Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilken beløbsgrænse der skal bruges til at afgøre, om dødsboerne er skattefritaget, når der sker skifte af både et særbo og et fællesbo, og når disse skiftes hver for sig.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Når de to dødsboer ikke slutter med samme skæringsdag
  • Særbo og fællesbo skiftes under ét
  • ►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Se afsnit C.E.4.3 om, når særboet skiftes, og fællesboet er uskiftet bo.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og når særboet og fællesboet skiftes hver for sig, gælder reglerne i DBSL § 6. Det er summen af de to dødsboers samlede aktiver og nettoformuer, der afgør, om beløbsgrænsen er overskredet. Se DBSL § 6, stk. 3.

Bemærk

Når et fællesbo, som længstlevende ægtefælle har fået udleveret til uskiftet bo, først skiftes ved dennes død, og længstlevende ægtefælles også efterlader sig særeje, gælder reglen om to dødsboer tilsvarende. Se DBSL § 4, stk. 6, 1. pkt.

Se også

Se også afsnit C.E.3.1.5.1.4 om bosloddens størrelse afgør skattefrihed.

Når de to dødsboer ikke slutter med samme skæringsdag

Når dødsboerne ikke slutter med samme skæringsdag, er det beløbsgrænsen for det først afsluttede bo, der afgør, om begge dødsboer er skattefritaget. Se DBSL § 6, stk. 3.

►Ved bedømmelse af skattefritagelsen anvendes én beløbsgrænse, se SKM2025.75.SR.◄ Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen i det først afsluttede bo er, der afgør, om begge dødsboer er skattefritaget. Det betyder, at Skattestyrelsen først kan afgøre, om begge dødsboerne er skattefritaget, når boopgørelsen i det sidst afsluttede bo er indgivet.

►◄

Se også

Se også afsnit C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6 er reguleret til for de enkelte år.

Bemærk

Særreglen udskyder ikke fristen for Skattestyrelsens eventuelle kritik af dødsboets værdiansættelser. Se afsnit C.E.9 om værdiansættelse og Skattestyrelsens frister for eventuel kritik af dødsboets egne værdiansættelser.

Særbo og fællesbo skiftes under ét

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, og når afdødes særeje og delingsformue er undergivet en samlet skiftebehandling, er der kun ét bo, når det skal afgøres, om dødsboet er skattefritaget. Se DBSL § 4, stk. 4, sidste pkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

►Afgørelse◄ ►Afgørelsen i stikord◄ ►Yderligere kommentarer◄
►Skatterådet◄  
►SKM2025.75.SR◄

►Sagen angik en Spørger, der sad i uskiftet bo efter sin afdøde ægtefælle. Udover den uskiftede delingsformue havde Spørger et særeje. Spørger ønskede bekræftet, at der skulle anvendes to bundfradrag på hver 3.272.500 kr. ved bedømmelsen af, om det uskiftede fællesbo ville være fritaget for beskatning efter DBSL § 6, når fællesboet blev skiftet i forbindelse med Spørgers død.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der skulle anvendes to bundfradrag ved bedømmelsen af, om det uskiftede fællesbo var fritaget for beskatning. Ved bedømmelsen af skattefritagelsen skulle der anvendes én beløbsgrænse på summen af henholdsvis særboets aktiver og halvdelen af fællesboets aktiver samt særboets nettoformue og halvdelen af fællesboets nettoformue. Det var beløbsgrænsen for det kalenderår, hvor det først afsluttede bo havde skæringsdag, der skulle anvendes.◄