Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Knud Vedelsby, besk.).

Afsagt af landsdommerne

Lisbet Wandel, Anne Louise Bormann og Astrid Mavrogenis (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 5. december 2008, SS 6261/2007

Der har medvirket domsmænd under behandlingen af denne sag.

Tiltalen og parternes påstande

Anklageskrift er modtaget den 8. september 2007.

T er tiltalt for

1

overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 2000-2001 med fortsæt til skatteunddragelse at have angivet sine skattepligtig indkomst for lavt med 273.000 kr., idet hun

1. i indkomståret 2000 udeholdt overskud for selvstændig virksomhed med 108.000 kr. og 
2. i indkomståret 2001 udeholdt overskud for selvstændig virksomhed med 165.000 kr.,

hvorved det offentlige blev unddraget skat for indkomståret 2000 med 41.348,16 kr. og for indkomståret 2001 med 63.561,52 kr. eller i alt 104.909,68.

2

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1,

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2002 og 2003, hvor hun ikke havde indgivet selvangivelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen/skatteansættelsen for de nævnte indkomstår at underrette skattemyndighederne, om at hendes indkomst fra overskud af selvstændig virksomhed var sat for lavt med 225.000 kr. i 2002 og 68.000 i 2003, hvorved det offentlige blev unddraget skat for indkomståret 2002 med 83.593,42 kr. og for indkomståret 2003 med 23.946,06 kr. eller i alt 107.539,48.

3

overtrædelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2 jf. stk. 1,

ved med fortsæt til at unddrage staten bidrag for indkomstårene 2000 og 2001 at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget som anført i forhold 1, hvorved staten blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2000 med 8.640 kr. og for indkomståret 2001 med 13.200 kr. eller i alt med 21.840 kr.

4

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3 jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57 og tildels § 47, stk. 1

ved som indehaver af virksomhederne H2 ApS og H1 med fortsæt til at unddrage staten afgift:

1. For perioden 1. januar 2001 til 30 april 2003 at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved statskassen blev unddraget i alt 118.204 kr. i moms samt 
2. for i perioden 1. maj 2003 til 31. december 2003 at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at være registreret og udskrevet fakturaer med moms uden at angive dette, hvorved statskassen blev unddraget i alt 18.589 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte idømmes ubetinget frihedsstraf, samt en tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har herudover gjort gældende, at alle forhold fra før 2003 var forældede.

Oplysningerne i sagen

Tiltalte har under sagen forklaret, at H1 var et firma, der skulle udføre bogholderi og kontorarbejde, herunder tastearbejde. Tiltalte stod selv for arbejdet og havde også ansatte. I 1999 startede hun H2 ApS, der skulle varetage de samme opgaver.

Forhold 1 vedrører alene dette ApS. Hun indgik aftaler med firmaer, som hun lavede kontorarbejde og bogholderi for. Hun er uddannet indenfor kontor. Mens hun havde H2 ApS, stod firmaet H1 i bero. Derfor har hun ikke indgivet momsopgørelser, som anført i forhold 4, for det mener hun ikke, at hun skulle.

Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret om sagens bilag 7.2, (selvangivelse for tiltalte personligt), at hun ikke længere husker de konkrete detaljer, men de 90.340 kr. må være det honorar, hun har taget ud af firmaet. Vedrørende posten "0 kr." anført side 3 har tiltalte forklaret, at H2 var et ApS, og at hun derfor ikke skulle angive overskuddet herfra i sin personlige selvangivelse.

Vedrørende sagens bilag 7.1 (selvangivelse for tiltalte personligt) har tiltalte forklaret, at her havde hun ikke fradraget pensionen i rubrik 21. Tiltalte husker ikke nu de konkrete detaljer herom.

Vedrørende sagens bilag 11.1 (skrivelse af 7. april 2005 fra Skattevæsenet om en forhøjelse af tiltaltes indkomst med 108.000 kr.) har tiltalte forklaret, at regnearket (sagens bilag 2.1) vedrører både hendes private konto og kontoen for H2 ApS. Hun mener, at Skattevæsenet har inddraget alle hendes indtægter, men ikke de udgifter hun havde. Hun har nok også selv blandet de to konti sammen. Grunden hertil var, at hun ikke kunne få en konto vedrørende ApS, fordi hun stod i Ribers. Derfor er nogle ting kørt over hendes private konto.

