Parter

H1 v/A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Nørregaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 3. oktober 2011, vedrører SKATs opkrævning af mineralvandsafgift hos sagsøgeren.

Retten har ved beslutning den 10. november 2011 bestemt, at sagens behandling sker uden anvendelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 39.

Sagsøgeren har under sagen nedlagt påstand om, at sagsøgers mineralvandsafgift nedsættes med 21 kr. for perioden 1. januar 2010 til 31. marts 2010.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde den 29. juni 2011 følgende kendelse:

"...

Klage over: SKATs afgørelse af 14. juli 2010.

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens mineralvandsafgift.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

...

Sagens oplysninger

Virksomheden er personligt ejet af A. Virksomheden er ikke registreret for mineralvandsafgift.

SKAT har den 30. juni 2010 foretaget uanmeldt kontrol i virksomheden, hvor indehaveren var til stede. Det blev ved kontrollen bl.a. konstateret, at der i virksomheden var afgiftspligtige sodavand, i alt 13 stk. 1½ l Fanta, placeret i et køleskab i forretningslokalet, samt i baglokalet. Emballagerne var genopfyldelige.

Der forelå faktura af d. 15. december 2009 fra G1 ApS for køb af 10 stk. 1½ l Fanta. Indehaveren kunne ikke redegøre for differencen.

Indehaver blev bedt om at fremlægge virksomhedens kasseregnskab, herunder særligt dokumentation for at der foretages en daglig kasseoptælling og -afstemning. Indehaveren fremviste ført kasserapport og oplyste, at kassebeholdningen blev optalt hver aften, hvilket dog ikke kunne dokumenteres. Han kunne ikke fremvise kasseafstemninger men kun Z-boner. Kassedifferencer blev ifølge det oplyste ikke registreret.

Der blev foretaget kontrol i virksomheden i juni måned 2005 med efterfølgende forhøjelse af mineralvandsafgift med 228 kr. og ølafgift med 191 kr. I november måned 2007 blev virksomheden kontrolleret, hvilket resulterede i en forhøjelse af chokolade- og sukkervareafgift med 148 kr. Virksomheden er igen kontrolleret i marts måned 2010 uden bemærkninger.

SKATs afgørelse

Virksomheden er blevet opkrævet 21 kr. i mineralvandsafgift, idet der er foretaget en skønsmæssig ansættelse af afgiften.

Virksomheden har ikke ført forskriftsmæssigt regnskab, og det er ikke dokumenteres, at der er betalt afgift af varerne. Ved kontrollen er der konstateret, at der ikke foretages daglige kasseafstemninger.

Det er ved kontrollen den 30. juni 2010 konstateret at der forelå et lager af afgiftspligtige udenlandske mineralvand. Der forelå ikke dokumentation for at lageret var afgiftsberigtiget, hvorfor mineralvandsafgift skønsmæssigt ansættes på baggrund af den optalte lagerbeholdning.

Den fremviste faktura er tilsidesat, idet den er mere end 6 måneder gammel, hvorfor det skønnes, at fakturaen vedrører allerede solgte varer. Efterfølgende indsendt faktura af 30. marts 2010 for køb af yderligere 10 stk. 1½ l Fanta lægges ikke til grund for en ændret opfattelse af sagens forhold, idet fakturaen ikke kunne fremvises på kontroltidspunktet. Fakturaer for køb af varerne skal opbevares i forretningen i mindst 3 måneder og så længe varerne er i forretningen.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at mineralvandsafgiften nedsættes med 21 kr., jf. mineralvandsafgiftslovens § 25, jf. opkrævningslovens § 5.

Det er en fejlagtig ansættelse af virksomhedens mineralvandsafgift, idet indehaveren havde fakturaerne for den indkøbte sodavand i butikken, men blot blev så nervøs og "forfjamsket" over kontrollen fra SKAT, at han ikke kunne finde fakturaerne.

Den ene faktura er væsentligt ældre end 3 måneder gammel, da den faktura er fra den 22. februar 2010. Den anden faktura er fra d. 30. marts 2010, og er lige netop mere end 3 måneder gammel. Fristen for opbevaring af denne faktura udløb den 29. juni 2010, og kontroltidspunktet var den 30. juni 2010, og virksomheden har således slet ikke pligt til at opbevare disse fakturaer.

