Parter

H1 A/S
(advokat Simon Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Linda Lauritsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt H1 A/S havde pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i løn til to udsendte arbejdstagere.

Sagsøgeren, H1 A/S, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger er fritaget for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag til Danmark i udbetalt løn til A for perioden fra 1. november 2004 til 31. december 2005, og at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger er fritaget for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag til Danmark i udbetalt løn til B for perioden fra 1. november 2004 til 31. december 2005.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten afsagde den 10. marts 2009 kendelse i sagen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. SKAT havde givet H1 A/S afslag på dets anmodning om fritagelse for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i ansattes vederlag for arbejde på norsk boreplatform.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

"...

Sagens oplysninger

H1 A/S (selskabet) indgik ved en aftale dateret den 12. december 2004 en aftale med G1 AS i Norge en aftale, hvoraf bl.a. fremgår, at A arbejdsudlejes til G1 AS, der vil benytte ham til at løse opgaver som ass. boreleder hos G2 AS. Det antages, at aftalen vil gælde fra den 1. november 2004 til den 31. december 2005.

Ud over A har selskabet sendt yderligere en medarbejder til Norge for at arbejde for G1 AS: B.

Den Sociale Sikringsstyrelse har udstedt E 101 DK-blanketter for såvel A som for B, hvorefter de to i henhold til EF forordning 1408/71 anses for omfattet af dansk lovgivning om social sikring under deres ophold i Norge.

Selskabets repræsentant har ved et brev dateret den 10. september 2007 indsendt korrigerede lønoplysningssedler for to ansatte, A og B. Det fremgår heraf at selskabet ønsker at ændre de oplyste lønninger fra A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, til A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Repræsentanten har indsendt kopi af indeholdt skat i Norge samt oplyst, at der ikke er blevet betalt social sikring til Norge.

SKAT har bedt Den Sociale Sikringsstyrelse om en udtalelse vedrørende A´s og B´s sikringsforhold. Sikringsstyrelsen har herefter ved et brev dateret den 8. februar 2008 udtalt følgende:

"...

Styrelsens udtalelse

Det er vores opfattelse, at A ikke kan fritages for at betale arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1.12.2004-30.6.2008 under arbejde i Norge.

Sagsfremstilling og begrundelse

Det fremgår af sagen, at A er dansk statsborger bosat i Danmark. Han arbejder for den danske arbejdsgiver H1 A/S, (...) som har udsendt ham til arbejde i Norge for G1 AS.

Styrelsen har den 3.3.2005 udstedt blanket E 101 DK. Blanketten dokumenterer, at A under arbejde i Norge for firma H1 A/S i perioden 1.12.2004-31.5.2005 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Blanketten er godkendt efter EF-forordningens artikel 14, stk. 1, bogstav a).

Styrelsen har den 17.8.2005, 2.8.2006 og 14.6.2007 attesteret blanketter E 101 DK for pågældende. Blanketterne dokumenterer, at A er omfattet af dansk lovgivning om social sikring i perioden 1.7.2005-30.6.2008. Blanketterne er godkendt efter EF-forordningens artikel 14, stk. 2, 2. bogstav b).

Revisor LK har bemærket i sine bilag, at blanketterne er attesteret på forkert grundlag, idet selskabets indtægter fra opgaver udført i Danmark udgør under 5 pct. af den samlede omsætning, samtidigt med, at han udtaler, at der på baggrund af de udstedte blanketter ikke var afregnet sociale bidrag til Norge.

Det oplyses yderligere, at pågældende person har arbejdet to uger i Norge med fire ugers ophold i Danmark. Betingelserne for E 101 DK efter artikel 14.2. b) i EF forordning 1408/ 71 er således opfyldt, uanset hvad selskabets omsætning i Danmark er, og pågældende person er derfor omfattet af dansk lovgivning om social sikring og dermed bidragspligt til Danmark.

Lovgrundlag

Efter § 7, stk. 3, i lov om en arbejdsmarkedsfond er personer, der er omfattet af forordningen, kun bidragspligtige efter stk. 1 og 2, i det omfang det følger af forordningen, at de pågældende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Efter artikel 14, stk. 1, bogstav a) i EF-forordning 1408/71 er en person, der af en arbejdsgiver udsendes til en anden medlemsstats område for der at udføre et arbejde for denne virksomheds regning, fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige et år.

Efter artikel 14, stk. 2, bogstav b) i EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring er en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemslandes område, omfattet af lovgivningen om social sikring i sit bopælsland, såfremt han udfører en del af sit arbejde i dette land, eller såfremt han er beskæftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopæl på forskellige medlemslandes område.

..."

Der foreligger en udtalelse med tilsvarende indhold for B.

SKAT har endvidere anmodet Den Sociale Sikringsstyrelse om, at udtale sig om, hvorvidt de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med klagen til Landsskatteretten giver anledning til en ændret vurdering af bidragspligten. Af styrelsens udtalelse, der er dateret den 30. juli 2008, fremgår følgende:

"...

Vi vurderer, at der ikke er oplyst nyt i sagen, hvorfor vi fastholder vores tidligere udtalelse.

Vi kan tilføje, at den norske del af kontinentalsoklen er omfattet af forordningens regler. I medfør af artikel 6 i nordisk konvention om social sikring finder EF-forordningens bestemmelser også anvendelse ved arbejde med udforskning og udvinding af naturforekomster på landets kontinentalsokkel.

..."

SKATs afgørelse

Selskabet kan ikke gives fritagelse for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i vederlag betalt til A og B, idet de pågældende personer omfattes af dansk lovgivning om social sikring.

Der henvises til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, jf. EF-forordning 1408/71, samt til udtalelserne af henholdsvis 8. februar 2008 og 30. juli 2008 fra Den Sociale Sikringsstyrelse.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets anmodning om fritagelse for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i A´s og B´s løn imødekommes.

Selskabets medarbejdere har været - og er fortsat - ansat på boreplatforme beliggende på den norske kontinentalsokkel. Efter norske regler er den norske kontinentalsokkel ikke omfattet af Norges tiltrædelse af EF-forordning nr. 1408/71. Denne er omfattet af den nordiske konvention.

Ifølge oplysninger fra den norske Arbejds- og Velfærdsetat kan arbejdere på den norske kontinentalsokkel alene undgå at blive medlem af trygdeordningen, hvis arbejdet på soklen er kortere end 12 måneder.

Som det fremgår af den fremlagte konsulentaftale løb aftalen fra den 1. november 2004 til den 31. december 2005, hvorved den strakte sig over en periode på mere end 12 måneder.

Landskatterettens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at selskabets medarbejdere, A og B, bl.a. i 2005 har været arbejdsudlejede til G1 AS i Norge, hvor de har udført arbejde på norske boreplatforme.

Det fremgår endvidere, at der er udstedt E 101 DK-blanketter for A og B, således at disse er forblevet omfattet af dansk lovgivning om social sikring, selv om de har udført arbejde i Norge. Blanketterne er udstedt med hjemmel i EF-forordning 1408/71 art. 14, stk. 1, litra a) henholdsvis art. 14, stk. 2, litra b.

Det følger af art. 6 i Den Nordiske Konvention om Social Sikring, at art. 14 i EF-forordning 1408/71 også finder anvendelse ved arbejde med udforskning og udvinding af naturforekomster på landets kontinentalsokkel.

Efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, er A og B herefter omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det derfor med rette, at selskabet har fået afslag på at blive fritaget for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i A og B´s vederlag for arbejde udført i Norge. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Øvrige oplysninger i sagen

Pensionsstyrelsen har ved brev af 23. januar 2013 besvaret en henvendelse fra H1 A/S til brug for retssagen, således:

"...

Pensionsstyrelsen har ikke kompetencen til at afgøre sager om arbejdsmarkedsbidrag. Lov om arbejdsmarkedsbidrag er skatteministeriets ansvars- og kompetenceområde. Pensionsstyrelsen laver en udtalelse om social sikring, hvis skattemyndigheder anmoder om det. SKAT bruger vores udtalelse til at afgøre sin sag om arbejdsmarkedsbidrag.

I hvilken udstrækning vores udtalelse spiller en rolle i sager om arbejdsmarkedsbidrag er ikke noget vi kan sige noget om.

Efter artikel 14, 1, a i EF-forordning 1408/71 er en person omfattet af social sikring i det land hvorfra han bliver udsendt, såfremt udsendelsen ikke overstiger 12 måneder og en lang række andre betingelser er opfyldt. Uddybning af artikel 14, 1, a i EF-forordning kan ses i Den Administrative Kommissions Afgørelse nr. 181. Den udsendende arbejdsgiver skal have omfattende aktivitet i udsenderlandet, de udsendte skal være omfattet af udsenderlandets regler om social sikring inden udsendelse, udsendelse skal være midlertidig mv.

Når en person udsendes for en arbejdsperiode, der overstiger 12 måneder men ikke overstiger 36 måneder, KAN der søges om indgåelse af en særlig aftale om social sikring efter artikel 17 i EF-forordning 1408/71. Alle betingelser i artikel 14, 1, a, undtaget varighed, skal være opfyldt for at vi kan indgå sådan en aftale.

Da en aftale om social sikring er en mulighed og ikke en automatisk ret skal ansøgning indgives inden udsendelsen er overstået og at der ikke er gået mere end 12 måneder fra første arbejdsdag i udlandet.

Artikel 17 i EF-forordning afgøres efter praksis. Alle medlemslande har egen praksis for, hvornår de ingå disse aftaler. I Danmark er det Social- og Integrationsministeriets Departement (kontor for Jura og International), der fastlægger praksis for hvornår vi kan indgå disse aftaler om social sikring med andre medlemslande.

Artikel 14, 2, b i EF-forordning 1408/71 omhandler de situationer, hvor en person arbejder i to eller flere medlemslande. Det vil sige, personer er ikke udsendt, men skal arbejde skiftevis i flere lande. Efter praksis skal en person i gennemsnit arbejde 2 timer om ugen i Danmark og skifte arbejdsland mindst 1 gang i kvartalet for at en arbejdssituation kan betragtes som arbejde i flere lande efter artikel 14, 2, b i EF-forordning 1408/71

..."

Retssagen er anlagt den 10. juni 2009.

Byretten har ved kendelse af 12. december 2011 afslået H1 A/S´ anmodning om at føre tre navngivne medarbejdere i Pensionsstyrelsen (tidligere Sikringsstyrelsen) som vidner under hovedforhandlingen. Kendelsen blev stadfæstet af Østre Landsret den 7. februar 2012.

Denne dom er i medfør af retsplejelovens § 218a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling, men dommen indeholder dog en gengivelse af de forklaring, der blev afgivet under hovedforhandlingen.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A og af B.

A har blandt andet forklaret, at han er ingeniør. Han blev i 1995 ansat i G3, hvor han sammen med B blev uddannet til en "hardcore boremand". Fra 2001 til 2004 var de begge ansat hos G4. I 2004 etablerede de HH Holding ApS, hvor de hver ejer halvdelen af anparterne. H1 A/S, som også blev stiftet i 2004, ejes 100 % af HH Holding ApS. De er begge i bestyrelsen for H1 A/S, og han selv er direktør. Dengang var det kun ham selv og B, der blev udlejet til det G1 AS. Siden blev H2 A/S stiftet, og heri ejer G1 AS 40 %, mens HH Holding ApS ejer 60 %. H2 A/S har over 200 hardcore borefolk og har ansat flere boreingeniører end G3 og G4 til sammen.

Da de i efteråret 2004 opsagde deres jobs hos G4, ønskede de så lang en kontraktperiode på den norske boreplatform som muligt. I Norge er den sædvanlige turnus 2 uger på arbejde og 4 uger hjemme. De kom dog til at arbejde meget mere, fordi de to i en periode dækkede tre stillinger. Derfor havde de i den første tid kun 2 ugers frihed efter 2 ugers arbejde. Hvis man arbejder en uge ekstra, får man en hel måneds løn herfor. Når han var i Danmark, dyrkede han motorsport på højt plan og blev danmarksmester. Familien tog også tid. Hans børn er født i 2001 og 2004. Når han var i Danmark, arbejdede han ikke for H1 A/S. H1 A/S havde ansat TL på deltid og havde en revisor til at stå for regnskaberne. Han og B delte de administrative opgaver således, at den der var på arbejde på platformen tog sig af det administrative, idet man havde bedre tid hertil, når man var væk hjemmefra.

Posteringen "Varesalg, indland" på 38.895 kr. i H1 A/S´ interne årsrapport for det første regnskabsår vedrører formentlig nogle racerdæk til hans historiske Porche. "Annoncer og reklamer" på 20.049 kr. vedrører måske et bidrag til tsunamiens ofre. Det er rigtigt, at han i 2006 lavede et projekt for G4, og at han officielt havde et skrivebord hos G4 i den periode. I den periode, som retssagen drejer sig om, har han ikke arbejdet andre steder end på boreplatformen i Norge.