Hendes private konto havde hun i forvejen, derfor brugte hun sin private konto til H2 ApS, således at hendes private konto blev til firmakontoen. Hun fik så en privatkonto i F1 Bank. De 125.000 kr. i kapital vedrørende H2 ApS stod derefter på en konto, der slet ikke optræder i denne sag. SE nr. ..., der er nævnt i Skattevæsenets skrivelse side 2, vedrører firmaet H1. Det ApS, hun havde, afregnede selvstændig moms og skat. Hun har ikke længere akter herfra.

Grunden til, at hun ikke reagerede på skrivelsen af 27. april 2005 fra Skattevæsenet var, at hun i 2004 var meget syg og gennemgik en stor operation. Da brevene fra Skattevæsenet begyndte at komme, havde hun ikke overskud til at forholde sig til tingene. Hun var på meget medicin og vidste, at der var tale om fejl fra Skattevæsenets side. Derfor reagerede hun ikke, men tænkte sig, at hun kunne rette op på tingene, når hun fik det bedre. Hun har dog ikke fået det bedre og er i dag på førtidspension.

Vedrørende sagens bilag 12.1 (regneark vedrørende omsætning i 2000) har tiltalte forklaret, at hun ikke kan se, hvad pengene fra G1 A/S er. Beløbet må bero på en fejl. G1 A/S var et vagtselskab, som hun arbejdede for. Vedrørende pengene fra "H2 ApS" har tiltalte forklaret, at teksten "H2 ApS" var en standardtekst, når der kom penge fra H2 ApS. Pengene kom fra den konto, hendes firmakonto, der ikke optræder i denne sag.

Vedrørende indbetalingerne til H2 ApS har tiltalte forklaret, at hun ikke længere husker, hvad beløbene dækker. Det må være fakturaer, der er indbetalt. I regnearket er der ikke taget højde for de udgifter, hun havde. Der er afholdt udgifter, der vedrørte H2 ApS, over hendes private konti.

Vedrørende sagens bilag 13.2 (kontoudtog fra F2 Bank) har tiltalte forklaret, at de anførsler, der er angivet til "telefonservice", ikke viser konkret, hvad der konkret er betalt. Man kunne dengang overføre penge via telefonen, og dette er standardteksten vedrørende overførsel.

H2 ApS afleverede ikke regnskaber. Derfor blev det tvangsopløst. Hun husker ikke i dag nærmere om dette selskab.

Vedrørende sagens bilag 8 (selvangivelse) har tiltalte forklaret, at de 118.000 kr., som er anført under "lønindkomst", nok skulle have været anført som honorar. For såvidt angår de øvrige anførsler gør de samme ting sig gældende, som forklaret ovenfor vedrørende de tidligere selvangivelser.

Tiltalte har vedrørende sagens bilag 12.3 (regneark vedrørende omsætning i 2002) forklaret, at kontonr. ... er hendes private konto. Det var en ny konto, som hun fik et VISA/Dankort til. Den tidligere konto blev ikke brugt længere. De indsættelser, der er på den tidligere konto, kan være beløb, der er indgået fra det offentlige.

På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret, at en del af beløbene på 20.000 kr. er et depositum, indbetalt i forbindelse med en lejeaftale. KL var en lejer, der indbetalte i alt 10.000 kr. i depositum. Tiltalte husker ikke længere, hvad beløbet på 5.250 kr. vedrører.

Tiltaltes personlige forhold

Der har under sagen været fremlagt en undersøgelse foretaget af Kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 808.

Rettens begrundelse og resultat

2 medlemmer af retten finder ikke, at anklagemyndigheden har løftet sin bevisbyrde for, at tiltalte skulle have overtrådt de bestemmelser, der fremgår af anklageskriftet. Disse dommere stemmer for at frifinde tiltalte.

1 medlem af retten finder, at sagen er utilstrækkeligt oplyst, men at tiltalte selv har ansvaret for, at sagen ikke har kunnet oplyses tilstrækkeligt, og denne dommer finder på den baggrund, at anklagemyndigheden har ført tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte har overtrådt de bestemmelser, der fremgår af anklageskriftet. Denne dommer stemmer for at domfælde tiltalte efter anklageskriftet.

Der gives dom efter stemmeflertallet.