Den af SKAT foretagne forhøjelse af virksomhedens mineralvandsafgift er fejlagtig, da fakturaerne begrunder afregning af mineralvandsafgiften for de sodavand, der var i butikken af mærket "Fanta". Der er således i hver enkelt af disse fakturaer købt væsentligt flere sodavand af mærket "Fanta" end der var i butikken på kontroltidspunktet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal opbevare følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Kvitteringer skal indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR-nr., og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris. For følgesedler kan prisen undlades. Kvitteringer mv. skal opbevares i virksomhedens forretningslokale eller på forretningsstedet i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. Det fremgår af mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 3. Videre fremgår det af samme paragrafs stk. 5, at kvitteringer mv. for tilstedeværende afgiftspligtige varer på et forretningssted skal opbevares på dette.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det bl.a. fremgå, hvilke varer der er leveret - art, mængde og pris. Regnskabet skal opfylde kravene i bogføringsloven mv. Det fremgår af mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 4.

SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, når afgiften ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

I forbindelse med SKATs kontrolbesøg i virksomheden er det konstateret, at der i virksomheden var afgiftspligtige varer. Virksomheden har ikke ført forskriftsmæssigt regnskab for virksomheden, og har ikke i forbindelse med kontrolbesøget kunnet dokumentere, at der er betalt afgift af de pågældende varer. Det er derfor med rette, at SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og ansat afgiftstilsvaret skønsmæssigt, j f. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret har taget udgangspunkt i de ved kontrollen konstaterede afgiftspligtige varer. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation, der på tilstrækkelig vis giver grundlag for at ændre SKATs skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har under sagen forklaret, at han driver den omhandlede kiosk, hvorfra han sælger blandt andet slik og sodavand, samt tips og lotto. Sagen i dag er væsentlig, fordi han, hvis han dømmes for overtrædelser, kan miste retten til at sælge lotto og tips.

Sagsøger køber alle de sodavand, han sælger, fra G1 ApS. Nogle gange modtager han først varerne, hvorefter sælger sender ham fakturaerne efterfølgende. Når sagsøger modtager fakturaerne, sætter han dem ind i en bilagsmappe, der afleveres til revisoren hver 3. måned. Revisor får de originale fakturaer, ikke kopi. Revisor har herefter fakturaerne måske op til et par måneder, hvorefter han leverer mappen tilbage til sagsøger. Det er forskelligt, hvor mange fakturaer, der er i mappen, når sagsøger afleverer dem til revisoren. Der er normalt mere end 50.

For så vidt angår første kvartal 2010 husker han ikke længere, hvornår mappen blev leveret til revisoren. Måske skete det i april 2010.

Revisor indberettede momsen den 2. juni 2010. Mappen skulle herefter afleveres til sagsøger, men han havde ikke fået den tilbage ved kontrolbesøget den 30. juni 2010.

Under kontrolbesøget kunne han ikke finde mappen. Han blev forvirret og tænkte ikke på, at fakturaerne var hos revisoren. Han fremviste da en forkert faktura. Det var, fordi han var forvirret.

Han ved ikke, hvorfor han skrev under på bødeforelægget. Han var ikke enig i bøden og syntes, at det var mærkeligt, at han skulle betale.

NC har under sagen forklaret, at han er revisor og driver en bogføringsvirksomhed. Han bogfører sagsøgerens bilag og foretager momsindberetninger.

Sagsøger er ordentlig med bogføring og bilag.

Når momsregnskabet skal udarbejdes, henter vidnet mappen med bilag og taster bilagene og indberetter momsen mv. Nogle gange henter han mappen i sidste øjeblik.

Vidnet husker ikke, hvornår han fik mappen vedrørende 1. kvartal. Det kan ikke have været i april 2010. Han mener, at han har fået mappen i maj 2010, men husker det ikke. Han beholder mappen hos sig i længere tid, måske 3-4 måneder. Når han henter nye mapper, afleverer han den gamle mappe.

Mappen lå hos ham den 30. juni 2010. Han ville så hente den næste mappe først i juli eller i august 2010.

