Dato for udgivelse
22 maj 2013 15:25
SKM-nummer
SKM2013.323.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-083764
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, omberegnede grundværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 henblik på nedsættelse af den omberegnede grundværdi.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,
Vurderingsloven § 33, stk. 16

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2013-1, afsnit F.2

Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at den omberegnede grundværdi for ejendom A er ansat for højt ved vurderingen pr 1. oktober 2006.

Ejendommen som er en beboelsesejendom med 1 lejlighed, har et matrikulær areal på 2.286 m². Ejendommen er omvurderet pr. 1. oktober 2006 på grund af en matrikulær ændring. I forbindelse med ansættelsen af grundværdien, har SKAT ansat en omberegnede grundværdi i prisniveau pr. 1. oktober 2003 med en områdepris på 210 kr./m².

Ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi er der anvendt en forkert områdepris. Den korrekte områdepris for den omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2003 er 140 kr./m².

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Den omberegnede grundværdi ændres fra 237.000 kr. til 165.900 kr.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2006 blev sat for højt.

Den indstillede ændring vil betyde, at den omberegnede grundværdi i 2006 nedsættes med ca. 30 %.