Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår virksomheder har pligt til at blive registreret for fedtafgiften, og hvilke muligheder, der er for frivillig registrering.

Afsnittet indeholder:

• Registreringsgrænse
• Oplagshavere
• Varemodtagere
• Mellemhandlere
• Fjernsalg
• Grossister
• Eksportører og non-food producenter
• Privatpersoner
• Anmeldelse til registrering
• ►Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. ◄

Se også

Se også afsnit E.A.1.4. om afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering).

Bemærk

Registreringspligtige virksomheder skal enten registreres som oplagshavere, varemodtagere eller for deres fjernsalg. Mellemhandlerregistreringen, grossistregistreringen og eksport/non-food registreringen er frivillige registreringer.

Registreringsgrænse

Virksomheder, der har en årlig omsætning af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige fødevarer eksklusiv afgift på 50.000 kr. eller derunder, skal ikke registreres eller betale afgift. Overstiger virksomhedens omsætning af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige fødevarer registreringsgrænsen, skal virksomheden registreres og betale afgift af omsætningen fra første krone.

Registreringsgrænsen har til formål at friholde meget små virksomheder fra afgiften. Det kan fx være små virksomheder, som driver

• gårdsalg af hjemmeproduceret gedeost
• landmænds slagtning af egne grise, høns mv. eller
• import af et meget lille nicheprodukt.

Se FAL § 4, stk. 6 og § 10, stk. 4.

 En landmands leverancer af opdrættede dyr (salg af levende dyr) til slagteriet skal ikke regnes med i de 50.000 kr. Det skyldes, at det er slagteriet, der fremstiller den afgiftspligtige fødevare, og derfor er det slagteriet, der registreringspligtig. 

Eksempel 

En landmand sælger årligt 2.000 svin til slagteriet. Landmanden har samtidig et gårdsalg af lønslagtet kød på 20.000 kr. årligt til private. Landmanden skal ikke registreres og betale fedtafgift af dette gårdsalg, da salget ikke overstiger 50.000 kr. eksklusiv afgift.  

Bemærk

Slagtermestre, som slagter dyr for landmænd, som selv ejer deres dyr, leverer en slagterydelse.  Dette betegnes også som producentslagtning eller lønslagtning.  Hvis landmanden sælger kødet, er det landmanden, som er registreringspligtig. Dette gælder dog kun, hvis landmandens salg overstiger registreringsgrænsen. Slagtermesteren skal derfor ikke medregne sådanne slagtninger i sin egen opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Oplagshavere

Virksomheder, der fremstiller råvarer som nævnt i FAL § 1, skal registreres som oplagshavere. Dvs. slagterier, mejerier, olieproducenter, margarineproducenter og andre, der fremstiller afgiftspligtige råvarer, skal registreres som oplagshavere.

Virksomheder, som køber afgiftspligtige råvarer af råvareproducenter, fordi de skal anvende dem i egen fødevarefremstilling, indkøber derfor som udgangspunkt råvarerne med afgift.

Se FAL § 3, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 1.

Eksempel

En bager indkøber fedtstof til sin fremstilling af brød og kager. Når bageren køber fedtstoffet, vil prisen indeholde fedtafgift, fordi producenten af fedtstoffet skal lægge afgift på fedtstoffet, når fedtstoffet forlader fedtstofproducenten.

En oplagshaver betaler derfor afgift, når råvaren udleveres fra virksomheden til en:

• Virksomhed, som ikke er registreret som oplagshaver (herunder grossistregistrerede og eksport/non food registrerede)
• Registreret varemodtager
• Ikke erhvervsdrivende.

En oplagshaver betaler også afgift, når råvaren anvendes til eget forbrug (herunder fremstilling af sammensatte fødevarer, hvori indgår afgiftspligtige råvarer).

Se FAL § 7, stk. 1 og 5.

Eksempel: Slagteri med egen detailbutik

Et slagteri, der har egen detailbutik, leverer kød til detailbutikken med henblik på salg til forbrugere. Afgiften skal betales, når kødet leveres til detailbutikken.

Eksempel: Virksomhed der sælger kød til medarbejdere

En virksomhed, der sælger kød til medarbejdere ansat på slagteriet, skal betale afgift, når den sælger kødet.

Eksempel: Virksomhed som anvender egne råvarer

En virksomhed, som anvender egne råvarer til fremstilling af en sammensat fødevare, skal betale afgift, når den udtager råvaren til fremstilling af den sammensatte fødevare.

Det er skatteministeriets opfattelse, at en virksomhed, der fremstiller sammensatte fødevarer, som sælges en gros, kan beregne afgiften af den pågældende produktion ved udtagelsen men afregne afgiften ved udleveringen af den sammensatte vare.

I begge situationer kommer virksomheden således til at betale afgift af det spild, svind og lignende, der opstår fra det tidspunkt hvor råvaren udtages til fremstilling af den sammensatte vare.

Varemodtagere

Virksomheder, der importerer eller indfører afgiftspligtige råvarer som nævnt i FAL § 1, skal registreres som varemodtagere. Dvs. detailbutikker, producenter af sammensatte fødevarer m.fl. skal registreres som varemodtagere, hvis de importerer eller indfører afgiftspligtige råvarer.

Virksomheder, der importerer eller indfører dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer, skal også registreres som varemodtagere for dækningsafgift.

En varemodtager kan modtage afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer og betale afgiften den 15. måneden efter modtagelsen.

  En virksomhed, der allerede er registreret som oplagshaver for fremstilling af afgiftspligtige råvarer, skal ikke tillige registreres som varemodtager, hvis virksomheden modtager eller indfører afgiftspligtige råvarer fra udlandet. Modtager eller indfører virksomheden dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer fra udlandet, skal den registreres som varemodtager for dækningsafgift.  

Se FAL § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, § 4, stk. 3 samt § 9, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 10, stk. 1.

Mellemhandlere

Virksomheder, som driver mellemhandel, hvilket vil sige udelukkende sælger afgiftspligtige råvarer videre til andre virksomheder registrerede som oplagshavere, kan registreres som oplagshavere. Registreringen er derfor frivillig.

Registreringen som mellemhandler gælder kun for mellemhandel med afgiftspligtige råvarer.

Se FAL § 4, stk. 3.

Fjernsalg

Udenlandske virksomheder, der foretager fjernsalg til forbrugere her i landet af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige fødevarer, skal også registreres. De skal dog kun registreres, hvis deres fjernsalg overstiger 280.000 kr. Se ML § 48, stk. 3 og § 47, stk. 2. Det betyder, at hvis virksomheden skal registreres efter momsloven, så skal den også registreres efter fedtafgiftsloven.

Hvis en udenlandsk virksomheds fjernsalg er under 280.000 kr., skal afgiften betales af den, der modtager fødevaren.

Se FAL § 3, stk. 1, nr. 4 og § 4, stk. 4 samt § 9, stk. 1, nr. 3 og § 10, stk. 3.

Grossister

Virksomheder, som anvender afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer i sin fremstilling af en anden sammensat fødevare og udelukkende sælger sine fødevarer engros, kan registreres som grossist. Registreringen er frivillig.

En grossistregistrering kan sidestilles med en oplagshaverregistrering, fordi virksomheden kan indkøbe afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer fx halvfabrikata uden afgift. Virksomheden afregner dermed først afgiften, når fødevaren forlader virksomheden.

Registreringen som grossist adskiller sig dog fra en normal oplagshaverregistrering, fordi virksomheden også skal afregne afgift af det spild, som fremkommer ved fremstillingen af virksomhedens fødevarer. Baggrunden for dette er, at virksomheder, som ikke kan registreres som grossister, fordi de sælger direkte til forbrugere, har betalt afgift af hele deres indkøb, og har dermed ikke fradrag for spild. Da de to fødevareproducenter skal stilles lige, har en grossist ikke fradrag for sit spild efter FAL § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2.

Se FAL § 4, stk. 2 og § 10, stk. 2.

 Hvis virksomheden modtager eller indfører handelsvarer fra udlandet, kræves der ikke nogen særskilt varemodtagerregistrering. Ved handelsvarer forstås varer, der ikke indgår i virksomhedens produktion som grossist. Der gælder dog tilsvarende regler som for en varemodtager, dvs. afgiften skal angives ved varens modtagelse, der er ikke fradrag for svind mv., og varen kan ikke sælges videre uden afgift.

Eksempel

En producent af småkager anvender fedtstof til sin fremstilling af kager. Virksomheden har ikke pligt til at lade sig registrere og skal som udgangspunkt købe sit fedtstof med afgift. Virksomheden kan dog vælge at lade sig frivilligt registrere som grossist, fordi den udelukkende sælger sine småkager engros. Vælger virksomheden at blive registreret som grossist, kan den købe fedtstoffet uden afgift, og skal i stedet afregne afgift af hele sit indkøb, når småkagerne forlader virksomheden.

Eksportører og non-food producenter

Virksomheder, som anvender afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer i fremstillingen af en sammensat fødevare, som skal eksporteres, kan registreres for sin eksport. Registreringen er frivillig.

Virksomheder, som anvender afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer til fremstilling af non-food produkter fx dyrefoder, kan også registreres for sin non-foodproduktion. Registreringen er frivillig.

En eksport/non-food registrering kan sidestilles med en oplagshaver.

Registreringen angår dog kun den del af produktionen, der går til eksport/non-food produktion. For denne del af produktionen kan virksomheden indkøbe afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer uden afgift og afregner derfor ingen afgift af sin eksport/non-food produktion, heller ikke af sit spild.

Fremstiller virksomheden også fødevarer til hjemmemarkedet, skal den betale afgift af sit indkøb, når den køber råvarer eller sammensatte fødevarer, og kan ikke udskyde afgiftsbetalingen for denne del til fødevaren forlader virksomheden.

Andelen af eksport/non-food produktion, som virksomheden kan registreres for, fastsættes på baggrund af virksomhedens fremstilling til eksport eller af non-food det foregående år. Når året er omme foretages en regulering i forhold til den faktiske andel af eksport/non-food produktion.

