Vestre Landsrets kendelse af 20. april 2012; V.L. B-0453-12

Parter

H1 ApS
(Advokat Mogens Olesen)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten ved advokat Rune Derno)

Afsagt af landsdommerne

Ida Skouvig, Torben Geneser og V. Kahr Rasmussen (kst.)

.....................................

Fogedrettens kendelse af 4. januar og 23. januar 2012, FS 15-7825/2011

Det fremgår af lovbekendtgørelse 2001-06-20, at fogedretten skal afgøre indsigelser mod udlæg fremsat over for pantefogeder.

H1 ApS er rekvirent i sagen, og har rejst indsigelse over det foretagne udlæg. H1 ApS anses derfor som part, jf. retsplejelovens § 499.

Det fremgår af sagen, at pantefogedudlægget blev foretaget den 9. marts 2011 i ejendommen beliggende ...1, og der blev foretaget udlæg i køkken, rygekabine og varmeanlæg (ligeledes benævnt som vandvarmer).

Det fremgår endvidere af sagen, at der den 14. marts 2011 blev afsagt konkursdekret over selskabet H2 ApS, og da udlægget var foretaget inden for 3 måneders fristen, anses det af SKAT foretagne udlæg som bortfaldet.

Påstande

H1 ApS har nedlagt påstand om, at det af SKAT foretagne udlæg anses som uberettiget, og at SKAT skal tilbagelevere de udlagte genstande og sørge for reetablering af lejemålet.

H2 ApS har principalt nedlagt påstand om, at sagen nægtes fremme, subsidiært delvist fremme for så vidt angår varmeanlægget.

SKAT har nedlagt påstand om, at det foretagne udlæg er foretaget med rette.

Sagens oplysninger

Det er under sagen blevet oplyst, at konkursboet er i besiddelse af genstandene.

Forklaringer

PJ har forklaret, at han sammen med en anden person ejer selskabet H1 ApS. Hans væsentlige opgave er at administrere selskabets ejendomme. Han er administrerende direktør. Den i sagen omhandlede ejendom er størrelsesmæssigt 1.000 m², og det er en erhvervsejendom. H2 lejede en del af ejendommen, og der var i alt to lejere på daværende tidspunkt. Lejekontrakten mellem H1 ApS og H2 ApS blev indgået den 25. august 2008. Han mener ikke, at det foretagne udlæg er berettiget, og derfor protesterede han over for SKAT allerede under udlægsforretningen. Det var lejeren, der indsatte rygekabinen. Han var som udlejer ikke blevet orienteret herom. Det var en slags kabine med udluftning, og efter at SKAT fjernede den, er der kommet betydelige skader på væggen. Inden lejeren flyttede ind, var der et køkken i lejemålet. Lejemålet har altid haft en kantine, og køkkenet bestod af en vask med skab og et separat skab med hylder. Han mener bestemt, at det kan karakteriseres som et brugbart køkken. Det var ikke kun et "te"-køkken. Direktøren fra H2 ApS, SC, henvendte sig til ham for at spørge til køkkenet. De aftalte, at SC skulle betale og indsætte et nyt køkken, men at han som udlejer skulle betale varmeanlægget. Det er korrekt, at det er lejerens frostboks og opvaskemaskine, hvorfor sagen udelukkende omhandler køkkenelementerne. Det blev aftalt, at køkkenelementerne skulle forblive i ejendommen, såfremt lejeren skulle vælge at fraflytte lejemålet. Han ved, at den anden lejer benyttede køkkenet efter aftale med H2 ApS. Han og H2 ApS indgik en aftale om huslejerefusion for de forbedringer, som lejeren foretog. Han kan ikke huske det konkrete indhold af aftalen.

SKAT ved ST har forklaret, at SKAT den 9. marts 2011 foretog udlæg på den pågældende adresse. De traf direktør SC på adressen, og de gennemgik sammen med ham alle genstande på adressen. Han oplyste behørigt formanet, at han ejede køkkenet, varmeanlæg og rygekabinen, og anviste genstandene til udlæg. En vognmandsforretning afhentede genstandene. Da de var i gang med at fjerne genstandene, blev SKAT kontaktet af A, der oplyste, at genstandene tilhørte ham. SKAT noterede det i fogedbogen, men oplyste imidlertid, at fogedforretningen ville fortsætte. SKAT oplyste endvidere, at den efterfølgende ville blive indbragt for fogedretten. Umiddelbart derefter blev selskabet erklæret konkurs, og udlægget bortfaldt. Sagen blev derfor ikke forelagt fogedretten med det samme. Han orienterede kurator om sagen.

