Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Sagen angik for det første opgørelsen af den skattepligtige indkomst hidrørende fra udleje af skatteyderens ejendom i Y1-land. Ligesom byretten fandt Landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han ikke var eneejer af ejendommen, og skatteyderen var derfor skattepligtig af det fulde overskud hidrørende fra den.

Sagen angik videre beskatning af en række indsætninger på i alt 515.151 kr. på skatteyderens bankkonto. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om et lån. Ligesom byretten fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbet hidrørte fra allerede beskattede eller skattefrie midler, hvorfor han var skattepligtig af indsætningerne på bankkontoen.

Byretsdomme

SKM2011.38.BR

Byretten fandt, at lejeindtægter skulle periodiseres til den periode, som lejen vedrørte. Også regnskabsmæssigt skulle lejeindtægter periodiseres til den periode, som lejen vedrørte, jf. årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Byretten bemærkede, at huslejens betalingstidspunkt ikke var afgørende.

SKM2009.270.BR

Byretten fandt, at de afgivne forklaringer sammenholdt med en konkret bevisvurdering havde godtgjort, at lejer ved indgåelsen af en ny lejeaftale alene skulle betale ejeres omkostninger forbundet med den lejede ejendom svarende til en årlig lejeudgift på 17.326 kr.

Landsskatteretskendelser

►SKM2025.93.LSR◄

►Klageren købte i 1995 en ejendom og boede sammen med B i ejendommen fra den 5. juli 1996 til parternes samliv ophørte ultimo 2013. Ved to betingede købsaftaler i 2013 og 2015 solgte klageren ejendommen til sin tidligere samlever, B. Aftalerne blev ikke gennemført. Dette indebar, at de to betingede ejendomsoverdragelser ikke havde skattemæssige konsekvenser, hvorfor reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven ikke fandt anvendelse, således som klageren ellers gjorde gældende.

Ifølge begge betingede købsaftaler skulle B til klageren betale ejendommens udgifter, herunder til kreditforeningen m.v., indtil handlerne faldt endeligt på plads. Det fremgik af købsaftalerne, at B’s betalinger ikke skulle tilbagebetales til klageren, hvis handlerne bortfaldt, idet betalingerne i så fald udgjorde kompensation for, at B havde haft rådighed over ejendommen. Henset hertil og efter en samlet, konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at B var forpligtet til at betale klageren husleje, der ifølge fremlagte budgetter og en mundtlige aftale udgjorde i alt henholdsvis 178.552,82 kr., 146.178,39 kr. og 152.713,56 kr. i 2014, 2015 og 2016, som var skattepligtig i henhold til SL § 4, litra b. Det fremgik af fremlagte kontoudtog, at klageren i de tre år havde afholdt ejendomsskatter med henholdsvis 64.233,82 kr., 67.697,85 kr. og 67.776,54 kr., som Landsskatteretten fandt var fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten anførte, at klageren ikke herudover havde godtgjort at have afholdt fradragsberettigede driftsudgifter til erhvervelsen af de skattepligtige lejeindtægter. Landsskatteretten bemærkede i den forbindelse, at klagerens betalinger til kreditforeningen bestod af afdrag på gæld, der ikke var fradragsberettigede, og rentebetalinger, som klageren allerede havde fratrukket i medfør af SL § 6, stk. 1, litra e.

Af den første betingede købsaftale fremgik, at klageren skulle modtage et beløb på 344.000 kr. fra B, idet B overtog væsentligt indbo, og at klageren i konsekvens heraf skulle etablere et nyt hjem. I overensstemmelse med indholdet af den betingede købsaftale lagde Landsskatteretten til grund, at beløbet udgjorde klagerens vederlag for salg af privat indbo til B, og at vederlaget derfor var skattefrit i medfør af SL § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten bemærkede, at uanset, at B først skulle betale hele beløbet efter indkomståret 2013, erhvervede klageren ret til beløbet ved aftalens indgåelse i 2013, således at beskatning heraf under ingen omstændigheder kunne ske i efterfølgende indkomstår, hvilket Skattestyrelsens afgørelse var udtryk for.

Af den anden betingede købsaftale fremgik, at klageren erhvervede ret til henholdsvis 60.000 kr. og 360.000 kr., i alt 420.000 kr., uanset om ejendomsoverdragelsen blev gennemført. Beløbet udgjorde derfor ikke betaling for ejendommen. Henset til det oplyste om klagerens og Bs økonomi fandt Landsskatteretten, at beløbet heller ikke i medfør af retspraksis herom kunne anses som et skattefrit kompensationsbeløb til klageren i anledning af samlivsophævelsen. Klageren var herefter skattepligtig af beløbet i henhold til SL § 4 ved aftalens indgåelse i 2015.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse.◄

SKM2018.482.LSR

Ved ændring af en landbrugsejendoms vurderingsmæssige status til beboelse ansås ejendommen for hævet i virksomhedsordningen og overført til privat. Virksomhedsordningen kunne fortsat anvendes, idet klageren ansås for at drive erhvervsmæssig virksomhed med bortforpagtning.

SKM2017.63.LSR

Landsskatteretten fandt bl.a., at udlejning af en bygning til ikke nærtstående var erhvervsmæssig. Lejeren skulle foretage forbedringer på det lejede og skulle som følge heraf ikke betale leje i to år. Værdien heraf for udlejer fastsattes til 10.000 kr. pr. år i medfør af SL § 4 b.

SKM2006.683.LSR

Der kunne ikke godkendes fradrag for forudbetalt husleje, da lejeperioden kun vedrørte indkomståret 2005.

TfS 1986, 98 LSR

Ved en ejers køb af en ejendom blev ca. 50.000 kr. af købesummen berigtiget ved, at sælger forbeholdt sig lejeindtægten fra nogle garager i 13 år. Landsskatteretten fandt, at nedslagsbeløbet på 50.000 kr. måtte betragtes som forudbetalt leje, der skulle indtægtsføres over et til brugsretten svarende lejemål, dvs. med 1/13 pr. år.

LSRM 1950, 32 LSR

En ejer, der fik udlagt en ejendom som arv, medregnede i sin indkomstopgørelse de faktisk indgåede lejebeløb for perioden fra arveudlægget til årets udgang med fradrag af den del, som vedrørte forudbetalt husleje for det følgende kalenderår. Uanset at regnskabet kun omfattede en del af året, skulle det indeholde samtlige indtægter, der vedrørte perioden. Da den forudbetalte husleje ikke havde påvirket driftsresultatet, skulle huslejen - efter omstændighederne samme beløb som ved årets udgang - indtægtsføres, uanset at der ved arveudlægget var betalt arveafgift af beløbet.

LSRM 1942, 32 LSR

En husejer, der overtog en ejendom i løbet af et indkomstår, skulle ved opgørelsen af driftsresultatet for ejendommen for dette indkomstår på den ene side alene regne den lejeindtægt med, der refererede sig til hans ejertid, på den anden side alene føre de beløb for skatter, prioritetsydelser mv. til udgift, som det reelt havde påhvilet ham at udrede for den samme periode.