Folketinget har den 17. marts 2011 vedtaget en ny afgift af mættet fedt i de fødevarer, der er primære kilder til mættet fedt. Afgiften er fastsat til 16 kr. pr. kg mættet fedt i fødevaren.
Loven indeholder en bagatelgrænse, så fødevarer med et indhold af mættet fedt på 2,3 procent og derunder friholdes for afgiften. Loven indeholder også en registreringsgrænse, så små producenter eller importører af de pågældende fødevarer hverken skal registreres eller opgøre og afregne afgift. Det gælder virksomheder med en årlig omsætning af afgiftspligtige fødevarer på 50.000 kr. eksklusiv afgift.
Danske og udenlandske fødevarer bliver ligestillet gennem en dækningsafgift. Det vil sige, at fødevarer, der bliver indført her til landet, bliver pålagt fedtafgift på samme måde, som der skal betales fedtafgift af danske fødevarer.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2011. Er din virksomhed omfattet af loven, skal du registrere virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. oktober 2011. Du finder registreringsblanketten Afgift af mættet fedt (nummer 29.068) på www.virk.dk fra medio juni måned. Første gang registrerede virksomheder skal indberette afgift/dækningsafgift af mættet fedt bliver den 15. november 2011.
Hvilke varer er der afgift på?
Afgiftspligten omfatter vægten af mættet fedt i følgende fødevarer (råvarer):
1) Kød, se nedenfor.
2) Mejeriprodukter under positionerne 0401-0406.
3) Animalsk fedt under positionerne 1501-1504 og 1516, der er udsmeltet eller på anden måde ekstraheret.
4) Spiseolier og fedtstoffer under positionerne 1507-1516.
5) Margarine og andre fødevarer under position 1517.
6) Smørbare blandingsprodukter under position 2106.
7) Andre fødevarer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, de markedsføres på, kan blive betragtet som erstatningsvarer for eller efterligninger af de varer, som er nævnt i punkt 1-6.
Se hvilke kødtyper, der er omfattet af afgiftspligten i lovens bilag 1 - Standardsatser og positionerne i Toldtariffen for de øvrige fødevarer.
Eksempel: Et mejeri som fremstiller fløde skal betale fedtafgift af mængden af mættet fedt i fløden.
Dækningsafgift af mættet fedt
En importør skal betale dækningsafgift af mættet fedt af afgiftspligtige råvarer, der medgår til fremstillingen af sammensatte fødevarer, og som bliver indført, eller sælges ved fjernsalg eksempelvis kager, chips, lasagne m.v.
At råvarer er "medgået til" fremstilling af sammensatte fødevarer, betyder at importøren skal betale dækningsafgift af den mængde råvarer, der er anvendt til fremstillingen inklusiv eventuel spild, uanset om spildet opstår, fordi de indkøbte råvarer er fordærvede eller mængden af mættet fedt svinder under produktionen.
Importøren skal have en fabrikanterklæring fra leverandøren af den sammensatte fødevare for at kunne opgøre den dækningsafgiftspligtige mængde.
Eksempel: En importør af chips skal betale dækningsafgift af den mængde olie, der er anvendt til fremstillingen af chipsene. Det vil sige den mængde olie, der har været anvendt til kogning af chipsene, og ikke den mængde olie, der er i chipsene. Er der derfor hældt 100 liter rapsolie i kogegryderne, skal der betales dækningsafgift af mængden af mættet fedt i de 100 liter olie.
Bagatelgrænse - indhold af mættet fedt på 2,3 procent og derunder er undtaget
Råvarer, der indeholder 2,3 procent mættet fedt eller derunder, er dog undtaget for afgift, også når råvarerne er medgået til fremstilling af en sammensat fødevare. Indeholder råvaren over 2,3 procent mættet fedt er råvaren dækningsafgiftspligtig, når den indgår i en sammensat fødevare. Dette gælder også, selvom den sammensatte fødevare samlet set ender med at have et indhold af mættet fedt på 2,3 procent eller derunder.
Eksempel: Minimælk med et indhold af mættet fedt under 2,3 procent er fritaget for fedtafgift. Indkøber en virksomhed minimælk til fremstilling af deres smoothie, vil den ikke have betalt fedtafgift ved indkøbet, fordi minimælk ligger under bagatelgrænsen på 2,3 procent.
