Vestre Landsrets dom af 13. oktober 2003 11. afdeling, S-0604-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Troels Lind Pedersen).

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Dorte Jensen og Lone Drensgaard (kst.)

----------

Kjellerup byrets dom af 7. februar 2003 SS 70/2002

Anklageskrift er modtaget den 1. marts 2002.

T er tiltalt for

1.

Skattekontrollovens § 16, stk. 2,

ved for indkomståret 1996, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse,

ved grov uagtsomhed ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne i A.A. Kommune, at indkomsten var ansat for lavt med 69.900 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 24.073 kr. i skat.

2.

Skattekontrollovens § 13, stk. 2,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 1997 til A.A. Kommune groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 636.752 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 249.601 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 225.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltaltes forsvarer har til støtte for påstanden anført,

at	tiltaltes fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophørte ved begyndelsen af tiltaltes udenlandsophold i 1996,
at	aktieavancebekatningslovens § 13 a, stk. 1 og 3, sammenholdt med OECDs modeldobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, medfører, at beskatningen skal ske med udgangspunkt i indkomståret 1996, hvor tiltalte opholdt sig i Australien, og
at	tiltaltes manglende angivelse vedrørende forhold 1 og hans angivelse vedrørende forhold 2 ikke kan tilregnes ham som grov uagtsom. Forsvareren har endvidere anført, at der i forhold til normalbøden i givet fald bør ske en væsentlig nedsættelse under hensyn til den lange sagsbehandlingstid, der ikke kan tilskrives tiltalte.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, A.A. kommune, og V.2.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og resultat

Ved sagens afgørelse lægges det til grund, at tiltalte rejste til udlandet i oktober 1996, hvorefter han opholdt sig i en række lande, herunder en periode på ca. 4 måneder, i Australien hos vidnet V.2. Tiltalte tog på ny ophold i Danmark i september 1997 og har i en uafbrudt periode fra oktober 1990 indtil november 1999 været tilmeldt forældrenes adresse, H-vej i A.A.-by, der efter afrejsen fortsat må antages at kunne have været en boligmulighed. Under disse omstændigheder, og under hensyn til varigheden og omfanget af tiltaltes ophold i udlandet, som må anses for at være af midlertidig art i modsætning til opholdene i Danmark, samt under hensyn til, at tiltalte ikke på dette tidspunkt har etableret fast bopæl i udlandet, eller har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltaltes skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke er ophørt i 1996 eller i 1997.

Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at tiltaltes indkomst som følge af de manglende oplysninger om fortjenesten ved aktiesalgene var for lavt sat med 69.900 kr. i indkomståret 1996 og 636.752 kr. i indkomståret 1997, hvorved det offentlige blev unddraget skat med henholdsvis 24.073 kr. og 249.601 kr. som anført i den rejste tiltale. Det, som tiltaltes forsvarer har anført vedrørende aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1 og stk. 3, kan ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende forhold 1 lægges det til grund, at den fortrykte selvangivelse for indkomståret 1996 blev sendt til tiltalte til adressen H-vej i A.A.-by, i slutningen af maj 1997. Der er efter bevisførelsen ikke er grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han på grund af sin bortrejse først blev gjort bekendt med selvangivelsen, da han kom til Danmark i september 1997, eller at tiltalte under sin bortrejse burde have gjort sig bekendt hermed inden udløbet af 4 ugers fristen. Da det herefter ikke er godtgjort, at der foreligger den til domfældelse fornødne tilregnedes, frifindes tiltalte for den rejste tiltale vedrørende forhold 1.

Vedrørende forhold 2 lægges det efter bevisførelsen til grund, at tiltalte indsendte selvangivelsen for indkomståret 1997 uden at anføre oplysninger om fortjenesten ved salget af aktierne. Selvangivelsen indeholder en særskilt rubrik - rubrik 62 - vedrørende aktieindkomst. Det fremgår af den vejledning, som er vedlagt selvangivelsen, at såfremt der er solgt børsnoterede aktier, som har været ejet i 3 år eller mere, skal fortjeneste ved salget skrives i rubrik 62, hvis fortjenesten er skattepligtig. Tiltalte har forklaret, at han regnede med, at der skulle betales en eller anden form for skat i forbindelse med salget. Den omstændighed, at skattemyndighederne for tidligere indkomstår har forespurgt tiltalte om beholdningen af aktier, kan under disse omstændigheder ikke tillægges betydning, idet oplysningerne i selvangivelsen burde have givet tiltalte anledning til at undersøge forholdene nærmere. Under disse omstændigheder finder retten, at tiltaltes undladelse af at selvangive fortjenesten ved salget af aktierne kan tilregnes ham som grov uagtsom. Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale vedrørende forhold 2.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 2, til en bøde på 110.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel 140 dage.

Retten har ved straffastsættelsen efter omstændighederne fraveget de sædvanlige bødetakster under henvisning til den samlede lange sagsbehandlingstid, der ikke i væsentlig grad kan lastes tiltalte.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 110.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 13. oktober 2003 11. afdeling, S-0604-03

Retten i Kjellerup har den 7. februar 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 70/2002).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.

Tiltalte har for landsretten gentaget sine anbringender i 1. instans.

Det fremgår af udskrift af folkeregisteret (historiske adresser), at tiltalte i perioden oktober 1990 til november 1999 har været tilmeldt på adressen H-vej i A.A.-by

Af tiltaltes pas fremgår, at han den 2. oktober 1996 indrejste i Indien, og at han herefter besøgte Nepal, Thailand, Malaysia og Indonesien, inden han den 30. januar 1997 indrejste i Australien. Den 19. maj 1997 indrejste han i New Zealand, hvorefter han den 8. juli 1997 på ny indrejste i Australien.