SC har forklaret, at han er tidligere direktør af selskabet H2 ApS, og at det korrekt, at han indgik en lejeaftale med udlejeren vedrørende ejendommen beliggende ...1. Han mener, at han flyttede ind i marts 2009. Lejemålet skulle forinden renoveres, og det skete efter aftale med udlejeren. Han kan ikke præcist huske, hvor meget renoveringen kostede, men han mener, det var omkring 50.000 kr. Det er korrekt, at der var en kantine i ejendommen, og da han flyttede ind, var der et gammelt køleskab, og et skab med en vask, og et reolbord som fungerede som køkken. Det var bestemt ikke større end et "te"-køkken. Det var ikke brugbart efter hans mening, og han ville derfor lave et større køkken. Han indgik ikke specifikt en aftale om opsætning af køkkenet, men da han fandt ud af, at der ikke var noget varmt vand i lejemålet. besluttede han sig for, at der skulle opsættes et varmeanlæg. Det er korrekt, at udlejeren betalte herfor. Det nye køkken blev opsat på selve væggen, men kunne nemt tages ned. Efter et halvt til et helt år indsatte han en rygekabine i lejemålet. Der var filtrering i kabinen, så der var ikke opsat udsugning. Det er korrekt, at han anviste genstandene til udlæg, da han mener, at det er hans genstande. Han har selv betalt for køkkenelementerne, bilag b. Det var aftalen med udlejeren, at han skulle renovere lokalerne, men der ikke aftalt nogen form for huslejerefusion. Efter at SKAT havde foretaget udlægget, fraflyttede han lejemålet.

For H1 ApS har advokat Mogens Olesen anført, at udlægget er foretaget med urette, da genstandene i sin helhed tilhører rekvirenten. Genstandene skal derfor tilbageleveres af SKAT, og der skal foretages en reetablering af lejemålet. Det nye køkken erstatter et tidligere ældre eksisterende køkken og var indsat i lejemålet. Varmeanlægget blev betalt af udlejeren, og skal derfor sættes op på SKATs regning. Rygekabinen er som udgangspunkt en lejerinstallation, men lejeren må kun fjerne den, hvis lejeren laver etablering efter lejelovgivningen. Der kan ske modregning i forhold til lejerestancen.

For SKAT har ST anført, at udlægget blev foretaget korrekt. Direktør SC anviste genstandene, som en del af aktiverne i selskabet, hvorfor der blev gjort udlæg heri, og henviste i øvrigt til, at genstandene ikke var i SKATs besiddelse.

For H2 A/S har advokat SM anført, at sagen afhænger af ejerskabet til genstandene. Rygekabinen er indkøbt af nuværende konkursramte firma, og må således tilhøre konkursboet. Det er korrekt, at køkkenelementerne blev fjernet fra lejemålet, men køkkenelementerne var ejet af H2 ApS. Det er ikke dokumenteret, at der forefindes lejeretlige forhold, som regulerer forholdet. Da udlægget blev foretaget, var lejemålet i lejerens besiddelse. Der er endvidere ikke dokumenteret den økonomiske værdi af skaderne. Desuden forefindes genstandene hos konkursboet, og hun er uforstående over for, at rekvirenten har rettet kravet mod SKAT.

Kendelse

Det fremgår af det oplyste, at SKAT foretog udlæg den 9, marts 2011 hos Nordjyske Marketing ApS, og at selskabet den 14. marts 2011 blev undergivet konkursbehandling.

Da udlægget som følge af det afsagte konkursdekret er bortfaldet, jf. konkurslovens § 71, og genstandene efter det oplyste forefindes i konkursboets besiddelse, samt at rekvirenten, H1 ApS udelukkende har rettet sit krav over for SKAT, afvises sagen.

b e s t e m m e s

Sagen afvises.

.......................................

Vestre Landsrets kendelse af 20. april 2012; V.L. B-0453-12

Ved kendelse af 23. januar 2012, FS 15-7825/2011 har Fogedretten bestemt, at sagen afvises.

Kendelsen er kæret af H1 ApS med påstand om, at det af SKAT foretagne udlæg anses som foretaget med urette, og at SKAT herefter skal tilbagelevere de udlagte genstande og sørge for reetablering af lejemålet. Subsidiært har H1 ApS påstået sagen hjemvist til realitetsbehandling ved fogedretten.

Til støtte for påstanden har advokat Mogens Olesen navnlig anført, at SKAT skal tåle, at udlæggets berettigelse vurderes af fogedretten, jf. skatteinddrivelseslovens § 6, og at det ikke kan medføre nogen ændring heri, at der er afsagt konkursdekret over den virksomhed, som fogedretten har foretaget udlægget hos. Ved en tilbagelevering af effekterne skal der foretages en retablering, og hvis udlægget er foretaget med urette, må SKAT være forpligtet til at bekoste udbedringen. Hvis H1 ApS henvises til at rette sit krav mod konkursboet, vil det betyde, at man lider et betydeligt tab som følge af dispositioner foretaget af SKATs pantefoged.

SKAT har påstået kendelsen stadfæstet.

SKAT har til støtte herfor navnlig anført, at der ikke er adgang til at prøve udlægget, da dette er bortfaldet i medfør af konkurslovens § 71. H1 ApS må henvises til at anlægge en sag med påstand om erstatning og kræve aktiverne udleveret ved kurator, såfremt man mener at have krav i anledning af det passerede. Det bestrides, at H1 ApS har et krav mod SKAT, da der ikke er dokumenteret et tab, ligesom der ikke er et ansvarsgrundlag. Såfremt sagen ikke kan afvises, må den hjemvises til fogedretten til fornyet behandling.

Kendelse

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

T h i   b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.