Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, 8. afdeling nr. S-0750-12
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T ApS
(advokat Jens Christian Christensen)
Afsagt af landsdommerne
Marie S. Mikkelsen, Karen Foldager og Jimmy Bøgh Veitland (kst.)
...................................
Byretten har af 16. marts 2012, nr. GIK-2215-/2011
Anklageskrift er modtaget den 15. juli 2011.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1.
ved i perioden 1. februar 2006 til 31. december 2007 med grov uagtsomhed til skatteunddragelse fra forretningsadressen ...1 at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage korrekt indeholdelse af A-skat for polske indlejede ansatte med i alt 5.603.668 kr., hvorved det offentlige blev unddraget tilsvarende beløb.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 2.750.000 kr.
Tiltalte T ApS har nægtet sig skyldig.
Forklaringer
NC har som direktør for tiltalte T ApS forklaret, at han er uddannet maler og ikke har anden uddannelsesmæssig baggrund. Der er i selskabet ansat to bogholdere til at styre det regnskabsmæssige og bogholderiet. For så vidt angår sagen i 2006 vedrørende SKATs påtale af, at der ikke var tale om et entrepriseforhold, men derimod arbejdsudleje i relation til det polske selskab G1 Sp.z.o.o. havde han uddelegeret processen til V.1, som er ansat i selskabet. Han læste SKATs afgørelse (sagens bilag 15) og det øvrige skriftlige materiale, som selskabet modtog fra SKAT, herunder vejledningen (sagens bilag 39-1). Det fremgik af afgørelsen og vejledningen, hvilket materiale det tiltalte selskab skulle have fra det polske selskab som beregningsgrundlag for arbejdsudlejeskatten. Han bad V.1 informere V.4, som er direktør i det polske selskab. De drøftede ikke nærmere, hvad V.1 skulle sige til V.4, og han ved ikke, hvad V.1 gik videre med. Han så de første indberetningslister fra det polske selskab, da det tiltalte selskab modtog disse. Han overvejede ikke at søge bistand til afklaring af, hvorvidt indberetningslisterne var tilstrækkelig grundlag for beregningen af A-skatten. Han hæftede sig ved, at indberetningslisterne indeholdt bruttobeløbene, og han mente, at oplysningerne opfyldte kravene i vejledningen fra SKAT.
Såfremt SKAT ikke havde rettet henvendelse vedrørende beregningerne, så ville det tiltalte selskab have fortsat med at beregne A-skatten på samme vis, da man var overbevist om, at materialet fra det polske selskab var fuldt tilstrækkeligt. Den statsautoriserede revisor, som udførte regnskabsarbejdet, har på intet tidspunkt antydet, at der skulle være problemer med indberetningslisterne fra Polen. Vedrørende det polske selskab har NC forklaret, at firmaet har en adresse i Polen, og at der er tre medarbejdere ansat i administrationen. Der var flere ansat i administrationen på daværende tidspunkt. Ud over de polske medarbejdere, der arbejder i Danmark, er der 40-50 polske medarbejdere, som arbejder på værfter i Polen. Det tiltalte selskab har efterfølgende valgt at ansætte alle de polske arbejdere i det tiltalte selskab, da man ikke vil have tvister med fagforeningen. De polske medarbejdere modtager derfor nu løn i henhold til de danske overenskomster. Det medfører, at det tiltalte selskab ikke længere er konkurrencedygtig i Danmark, og selskabet har derfor mistet tre værfter som kunder. Der er flere danske konkurrenter med udenlandsk arbejdskraft, som ikke følger dansk overenskomst. Han føler, at det tiltalte selskab er blevet hårdt ramt. Han er meget ked af sagen og føler, at det er helt urimeligt, hvis det tiltalte selskab skal betale en bøde. Han mener ikke, at man kunne have gjort det anderledes. Han er enig i, at det tiltalte selskab kun har modtaget indberetningslisterne og ikke egentlige lønsedler fra det polske selskab. Han anså ikke dette for problematisk, da han havde fået at vide, at de polske lønsedler kun fyldte tre linjer. Han foretog sig ikke noget for at sikre, at indberetningslisterne indeholdt alle de beløb, som ifølge SKATS vejledning, skulle indgå i beregningsgrundlaget. Han var jo, som tidligere oplyst, af den klare opfattelse, at indberetningslisterne opfyldte vejledningens krav.
V.2 har som vidne forklaret, at hun er ansat hos SKAT. Hun var sagsbehandler på sagen mod det tiltalte selskab. Sagen startede med en henvendelse vedrørende et forlig, som det tiltalte selskab havde indgået med fagforeningen 3F, hvor der var et spørgsmål vedrørende afregning af A-skat. I den forbindelse opdagede SKAT nogle problemer, som de var nødt til at gå til det tiltalte selskab med. Problematikken vedrørte udelukkende, om det alene var det tiltalte selskab, som kunne indeholde A-skatten af forligsbeløbet. Vidnet kunne i den forbindelse se, at der havde været en tidligere sag hos SKAT vedrørende arbejdsudleje. SKAT tænkte, at det var en god ide at kontrollere, om alt var, som det skulle være. SKAT indhentede det materiale vedrørende beregningen af udlejeskatten, som det tiltalte selskab løbende havde sendt til SKAT. SKAT konstaterede, at der ikke var indleveret underliggende bilag til indberetningslisterne. SKAT anmodede derfor det tiltalte selskab om at indlevere den underliggende dokumentation i form af lønsedler eller andet. Det viste sig, at det ikke var muligt at få dette materiale. Da det polske selskab var et datterselskab, anmodede SKAT i stedet om at modtage det polske selskabs regnskabsoplysninger. SKATs kommunikation foregik med NC, V.1 og det tiltalte selskabs revisor. SKAT modtog herefter en resultatopgørelse fra det polske selskab (sagens bilag 18-1). Efter at have gennemgået resultatopgørelsen anmodede SKAT om at modtage specifikationerne til de underliggende beløb vedrørende posten B, "Operating cost", afsnit V, "Wages and salerys". SKAT modtog herefter de underliggende bilag fra det polske selskab, hvorved oplysningerne kom helt ned på kontospecifikationsniveau med specifikation af de enkelte beløb på de enkelte konti. Med hjælp fra revisor, V.1 og de polske ansatte, blev det afklaret, hvad der var præsteret på de enkelte konti. Det fremgik af materialet, at de polske medarbejdere havde modtaget "ZUS", som var social sikring betalt af arbejdsgiveren, "contribution fee", som var kostgodtgørelse og "accommodation", som var kørselsgodtgørelse. Disse beløb var ikke medtaget i den løn, som arbejdsudlejeskatten var beregnet på grundlag af, og der var således ikke indeholdt A-skat af disse beløb. Uanset f.eks. kørselsgodtgørelse er skattefri i Danmark, såfremt der er tale om en dansker, som arbejder i Danmark, skal kørselsgodtgørelse medtages ved beregningen af A-skatten, når der er tale om arbejdsudlejning.
SKAT holdt derefter nogle møder med det tiltalte selskab og selskabets revisor. Møderne mundede ud i, at der blev lavet et endeligt oplæg til afgørelse af sagen (sagens bilag 18.2). Det er i oplægget beregnet, hvad udlejeskatten rettelig skulle have været beregnet til. Beløbet under posten "wages administration" blev oplyst af revisor, hvilket også var tilfældet for så vidt angår beregningen af tallet "62,84 %" vedrørende hvilken del af arbejdet, som var udført i Danmark. Nedslaget på 5 % blev givet, forbi SKAT var enig i, at ikke alt arbejde var udført i Danmark. Nedslaget på 5 % vedrører alene den skattefri transportgodtgørelse. Opgørelsen mundede ud i, at det tiltalte selskab skulle foretage en nettoefterbetaling af A-skat på 5.603.668 kr.
