Klagen vedrører modregning i børnefamilieydelser for daginstitutionsrestance.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelser stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren har et barn, der er født i 2002.

Klageren har haft daginstitutionsrestance vedrørende 2007 og 2008.

SKAT foretog modregning i klagerens børnefamilieydelser for januar og april kvartal 2008 med henholdsvis 1.554,40 kr. og 1.559,00 kr. til dækning af daginstitutionsrestance vedrørende 2007 og 2008.

Modregningsbestemmelsen i børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, blev ved en fejl ikke konsekvensrettet, da dagtilbudsområdet med virkning fra 1. august 2007 blev flyttet fra lov om social service til dagtilbudsloven. Ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, ændret, så der med virkning fra 1. januar 2009 var hjemmel til at modregne med daginstitutionsrestancer opstået i henhold til dagtilbudsloven.

SKAT udbetalte derfor de børnefamilieydelser, der var foretaget ulovhjemlet modregning i.

Det fremgår af SKATs meddelelse SKM2009.421.SKAT, at de børnefamilieydelsesbeløb, der ulovhjemlet indgik i modregningerne, var udbetalt til kommunerne. SKAT besluttede selv at forestå udbetalingen af de børnefamilieydelsesbeløb, der indgik i de ulovhjemlede modregninger, og ved subrogation indtræde i fordringerne på daginstitutionsrestancerne.

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget modregning i klagerens børnefamilieydelse for januar kvartal 2010 med 1.322,00 kr., april kvartal 2010 med 1.322,00 kr., juli kvartal 2010 med 1.322,00 kr. og oktober kvartal 2010 med 9,26 kr. til dækning af klagerens dagsinstitutionsrestance for 2007 og 2008.

Modregningerne er sket i henhold til børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006).

SKAT Inddrivelsescentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelserne.

Ved udbetalingen af de børnefamilieydelsesbeløb, der indgik i de ulovhjemlede modregninger, er SKAT ved subrogation indtrådt i fordringerne på daginstitutionsrestancerne, som herefter med SKAT som ny fordringshaver kan inddrives med de til rådighed stående inddrivelsesmidler.

Det er en obligationsretlig regel, at sikkerhedsrettigheder følger med en fordring, der overdrages. Det gælder også ved subrogation. I nærværende sag er der ikke nogen sikkerhedsret, men der er en særlig inddrivelsesbeføjelse, som også kan anvendes af SKAT, da fordringen fortsat er daginstitutionsrestance.

Det fremgår endvidere af Landsskatterettens afgørelse af 10. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.601.LSR, at det må antages, at adgangen til at foretage modregning efter børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, også omfatter restancer vedrørende dag- og klubtilbud, der er oparbejdet i perioden fra den 1. august 2007 til den 1. januar 2009. Det fremgår således hverken af lovbestemmelsen eller dens forarbejder, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side restancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningshjemmel er gældende fra.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at modregningerne i børnefamilieydelsen for januar kvartal 2010, april kvartal 2010, juli kvartal 2010 og oktober kvartal 2010 ophæves for så vidt angår den del, der er anvendt til dækning af klagerens dagsinstitutionsrestance for 2007 og 2008, og at beløbet udbetales til klageren.

Tilbagebetalingskravet er opstået, fordi det har vist sig, at SKAT ikke havde hjemmel til de tidligere modregninger. SKAT, som havde lavet en myndighedsfejl, udbetalte pengene, hvorefter SKAT kræver de selv samme udbetalte beløb retur. Der er sket en myndighedsfejl, som ikke kan tilskrives borgeren. SKAT som myndighed er den nærmeste til at bære ansvaret for fejlen, og der er derfor slet intet tilbagebetalingskrav.

SKAT har endvidere ikke hjemmel til at modregne i børnefamilieydelserne til dækning af tilbagebetalingskravet. Tilbagebetalingskravet er ikke skyldig daginstitutionsbetaling eller betaling for skolefritidsordning, og der er derfor ikke hjemmel til modregning i børnefamilieydelserne, hvilket også fremgår af både Inddrivelsesvejledningen og lov om en børnefamilieydelse.

SKATs henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 10. juni 2010 er en retsvildfarelse, da sagen vedrører efterregulering af egenbetaling.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter § 11, stk. 2, i børnefamilieydelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006 med senere ændringer) kan der i op til halvdelen af børnefamilieydelsen modregnes for eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. §§ 29 og 35 i lov om social service og dagtilbudsloven, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Hjemlen til at modregne restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven blev indsat ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009.

Det fremgår ikke af lovbestemmelsen eller dens forarbejder, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side restancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningshjemmel er gældende fra.

Det må derfor antages, at adgangen til at foretage modregning efter børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, også omfatter restancer vedrørende dag- og klubtilbud, der er oparbejdet i perioden fra den 1. august 2007 til den 1. januar 2009.

SKAT foretog i 2008 modregning i klagerens børnefamilieydelser til dækning af klagerens dagsinstitutionsrestance uden den fornødne hjemmel. SKAT udbetalte efterfølgende de beløb, der indgik i de ulovhjemlede modregninger, og klagerens daginstitutionsrestance for 2007 og 2008 bestod herefter fortsat.

Der er foretaget modregning i klagerens børnefamilieydelse for 2010 med i alt 3.975,26 kr. vedrørende klagerens daginstitutionsrestance for 2007 og 2008.

Det forhold, at SKAT valgte selv at udbetale de børnefamilieydelsesbeløb, som SKAT i 2008 havde foretaget ulovhjemlede modregninger i, uden at kræve beløbet retur fra kommunen, ændrer ikke ved, at den gæld, der er dækket ved de påklagede afgørelser, vedrører daginstitutionsrestance. I relation til modregningsbestemmelsen i børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, ses det ikke at gøre nogen forskel, om det er SKAT eller kommunen, der er fordringshaver.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget modregning som sket, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelserne.