Østre Landsrets dom af 12. september 2012, 22. afdeling S-1932-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Andreas Peter Bruun, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Jens Kruse Mikkelsen, Niels Boesen og Bo Østergaard med domsmænd

.........................................

Byrettens dom af 4. juni 2012, nr. 1-1436/2012

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 27. februar 2012.

T er tiltalt for

1.           

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved som indehaver af virksomheden H1, cvr.nr. ... for indkomståret 2008 med forsæt til skatteunddragelse ikke senest 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen (udskrevet 12. marts 2009) dog senest d. 1. juni 2009, at have meddelt SKAT, at skatteansættelsen var for lav med 531.267 vedrørende overskud af den af ham drevne virksomhed H1, hvorved det offentlige blev unddraget 240.150,00 kr. i skat.

2.           

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1,

ved som indehaver af virksomheden H1, cvr.nr. ... med forsæt til momsunddragelse for januar kvartal 2008, april kvartal 2008, oktober kvartal 2008, at have angivet virksomhedens købs- og salgsmoms til 0 kr. (nulangivelser) uagtet momstilsvaret var henholdsvis 12.250,00 kr. for januar kvartal 2008, 41.671,00 for april kvartal 2008 og 111.139, kr. for oktober kvartal 2008, hvorved det offentlige blev unddraget i 165.060 kr. i moms.

3.

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1,

ved som indehaver af virksomheden H1, cvr.nr. ..., med forsæt til momsunddragelse, for juli kvartal 2008 og januar kvartal 2009, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens købs- og salgsmoms, hvorved det offentlige blev unddraget henholdsvis 13.939,00 kr. for juli kvartal 2008 og 100.191,00 kr. for januar kvartal 2009, i alt 114.130,00 kr. i moms.

4.           

overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af virksomheden H1, cvr.nr. ..., i perioden oktober 2008 til februar 2009 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat af et beløb på 343.649,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 173.886,00 kr. i A-skat, beregnet efter kildeskattelovens § 48, stk. 7,

5.           

overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3 stk. 1, 2. punktum,

ved som indehaver af virksomheden H1, cvr.nr. ..., i perioden oktober 2008 til februar 2009 med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, at have undladt indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, hvorved det offentlige blev unddraget 27.491,00 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel og tillægsbøde på 700.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte, T, har forklaret, at han startede H1 i 2008. Han skyldte en del penge væk. Han har været ansat en del år i militæret, men i 2002 startede han egen tømmervirksomhed. Det gik ikke så godt på grund af rygproblemer. H1 gik derefter over i bådarbejde og vindmølleproduktion. Han skyldte en del penge væk, og han havde i 2 omgange lånt 50.000 kr. privat. Han kunne ikke låne penge i banken. Pengene blev brugt til termin. Han har 2 børn. Han lånte beløbene på vilkår, at han betalte 20 % i rente. Der blev ikke udfærdiget papir på lånene. De første 50.000 kr. lånte han i 2005 og den næste portion lånte han ½ -1 år senere. Beløbene skulle betales tilbage, så snart han fik penge. Han troede, der sad en nerve i klemme i ryggen på ham, og at han ville blive frisk igen. Sikkerheden over for långiver var, at han havde et hus, ellers gav han ingen sikkerhed. Indtil 2008 betalte han ca. 20.000 kr. tilbage. Han troede, han havde afdraget på lånet. Han vil ikke sige, hvem han lånte pengene af. Han er bange for, at der skulle komme nogle kedelige typer, som långiver har været i selskab med. Han frygtede fysisk overlast. De personer, han talte med, havde ikke rygmærker, men en dag ringede personen, som han havde lånt penge af fra et hemmeligt nummer, og så talte de om status. Han tog medicin for at holde til det. Han syntes det virkede ok, da han lånte pengene, idet der åbnede sig en mulighed for, at han kunne starte med at arbejde på et værft hos DA. Det er ham, der har anmeldt H1 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (sagens bilag 6). Han fik gennem den person, han havde lånt penge af, at vide, at hvis han anmeldte firmaet i England, kunne han nøjes med at betale 17 eller 19 % i skat "hvis det bare blev kørt den vej over", så mente han, han kunne betale gælden. Han kunne spare 30 % i skat.

Foreholdt sagens forhold 1, bilag 5, har han forklaret, at han fik anvist, hvorledes han skulle oprette virksomheden i England, og det gjorde han så under navnet H2 WorldWide Ltd. Han talte med en mand i England, der gav ham den rådgivning, der skulle til. Han ved ikke, hvad personen hedder. Han begyndte at arbejde hos DA, og han sendte regninger til DA.

Foreholdt faktura af 8. februar 2008, faktura nummer 108 med virksomhedens CVR-nummer var han enig i, at der til DAs Bådværft er fremsendt en faktura på 54.000 kr. med tillæg af moms på 13.500 kr. eller i alt 67.500 kr. Han turde ikke bruge sit eget bankkontonummer, idet F1-bank havde et tilgodehavende i anledning af, at hans hus var gået på tvangsauktion. Han brugte sin mors, sin kærestes og sin ældste datters bankkontonummer. De 67.500 kr. er udbetalt til JLs konto den 13. februar 2008. Han følte ikke, at han havde fri rådighed over de 67.500 kr. Han afdrog mere end de 2 gange 50.000 kr. og 20 %. Beløbet fra fakturaen af 1. april 2008 på 29.296 kr. er indgået på kontoen den 10. april 2008. Han foreviste timesedler og fakturaer til långiver, der herefter fik pengene. Der er ligeledes betalt 39.867,20 kr. den 11. april 2008. Da han påbegyndte vindmøllebyggeriet, kunne han få flere folk med sig. Der var gang i vindmølleproduktionen. Hans långiver fandt de folk, der skulle ansættes. Han satte dem i arbejde, og han udfærdigede timesedler til dem. Timesedlerne blev afleveret til vindmøllevirksomheden og til långiver. Der blev skrevet afregninger, og beløbene blev udbetalt til hans datters konto. De beløb, der gik ind på datterens konto, blev hævet i en omgang, idet han jo var værge, så han kunne hæve dem. Til långiver afleverede han penge, timesedler og fik løn derfra og afleverede pengene til de ansatte i en kuvert. Det var långiver, der administrerede for ham. Det skal nok passe, at der i alt er blevet betalt fakturaer på 1.290.759,88 kr. og moms med 304.440 kr.