Vedrørende skattereglerne ved arbejdsudleje har vidnet forklaret, at hun ikke mener, at reglerne er mere indviklede end andre skatteregler. SKAT får ofte henvendelser fra virksomheder, som har spørgsmål til beregningen af udlejeskat. Der findes gode vejledninger på området. Vidnet er ikke stødt på lignende sager. Vidnet kender kun lidt til polsk skatteret. Hun kan ikke afvise. at polsk skatteret er anderledes, og der kan sagtens være forskel på, hvordan regnskaberne kræves udfærdiget i Polen henholdsvis Danmark, f.eks. med hensyn til posteringen af skattefri godtgørelser. SKAT havde ved sagens påbegyndelse gjort det tiltalte selskab opmærksom på, at såfremt SKAT ikke modtog det ønskede materiale til brug for beregningerne, så kunne SKAT overveje at beregne A-skatten på grundlag af kontraktsbeløbet. Det ville have medført, at det tiltalte selskab skulle have efterbetalt et langt højere beløb.
SKAT modtog herefter alt det ønskede materiale fra det tiltalte selskab. Hun er enig i, at det tiltalte selskab har samarbejdet med SKAT igennem hele forløbet.
V.1 har som vidne forklaret, at han er ansat som direktør i det tiltalte selskab, hvilket han også var i 2006-2008. Han har ingen uddannelse. Det var ham, der havde kontakten til det polske selskab, der udlejede arbejdskraft til det tiltalte selskab. Der var på et tidspunkt en uenighed med SKAT om, hvorvidt der var tale om et entrepriseforhold eller arbejdsudlejning. Han kan huske, at han har set SKATs afgørelse vedrørende dette spørgsmål og den medfølgende vejledning (sagens bilag 15 og 39-1). Han husker også, at indholdet af vejledningen efterfølgende blev drøftet. Drøftelsen fandt sted med NC og måske også revisor. Som følge af drøftelserne rettede vidnet telefonisk henvendelse til det polske selskab, hvor han talte med enten direktøren eller en af medarbejderne i bogholderiet. Han husker ikke i dag, hvilken person han talte med. Han fortalte den pågældende person, at de polske medarbejderes bruttoløn fremadrettet skulle registreres og sendes til bogholderiet i det danske selskab. Han husker ikke, om han nævnte noget om formen for indberetningen. De talte ikke om, at det skulle være i form af lønsedler. Han tog det for givet, at den underliggende dokumentation i form af lønsedler var til stede i Polen og derfor til en hver tid kunne findes frem. Det var hans klare indtryk, at medarbejderen i Polen forstod beskeden. Det har hele vejen igennem været et stort mareridt med de forskellige regler i Polen og Danmark. Der har været flere danske krav, som strider mod de polske regler. Det har givet det danske selskab vanskeligheder, men de har hele vejen igennem rettet ind og efterlevet de danske krav. Han er sikker på, at han under den tidligere nævnte telefonsamtale med den polske medarbejder fortalte, hvad bruttoindkomsten skulle indeholde for at opfylde de danske krav. Han tror, at han nævnte, at beløbet bl.a. skulle indeholde skattefri kørselsgodtgørelse og andre skattefrie godtgørelser. Han har ikke kontrolleret, hvorvidt indberetningerne fra Polen rent faktisk indeholdt de oplysninger, som de skulle. Det var ikke hans ansvar. Han antog, at bogholderiet i det tiltalte selskab tog sig af dette. Han har ikke selv instrueret bogholderiet i Danmark om, hvad lønoplysningerne fra Polen skulle indeholde. Spørgsmålet om arbejdsudlejeskat og indberetninger blev ikke efterfølgende drøftet, da det var vidnets indtryk, at det kørte, sum det skulle. Det var således hans indtryk, at der var helt styr på indeholdelsen af A-skatten vedrørende arbejdsudlejningen. Han var ikke bekendt med, at reglerne, om hvad der skal fremgå af en lønseddel, er anderledes i Polen end i Danmark. Han er bekendt med, at det tiltalte selskab ikke indeholdt arbejdsudlejeskat vedrørende perioden 1. marts 2008 til 30. september 2008. Han husker ikke baggrunden herfor.
Statsautoriseret revisor V.3 har som vidne forklaret, at han blev autoriseret revisor i 1994, og at han har været medejer af revisionsvirksomheden R1 siden 1996. Han blev revisor for det tiltalte selskab i sommeren 2005. Umiddelbart efter modtog han en mail fra SKAT vedrørende arbejdsudlejeskat. Der verserede en sag om, hvorvidt der i relationerne mellem det danske og polske selskab var tale om entreprise eller arbejdsudleje. Det var SKAT i ..., som forestod sagsbehandlingen.
Arbejdsudlejeskat var et nyt svært begreb, og det var første gang, at vidnet selv stødte på dette begreb. Det tiltalte selskab, vidnet og SKAT havde en god dialog, som mundede ud i, at de blev enige om, at der var tale om arbejdsudlejning. De blev enige om at slå en streg, således at der skattemæssigt alene var tale om arbejdsudlejning fremadrettet og dermed fra den 1. februar 2006. Der blev efterfølgende indhentet et bindende svar fra SKAT med hensyn til, om en konkret ændring af selskabernes kontrakter ville medføre, at der var tale om entreprise og ikke arbejdsudlejning. SKAT svarede, at der fortsat ville være tale om arbejdsudlejning, hvilket det tiltalte selskab indrettede sig efter.
Herefter var den sag fuldstændigt afsluttet. SKAT havde i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om arbejdsudleje sendt en standardvejledning til virksomheden (sagens bilag 39-1). Vidnet talte givetvis med det tiltalte selskab om vejledningen, hvoraf det klart fremgik, hvad der skulle beregnes arbejdsudlejeskat af. Han husker ikke i dag, om han gennemgik vejledningen nøje med NC eller V.1. Herefter kørte det stille og roligt i 2006 og 2007.
I midten af 2008 indgik det tiltalte selskab et forlig med 3F, som blandt andet indeholdt et vilkår om, at 3F skulle indeholde arbejdsudlejeskat. Et par måneder senere blev vidnet kontaktet af SKAT vedrørende en disharmoni mellem den lønramme, som var indeholdt i forliget med 3F, og den løbende indberetning, der var sket vedrørende bruttoløn udbetalt til de polske medarbejdere. Vidnet var helt enig i, at der var en disharmoni i oplysningerne. På daværende tidspunkt var der en omsætning på omkring 40.000.000 kr. i det polske selskab. Det polske selskab sendte månedlige opgørelser til det danske selskab, som derefter indbetalte arbejdsudlejeskat på grundlag af indberetningerne fra Polen. Det ville have fortsat på den måde, såfremt vidnet ikke havde modtaget henvendelsen fra SKAT. Ved henvendelsen fra SKAT anmodede V.2 om at få besvaret en række spørgsmål. Vidnet og V.2 havde et samarbejde med henblik på at få afklaret, hvad der var galt. Det var efter vidnets opfattelse, ham der fandt fejlen. Det viste sig, at de skattefri diæter, som var udbetalt til de polske medarbejdere, ikke var medtaget i de indberetninger, som det polske selskab havde sendt til det danske selskabs bogholderi. Det var klart, at de skattefri diæter efter vejledningen skulle have været medtaget. Det var kun diæterne, der var i difference. Det tiltalte selskab erkendte straks fejlen og betalte regningen fra SKAT. Vidnet har selv aflagt besøg i det polske selskab og kan oplyse, at der er tale om dygtige medarbejdere. De polske medarbejdere har imidlertid en grundlæggende opfattelse af, at løn er en ting, og at skattefri diæter er noget andet. Vidnet er også revisor for G2 Holding ApS, som ejer både det