Klagen vedrører modregning i børnefamilieydelse for en restance vedrørende dagsinstitutionsbetaling.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT's afgørelse stadfæstes.
Sagens oplysninger
Klageren har fem børn. To af børnene, LA og LT, har klageren sammen med sin tidligere ægtefælle, LS. De tre andre børn, LV, LD og LM, har klageren sammen med sin nuværende ægtefælle, LSU.
Alle 5 børn bor hos klageren og hans nuværende ægtefælle.
Kommunen opkræver betaling af daginstitution for LV hos klageren.
Klageren har en restance til kommunen vedrørende daginstitutionsbetaling for LV. Kommunen har den 16. juni 2009 sendt restancen til inddrivelse hos SKAT.
Klagerens børnefamilieydelse for juli kvartal 2009 udgjorde 5.116 kr. Børnefamilieydelsen vedrørte LA og LT.
Børnefamilieydelsen vedrørende LV udbetales til hans mor, LSU.
SKAT's afgørelse
SKAT har foretaget modregning i klagerens krav på børnefamilieydelse for LA og LT for juli kvartal 2009 med 300 kr. til dækning af restancen vedrørende daginstitutionsbetaling for LV, jf. børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2.
Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT fastholdt denne afgørelse. SKAT har herved supplerende anført, at der kan ske modregning i den samlede børnefamilieydelse, der er udbetalt til klageren.
Det fremgår af forarbejderne til børnefamilieydelsesloven, at børnefamilieydelsen skal ses som en skattelettelse for børnefamilierne og ikke som en ydelse til det enkelte barn. Der er herved henvist til Inddrivelsesvejledningen for 2009-2, afsnit K.7.10.
Børnefamilieydelsen for LA og LT tilkommer klageren. Der er i børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, lovhjemmel til at modregne for restancer vedrørende daginstitution. Der kan derfor foretages modregning for restancen på 300 kr. i den udbetalte børnefamilieydelse til klageren.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har nedlagt påstand om, at modregningen i børnefamilieydelsen ophæves.
Der kan ikke foretages modregning for en restance vedrørende daginstitutionsbetaling for LV i børnefamilieydelsen for LA og LT. Børnefamilieydelsen er således en ydelse til det enkelte barn, som ikke på denne måde skal hæfte for sine søskende.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter § 11, stk. 2, i lov om børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006 med senere ændringer, kan der i op til halvdelen af børnefamilieydelsen modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. §§ 29 og 35 i lov om social service og dagtilbudsloven, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Det er ikke en forudsætning for modregning efter børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, at børnefamilieydelsen og restancen vedrørende daginstitutionsbetaling vedrører samme barn. Det er således uden betydning, om restancen vedrørende daginstitutionsbetaling vedrører ét barn, og børnefamilieydelsen vedrører et andet barn.
Det afgørende er, at det er den samme person, der er debitor for restancen vedrørende daginstitutionsbetalingen og kreditor for børnefamilieydelsen.
Da klageren er debitor for restancen vedrørende daginstitutionsbetaling for LV og kreditor for fordringen vedrørende børnefamilieydelsen for LA og LT, er det muligt at foretage modregning efter børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2.
Det bemærkes herved, at det ikke er det enkelte barn, der er debitor og kreditor for henholdsvis restancen vedrørende daginstitutionsbetaling og børnefamilieydelsen. Børnefamilieydelsen udbetales efter børnefamilieydelseslovens § 4 således enten til barnets moder eller fader, mens daginstitutionsbetaling opkræves hos barnets forældre.
SKAT's afgørelse stadfæstes derfor.