Eksempel: En virksomhed importerer smoothies, hvori der er medgået minimælk i fremstillingen. Importøren skal ikke betale dækningsafgift af smoothien, idet minimælkens indhold af mættet fedt ligger under bagatelgrænsen. Importøren skal heller ikke betale dækningsafgift, hvis smoothiens samlede indhold af mættet fedt overstiger 2,3 procent, som følge af, at der er medgået korn og æg til fremstillingen, idet det mættede fedt i korn og æg ikke er afgiftspligtigt.
Eksempel: En virksomhed importerer smoothies, hvori der er medgået olie i fremstillingen. Importøren skal betale dækningsafgift af det mættede fedt i olien, idet oliens indhold af mættet fedt overstiger bagatelgrænsen. Importøren skal betale dækningsafgift af olien, selvom smoothiens samlede indhold af mættet fedt er under 2,3 procent, som følge af, at de øvrige ingredienser trækker det samlede indhold af mættet fedt ned.
Hvad er afgiftssatsen?
Satsen er 16 kr. pr. kg mættet fedt både for råvarer og for råvarer, der er medgået til fremstilling af en sammensat fødevare. Det vil sige, at såvel fedtafgiften som dækningsafgiften udgør 16 kr. pr. kg mættet fedt.
Hvem skal registreres for afgift af mættet fedt?
Pligtig registrering - oplagshaver
Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige fødevarer (råvarer) her i landet skal registreres som oplagshaver og betale fedtafgift.
Eksempel: Et slagteri slagter levende dyr og sælger kød til detailhandlen. Virksomheden skal registreres som oplagshaver og betale afgift af det mættede fedt i kødet.
Pligtig registrering - varemodtager
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige fødevarer (råvarer) her i landet fra et andet EU-land, eller indfører fødevaren fra et land uden for EU, skal registreres som varemodtager og betale fedtafgift.
Virksomheder, der modtager fødevarer, hvor der er anvendt afgiftspligtige fødevarer (råvarer) til fremstillingen af den importerede fødevare (sammensat fødevare) fra et andet EU-land, eller indfører fødevaren fra et land uden for EU, skal ligeledes registreres som varemodtager af dækningsafgiftspligtige fødevarer og betale en dækningsafgift.
En virksomhed, som er registreret for fedtafgift, skal også registreres for dækningsafgift, såfremt den importerer sammensatte fødevarer.
Eksempel: En virksomhed importerer mejeriprodukter i form af fx ost. Virksomheden skal registreres som varemodtager og betale afgift af det mættede fedt i osten.
Eksempel: En virksomhed importerer færdigretter såsom lasagne. Virksomheden skal registreres som varemodtager og betale dækningsafgift af det mættede fedt i de råvarer, der er medgået til fremstillingen af lasagnen. Det vil sige, at der skal betales dækningsafgift af det rå oksekød, olie og ost, der er anvendt i fremstillingen.
Pligtig registrering - fjernsalg
Virksomheder, der er registreret for fjernsalg i henhold til momsloven, fordi den samlede levering, til ikke-erhvervsdrivende købere her i landet, overstiger 280.000 kr., skal registreres og betale afgift (fedtafgift og/eller dækningsafgift) for dette fjernsalg.
Hvem kan frivilligt registreres?
Frivillig registrering som oplagshaver - mellemhandel
Virksomheder, som importerer afgiftspligtige råvarer, kan i stedet for registrering som varemodtager blive frivilligt registreret som oplagshaver (mellemhandler), såfremt de udelukkende videresælger de afgiftspligtige råvarer til virksomheder registreret efter denne lov.
Frivillig registrering som oplagshaver - fremstilling af fødevarer til eksport eller non-food
Virksomheder, der anvender afgiftspligtige råvarer eller sammensatte fødevarer til fremstilling af fødevarer til eksport eller til non-food (fx dyrefoder) kan frivilligt registreres for sin eksport eller non-food. En virksomhed med eksport eller fremstilling af non-food kan registreres som oplagshaver men kun for andelen af eksport/non-food, således at den kan indkøbe afgiftspligtige råvarer eller sammensatte fødevarer uden afgift til denne fremstilling.