danske og det polske selskab. Vidnet kunne heller ikke i forbindelse med revisionen af koncernregnskabet se, at der var noget galt. Vidnet reviderer ikke det polske selskabs regnskaber, men han modtager en fuld specificeret resultatopgørelse fra det polske selskab. Han kan på det grundlag konkludere, at der er helt styr på det polske regnskab. For så vidt angår koncernregnskabet er det bruttoresultatet og personaleomkostningerne, der er det interessante. De skattefri diæter ligger gemt i en anden post, og vidnet havde derfor ikke en chance for at gennemskue, at der var noget galt. Lønsedlerne i Polen har en helt anden karakter end de danske lønsedler, men vidnet kan oplyse, at det polske selskab har helt styr på lønnen til de polske medarbejdere. Det polske selskab har noteret, hvad de enkelte medarbejdere har fået udbetalt både i løn og skattefri diæter. Der er lige så meget styr på udbetalinger og dokumentation som i det danske selskab. Med hensyn til den opståede kommunikationsbrist har vidnet forklaret, at der må være tale om en brist i kommunikationen fra Danmark til Polen, eller at de i Polen i hvert fald ikke har forstået, hvad det var, der skulle indberettes til det danske selskab. Vidnet er enig i, at det er det danske selskab, som skal finde frem til det beløb, som skal indberettes til det danske skattevæsen.
Foreholdt bilag 18-1 med specifikationen fra Polen har vidnet forklaret, at de diæter, som ikke var medtaget i indberetningerne fra Polen er indeholdt i posten 13 "Operating cost", afsnit VII "Other expenses". Han er enig i, at der er tale om et ganske stort beløb, men det var ikke det, hans revision gik ud på. I forhold til revisionen er det balancerne, som er interessante. Det er alene et nettotal, som indgår i regnskabet, ellers havde vi ikke siddet i retten i dag. Da vidnet rekvirerede oplysningerne vedrørende de tilfældigt udvalgte medarbejdere, som SKAT ønskede at modtage dokumentation for, foregik dette via mailkorrespondance med den polske bogholder. Han husker ikke den præcise formulering af sin anmodning, men han har uden tvivl anmodet om at modtage en oversigt over løn inklusive diæter. På det tidspunkt var det jo fastslået, at det var diæterne, der var problemet.
Sagens oplysninger
Det tiltalte selskab har efterbetalt den i anklageskriftet omhandlede arbejdsudlejeskat på 5.603.688 kr. tillige med renter 560.366 kr. svarende til 1 % pr. måned fra den 1. januar 2008.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at det tiltalte selskab i den i anklageskriftet nævnte periode ikke havde foretaget korrekt indeholdelse af A-skat for polske indlejede ansatte, og at dette medførte, at det offentlige blev unddraget 5.603.688 kr. Det lægges til grund, at baggrunden for den manglende indeholdelse var, at der i lønindberetningerne, som det tiltalte selskab modtog fra det polske selskab, ikke var medregnet de godtgørelser, som de polske ansatte havde fået udbetalt skattefrit i Polen. Det er ubestridt, at de udeladte godtgørelser skulle have indgået i beregningsgrundlaget ved det tiltalte selskabs opgørelse af arbejdsudlejeskatten. Det er ligeledes ubestridt, at der i Polen ikke er krav om udstedelse af månedlige lønsedler, og at det ikke strider mod de polske regler, at godtgørelserne ikke bogføringsmæssigt var registreret som en del af lønudbetalingerne.