Vedrørende skatteforholdene har han forklaret, at han troede, det var det engelske firma, der tog sig af at udfærdige selvangivelse for ham. Han regnede med, at långiver, der var fra "G!", afregnede og lavede bogholderiet for ham. Personen fra "G!" skulle tage sig af skat og moms. Han troede, at der var en lønseddel med de kontante udbetalinger, som han afleverede til de ansatte. Han tænkte, at hans skat skulle afregnes i forbindelse med årsregnskabet. Da han havde været til møde hos SKAT, kontaktede han manden på G!. Han fik at vide, at hvis han gav navnene på de ansatte, kunne det bevirke, at gælden til långiver genopstod, selvom den nu var ude af verden. Han valgte at tage skraldet selv. Han udbetalte løb til de ansatte, og han vidste ikke, om de havde de angivne navne, men det havde de formentlig ikke, for eksempel var den ene af dem opkaldt efter en kaffemaskine. Om momstilsvaret har han forklaret, at han fik tilsendt blanketter. Ham fra "G!" skulle så udfylde dem. Han husker ikke, hvad han foretog sig, da han modtog årsopgørelse for 2008, jf. herved forhold 1, bilag 8, næstsidste side. Han tror ikke, han foretog sig noget.

Afhørt af forsvareren forklarede han, at han dengang, han havde en tømrervirksomhed, havde ansat en bogholder. Han fik at vide af manden fra "G!", da der ikke var mere arbejde, at "nu var de færdige". I værftstiden havde han stadigvæk rygproblemer. Han blev den 20. november 2009 indkaldt til SKAT. Han blev klar over, at der var noget galt, og han fik SKATs reaktion i januar 2010.

V.1 fra SKAT har som vidne forklaret, at skatten skal betales i Danmark, når arbejdet er udført i Danmark, og når man anvender et dansk CVR-nummer.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag. Kriminalforsorgen har i § 808 erklæring oplyst:

"...

Konklusion

Såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes tiltalte egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil alene knyttes vilkår om prøvetid.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at børnene bor hos ham 14 dage af gangen. Han skal i arbejdsprøvning. Han har en gæld til banken på 300.000 kr., og efter tvangsauktion og skilsmisse 300.000 kr. samt en gæld til SKAT på ca. 700.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at tiltalte ikke har betalt de beløb, der er nævnt i sagens forhold 1-5. Det lægges til grund, at tiltalte har udført arbejde i Danmark, og at han har haft ansatte til at udføre arbejde for sig, samt at han har udskrevet regninger for dette arbejde. Tiltaltes forklaring om, at han troede, at andre forestod årsopgørelse, selvangivelse m.v. og foretog afregninger af beløb, har retten tilsidesat som utroværdig. Det findes derfor godtgjort, at tiltalte, der ikke bestrider beløbenes størrelse, er skyldig i forsætlig unddragelse i alle forholdene.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, samt § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, og efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum.

I medfør af straffelovens § 58, stk. 1, udsættes fuldbyrdelsen af 3 måneder af straffen på nedennævnte vilkår under henvisning til, at sagen har været længe undervejs, før den kom til domstolene.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 700.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 700.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.......................................

Østre Landsrets dom af 12. september 2012, 22. afdeling S-1932-12

Byrettens dom af 4. juni 2012 (1-1436/2012) er anket af T med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at lånene var den eneste måde, hvorpå han kunne skaffe penge til terminerne. Det er efter et langt forløb lykkedes ham at blive ansat i firmaet G2 ApS, hvor han blandt andet skal beskæftige sig med rådgivningsopgaver. Han vil fortsat skulle tage hensyn til sin rygproblemer, som arbejdsgiveren er bekendt med. Han frygter at blive opsagt, hvis han får en ubetinget dom. Han har sine børn 14 dage ad gangen. Børnenes mor arbejder i ..., når børnene er hos ham.

Landsrettens begrundelse og resultat

Om anvendelse af betinget dom i sager vedrørende skattesvig har Højesteret i domme gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 2066 (SKM2004.356.HR) og 2069 (SKM2004.357.HR), anført følgende:

"...

Ved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993 side 142 om

straf for forsætlig skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. 1 , udtalte Højesteret, at der efter karakteren af det begåede forhold ikke var grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Ved ændringerne af straffeloven i 1997 og 2000 blev mulighederne for at anvende samfundstjeneste udvidet. Der er imidlertid ikke i lovændringerne eller deres forarbejder holdepunkter for at antage, at den ønskede øgede anvendelse af samfundstjeneste skulle omfatte lovovertrædelser af den foreliggende type, der efter vores opfattelse ikke har den almindelige berigelseskriminalitets karakter. Vi finder derfor, at der ved sådanne lovovertrædelser ikke er grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Landsretten finder, at hverken sagens tidsmæssige forløb eller det, der er oplyst om tiltaltes personlige forhold, udgør sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tillægsbøden findes passende fastsat, og der er ikke grundlag for at gøre denne betinget.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at den idømte fængselsstraf af fængsel i 6 måneder i det hele gøres ubetinget.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.