Dog vil fremstilling af fødevarer til hjemmemarkedet ikke vil være omfattet af oplagshaverregistreringen, idet virksomheden skal anvende afgiftsberigtigede fødevarer til denne del af fremstillingen. Andelen af eksport/non-food baseres på virksomhedens eksport/non-food andel året før.
Eksempel: En virksomhed eksporterede sidste år 60 procent af sin produktion og resten blev solgt på hjemmemarkedet. Virksomheden kan i år indkøbe 60 procent afgiftspligtige råvarer uden afgift, mens de resterende 40 procents indkøb skal ske med afgift. Når året er omme reguleres afgiften i forhold til den faktiske andel af eksport/non-food det pågældende år.
Frivillig registrering som "oplagshaver" - grossist
Virksomheder, der anvender afgiftspligtige råvarer eller sammensatte fødevarer til fremstilling af fødevarer, som udelukkende sælges en gros, kan frivilligt registreres for sin grossistvirksomhed. En sådan registrering betyder, at den kan indkøbe afgiftspligtige råvarer eller sammensatte fødevarer uden afgift, og først afregne afgiften ved videresalg en gros. Dog berettiger en grossistregistrering ikke til fradrag for spild, og adskiller sig derfor fra den almindelige registrering som oplagshaver. Virksomheder med salg til endeligt forbrug, kan ikke registreres som grossister.
Eksempel: En grossist kan indkøbe olie uden afgift til sin fremstilling af kager, og den skal derfor først afregne afgiften, når kagerne udleveres fra virksomheden. Den afgift, grossisten skal betale, skal beregnes på baggrund af mængden af indkøbt olie, hvilket vil sige inklusiv spild og lignende.
Eksempel: En bager køber fedtstof til fremstilling af sine kager. Bageren indkøber fedtstoffet med afgift og bliver derfor ikke berørt af loven. Bageren vil derfor også have betalt afgift af et eventuel spild i forbindelse med fremstillingen af kagerne.
Hvem skal ikke registreres?
Virksomheder der har en årlig omsætning af afgiftspligtige fødevarer (råvarer såvel som sammensatte fødevarer) eksklusiv en afgift på 50.000 kr. eller derunder, skal ikke registreres og betale afgift.
Hvis en ikke-erhvervsdrivende modtager afgiftspligtige fødevarer fra en fjernsælgende virksomhed, der ikke er registreret for sit fjernsalg, fordi den samlede levering her til landet ikke overstiger 280.000 kr., skal den ikke-erhvervsdrivende modtager af fødevarerne, betale afgiften, men skal dog ikke registreres.
Virksomheder som ikke vælger at lade sig frivilligt registrere eller som ikke kan registreres, fordi de fx sælger fødevarer til endeligt forbrug, omfattes ikke af loven. De råvarer eller sammensatte fødevarer, som de anvender i fremstillingen af deres fødevarer, vil allerede være afgiftsberigtiget i et tidligere led. Virksomheder med eksport eller fremstilling af non-food kan dog søge den betalte afgift godtgjort ved SKAT.
Hvordan bliver jeg registreret?
Er din virksomhed omfattet af loven, skal du registrere virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. oktober 2011. Du finder registreringsblanketten Afgift af mættet fedt (nummer 29.068) på www.virk.dk fra medio juni måned.
Derefter skal registrering ske inden den afgiftspligtige virksomhed påbegyndes eller inden transport af fødevaren fra udlandet påbegyndes.
Virksomheden vil få tilsendt et registreringsbevis, hvoraf det fremgår, at virksomheden er registreret for afgift af mættet fedt.
Virksomheder, som skal registreres for fjernsalg af afgiftspligtige fødevarer (fedtafgift og/eller dækningsafgift), skal henvende sig til SKAT for at blive registreret.
Hvordan opgør jeg den afgiftspligtige mængde?
Når du skal fastlægge størrelsen af fedtafgiften på råvarerne, kan du anvende forskellige metoder. Som udgangspunkt kan du anvende næringsdeklarationen, hvis fødevaren er forsynet med en sådan. Det er også muligt at anvende fødevaredatabasens gennemsnitlige indhold af mættet fedt i www.foodcomp.dk. Endelig kan du lave en teknisk analyse af råvaren, som dokumenterer indholdet af mættet fedt fra de afgiftspligtige råvarer.