Spørgsmålet er herefter, om det kan tilregnes en eller flere til det tiltalte selskab knyttede personer som groft uagtsomt, at godtgørelserne ikke indgik i beregningsgrundlaget ved opgørelsen af udlejeskatten. Efter forklaringerne afgivet af NC og V.1 er oplysningerne til brug for opgørelsen af udlejeskatten rekvireret telefonisk af V.1, som ikke husker, hvilken polsk medarbejder, han talte med. Det lægges på grundlag af forklaringerne til grund, at der ikke herudover blev givet nogen form for instruks til hverken det polske selskab eller bogholderiet i det danske selskab, og at der ikke blev foretaget nogen form for sikring af eller kontrol med, at indberetningerne fra Polen - som ikke var vedlagt underliggende bilag - indeholdt samtlige former for vederlag, som skal indgå i beregningsgrundlaget ved opgørelsen af arbejdsudlejeskat. Retten finder på dette grundlag, at det må tilregnes personer tilknyttet det tiltalte selskab som groft uagtsomt, at der ikke blev foretaget korrekt indeholdelse af A-skat, hvormed et såvel ud fra en faktisk som relativ betragtning betydeligt beløb blev unddraget det offentlige.
Straffen fastsættes til en bøde på 2.750.000 kr., jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. § 77, jf. straffelovens §§ 25, 26, stk. 1 og 27, stk. 1.
Bøden er fastsat under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb sammenholdt med, at tiltalte har efterbetalt det unddragne beløb med tillæg af renter. Retten har ikke fundet grundlag for at nedsætte bøden til mindre end halvdelen af det unddragne beløb.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T ApS skal straffes med en bøde på 2.750.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
........................................
Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, 8. afdeling nr. S-0750-12
Byretten har den 16. marts 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. GIK-2215/2011).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
NC og vidnerne V.1, V.2 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er yderligere afgivet forklaring af V.4.
NC har supplerende forklaret, at han troede, at de gjorde det rigtige med hensyn til de polske maleres skat. V.1 er hans højre hånd, og han instruerede V.1 i, hvad der skulle foretages. Det var de ansatte malere, der skulle have betalt det beløb, de ikke fik indeholdt, så selskabet har ikke haft en gevinst ved, at der ikke blev indeholdt et korrekt beløb. V.1 er direktør i det tiltalte selskab, men ikke i det polske selskab, hvor V.4 var direktør.
Foreholdt vidnets forklaring til politirapport den 22. november 2010, ekstraktens side 137, næstsidste afsnit, hvorefter V.1 skulle have været direktør i det polske selskab, har vidnet forklaret, at V.1 godt kan have taget over for en periode. V.1 er overordnet i forhold til V.4, så denne skulle rette sig efter, hvad V.1 i givet fald gav ordrer om.
V.1 har supplerende forklaret, at han på en eller anden måde var inde over den første skattesag. Han har aldrig været direktør for det polske selskab. Han var koordinerende for den danske ejer. Hvis han gav V.4 en ordre, skulle V.4 rette sig efter den. Han var overordnet i forhold V.4, dog primært vedrørende salg. Han husker, at der har været tale om at fremskaffe lønsedler fra de polske malere, og han har også set lønsedler fra Polen. Det var ikke problematisk at fremskaffe lønsedler fra Polen. Det er rigtigt, at medarbejdernes samtykke skal foreligge, for at man kan fremskaffe lønsedlerne. De polske lønsedler er meget kortfattede og ikke udspecificerede som danske lønsedler. De sociale sikringer fremgår helt sikkert af lønsedlerne. Da de fik afgørelsen i den første skattesag, rettede han telefonisk henvendelse til det polske selskab for fremadrettet at få bragt tingene i orden. Han har formentlig set i de papirer, der var til rådighed, herunder vejledningen. Han husker ikke, om han satte sig ind i vejledningen, da han ringede. Han mener, at han talte med V.4, idet V.4 selv mener, at det var ham, han talte med. Selv er han ikke helt sikker på, hvem han talte med. Det kan også have været med en fra bogholderiet i Polen. Der var ikke så mange muligheder. Han husker ikke, at han til politirapport den 14. marts 2011, ekstraktens side 151, 3. sidste afsnit, skulle have sagt, at reglerne vedrørende arbejdsudlejning var ret forvirrende, men det kan godt være, at han har sagt det i forhold til polsk lovgivning. Han var ikke i tvivl om, hvilke oplysninger han skulle have fra Polen, og det har han sagt videre. Han er overbevist om, at han bad om oplysninger i henhold til vejledningen. Han er temmelig sikker på, at han sagde, at han skulle have bruttolønoplysningerne.