Han fik de originale fakturaer til bogføringen. Han har ikke tænkt over, at han i stedet burde have kopier.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 24. april 2013 anført følgende:

at det var og er undskyldeligt, at sagsøgers bilag ikke var i butikken, da bilagsmappen lå hos revisor på kontroltidspunktet, og i bilagsmappen lå den faktura af 30. marts 2010, der dokumenterer indkøb af 10 stk. 1½ l Fanta.

Det fremgår af bilag 2, at sagsøgers revisor har indberettet moms den 2. juni 2010, og at sagsøger derfor har indberettet moms for første kvartal 2010 den 2. juni 2010, og det fremgår således af kontospecifikationen i bilag 3, at den faktura som sagsøger hævdede eksisterede på kontroltidspunktet også er bogført inden den 2. juni 2010, og det er derfor korrekt, hvad sagsøger hævdede på kontroltidspunktet, nemlig at der eksisterede fakturaen for køb af Fanta, men sagsøger blev desværre forvirret ved SKATs kontrolbesøg og kunne ikke huske, at fakturamappen lå hos sagsøgers revisor.

Det kan altså dokumenteres, at fakturaen for køb af Fanta den 30. marts 2010 er indberettet og indgår i momsindberetning for 1. kvartal 2010 indberettet den 2. juni 2010, dvs. før SKATs kontrolbesøg den 30. juni 2010.

Dermed er der heller ikke hjemmel til at SKAT foretager en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers mineralafgift, jf. mineralafgiftslovens § 12, stk. 3 og § 12, stk. 5, da sagsøger hele tiden har været i besiddelse af den omhandlede faktura og ydermere kan dokumentere, at denne indgår i sagsøgers momsindberetning for første kvartal 2010 foretaget den 2. juni 2010, jf. bilag 2 og bilag 3,

at sagsøger har betalt mineralvandsafgift af alle de 13 stk. 1½ l Fanta, der var i sagsøgers kiosk ved kontrolbesøget den 30. juni 2010, og mineralafgiften for de resterende 3 flasker Fanta er indeholdt i mineralafgiften for perioden 1. oktober 2009 til 31. december 2009,

at det er vanskeligt at forstå, hvorfor det skal bebrejdes sagsøger, at han blev forfjamsket ved SKATs kontrolbesøg og havde glemt, at mappen med bilag lå hos dennes revisor, og det er jo dokumenteret, at sagsøgers revisor har bogført og indberettet moms og mineralafgift for sagsøger før SKATs kontrolbesøg, hvorfor der jo intet odiøst eller mærkeligt er over nærværende sag, hvor alt er bogført og indberettet til SKAT af ekstern bogholder/revisor, og ydermere før SKATs kontrolbesøg,

at SKAT åbenbart nu vil give det processuel skadevirkning for sagsøger, at denne har ændret en ligegyldig forklaring/forglemmelse om, at bilagsmappen lå hos dennes revisor ved SKATs kontrolbesøg, hvilket gøres gældende, at SKAT ikke er berettiget til, og det er jo dokumenteret, at sagsøgers revisor har foretaget indberetning af mineralafgift og moms for sagsøger, samt at denne indberetning dokumenteret er foretaget før SKATs kontrolbesøg den 30. juni 2010, og at det er dokumenteret, at fakturaerne vedr. Fanta-flasker er med i bogføringen før SKATs kontrolbesøg den 30. juni 2010,

at sagsøger vistnok indledningsvis har underskrevet bødeforlægget, men at dette skete inden, at sagsøger var klar over, at sagen kunne indgives for domstolene, og nærværende sag drejer sig heller ikke om bødeforlægget på kr. 10.000, men alene om, hvorvidt sagsøger har betalt mineralafgift af 13 stk. Fanta-flasker, hvilket sagsøger dokumenteret har, og sagsøger har derfor heller ikke betalt bødeforlægget, da sagsøger vil afvente udfaldet af nærværende byretssag,

at det fremgår af sagsøgers bogføring, at der er bogført bilag vedr. indkøb af mere end 13 stk. Fanta-flasker i perioden 1. oktober 2009 til 30. marts 2010,

at der er fuld overensstemmelse mellem sagsøgers fakturaer og bogføring, og sagsøger har jo haft en revisor til at stå for bogføringen, hvorfor sagsøger jo ikke kan gøre mere end dette, når sagsøger betaler for, at en ekstern revisor står for bogføringen og indberetningen af moms og mineralvandsafgift til SKAT.

Sagsøger har procederet i overensstemmelse hermed under hovedforhandlingen.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 24. april 2013 anført følgende:

Denne sag vedrører SKATs forhøjelse af virksomheden H1´s mineralvandsafgift med i alt kr. 21,-.

Den 30. juni 2010 foretog SKAT uanmeldt kontrol i virksomheden. Kontrollen viste bl.a., at der var udenlandske afgiftspligtige sodavand, i alt 13 stk. 1 1/2 1 Fanta, der var placeret i et køleskab, samt i baglokalet.

Da sagsøgeren manglede fakturaer, kvitteringer og følgesedler for tilstedeværende varer, og da sagsøgeren ikke foretog daglige kasseafstemninger, konstaterede SKAT, at sagsøgeren ikke kunne dokumentere, at der var betalt afgift af de pågældende sodavandsvarer. SKAT forhøjede på denne baggrund sagsøgerens afgiftstilsvar med i alt kr. 21,-.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har ført forskriftsmæssigt regnskab for virksomhedens omsætning med mineralvandsafgiftspligtige varer. Sagsøgeren kan dermed ikke dokumentere, at der er betalt afgift af de 13 stk.1½ l Fanta-sodavand, der var i forretningen på kontroltidspunktet. SKAT har derfor med rette opkrævet den skyldige afgift.

Der skal i henhold til § 1 i mineralvandsafgiftsloven svares afgift af mineralvand og lignende læskedrikke. Det følger af lovens § 25, at den, der køber varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, skal betale afgift af varerne.

Afgiften udgør 108 øre pr. liter af varer, hvis indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 gram sukker pr. 100 ml, jf. mineralvandsafgiftslovens § 2, stk. 2. SKATs skønsmæssige ansættelse er således sket på baggrund af, at kr. 1,08 multipliceret med det antal liter, der er i 13 flasker i 1½ l Fanta-flasker, giver kr. 21,06, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens mineralafgift er fastsat til kr. 21,-. Sagsøgeren har ikke bestridt det af SKAT udøvede skøn.

Virksomheder, der handler med varer i henhold til mineralvandsafgiftslovens § 1, skal opbevare følgesedler eller kvitteringer på det forretningssted, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, foretages, jf. mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 3. Heraf fremgår det desuden, at følgesedler, kvitteringer eller fakturaer skal opbevares i køberens forretningslokale eller på forretningsstedet i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen. Af lovens § 12, stk. 5 fremgår det, at kvitteringer, fakturaer mv. for i forretningen tilstedeværende afgiftspligtige varer, skal opbevares i forretningen.

Mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 4 foreskriver, at

"...

virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.

..."

Hensigten med mineralvandsafgiftslovens § 12 er, at SKAT skal kunne foretage en enkel kontrol, hvilket kræver, at kasseregnskab og fakturaer skal foreligge på kontroltidspunktet. På forretningsstedet skal der således foreligge regnskabsmateriale, der umiddelbart gør myndighederne i stand til at konstatere, om der er betalt afgift af de punktafgiftspligtige varer, der forefindes på forretningsstedet.

Ad sagsøgerens regnskab

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har ført et regnskab, der kan påvise afgiftens berigtigelse.

Sagsøgeren blev ved SKATs kontrol anmodet om at fremlægge virksomhedens kasseregnskab og dokumentation for, at der i virksomheden blev foretaget en daglig kasseoptælling og -afstemning. Sagsøgeren fremviste ført kasserapport, men kunne ikke fremvise kasseafstemninger. Sagsøgeren kunne heller ikke dokumentere, at sagsøgeren hver aften optalte kassebeholdningen. Der var differencer mellem optællingen og Z-bonerne. Disse differencer blev ikke registreret af sagsøgeren. Ved SKATs kontrolbesøg blev det, som anført, konstateret, at der i virksomheden var afgiftspligtige varer.

Sagsøgeren har ikke efterlevet de regnskabsmæssige krav, der stilles i medfør af mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 4 og bogføringslovens § 7. SKAT har således ikke været i stand til at kontrollere, at indkøbet af de i sagen omhandlede Fanta-sodavand hænger sammen med en faktura, der ifølge kasseregnskabet er betalt. Kasseafstemningen skal endvidere hænge sammen med et registreret salg, der ligeledes vil være registreret af kasseapparatet og fremgå af optællingen af kassebeholdningen. SKATs kontrolmulighed blev forhindret, idet sagsøgeren ikke fremlagde et kasseregnskab, ligesom sagsøgeren ikke registrerede kassedifferencer.

