørelsen for B er det som et forbehold anført, at det i 2011 er konstateret, at B har optaget gæld vedrørende ...1, "hvor det er G1 ApS der ejer grunden." I en konklusion har revisor anført:

"...

Ved det udførte review er vi blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at den personlige formueopgørelse pr. 31. december 2011, samt de skattemæssige opgørelser for indkomståret 2011, ikke er udarbejdet i overensstemmelse med almindeligt anerkendt regnskabspraksis og gældende skattelovgivning.

..."

Det bemærkes, at det af indkomstopgørelsen for B for 2007 ikke fremgår, at denne ejer ejendommen ...1. Der er anført lån fra A på 1,8 mio. kr. med tilgang 2007 på 1,5 mio. kr.

Arrestbegæringen blev indleveret den 28. april 2011.

Forklaringer

Der er under delhovedforhandlingen, hvor A ikke var mødt personligt eller var repræsenteret, afgivet forklaring af B og statsautoriseret ejendomsmægler NT.

B har bl.a. forklaret, hans kone og As daværende kone/samlever er søskende. Han er pølsemand og driver en pølsevogn på havnen. Han har drevet forretninger med A. ...5 er et ...center. A solgte ejendommen til ham, således at ...centret fremover blev drevet fra lejede lokaler. A måtte ikke eje noget. A havde solgt sin virksomhed og flyttede udenlands. A har gjort ham en tjeneste i forbindelse med en pølsevogn. A spurgte, om han var interesseret i at investere i et hus, som A skulle bruge, når han var i Danmark. A var på det tidspunkt lige blevet skilt. Han (B) mente ikke, at han havde råd til det, men fik at vide, at han bare skulle underskrive papirerne, der ville sikre hans investering. Det var A, der fandt ejendommen.

De beså den i fællesskab. Købesummen blev finansieret ved et lån på 1,2 mio. kr. De resterende 300.000 kr. blev lånt af A. Beløbet er optaget som gæld i hans regnskab. I forbindelse med en skattefri virksomhedsoverdragelse blev ejendommen og en anden ejendom overført til G1 ApS. Hans pølsevogn stod på lejet grund. Det var hans revisor, der ordnede virksomhedsomdannelsen. Det var en medarbejder i banken, der blev opmærksom på, at der ikke var sket tinglysning vedrørende ejendommene. På et tidspunkt solgte han sin pølsevogn og var på vej til England. A søgte byggetilladelse til byggeriet på ...1 i hans (B) navn. Byggetilladelsen er udstedt til ham (B). A ville kun bo til leje. A kautionerede for byggelånet efter bankens forlangende. Der manglede, da huset var færdigt, 1,6 mio. kr. i finansieringen. Der blev optaget nyt lån på 4 mio. kr. Han har haft en konto i F2-bank. Bilag 10 er et kontoudskrift vedrørende denne konto, som er omtalt i sagsøgerens sammenfattende processkrift. De penge, der er gået ind på kontoen, stammer fra A. LP havde fuldmagt til kontoen. De penge, der er trukket på kontoen, er kun gået til byggeriet.

Om lejekontrakten har parten forklaret, at huset ikke var færdig til indflytning 1. januar 2010. Han har selv betalt kreditforeningsydelserne, men lejen på 12.000 kr. om måneden strækker ikke til. Ved et køb til 6 mio. kr., jf. køberetsaftalen, vil de lån, som han hæfter for, gå i nul. A har ikke udnyttet køberetten.

