Dato for udgivelse | 10 Mar 2004 11:09 |
SKM-nummer | SKM2004.112.TSS |
Myndighed | Told- og Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 99/04-317-00279 |
Dokument type | Meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | Fritagelse, arbejdsmarkedsbidrag, socialt sikret, EU |
Resumé | Den Sociale Sikringsstyrelse bekræfter, at EF-forordning nr. 1408/71 pr. 1. maj 2004 også gælder direkte i de 10 nye medlemslande. |
Reference(r) | Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 3 Sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6 |
Henvisning | Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2004-1 C.1
|
Henvisning | Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2004-1 C.2
|
Henvisning | Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag 2004-1 C.6.3
|
En regional skattemyndighed har bedt Den Sociale Sikringsstyrelse om at oplyse, om EF-forordning nr. 1408/71 også gælder i de 10 nye lande, der med virkning fra 1. maj 2004 bliver medlem af EU. Den Sociale Sikringsstyrelse har i brev af 1. marts 2004 bekræftet, at EF-forordning 1408/71 pr. 1. maj 2004 også gælder direkte i de 10 nye medlemslande, hvilket betyder, at sager om fritagelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3, der involverer disse 10 nye lande, skal forelægges for Den Sociale Sikringsstyrelse til udtalelse, før den regionale skattemyndighed træffer afgørelse i medfør af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6.