Foreholdt samme forklaring til politirapport, ekstraktens side 152, næstsidste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker at have sagt, at han havde instrueret den polske direktør i de danske skatteregler, men det er korrekt, at han sagde, at bruttolønnen skulle fremgå. Det var altid vidnet, der havde kontakten til det polske selskab. Han tror, at han var klar over, at de polske malere fik skattefrie godtgørelser.
Han gik ud fra, at de i Polen vidste præcist, hvilke oplysninger han skulle have. Han har formentlig fortalt V.4, hvad der stod i vejledningen herom, men han husker det ikke nærmere. Da oplysningerne kom fra Polen, gik de til administrationen. Han har formentlig set dem, men husker ikke at have gået dem igennem. Han har ikke foretaget nogen kontrol af oplysningerne. Han var slet ikke i tvivl om, at det kørte, som det skulle. Selskabet har absolut ikke haft noget ud af ikke at indeholde den korrekte skat.
V.2 har supplerende forklaret, at det er den reelle løn, der skal indeholdes arbejdsudlejeskat af. SKAT har aldrig set lønsedler i denne sag, da man fra tiltaltes side har oplyst, at der ikke er udstedt lønsedler på samme vis som i Danmark. Det skattebeløb, der skulle have været indeholdt, og som nu er betalt af tiltalte, må være havnet som avance i det polske selskab. Hun har ikke kendskab til andre tilsvarende ansvarssager. Det er vurderet, at tiltalte burde have overvejet, om oplysningerne var korrekte, navnlig da det polske selskab var et datterselskab. SKAT fik de underliggende bogføringsbilag. Hun ved ikke, hvad de polske medarbejdere skulle have betalt i skat i Polen.
Foreholdt SKATs beregning af nettoefterbetalingsbeløbet, ekstraktens side 69, har vidnet forklaret, at hun ikke mener, at det ikke indeholdte beløb skulle være kommet de polske medarbejdere til gode.
V.3 har supplerende forklaret, at han var involveret i tiltaltes første skattesag. Da der blev truffet afgørelse i den sag, rettede de sig fremadrettet herefter. Han satte sig ind i reglerne vedrørende arbejdsudlejning. Han tjekkede, at oplysningerne til brug for beregning af skatten kom hver måned fra Polen, men han tjekkede ikke, at oplysningerne var fyldestgørende. Han forholdt sig alene til, at tallene kom. Han havde ikke indsigt i den løn, det polske selskab betalte til de ansatte. De sociale ydelser bogføres i Polen for sig og ikke som en del af lønudgiften. De skattefrie diæter bogføres under posten "other expenses", som angivet i ekstraktens side 123, og ikke som en del af lønudgiften. Tiltalte har fået en ekstra driftsomkostning ved at efterbetale skatten. Reglerne var i 2005 svære at forstå for lægmand, men også for en revisor. Det var ikke tiltaltes tanke at snyde med noget.