Om tillægget til lejekontrakten har parten forklaret, at A ville sikre sin investering yderligere. Han har ikke tænkt nærmere over dette tillæg. Det var vigtigt for A at have et hus i Danmark, når han flyttede tilbage til landet. Han havde en gæld til A på 1,8 mio. kr. inklusive de 300.000 kr., han havde lånt til køb af ejendommen. De 1,2 mio. kr. hidrørte fra købet af ...5 i 2006. Han købte ejendommen som et projekt på nogenlunde samme tid som købet af ...1. Der er ikke lavet noget gældsbrev for dette lån, selv om § 7 i køberetsaftalen siger det modsatte, og ingen renter er aftalt. ...5 er blevet en god investering. Han har ikke været involveret i selve byggeriet på ...1. Alle håndværkerne vedrørende byggeriet har fået deres penge. Det gælder dog ikke arkitekten, SS, som kom for sent, hvor der ikke længere var nogen likviditet. A har heller ingen penge. Det var A, der besluttede, at G2 skulle stå for byggeriet som hovedentreprenør, ligesom han bestemte alt andet. Han brugte samme bank som A. Banken så hans regnskaber og forlangte kaution. Han har ikke set noget byggebudget. Byggekreditten slog ikke til og blev forhøjet i juli 2009. Han har set et byggeregnskab, der balancerer med 12,5 mio. kr. i byggesum. Posten "leje af grund" i årsrapporten for 2011 for G1 ApS og posten: ejendommen ...1, hænger sammen med, at han tog huslånet privat. Han betaler leje af grunden til selskabet. Den leje, der var aftalt med A, modtog han. Når der i hans resultatopgørelse som langfristet gæld står "Privatlån A", er der reelt ikke tale om et lån. Posten blev medtaget i hans resultatopgørelse, fordi huset blev sat til salg. Posten forudsætter, at huset blev solgt for 12,3 mio. kr. Han mener ikke, at han kan anses for "stråmand". Han er enig i, at der ikke findes dokumentation for den gæld, der fremgår af hans regnskaber.

Statsautoriseret ejendomsmægler NT har bl.a. forklaret, at han har været ansat hos ejendomsmæglerfirmaet G3 i perioden maj 2008 til januar 2012 og nu er ansat i et andet mæglerfirma. Han husker ejendommen på ...1. Han blev kontaktet af A. Han husker ikke, hvem der har underskrevet formidlingsaftalen, men vil formode, at A har underskrevet. Han har ikke påtalt uoverensstemmelsen mellem opdragsgiver og skødehaver ifølge tingbogen. Han fik at vide, at B nok skulle underskrive de nødvendige papirer. Han trak BBR-oplysningerne og bemærkede, at B stod som ejer. Han havde møder med A i november 2010, hvor A omtalte B som "stråmand", uden at ordet dog blev anvendt. Det var dog klart, at det var As ejendom. Formidlingsaftalen indeholder det rigtige navn. Der var beskeden køberinteresse. Udbudsprisen blev nedsat til 12,9 mio. kr., men ejendommen blev ikke fremvist eller solgt. Ejendommen blev taget af nettet efter ca. 6 måneder, da formidlingsaftalen udløb uden at blive fornyet. Han har aldrig mødt B.

Parternes synspunkter (procedure)

Sagsøgeren har anført, at det er godtgjort, at A er den reelle ejer af ejendommen ...1. Bs og G1 ApS´ formelle ejerskab er proforma. At der foreligger proforma støttes på omstændighederne ved erhvervelsen af ejendommen, finansieringen af købet og byggeriet på ejendommen og oplysningerne om betalingen af ejendommens løbende driftsudgifter. Der er ingen realiteter i den lejeaftale, der er indgået mellem A og de øvrige sagsøgte. Aftalen om køberetten, den aftalte købesum og dens berigtigelse viser, at A var og er den reelle ejer. Det var A, der bortset fra kreditforeningslånet finansierede købesummen for ejendommen, og de transaktioner, der er foretaget viser, at det var A eller selskaber, der kontrolleres af ham, der betalte udgifterne ved opførelsen af villaen på ejendommen. Det er også A, der direkte og indirekte ved selvskyldnerkaution påtog sig at hæfte for de lån, som B har optaget. Den fremgangsmåde, der blev anvendt ved finansieringen af købet af ejendommen og byggeriet af villaen skaber i sig selv en klar formodning for, at det er A, der erhvervede ejendommen. Den ejendommelige og atypiske konstruktion, som lejeaftalen er udtryk for, viser, at det er A, der er den reelle ejer. Hertil kommer, at A ved aktivering af køberetten ikke vil have behov for nogen yderligere selvstændig finansiering. Udlejningen af villaen på de angivne vilkår savner driftsmæssig og forretningsmæssig begrundelse.