Tiltalte frifindes herefter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T frifindes

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets dom af 4. juni 2009, 21. afdeling S-3656-08

Byrettens dom af 5. december 2008 (SS 6261/2007) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, og at der idømmes en ubetinget frihedsstraf og en tillægsbøde på 350.000 kr.

T har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere i landsretten afgivet vidneforklaring af V.1.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun udførte arbejdet hjemme hos sig selv eller i de firmaer, hun arbejdede for. Hun havde ikke ansatte, men hun havde underentreprenører. I 1999 blev hun rådet til at oprette et anpartsselskab, fordi hun så ville komme til at betale mindre i skat. Selskabet blev tvangsopløst i 2002, fordi hun ikke havde indgivet regnskaber. Hun gav ikke skattemyndighederne oplysning om indtægterne i anpartsselskabet. Pengene, der kom ind i selskabet, blev brugt til udgifter, herunder betaling af underentreprenører, og til løn til hende selv. Der var tre, der kom hjem til hende, og hjalp hende med arbejdet. De sendte hende så en faktura. Hun kan ikke i dag huske, hvem det var, eller hvor meget de arbejdede for hende, men de arbejdede for hende af og til i hele perioden. I december 2002 kom hun til skade med nakken og havde derefter svært ved at arbejde og fik meget medicin. I 2003 arbejdede hun derfor ikke ret meget i firmaet. Hun fik løn fra G2 Auto, hvor hun var ansat. I august 2004 blev hun opereret. Hun fik herefter store mængder morfin og ketogan. Hun fungerede slet ikke, og måtte til krisepsykolog, da hun fik at vide, at hun ikke kunne arbejde mere. Hun fik fastsat en méngrad på 15 % på grund af et smertesyndrom. Smerterne og medicinen har medført koncentrationsbesvær. Hendes kunder indbetalte beløbene på firmaets konto, og de penge, der kommer ind, skal så danne grundlag for beskatning af anpartsselskabet. Hun overførte så penge til sin private konto til brug for betaling af løn og andre udgifter. Hun har ikke lavet regnskaber i selskabet, som således ikke har betalt skat. Det hun selvangav som honorar, var forskellen på indtægterne i selskabet og de udgifter, hun havde betalt. Hun talte med en revisor, der lovede at hjælpe hende, og hun spurgte ham, om det var rigtigt at skrive 0 i rubrikken overskud af selvstændig virksomhed, og han svarede, at det var rigtigt, fordi det var et anpartsselskab. Hun blev dog svigtet af revisoren. Efter tvangsopløsningen drev hun virksomhed i sit personligt drevne firma H1, som var momsregistreret. Hun har på intet tidspunkt drevet ikke-registreret virksomhed. Hun talte med revisor PN om de skønsmæssige ansættelser, og han sagde, at hun skulle tage det roligt, for det var jo et anpartsselskab. Da anpartsselskabet blev tvangsopløst, spurgte hun fogeden, om hun nu skulle lave regnskaber, og fik at vide, at det var ikke nødvendigt, da selskabet ikke længere eksisterede, og at skattevæsenet så ville have 14 dage til at appellere afgørelsen. Faktura af 18. februar 2002 er indsat på en anden konto, fordi hun nu drev virksomhed i H1.

Vidnet, V.1, har forklaret, at han er ansat i SKAT. Han har været sagsbehandler på tiltaltes skattesag. Som selvstændig erhvervsdrivende skal man indlevere oplysninger om sin formue. Tiltalte gav ikke disse oplysninger, så han lavede selv en opgørelse, og på baggrund af oplysningerne om tiltaltes formue, kunne han konstatere, at der måtte være nogle indtægter, der ikke var selvangivet. Der skulle have været indleveret årsregnskab og selvangivelse af anpartsselskabet. Der er ikke betalt selskabsskat. Efter tvangsopløsningen var der ikke registreret nogen personligt drevet virksomhed i tiltaltes navn. De fik kontooplysninger fra samtlige konti i tiltaltes navn. Selskabet havde ikke nogen egen konto. Opgørelsen af det unddragne beløb skete på grundlag af de beløb, der var indsat på tiltaltes konto med fradrag af de indtægter, der kom i form af offentlige ydelser. Der er ved opgørelsen taget højde for, at der er flyttet penge mellem de forskellige konti. Der kan således ikke være talt det samme beløb med to gange. