Parter

A
(Advokat Kurt Rasmussen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Bytofte

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 7. april 2010, har sagsøgeren, A, endeligt nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at betale 147.415 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til at få udbetalt eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftsloven i forbindelse med udførsel af en personbil. Sagsøger i sagen var oprindelig ON, der imidlertid ved dekret, afsagt den 6. december 2010, blev erklæret konkurs. Konkursboet, der ikke ønskede at indtræde i sagen, har efterfølgende overdraget den mulige fordring til A.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende:

"...

at	der er indgået en gyldig og bindende aftale mellem G1 ApS og A,
at	der er indgået en gyldig og bindende aftale mellem A og sagsøger,
at	købesummen for bilen således er fuldt ud betalt og indfriet,
at	sagsøger herefter har krav på eksportgodtgørelsen i alt kr. 147.415,00 i regulering af registreringsafgift,
at	sagsøgte ikke er berettiget til at foretage modregning af beløbet i forhold til G1 ApS under konkurs, idet sagsøger var den faktiske og reelle ejer af den i sagen omhandlede bil,
at	G1 ApS heller ikke har ført en retssag med henblik på at få handlen med henholdsvis A og sagsøger annulleret/omstødt, hvorfor G1 ApS også har betragtet henholdsvis A og sagsøger som faktisk og reel ejer,
at	sagsøgte i øvrigt ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen er solgt "for billigt", og at der således ikke skulle være handlet til den reelle pris, og
at	sagsøger herefter er berettiget til det opgjorte påstandsbeløb med tillæg af renter som anført.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at G1 ApS under konkurs var ejer af bilen og dermed rette modtager af eksportgodtgørelsen i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. Sagsøgeren er dermed ikke berettiget til at kræve eksportgodtgørelsen udbetalt.

JV var ikke tegningsberettiget for G1 ApS, og kunne dermed ikke som bestyrelsesformand indgå bindende retshandler på vegne af selskabet, jf. bilag C og E. Det medfører, at aftalen mellem G1 ApS og A om overdragelse af bilen er ugyldig - og denne ugyldighedsgrund kan tillige gøres gældende mod den efterfølgende erhverver, sagsøgeren.

Det er således G1 ApS under konkurs, der var retmæssig ejer af bilen, og det var derfor også G1 ApS under konkurs, der havde krav på eksportgodtgørelsen. Det forhold, at konkursboet opgav at opspore bilen, kan ikke tages til indtægt for sagsøgerens synspunkt, om at alt omkring handlen var i den skønneste orden. Det bestrides således, at konkursboets undladelse af at tilbagetage bilen medfører, at konkursboet anerkendte sagsøgeren som rette ejer af bilen - men selv hvis konkursboet havde anerkendt sagsøgeren som ejer, ville det stadig ikke gøre nogen forskel, idet sagsøgeren ikke var ejer.

Såvel aftalen mellem G1 ApS og A som aftalen mellem A og sagsøgeren om overdragelse af den i sagen omhandlede bil må betegnes som proformaaftaler.

For det første blev bilen købt for 170.247,89 kr., hvilket er bemærkelsesværdigt billigt sammenlignet med købsprisen den 26. februar samme år på 399.000 kr. og den bogførte værdi på 458.000 kr. A er bror til JVs tidligere ægtefælle, og det fremgår af bilag 1, at bilen i forbindelse med ansøgningen om eksportgodtgørelse blev vurderet til 273.430 kr. Konkursdekret blev afsagt over G1 ApS den 2. februar 2005, hvorfor bestyrelsesformanden JVs "salg" af bilen den 4. december 2004 også skal ses i dette lys.

For det andet anmeldte sagsøgeren i eget navn allerede den 26. oktober 2004 bilen til eksport, jf. bilag D, og fik efter fremvisning af bilen oplyst, at eksportgodtgørelse ved udførelse af den omhandlede bil ville udgøre kr. 147.415 (bilag 1). Det var mere end en måned før A "erhvervede" bilen, og mere end 3 måneder før sagsøgeren selv "erhvervede" bilen. Det kan undre, at sagsøgeren allerede på dette tidspunkt anmeldte bilen til eksport - og ikke mindst, at sagsøgeren allerede på dette tidspunkt var i besiddelse af bilen.

For det tredje blev bilen fundet ulovligt parkeret den 18. februar 2005 ved JVs arbejdsplads.

For det fjerde stod G1 ApS som ejer af bilen frem til bilens afmeldelse. I hvert fald sagsøgeren må anses som professionel, hvorfor der ikke er nogen god forklaring på, at sagsøgeren ikke blev registreret som ejer af bilen. Tilsvarende er det uforklarligt, at sagsøgeren ikke - som professionel - kontrollerede bilen i det centrale motorregister og bilbogen forud for sin handel med A, medmindre sagsøgeren da allerede kendte forholdene omkring As erhvervelse af bilen.

For det femte har sagsøgeren - trods adskillige opfordringer - ikke formået at fremlægge nogen som helst dokumentation for, at restkøbesummen i forbindelse med begge handler er blevet betalt. Tværtimod fremgår det af bilag G, at TRYG Forsikring har godtgjort kautionisten G2 A/S' krav på tilgodehavende i bilen.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at G1 ApS i perioden fra den 26. februar 2004 og indtil bilen den 18. marts 2005 blev afmeldt, har været registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer som ejer af bilen, og bevisbyrden for, at det reelle ejerforhold ikke svarer til det registrerede ejerforhold, påhviler således sagsøger.

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at JV, der var bestyrelsesformand i G1 ApS, ikke var tegningsberettiget for selskabet, og at JJ, på hvis vegne hun angiveligt den 4. december 2004 underskrev salgsaftalen, den 17. november 2004 var udtrådt af direktionen. Da det heller ikke er godtgjort, at JV på anden måde, herunder i kraft af selskabets adfærd, havde fuldmagt til at disponere på selskabets vegne, er aftalen om overdragelse af personbilen fra G1 ApS til A ugyldig.

Herefter og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 20.000 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.