Det var deres revisor, SJ, der rådgav dem til at få en E 101 attest. Som ingeniører havde han og B en fobi overfor blanketter. Hvis han havde vidst, hvor stor betydning, blanketterne ville få, havde han nok gjort sig lidt mere umage med blanketterne. Han har udfyldt blanketterne og har oplyst udstationeringsperioden til at strække sig fra den 1. december 2004 til den 31. december 2005. Det er ikke ham, der har udstreget den sidste dato og erstattet den med den 31. maj 2005. Han kan huske, at han flere gange var i telefonisk dialog med nogle "venlige damer" i Sikringsstyrelsen. Han talte med dem i telefonen mange gange. De rådgav ham om, hvordan det hele fungerede, men det var hverken noget han havde interesse for eller forstand på, og han var ikke helt sikker på, hvad det egentlig drejede sig om. Det var først i forbindelse med retssagen, at han så, at slutdatoen var ændret. Han ved ikke, om ændringen i datoen skete i forbindelse med deres telefoniske drøftelser. Måske kan det have noget med H1 A/S´ første regnskabsår at gøre, eller det kan have noget at gøre med det norske skatteår. Så vidt han husker, var det svært at få attestationen på E 101.

Han vil tro, at han i forbindelse med sin udfyldelse af E 101 blanketten tillige udfyldte et oplysningsskema. Han kan godt genkende de fremlagte tomme oplysningsskemaer. Man får nok ikke en E 101-blanket attesteret, uden at oplysningsskemaet er udfyldt. Det var kun E 101 blanketten, der kom retur til dem, og den sendte de videre til Norge.

På et tidspunkt var der indbrud på H1 A/S´ kontor, og et par pc´er blev stjålet. Herpå lå regnskaberne for H1 A/S. Derfor er det svært at dokumentere H1 A/S´ regnskabsmateriale.

B har blandt andet forklaret, at han er ingeniør og har arbejdet hos G3 og hos G4. Han fik barn i september 2004 og ophørte hos G4 efter udløb af barselsorloven. Hverken han eller A havde nogen forudsætninger for at drive et selskab, men de blev enige om at prøve det.

De blev ansat som boreledere på platformen og arbejdede om natten i mindst 13 timer ad gangen. I den første periode arbejdede de enten to uger ude og havde to uger hjemme, eller de arbejdede tre uger og havde tre uger hjemme. De dækkede hinanden ind og arbejdede aldrig samtidig. De planlagde efter, hvornår A skulle køre sin racerbil. Når han var i Danmark, var han familiefar, og han satte sit hus i stand. Han har ikke udført lønnet arbejde for andre arbejdsgivere end H1 A/S.

De skiftedes til at skrive fakturaer fra H1 A/S, når de arbejdede på riggen. Deres timesedler blev godkendt ved slutningen af hver måned. Han tror, at de slog faktureringen for november og december 2004 sammen, fordi der var udført så lidt i november 2004.

Han udfyldte sin E 101 blanket ved at skrive af efter den blanket, som A havde udfyldt. Han ved dog ikke, hvorfor han ikke skrev samme begyndelsestidspunkt, som A gjorde. Han ved ikke, hvorfor han skrev, at han skulle udstationeres fra 1. januar 2005. A havde den første tur på riggen. Det var i december 2004 i forlængelse af et møde i Norge. Han selv tog hjem og kom ud senere og afløste A umiddelbart før eller efter nytår. Det er ikke ham, der har overstreget 31. december 2005 som sluttidspunkt og rettet til 30. juni 2005. Han ved ikke, hvem der har gjort det. Han husker ikke noget om oplysningsskemaerne. Hvis de har været en del af grundlaget for at få attesten i blanket E 101, har han nok udfyldt nogle oplysningsskemaer. Han har ikke selv haft samtale med nogen i Sikringsstyrelsen.

Der var indbrud på H2 A/S´ kontor to gange. Under det andet indbrud blev blandt andet deres to computere stjålet. Herpå lå regnskabsmaterialet for H1 A/S, og det har ikke været muligt at genskabe regnskabet.

Når han var i Danmark, arbejdede han slet ikke for H1 A/S. De havde revisor og regnskabsdame til at udføre det administrative arbejde, og de har nok talt i telefon med dem og holdt nogle møder med dem. I 2004 og 2005 var der ikke andre ansatte i H1 A/S end ham og A.

Han er ikke sikker på, om han var på riggen efter 30. oktober 2005, men det var han nok, men bilagene er ikke helt fyldestgørende.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, H1 A/S, har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ved sagens afgørelse skal lægges vægt på de faktiske forhold og ikke på nogle måske forkert udfyldte blanketter. Det har fra begyndelsen af udsendelsen været forudsat, at udsendelsesperioden skulle vare mere end et år, og det fremgår af de indgåede konsulentaftaler, at arbejdsperioden skulle være fra den 1. november 2004 til den 31. december 2005. I denne periode har A og B udelukkende udført arbejde på boreriggen i Norge og har ikke udført noget arbejde i Danmark. H1 A/S har ikke haft nogen omsætning hidrørende fra Danmark, hverken i 2004 eller i 2005.

De udstedte E 101 blanketter er udstedt på et urigtigt faktisk grundlag. Der kan ikke støttes selvstændig ret på E 101 blanketterne, uanset om blanketterne i øvrigt måtte være udstedt på baggrund af korrekte faktiske omstændigheder. Blanketterne har ikke forrang frem for den konkrete anvendelse af bestemmelserne i forordning nr. 1408/71, og blanketterne dokumenterer ikke, at A og B er omfattet af dansk lovgivning. H1 A/S har således i den omhandlede periode været fritaget for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. dagældende arbejdsmarkedsfondslov § 7, stk. 1, jf. stk. 3.

Sagsøger var underlagt norsk lovgivning i 2004 og 2005, jf. såvel artikel 14, stk. 1, litra a og artikel 14, stk. 2, litra b, i forordning nr. 1408/71. Da sagsøger således var omfattet af norsk lovgivning, fandt den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 1, jf. stk. 3, ikke anvendelse. Sagsøger har således i perioden fra 1. november 2004 til 31. december 2005 været fritaget for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i den løn, sagsøger udbetalte til A og B.

Indholdet af oplysningsskemaerne til blanket E 101 er irrelevant. Det eneste relevante er, om det fra begyndelsen af udsendelsesperioden har været forudsat, at perioden skulle vare over eller under et år. Dette er blevet belyst ved de fremlagte konsulentaftaler og ved de afgivne forklaringer. Det kan være, at der ikke er timesedler for begyndelsen og for slutningen af 14 måneders perioden, men dette er naturligt, når der arbejdes i en turnusperiode.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har til støtte for frifindelsespåstanden i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 22. november 2011, hvoraf følgende fremgår:

Det gøres overordnet gældende, at A og B i den relevante periode har været bidragspligtige i henhold til den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7. På den baggrund har det påhvilet det sagsøgende selskab at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i henhold til den dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 11.

I henhold til den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 1, litra a, påhvilede bidragspligten fuldt skattepligtige personer, der havde lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet. A og B var i den relevante periode fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1 og modtog lønindkomst fra det sagsøgende selskab for beskæftigelse udført i udlandet. De pågældende personer var dermed bidragspligtige i henhold til bestemmelsen.

I henhold til bestemmelsens stk. 3 var personer omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer kun bidragspligtige efter stk. 1 og 2, i det omfang, det fulgte af forordningerne, at de pågældende var undergivet dansk lovgivning.

Den regulering, der henvises til i bestemmelsens stk. 3, er Rådets forordning af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for fællesskabet (Rfo 1408/71 med senere ændringer). Det bemærkes, at forordningens bestemmelser også finder anvendelse ved arbejde i Norge, jf. den Nordiske konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring. Artikel 6 i denne overenskomst angiver i øvrigt specifikt, at forordningens bestemmelser også finder anvendelse ved arbejde med udforskning og udvinding af naturforekomster på landenes kontinentalsokler.

I medfør af forordningens artikel 13, stk. 2, litra a, er en person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, som udgangspunkt omfattet af denne stats lovgivning. Artikel 14 opregner imidlertid en række undtagelser til denne bestemmelse. I medfør af artikel 14, stk. 1, litra a, er en person, der på en medlemsstats område har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats område for der at udføre et arbejde for denne virksomheds regning, fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat. På tilsvarende vis fremgår det af artikel 14, stk. 2, litra b, at lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område en person er bosat, finder anvendelse, såfremt han udfører en del af sit arbejde på dette område.

I overensstemmelse med disse bestemmelser må det lægges til grund, at A og B stedse har været undergivet dansk lovgivning som social sikring, jf. også Sikringsstyrelsens (nu Pensionsstyrelsens) udtalelser (bilag 4, B-C og I) og attestationer på E-101 blanketterne (bilag 45-48). De pågældende opfyldte dermed betingelserne for bidragspligt i den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 3.

Sagsøgeren er herefter indeholdelsespligtig for arbejdsmarkedsbidrag i forhold til de to ansatte, jf. den dagældende bestemmelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 11.

Det anførte underbygges af, at sagsøgeren selv har afgivet en erklæring til en offentlig myndighed, jf. straffelovens § 163, om, at udstationeringsperioden kun var planlagt til at strække sig fra 1. december 2004 til 31. maj 2005 i forhold til begge ansatte (bilag 45 og 47, begge side 2, pkt. 3.2.). Denne erklæring fører til, at de pågældende er omfattet af dansk social sikring, jf. artikel 14, stk. 1, litra a, i Rfo 1408/71 for den periode, der foreligger til prøvelse for retten.

Hertil kommer, at det ved sagens pådømmelse må lægges til grund, at sagsøgeren i forbindelse med Sikringsstyrelsens attestation af de som bilag 46 og 48 fremlagte E-101 blanketter har afgivet erklæring til en offentlig myndighed om, at A og B udførte en del af deres arbejde i Danmark, hvor de også var bosat.

I erklæringerne har sagsøgeren anmodet Sikringsstyrelsen attestere, at de pågældende personer var undergivet dansk lovgivning om social sikring i henhold til art. 14, stk. 2, litra b, i Rfo 1408/71. Efter denne bestemmelse er en person, der normalt har lønnet beskæftigelse på to eller flere medlemsstaters område, omfattet af lovgivning om social sikring i sit bopælsland, såfremt han udfører en del af sit arbejde i dette land. Sagsøgeren må følgelig have oplyst til Sikringsstyrelsen, at A og B udførte arbejde i Danmark. Ellers ville blanketterne ikke være attesteret af styrelsen.

Sagsøgeren har fremlagt E-101 erklæringerne (bilag 46-48), men har trods opfordring herom ikke fremlagt de oplysningsskemaer, som anvendes i forbindelse med attestationen af E-101 erklæringerne. Et eksempel på en ikke udfyldt erklæring er fremlagt som bilag J. I disse oplysningsskemaer må sagsøgeren, A eller B have afgivet en erklæring på tro og love om, at en del af arbejdet udføres i Danmark, eller om der af andre grunde forelå forhold, der bevirkede, at de ansatte var undergivet social sikring til Danmark.

Sagsøgerens vægring ved at fremlægge oplysningsskemaerne til bilag 46 og 48 må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at sagsøgeren, A og B i forbindelse med anmodningen om Sikringsstyrelsens attest på de pågældende E 101-blanketter har oplyst, at de har udført en del af arbejdet i Danmark i den relevante periode.

Det er i den forbindelse uden betydning, om det af A og B i Danmark udførte arbejde for sagsøgeren særskilt er blevet faktureret. Afgørende er, at de pågældende har udført arbejde for sagsøgeren i den periode, hvor de har været i Danmark, hvilket har udgjort 2/3 af tiden. Det fremhæves i den forbindelse, at de pågældende personer var hovedaktionærer i sagsøgeren og dermed alt andet lige må have arbejdet for sagsøgeren i de betydelige tidsrum, hvor de har opholdt sig i Danmark.

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt oplysningsskemaerne til bilag 45 og 47, hvilket ligeledes må tillægges processuel skadevirkning med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at det oprindeligt kun var hensigten, at udstationeringsaftalen skulle forløbe i seks måneder.

Det fremhæves afslutningsvis, at oplysninger og erklæringer afgivet over for offentlige myndigheder i retspraksis reelt tillægges afgørende bevismæssig betydning, jf. bl.a. SKM2011.454.HR, SKM2007.209.HR og UfR 1988.906/ 2H.