V.4 har forklaret, at han blev ansat i det polske selskab i slutningen af 2004 eller starten af 2005. Han blev direktør i januar 2006. Hans samarbejdede med V.1, der var "prokurent" og dermed overordnet repræsentant for bestyrelsen. De var i telefonisk kontakt med hinanden 3-4 gange om måneden og personligt 1-3 gange om året. De mailede sammen et par gange om måneden. Han aflagde hver måned rapport over firmaets aktivitet. Han var i kontakt med V.1 en vinter, hvor V.1 ringede om et problem vedrørende de polske arbejdere i Danmark. Han skulle lave en oversigt over lønningerne, der skulle være splittet op i nogle segmenter Han husker ikke selve samtalen, men husker, at han tænkte over, hvordan oversigten skulle laves, da den var til brug for skattemyndighederne. V.1 bad om alle de omkostninger til arbejderne, der var grundlaget for afregningen. Der var både omkostninger, der skulle beskattes, og nogle der ikke skulle beskattes. V.1 bad om de omkostninger, der var skattepligtige, men det blev ikke sagt tydeligt, men vidnet forstod det således. Han forstod det sådan, da man ifølge polsk lov ikke opgiver oplysninger til skattevæsenet om beløb, der ikke skal beskattes. Han har hørt om begrebet arbejdsudlejeskat, der ikke findes i Polen. Han tænkte en del over det, da det vedrørte det danske skattevæsen. Han blev enig med sig selv om, hvilke beløb, det var, han skulle opgive. Han husker, at V.1 talte om en liste, der skulle laves, men husker det ikke nærmere. Udtrykket "due amounts" blev vist brugt i samtalen, men han er ikke sikker. Det udtryk omfatter både beskattede og ikke beskattede ydelser. Han kunne efter polsk lov ikke oplyse de ikke beskattede ydelser, da det ville være i strid med polsk lov. Han talte ikke med V.1 om, at han ikke kunne oplyse de ydelser, der ikke skulle beskattes efter polske regler. Han var ikke bekendt med, om der skulle indeholdes skat af de skattefrie ydelser i Danmark, da han ikke kender de danske skatteregler. Der betales en bruttoløn, hvoraf arbejdsgiveren betaler et beløb til sociale ydelser. Han forstod udtrykket "due amounts" således - i hvert fald lige efter samtalen med V.1 - at det omfattede alle omkostninger, men kom derefter til at tænke på, at der deri er indeholdt omkostninger, der ikke skal beskattes, hvorfor han besluttede sig for ikke at opgive de ydelser, der ikke var genstand for beskatning. Derfor sendte han ikke de fulde oplysninger videre.
Foreholdt vidnets forklaring til politirapport af 11. oktober 2012, ekstraktens side 236, 2. afsnit, 2. linje, og 3. afsnit, har vidnet forklaret, at V.1 bad om en liste over omkostninger på medarbejderne. Han forstod V.1 således, at det var en liste over omkostninger, som samlet var de ansattes løn. V.1 sagde ikke, at det var en liste, der skulle splittes op.
Foreholdt samme rapport sidste linje, har vidnet forklaret, at han ved, at listen skulle indeholde bruttolønnen. Det er korrekt, at han har sagt, at i hans optik var bruttolønnen det beløb, der skulle beregnes skat af. V.1 er "prokurent" og står over direktøren i det polske selskab. V.1 har ikke bedt om at få udspecificeret de beløb på listen, som der skulle betales skat af. Han husker ikke i detaljer samtalen med V.1.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det kan efter vidnet V.4´s forklaring lægges til grund, at V.1 telefonisk instruerede ham i, at det tiltalte selskab til brug for de danske skattemyndigheder skulle have opgørelser over de polske ansattes bruttoløn.
Det kan videre lægges til grund, at da det tiltalte selskab løbende modtog oplysningerne fra det polske selskab, instruerede V.1 ikke det tiltalte selskabs bogholderi i, at der skulle foretages en kontrol af, om oplysningerne var fyldestgørende, ligesom hverken han selv eller andre i det tiltalte selskab foretog en sådan kontrol. Herefter, og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det tiltalte selskab er fundet skyldig som sket. Der er herved tillige lagt vægt på, at det tiltalte selskab efter SKATs afgørelse af 16. februar 2006 havde en særlig anledning til at sikre sig, at beregningsgrundlaget for indeholdelsen af skatten var korrekt.
Den omstændighed, at det tiltalte selskab har samarbejdet med skattemyndighederne om opklaring af sagen, og at det ikke indeholdte A-skattebeløb med renter er blevet betalt af det tiltalte selskab inden sagens oversendelse til politiet, taler for, at der fastsættes en bøde af mere ordensmæssig karakter.
Under hensyn til størrelsen af den ikke indeholdte A-skat fastsætter landsretten herefter bøden til 500.000 kr.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 500.000 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.