Se FAL § 4, stk. 2 og § 10, stk. 2.

Virksomheder, hvor andelen af eksport/non-food produktion ikke kan fastsættes på baggrund af det foregående års eksport eller non-food produktion, kan søge om godtgørelse af afgiften på normal vis. Det vil fx være:

• Nystartede virksomheder
• Virksomheder som starter produktion med henblik på eksport eller af non-food varer og
• Virksomheder, som ikke ønsker en frivillig registrering,

Se FAL § 17.

 Hvis virksomheden modtager eller indfører handelsvarer fra udlandet, kræves der ikke nogen særskilt varemodtagerregistrering. Ved handelsvarer forstås varer, der ikke indgår i virksomhedens produktion til eksport eller non-food. Der gælder dog tilsvarende regler som for en varemodtager, dvs. afgiften skal angives ved varens modtagelse, der er ikke fradrag for svind mv., og varen kan ikke sælges videre uden afgift.

Eksempel

En virksomhed sælger 60 pct. af sin produktion til udlandet og 40 pct. herhjemme. Hvis virksomheden ikke er frivilligt registreret, vil den indkøbe afgiftspligtige råvarer eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer med afgift, og efterfølgende anmode om godtgørelse af den betalte afgift hvad angår produktionen af 60 pct. af dens fødevarefremstilling.

Er virksomheden derimod frivilligt registreret for sin eksport, kan den indkøbe 60 pct. af råvarerne eller de sammensatte fødevarer uden afgift. De resterende 40 pct. skal virksomheden betale afgift af.  Se også afsnit E.A.2.1.7 Opgørelse og afregning.

 

Privatpersoner

Ikke erhvervsdrivende personer, der modtager eller indfører afgiftspligtige fødevarer, skal betale afgift efter de almindelige regler i opkrævningsloven og toldloven afhængig af, om fødevarerne modtages fra:

• Et andet EU-land
• Fra et land uden for EU eller
• Fra områder udenfor EUs afgiftsområde.

Privatpersoner, der selv medbringer afgiftspligtige fødevarer til eget forbrug fra et andet EU-land, skal ikke betale afgift. Indfører privatpersonen selv afgiftspligtige varer fra et land uden for EU eller fra områder udenfor EUs afgiftsområde, skal personen betale afgift i henhold til de almindelige regler i toldloven om rejsegods.

Se FAL § 3, stk. 2 og § 9, stk. 2.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.3 Afgift af varer, der modtages fra udlandet af privatpersoner.

Bemærk

Der findes regler i fødevarelovgivningen om import af fødevarer. Se Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Anmeldelse til registrering

Virksomheder skal anmelde sig til registrering inden den afgiftspligtige virksomhed påbegyndes. For udenlandske virksomheder med fjernsalg skal registrering dog ske inden transport af fødevaren fra udlandet påbegyndes.

Se om registrerings- og angivelsesbestemmelser i nyhedsbrev af 15. november 2011, ny  afgift på mættet fedt i fødevarer.

Virksomheder skal bruge blanket 29.068, som  kan  findes på www.virk.dk.

Bemærk

Der findes regler i fødevarelovgivningen om registrering. Se Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Eksempel: Mejeri kun registreret som oplagshaver

Et mejeri producerer afgiftspligtige mejeriprodukter og har derfor pligt til at blive registreret som oplagshaver. Mejeriet importerer samtidig andre mejeriprodukter fra udlandet, og er derfor samtidig varemodtager. Virksomheden skal dog kun have en registrering og skal derfor ikke også registreres som varemodtager af råvarer.

Eksempel: Virksomhed kun registreret som varemodtager

En virksomhed importerer afgiftspligtige råvarer og har derfor pligt til at blive registreret som varemodtager. Virksomheden opfylder betingelserne for at blive grossistregistreret og vælger frivilligt at blive registreret som grossist. Registreringen svarer til en oplagshaverregistrering, og virksomheden skal derfor ikke også være registreret som varemodtager af råvarer.

Eksempel: Virksomhed som skal have to registreringer

En virksomhed importerer både afgiftspligtige råvarer og dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer og har derfor pligt til at blive registreret som varemodtager både for fedtafgift og dækningsafgift. Virksomheden får derfor to registreringer.

Eksempel: Virksomhed som skal have to registreringer

En udenlandsk virksomhed har fjernsalg af både råvarer og dækningsafgiftspligtige sammensatte varer. Virksomheden skal  registreres for både råvarer og sammensatte dækningsafgiftspligtige varer. Virksomheden får derfor to registreringer. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
►SKM2012.258.SR◄	►Skatterådet kunne bekræfte, at moder- og datterselskab efter en konkret vurdering af de to selskabers tætte indbyrdes forhold, herunder den skattemæssige sambeskatning, må sidestilles med én virksomhed i relation til spørgsmålet om fremstilling efter fedtafgiftsloven, hvorfor datterselskabet kan blive registreret som oplagshaver efter fedtafgiftslovens § 4, stk. 1.◄