Rettens begrundelse og afgørelse

A og B har hver især indsendt blanket E 101 til Den Sociale Sikringsstyrelse med anmodning om at blive omfattet af dansk lovgivning om social sikring. A havde i sin anmodning angivet, at udstationeringsperioden ville strække sig fra 1. december 2004 til 31. december 2005, mens B havde oplyst, at udstationeringsperioden ville strække sig fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005. I begge formularer er sluttidspunktet overstreget og erstattet af 31. maj 2005. Ved de forklaringer, der er afgivet af A og B, må retten lægge til grund, at det ikke er dem, der har skrevet ændringen i sluttidspunktet. Retten må efter forklaringerne yderligere lægge til grund, at A havde flere telefonsamtaler med medarbejdere hos Sikringsstyrelsen i anledning af attesterne. Sikringsstyrelsen attesterede i begge tilfælde den 3. marts 2005, at de pågældende var omfattet af dansk lovgivning i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a, i forordning nr. 1408/71.

A og B indsendte på ny blanket E 101 til Sikringsstyrelsen med anmodning om attestation for, at de var undergivet dansk lovgivning om social sikring. Disse blanketter blev modtaget i sikringsstyrelsen den 27. juni 2005. A og B havde angivet, at udstationeringsperioden ville strække sig fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006. Den 17. august 2005 attesterede Sikringsstyrelsen, at de begge var omfattet af dansk lovgivning om social sikring i henhold til artikel 14, stk. 2, litra b, i forordning nr. 1408/71.

Sikringsstyrelsen har således attesteret, at A og B var omfattet af dansk lovgivning om social sikring, mens de udførte arbejdet på boreriggen i Norge.

Retten finder, at den omstændighed, at det af konsulentaftalen mellem H1 A/S og G1 AS fremgår, at "I tråd med avtalen mellom G1 og Hovedoppdragsgiver, antas det at oppdraget og således varigheten av denne avtalen vil ha en varighet fra 01.01.2006 til 31.12.2006." ikke kan ændre ved, at de pågældende efter deres eget ønske under arbejdet i Norge forblev omfattet af den danske lovgivning om social sikring.

Det bemærkes, at bestemmelserne i forordning nr. 1408/71 også finder anvendelse ved arbejde i Norge, jf. Den Nordiske Konvention af 18. august 2003 om social sikring, og at det i denne konventions artikel 6 er anført, at forordningens bestemmelser også finder anvendelse i forbindelse med udforskning og udvinding af naturforekomster på landenes kontinentalsokler.

H1 A/S har - trods opfordret hertil af Skatteministeriet - ikke har ønsket at fremlægge de oplysningsskemaer, som er blevet udfyldt af A og B i forbindelse med deres ansøgninger til Sikringsstyrelsen om at forblive under dansk lovgivning om social sikring. Retten har således intet grundlag for at antage, at Sikringsstyrelsens attestation skulle være sket på et forkert eller anderledes grundlag, end det som A og B har oplyst til Sikringsstyrelsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at H1 A/S er fuldstændig ejet af HH Holding ApS, der ejes af A og B hver med halvdelen.

H1 A/S har - trods opfordret hertil af Skatteministeriet - ikke fremlagt dokumentation for, om der er betalt bidrag i Norge for social sikring.

Retten må således lægge til grund, at A og B i perioden 1. november 2004 til 31. december 2005 efter deres eget ønske fortsat har været undergivet dansk lovgivning om social sikring først i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a, og siden i henhold til artikel 14, stk. 2, litra b, i forordning nr. 1408/71.

De pågældende er derfor bidragspligtige i henhold til § 7 i den dagældende arbejdsmarkedsfondslov. Som følge heraf er H1 A/S indeholdelsespligtig for disse bidrag, jf. denne lovs § 11. Der kan derfor ikke gives H1 A/S medhold i, at H1 A/S er fritaget for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag for de pågældende.

Derfor tages Skatteministeriets frifindelsespåstand i det hele til følge.

Som følge af sagens udfald skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

H1 A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. med tillæg af moms. Dette beløb udgør en passende dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af dette beløb henset til sagens karakter og omfang, herunder at sagen blev anlagt i juni 2009, og til at der har været udvekslet adskillige processkrifter, og til at der til hovedforhandlingen var afsat en fuld retsdag og til oplysningen om, at sagsgenstanden er på ca. 160.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes for den af H1 A/S nedlagte påstand.

H1 A/S skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 30.000 kr. med tillæg af moms.

Omkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8a.