Den 17. juli 1997 indrejste han i Zimbabwe, hvorefter han har været i Sydafrika, hvorfra han afrejste til Danmark den 27. august 1997.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han i 1990 blev uddannet som maskinmester, hvorefter han indtil sommeren 1995 sejlede på langfart. Normalt var han skiftevis ude i 12 uger og hjemme i 12 uger. Indtil 1992 opholdt han sig hos en kæreste i de perioder, hvor han var hjemme. I den følgende periode boede han dels hos forældrene og dels hos en ny kæreste, når han var hjemme. I slutningen af 1993 fik han boligen på Højvejen, men ændrede ikke adresse hos folkeregisteret. I vinteren 1995-96 startede han efter afholdelse af ferie på Teknisk Skole med henblik på at få VVS-autorisation. Uddannelsen blev afsluttet i sommeren 1996, hvorefter han arbejdede hos faderen, indtil han i efteråret tog på rejsen, som han havde planlagt fra sommeren 1996. Rejseplanerne blev ændret undervejs, både med hensyn til tidspunkter og landene i de verdensdele, som han havde planlagt at besøge. Han ankom til Australien før end planlagt, fordi han i Thailand var blevet kæreste med en pige fra Australien. De havde aftalt, at han kunne bo hos hende syd for Sydney. I de ca. 4 måneder, hvor han var i Australien, boede han hos hende. Hun passede sit arbejde, og derfor rejste han i ca. 3 perioder a 1-2 ugers varighed alene rundt. De rejste også rundt sammen i det omfang, det kunne kombineres med hendes arbejde. Det var vanskeligt at få arbejdstilladelse i Australien, og han fortsatte sin rejse. De afsluttede forholdet, da han var kommet hjem til Danmark efter rejsen. De har senere genoptaget forholdet, og han skal snart flytte til Australien til hende. Han har i den periode, hvor han sejlede, haft sin postadresse hos sine forældre. Det havde han også under rejsen. Han gik ud fra, at forældrene kiggede posten i gennem, og han talte jævnligt i telefon med dem. Han mener, at hans mor under en af disse telefonsamtaler sagde, at der var kommet et brev fra skattevæsenet, og at hun havde orienteret dem om, at han var ude at rejse. Han havde ikke gjort noget særligt for, at nogle skulle tage sig af hans årsopgørelse. Inden rejsen havde han fået et brev fra banken, som anbefalede, at han skulle sælge sine A. P. Møller aktier. Det overvejede han lidt og tog nogle uger efter afrejsen telefonisk kontakt til banken herom. I Australien så han, at nogle andre aktier var steget meget, og derfor besluttede han sig for at sælge dem. Han "vil ikke sige, at han var bekendt med, at salgene udløste skattepligt". Han havde ikke specifikt gjort sig overvejelser herom. Han havde de forudgående år fået oplysninger om, at banken automatisk orienterede skattevæsenet om hans aktiebesiddelser, og han regnede med, at skattevæsenet automatisk ville få oplysninger om salget herom. Han havde ikke afsat penge til en eventuel restskat.

V.1 har supplerende forklaret, at det i 1990'erne ikke var muligt af bankernes skatteindberetninger at se, hvorledes en skatteyders samlede aktiebesiddelser var fordelt. For årene før 1996 har hun hvert år indkaldt depotoplysninger fra tiltalte. For et af årene blev henvendelsen besvaret telefonisk, idet tiltalte oplyste, at der ikke var sket ændringer i løbet af året. For 1997 indkaldte hun materiale den 2. november 1998, og efter en rykker modtog hun materialet den 14. december 1998. Hun har herefter 3 gange indkaldt supplerende materiale. For indkomståret 1996 rettede hun efter kontakten med tiltaltes mor henvendelse til Unibank, men hun kunne ikke få oplysninger fra banken. Herefter havde hun en ny kontakt med tiltaltes mor, og det var efter aftale med hende, at skrivelsen af 11. november 1996 om ændring af tiltaltes formue i 1996 med 830.000 kr. i aktier blev lavet. Var der ikke blevet lavet en ændring, ville tiltalte "være faldet ud af deres system".

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende forhold 1

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at tiltalte inden han tog ud på sin rejse har aftalt med sine forældre, at de skulle gennemgå hans post, som kom til forældrenes bopæl. Der er ikke grundlag for at antage, at tiltalte under sin rejse er blevet orienteret om indholdet af årsopgørelsen for 1996. På denne baggrund er der ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med, at skatteforvaltningen ikke inden udløbet af den frist på 4 uger, der er angivet i årsopgørelsen, har modtaget oplysninger om tiltaltes aktiesalg i 1996. Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at tiltalte er frifundet for tiltalen for overtrædelse af skattekontrollovens §16, stk. 2.

Vedrørende forhold 2

Efter oplysningerne om tiltaltes ophold hos V.2 i 1997 lægger landsretten til grund, at opholdet ikke har været af en sådan karakter, at han har haft fast bolig til sin rådighed. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte har været skattepligtig til Danmark for indkomståret 1997. Af de grunde som byretten i øvrigt har anført tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold som sket.

Den selvangivelse, som sagen vedrører, er indsendt den 6. maj 1998. Det er under bevisførelsen for landsretten ikke oplyst, hvad der er sket i sagen i perioden fra den 19. september 2000, hvor tiltalte fik beskikket en forsvarer, og til forsvarerens henvendelse til politiet og retten den 28. november 2001. På denne baggrund finder landsretten ikke fuld tilstrækkelig anledning til at forhøje den bøde, der er idømt.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.