Dokumentets dato
16 jun 2004
Dato for offentliggørelse
16 jun 2004 15:03
Cirkulærets nummer
2004-16
Ansvarlig fagkontor
Retsafdelingen; Personbeskatningskontor II
Sagsnummer
99/04-482-00660
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20040005209-regl 

1. Det fremgår af statsskattelovens § 4 b, at lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom, beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende lejlighed eller ejendom, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt.

 

2. Når en ejendom ejes i sameje af flere personer gælder, at såvel den samejer, der bebor ejendommen, som den samejer, der ikke benytter ejendommen, skal medregne en lejeværdi/lejeindtægt af ejendommen ved indkomstopgørelsen.

 

Efter de tidligere regler om lejeværdiberegning var praksis sådan, at lejeværdien blev beregnet som en vis procentdel af ejendomsværdien, også for den eller de personer, der ejede den pågældende ejendom i sameje med andre, uanset om de pågældende beboede ejendommen eller ej. 

 

Ved en dom fra Vestre Landsret i 1997 blev det imidlertid fastslået, at procentreglerne i ligningsloven ikke gælder for den medejer, som ikke bebor ejendommen. Derimod er der i statsskattelovens § 4 b hjemmel til at fastsætte lejeværdien for denne medejer til en andel af ejendommens objektive udlejningsværdi. 

 

Af Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 19. december 1997, der blev udstedt på baggrund af dommen, fremgik, at udlejningsværdien fra og med indkomståret 1998 for skatteydere, der ejer en ejendom i sameje, og som udlejer en andel af ejendommen til en medejer, der bebor ejendommen, skal fastsættes til en forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi. 

 

Praksis fremgår af Ligningsvejledningen, afsnit A.G.3.3.

 

Denne praksis er nu ændret som følge af afgørelsen af en konkret sag ved Landskatteretten.

 

3. Landsskatteretten har i flere kendelser antaget, at der for medejere af landbrugsejendomme, der er omfattet af bopælspligten, men hvor medejeren ikke bebor ejendommen, alene er grundlag for, at medejeren skal indtægtsføre en forholdsmæssig andel af den procentvise opgjorte lejeværdi.

 

Landskatteretten har offentliggjort en af kendelserne i SKM2002.129.LSR.  

 

Landsskatteretten har videreført den nævnte praksis også efter indførelse af ejendomsværdiskatten.

 

4. Den ændrede praksis betyder, at der i tilfælde hvor en medejer stiller et stuehus med bopælspligt efter landbrugslovgivningen vederlagsfrit til rådighed for en anden medejer, kan ske en fravigelse af statsskattelovens § 4 b, hvorefter lejeværdien som udgangspunkt skal fastsættes som en forholdsmæssig andel af ejendommens objektive udlejningsværdi.

 

Så længe bopælspligten eksisterer, skal ejeren alene indtægtsføre en forholdsmæssig andel af den opgjorte lejeværdi.

 

Den nævnte praksis gælder tilsvarende efter indførelsen af ejendomsværdiskatten.

 

5. Det er styrelsens opfattelse, at ændringen af praksis også betyder, at den pågældende ejer af ejendommen ikke ved indkomstopgørelsen vil have fradrag for driftsudgifter, der er afholdt i forbindelse med ejendommen.

6.  I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 6.

7. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelse af praksis, som er den 14. februar 2002. Da den underkendende afgørelse drejede sig om indkomståret 1999, vil der således kunne tillades genoptagelse fra og med indkomståret 1997.

8. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, dvs. inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen. Fristen regnes fra offentliggørelsen af dette cirkulære.  

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 6-7 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3.

9.  Ligningsmyndighederne bedes genoptage ansættelserne for de pågældende år, hvis de bliver bekendt med, at der er personer, der er lignet forkert, eller hvis de bliver anmodet herom.

10. Cirkulæret bortfalder den 16. december 2004.

Ole Kjær

 

                                                                        /Carsten Vesterø Jensen

Reference(r)
Statsskatteloven § 4 b
Ligningsvejledningen 2004-2 A.G.3.3.