En importør af sammensatte fødevarer skal have en fabrikanterklæring fra leverandøren af den sammensatte fødevare for at kunne opgøre den afgiftspligtige mængde.
For kød gælder dog særlige regler. Som udgangspunkt skal lovens bilag 1, som fastsætter det gennemsnitlige indhold af mættet fedt i de forskellige kødtyper anvendes på leverancer af udskåret kød. Se gennemsnitssatser for indholdet af mættet fedt i kød i lovens Standardsatser.
Leveres halve, kvarte eller grovparterede dyr, som skal forarbejdes yderligere inden salg til detailhandlen, skal slagteriet fratrække 27,5 pct. af den afgiftspligtige mængde, når der er tale om svinekød og 25 pct., når der er tale om de øvrige kødtyper.
Slagterier kan dog vælge i stedet at betale afgift efter indholdet af mættet fedt i den enkelte udskæring, når udskæringen leveres til detailhandelen. I så fald skal metoden anvendes på alle udskæringer til detailhandelen bortset fra halve, kvarte eller grovparterede dyr, jf. ovenfor, og metoden er bindende for minimum 1 år.
Eksempel: Indholdet af mættet fedt i piskefløde er ifølge fødevaredatabasen 24,8 g pr. 100 g. Der skal derfor betales fedtafgift af 24,8 procent af mængden af solgt piskefløde.
Eksempel: I en lasagne er medgået følgende afgiftspligtige råvarer til fremstillingen: 1 kg oksekød, 100 g olivenolie og 500 g fast 20+ ost. Det er disse mængder, der skal betales afgift af, uanset om noget af fedtet svinder under tilberedningen. For så vidt angår kødet indeholder oksekød gennemsnitligt 5,2 g mættet fedt pr. 100 g jf. lovens bilag 1. I henhold til fødevaredatabasen indeholder olivenolie 12,3 g mættet fedt pr. 100 g og fast ost 20+ indeholder 7,1 g mættet fedt pr. 100 g. Der skal således betales dækningsafgift af 52 g + 12,3 g + 35,5 g mættet fedt pr. importerede lasagne.
For registrerede oplagshavere (herunder eksport/non-food registreringen, grossist registreringen og mellemhandler registreringen) skal der betales afgift af de fødevarer, der er udleveret i perioden, medmindre fødevarerne kan fradrages i afgiftsgrundlaget, fx fordi de er leveret til en anden virksomhed, der er berettiget til at modtage fødevarerne uden afgift (fx en oplagshaver).
For registrerede varemodtagere (både af fedtafgiftspligtige fødevarer og af dækningsafgiftspligtige fødevarer) skal der betales afgift af de fødevarer, der er modtaget i perioden. For registrerede virksomheder med fjernsalg skal der betales afgift af de fødevarer, der er solgt ved fjernsalg til ikke-erhvervsdrivende i perioden.
Hvordan skal jeg indberette og betale afgiften?
Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode.
Afgiftsperioden er kalendermåneden. Efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige mængde og betale afgiften.
Virksomheden kan indberette angivelsen og indbetale afgiften elektronisk til SKAT i TastSelv Erhverv på www.skat.dk/tastselverhverv.
Virksomheden skal indberette en angivelse, selvom den afgiftspligtige mængde er 0.
Første gang registrerede virksomheder skal indberette afgift/dækningsafgift af mættet fedt bliver den 15. november 2011.
Hvor finder jeg mere information?
SKAT vil opdatere Punktafgiftsvejledningen pr. 1. juli 2011 på skat.dk > Rådgiver > Juridiske vejledninger > Punktafgiftsvejledningen. SKAT offentliggør også et nyhedsbrev på engelsk til udenlandske leverandører af sammensatte fødevarer. Nyhedsbrevet vil blive offentliggjort på SKATs engelske hjemmeside Tax, customs and duties in Denmark .
Se Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven), Lov nr. 247 af 30. marts 2011 og bemærkningerne til lovforslaget L111.
Se spørgsmål og svar om fedtafgift.
Har du spørgsmål til afgiften, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.