Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 23. august 2010.

T1 og T2 er tiltalt for

ForhoId 1

Skattesvig, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2004 og 2005, hvor der ikke er indgivet selvangivelser, i forening at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen årsopgørelserne, at underrette skattemyndighederne om, at T1s skatteansættelser var for lave, idet indkomster på henholdsvis 148.604 kr. for indkomståret 2004 og 176.609 kr. for indkomstårer 2005 ikke var medregnet, hvorved det offentlige blev unddraget 148.807 kr. i skat.

Forhold 2

Momssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, stk. 1, nr. 1,

ved med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden 1. januar 2004 til 31. oktober 2006, i forening og efter forudgående aftale som henholdsvis ansvarlig indehaver at have været ansvarlig for afgivelsen af urigtige afgiftsangivelser og som regnskabsansvarlig at have afgivet urigtige angivelser af afgiftstilsvaret og for månederne november og december 2006 at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de undlod at reagere på for lave foreløbige fastsættelser af afgiftstilsvaret vedrørende virksomheden H1 ved T1, cvr. nr. ..., hvorved statskassen blev unddraget 890.000 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Der er endvidere nedlagt påstand om tillægsbøder.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Forklaringer

Tiltalte, T2, har forklaret, at hans kone T1 i 1993 startede en rengøringsvirksomhed. Transportvirksomheden, H3, hvor tiltalte var den eneste ansatte, startede i slutningen af 2003/begyndelsen af 2004. Cafe H2 startede den 1. november 2004. Tiltalte arbejdede meget. Han gjorde rent, kørte bil og lavede mad. Tiltalte skulle efter aftale med sin kone passe regnskaberne alene, og regnskabet kom til "at sejle". Det foregik sådan, at tiltalte gik bilagene igennem og udfærdigede momsangivelserne, som T1 så underskrev. Tiltalte håbede på et tidspunkt, at de kunne få så mange penge, at de kunne henvende sig til en revisor for at få hjælp til at udfærdige regnskaberne. Tiltalte vidste godt, at nogle af momsangivelserne var for små. Økonomien var meget dårlig, og de måtte låne penge af venner og bekendte. Tiltalte sagde til sin kone, at hun skulle passe på med pengene, og "hun var nok klar over", at det ikke gik godt økonomisk. Tiltalte var adskillige gange hos SKAT angående restancer, og SKAT fik hvert kvartal nogle penge, måske 30.000 eller 40.000 kr. Konkursen kom i januar 2007, og da havde tiltalte og hans kone nok nogle dage forinden fundet ud af, at de ikke kunne fortsætte. SKAT havde da foretaget udlæg i nogle fakturaer, og det var derfor blevet umuligt for dem at fortsætte virksomheden. T1 havde intet med regnskaberne at gøre.

Om personlige forhold har tiltalte forklaret, at de har mistet deres hus. Tiltalte er i dag ansat hos H4 ApS og arbejder der med at køre bil. T1 er arbejdsløs. De bor til leje i en lejlighed. De har begge været igennem sygdomsperioder, og tilværelsen er vanskelig.

Tiltalte, T1, har forklaret, at hun er enig i det af T2 forklarede. I årene 2004-2006 arbejdede hun 20 timer i døgnet med rengøring og med at hjælpe til i Café H2. Hun skrev under på de momsangivelser, som T2 havde udarbejdet. Hun var nok klar over, at T2 ikke førte regnskabet korrekt. Hun havde en anelse om, at der blev angivet for lidt til SKAT. Hun vidste, at de manglede penge, blandt andet fordi rengøringsarbejdet mange steder ikke gav det forventede økonomiske resultat. De kom til at "halte efter", da T2 var syg, og hun blev selv sygemeldt i lang tid, i hvert fald ét år. Hun har været hos SKAT nogle gange, men var slet ikke "inde i" regnskabsmaterialet. Hun er arbejdsløs i dag, og det er vanskeligt at finde et job. Det er hendes og T2s datter, der ejer anparterne i H4 ApS.

Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden nedsat det unddragne beløb i forhold 2 fra 1.295.086 kr. til 890.000 kr. og de tiltalte har erklæret sig enige i, at statskassen er blevet unddraget dette beløb.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter anklagemyndighedens påstand og som sagen i øvrigt er oplyst frifindes de tiltalte i forhold 1.

Efter de tiltaltes forklaringer lægges det til grund, at T2 skulle føre regnskabet, herunder udfærdige momsangivelser, men at han ikke gjorde dette nøjagtigt, og at han vidste, at i hvert fald nogle af momsangivelserne var for små. Det lægges videre til grund, at T1, der var ansvarlig leder af den momspligtige virksomhed, vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at momsangivelserne var ukorrekte og angav et for lavt beløb. Hun foretog sig imidlertid ikke noget for at undersøge dette nærmere, men underskrev momsangivelserne. Begge de tiltalte fortsatte driften af virksomheden uden at forsøge at foretage et korrekt momsregnskab, hvorved statskassen blev unddraget 890.000 kr. i moms. Det er hermed bevist, at de tiltalte er skyldige i forhold 2.

Straffen fastsættes for hver af de tiltalte til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på forholdets karakter, herunder størrelsen af det unddragne beløb. Der findes - uanset oplysningerne om de tiltaltes personlige forhold og sagsbehandlingstidens længde - ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, jf. Højesterets afgørelser af 10. maj 2004 SKM2004.356.HR og SKM2004.357.HR, at der er grundlag for at gøre straffene helt eller delvis betingede.

De tiltalte skal hver betale en tillægsbøde på 430.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T1, skal straffes med fængsel i 7 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 430.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte, T2, skal straffes med fængsel i 7 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 430.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 21. Juni 2011, 7. Afdeling, S-0587-11

Byretten har den 22. februar 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2371/2010).

Påstand

De tiltalte har påstået formildelse, navnlig således at frihedsstraffen gøres hel eller delvis betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af tillægsbøden og i øvrigt stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

I forbindelse med ankesagen har kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af de tiltalte.

T1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun stadig arbejder som rengøringshjælp som nævnt i personundersøgelsen. De tiltalte er naboer til datteren og hendes børn og hjælper dem. Hun vil næppe kunne få anden beskæftigelse.

T2 har i samme henseende for sit vedkommende forklaret, at også han vil have svært ved at finde andet arbejde end hos datteren. Hvis de tiltalte skal afsone dommen, vil det gå alvorligt ud over datteren og hendes børn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Navnlig under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb tiltrædes det, at frihedsstraffen er passende udmålt.

Under hensyn til at der mellem sigtelserne og byrettens dom er hengået næsten 3 år, uden at dette i nogen væsentligt omfang kan tilskrives de tiltaltes forhold, og efter oplysningerne om de tiltaltes personlige forhold, finder landsretten det undtagelsesvis forsvarligt, at frihedsstraffen gøres betinget som nedenfor bestemt.

4 voterende finder tillægsbøden passende bestemt, når henses til skyldfordelingen. 2 voterende stemmer i betragtning af formålet med at anvende tillægsbøde i den fiskale strafferet for, at tillægsbøderne forhøjes til 875.000 kr. for hver af de tiltalte.

Efter stemmeflertallet tiltrædes dommens bestemmelse om tillægsbøder.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at frihedsstraffen gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffene udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at de tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten