Indledning | Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser. I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser. Afsnit A.B Angivelse og afregning beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område. Afsnittene A.B.2.6 Registrering for Told og A.B.7 Told gælder dog kun for Toldstyrelsen. Skattestyrelsen er derfor ansvarlig for afsnit A.B, bortset fra Toldstyrelsen er ansvarlig for Se også Se også Forkortelser I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over - lovforkortelser
- forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
- forkortelser for selskabsformer.
|
Hvad er nyt? | Faglige nyheder ► Til denne udgave: Som følge af Lov nr. 832 af 14/06/2022. Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love er Den Juridiske vejledning, afsnit A.B.5.1 fra og med version 2022-2 omstruktureret, og der er indsat en række nyt afsnit. Afsnittet beskriver Betaling og forrentning af krav i henhold til en efterangivelse, jf. OPKL § 5, stk. 1.◄ Til version 2019-1 Som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven er der foretaget ændringer i en række andre love. Den juridiske vejledning er som følge heraf fra og med version 2019-1 ændret på en række punkter. Skatteindberetningsloven viderefører indberetningsreglerne i den tidligere skattekontrollovs afsnit II. Loven indeholder kun enkelte nye indberetningspligter som led i en modernisering og med henblik på at skabe større ensartethed. Enkelte indberetningspligter videreføres ikke. Skatteindberetningslovens struktur er systematiseret efter pligtsubjektet - altså hvem der er indberetningspligtig. De første 7 kapitler indeholder lovens indberetningsbestemmelser fordelt efter pligtsubjekt: - Kapitel 1 - Arbejds- og hvervgivere m.v.
- Kapitel 2 - Finansielle virksomheder m.v.
- Kapitel 3 - Fonde og foreninger m.v.
- Kapitel 4 - Selskaber m.v.
- Kapitel 5 - Fagforeninger og A-kasser
- Kapitel 6 - Offentlige myndigheder
- Kapitel 7 - Andre indberetninger
Kapitel 8 indeholder fælles bestemmelser om bl.a. territorial afgrænsning af indberetningspligten, registrering af indberetningspligtige, visse fælles undtagelser, indhentelse af identifikationsoplysninger til brug for indberetningen, indberetningsfrister, opbevaring af grundlaget for indberetningen og tvangsbøder. Kapitel 9 indeholder lovens straffebestemmelser. Kapitel 10 indeholder bestemmelserne om ikrafttrædelse og territorial gyldighed. Skatteindberetningsloven er indarbejdet i Den juridiske vejledning i afsnit A.B.1. De enkelte bestemmelser i skatteindberetningsloven er omtalt med udgangspunkt i forarbejderne til loven, samt med udgangspunkt i foreliggende praksis, hvor der er tale om en videreførelse af gældende ret. Der er i forbindelse med omtalen af den enkelte bestemmelse angivet, dels i et oversigtsskema, dels i teksten, hvorvidt der er tale om videreførelse af gældende ret, eller om der er sket en ændring. Overgangsbestemmelserne i loven er omtalt i afsnit A.B.1.1. Vejledningen er opdateret med følgende love, bekendtgørelser mv.: Øvrige ændringer Vejledningen er IKKE opdateret med følgende love: Folketinget har vedtaget flere lovforslag, der skal afbøde de negative økonomiske konsekvenser som følge af coronavirus. Af relevans for dette afsnit er der vedtaget følgende hjælpepakker: - Lov nr. 211 af 17-03-2020, Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v.
- Lov nr. 572 af 05-05-2020, Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19
- Lov nr. 871 af 14-06-2020, Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.).
Lovene indeholder til sammen initiativer, der medfører: - En midlertidig udskydelse af virksomheders angivelse- og betalingsfrister for visse perioder i 2020 vedr. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift samt mulighed for efter anmodning at få fremrykket udbetaling af skattekreditter
- En midlertidig forhøjelse af loftet for det beløb, som virksomhederne kan have stående på skattekontoen, uden at der sker udbetaling. Virksomheder kan således i perioden til og med den 30. november 2020 højest have 10 mio. kr. stående på skattekontoen, uden at der sker udbetaling til virksomhederne.
Da der alene er tale om en midlertidig lovgivning, er reglerne ikke nærmere omtalt i Den Juridiske Vejledning. Der henvises i stedet til informationerne på skat.dk/corona. |