De sagsøgte B og G1 ApS har anført, at B har erhvervet ejendommen og har optaget bank- og realkreditlån med personlig hæftelse i ejendommen. Der er sket en skattefri virksomhedsoverdragelse, hvorved ejendommen er blevet erhvervet af G1 ApS. At overdragelsen ikke umiddelbart blev tinglyst, har ingen betydning. Det er også uden betydning, at B har afholdt udgifter på ejendommen efter virksomhedsomdannelsen. For sagen er det uden betydning, at det er B eller G1 ApS, der ejer ejendommen. Det bestrides, at der foreligger proforma. Der er intet usædvanligt i lejevilkårene, som blot afspejler det forhold, at A som lejer var berettiget til at foretage bygnings-og indretningsmæssige ændringer for regning og egen risiko. Køberetten var et naturligt led i As interesse i at beskytte sin investering. A har ingen forpligtelser over for realkreditinstitutter eller over for offentlige myndigheder vedrørende ejendommen. Udnyttelse af køberetten er ingen formalitet. Køberetten blev alene aflyst som følge af optagelse af nyt lån på 4,0 mio. kr. hos F3-bank, der ikke ville respektere pantsætningsforbuddet.

Byrettens afgørelse og begrundelse

Oplysningerne om omstændighederne ved Bs erhvervelse af ejendommen, ...1, finansieringen af erhvervelsen, opførelsen af den nye villa på ejendommen og finansieringen af opførelsen og betalingen af byggeudgifterne, sammenholdt med indgåelsen af den usædvanlige lejeaftale, indeholdende en køberet for A for en købesum, der end ikke svarede til halvdelen af det beløb, ejendommen senere blev udbudt til salg for, viser helt entydigt, at det eneste formål med at lade B fremstå som den formelle ejer har været at sikre As interesser som reel ejer af ejendommen i en situation, hvor A af en eller anden - for denne åbenbart tvingende - grund ikke selv kunne stå som tinglyst ejer af ejendommen.

Hertil kommer den sammenkædning, der er sket mellem erhvervelsen af ...1 og Bs investering i ejendommen på ...5, som der heller ikke er fremkommet nogen troværdig forklaring på.

Det må derfor lægges til grund, at der intet reelt indhold er i, at B og senere G1 ApS i tingbogen er anført som ejer af ejendommen ...1. Disse adkomsthavere må således anses som stråmænd, der dækker over, at det er A, der reelt er ejer af ejendommen. Sagsøgerens påstand 3 tages derfor til følge.

B og G1 ApS har herefter ikke nogen interesse i, om den foretagne arrest er lovligt gjort og forfulgt, og justifikationssagen afsluttes derfor for deres vedkommende.

B og G1 ApS skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningsbeløbet skal dels dække Skatteministeriets udgifter til retsafgift (150.000 kr.) og Skatteministeriets udgifter til advokat. Dette beløb fastsættes skønsmæssigt til 150.000 kr. Der er herved taget hensyn til sagens værdi (7 mio. kr.) og sagens forløb omfattende en hovedforhandling på 1 retsdag.

Der træffes afgørelse om As omkostningstilsvar for denne hovedforhandling i forbindelse med justifikationssagens afslutning.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, B og G1 ApS skal anerkende, at medsagsøgte A er den reelle ejer af ejendommen, matr. nr. ..., beliggende ...1.

Inden 14 dage skal B og G1 ApS i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 300.000 kr.