Sagsøgeren kan således ikke påvise afgiftens betaling, hvorfor SKAT har været berettiget til opkræve afgiften.

Ad de fremsendte fakturaer

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke kan dokumentere, at der er betalt afgift af de pågældende Fanta-sodavand, idet der ikke forelå fakturaer på kontroltidspunktet den 30. juni 2010. jf. mineralvandsafgiftslovens § 12.

Ved kontrollen fremlagde sagsøgeren en faktura af 15. december 2009 for køb af 10 stk. 1½ l Fanta fra G1 ApS, jf. bilag A, som dokumentation for indkøb af de i sagen omhandlede Fanta-sodavand. Henset til, at denne faktura på kontroltidspunktet var mere end 6 måneder gammel, må det lægges til grund, at fakturaen angår allerede solgte varer. På trods heraf var det denne faktura, som efter sagsøgerens første forklaring dokumenterede, at mineralafgiften var afholdt.

Sagsøgeren ændrede imidlertid efterfølgende forklaring og indsendte to fakturaer, der ikke kunne fremvises på kontroltidspunktet, som dokumentation, jf. bilag B og C. Disse fakturaer er dateret henholdsvis den 22. februar 2010 og den 30. marts 2010. Det fremgår af stævningen, side 2, at det kun er fakturaen, der er dateret den 30. marts 2010, der var hos sagsøgerens revisor, men denne faktura angår kun 10 stk. 1½ l Fanta-flasker, selvom det ved kontrolbesøget blev konstateret, at der i sagsøgerens forretning var 13 stk. 1½ l Fanta-flasker.

Sagsøgeren har, trods sagsøgtes opfordring (1) i svarskriftet, ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren har betalt afgift af de sidste 3 flasker Fanta-sodavand.

Bestemmelsen i mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 3 er utvetydig og foreskriver, at fakturaerne på de indkøbte mineralvand skal opbevares i forretningen i mindst tre måneder, og så længe at varerne er i forretningen. Disse betingelser har sagsøgeren ikke opfyldt, idet sagsøgeren i forretningen ikke opbevarede fakturaer for de i sagen omhandlede Fanta-sodavand.

Sagsøgeren har overfor Landsskatteretten forklaret, jf. bilag 1, side 3, at fakturaerne for de indkøbte sodavand var i butikken, men at sagsøgeren som følge af kontrollen blev så nervøs og forfjamsket, at han ikke kunne finde fakturaerne. For Byretten har sagsøgeren imidlertid ændret forklaring og gjort gældende, at de pågældende fakturaer ikke var i butikken, men i stedet hos sagsøgerens revisor, der, ifølge sagsøgeren, på tidspunktet for kontrollen foretog momsindberetninger for sagsøgeren, jf. stævningens side 2.

Sagsøgeren har, trods sagsøgtes opfordring (2) i svarskriftet, ikke redegjort for denne uoverensstemmelse mellem sagsøgerens forklaringer for henholdsvis Landsskatteretten og Byretten.

De efterfølgende fremsendte fakturaer kan ikke tillægges vægt, idet bestemmelsen i mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 3 for det første ville være indholdsløs, såfremt efterfølgende fremsendte fakturaer uden videre skulle godkendes, hvilket navnlig gør sig gældende i dette tilfælde, hvor sagsøgeren har afgivet skiftende forklaringer. Endvidere har sagsøgeren for det andet ikke fremlagt et kasseregnskab, der kan dokumentere, at virksomheden har betalt de pågældende fakturaer. Som det er påvist ovenfor, kunne sagsøgeren ikke fremvise et sådant kasseregnskab, hvorfor sagsøgerens regnskabsgrundlag skal tilsidesættes. For det tredje kan hverken fakturaer eller det tilsidesatte regnskab tillægges vægt, idet sagsøgeren undervejs i forløbet har skiftet forklaring.

SKATs sagsbehandler beskriver desuden i udtalelsen til Landskatteretten af 21. oktober 2010, jf. bilag D, kontrolbesøget. Det oplyses, at SKATs kontrol foregik i et roligt tempo, hvor sagsøgeren fik rigelig tid til at finde fakturaerne. SKAT oplyser endvidere, at kontrollen ikke blev afsluttet før sagsøgeren havde oplyst, at fakturaerne ikke kunne findes.

Sagsøgeren har til støtte for sit anbringende om, at fakturaerne var hos sagsøgerens revisor fremlagt bilag 2 og 3. Momsindberetningen dokumenterer dog på ingen måde, at sagsøgeren har betalt mineralvandsafgift af de pågældende 13 stk. 1½ l sodavand. Det fremgår desuden hverken af bilag 2 eller 3, at fakturaerne var hos sagsøgerens revisor på kontroltidspunktet. Det fremgår af momsindberetningsoversigten fra SKAT, jf. bilag F, at sagsøgeren for 1. kvartal 2010 har indberettet moms den 2. juni 2010. SKATs kontrolbesøg foretages den 30. juni 2010, og der er derfor ikke den påkrævede sammenhæng i sagsøgerens forklaring, idet kontrolbesøget foretages ca. 1 måned efter, at sagsøgerens revisor indberettede moms til SKAT. Det skal hertil fremhæves, at det fremgår af e-mail af 5. august 2010, jf. bilag G, fra NC, sagsøgerens revisor, at sagsøgeren ikke umiddelbart kunne finde indkøbsfakturaerne, men efterfølgende fandt to fakturaer. Revisoren oplyser således ikke, at fakturaerne har været eller blevet fundet hos denne, men anfører i stedet, at sagsøgeren selv fandt de 2 fakturaer.

Den fremlagte posteringsjournal (bilag 3), der viser sagsøgerens indgående moms for 1. kvartal 2010, dokumenterer således ikke, at der er betalt afgift af de pågældende Fanta-sodavand, eller at fakturaerne var hos sagsøgerens revisor på kontroltidspunktet.

Uanset om de pågældende fakturaer var hos sagsøgerens revisor eller ej, fremgår det imidlertid udtrykkeligt af mineralvandsafgiftsloven, at fakturaerne skal opbevares i forretningen, hvilket sagsøgeren ikke har efterlevet. Sagsøgeren kan ikke, ved at overdrage fakturaerne til revisor, fravige de klare bestemmelser i mineralvandsafgiftsloven.

Som følge af SKATs afgørelse af 14. juli 2010, hvorefter sagsøgerens afgiftstilsvar blev forhøjet med kr. 21,-, fremsendte SKAT den 15. august 2011 en sigtelse og et bødeforelæg til sagsøgeren, jf. bilag 1-1. Det fremgår heraf, at sagsøgerens overtrædelse af mineralvandsafgiftsloven, medfører straf efter denne lovs § 21. Eftersom sagsøgeren tidligere har begået overtrædelser af mineralvandsafgiftsloven fastsatte SKAT et bødeforelæg på kr. 10.000,-.

Det fremgår af bødeforelæggets side 2, at sagsøgeren den 27. august 2011 underskrev og vedtog bødeforelægget, hvorfor han i strafferetlig henseende har vedstået, at han har overtrådt mineralvandsafgiftslovens § 12, stk. 3 og 4.

Sammenfattende gøres det fra sagsøgtes side gældende, at eftersom sagsøgeren ikke har ført et forskriftsmæssigt regnskab og efterfølgende har indsendt fakturaer, der ikke kan føres til kasseregnskab, og som ikke forelå på kontroltidspunktet, var det med rette, at SKAT skønsmæssigt ansatte sagsøgerens mineralvandsafgift til kr. 21,-.

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse hermed under hovedforhandlingen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de grunde, Landsskatteretten har anført, finder retten også efter bevisførelsen i byretten, at det var berettiget, at SKAT fastsatte afgiften skønsmæssigt, og at afgiften er fastsat korrekt.

Sagsøgte frifindes herefter.

Efter sagens omfang og udfald finder retten, at sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte med 10.000,00 kr. + moms til dækning af udgifter til advokat. Sagsøger skal endvidere endeligt afholde udgiften til retsafgift.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 v/A til sagsøgte 12.500 kr. i sagsomkostninger.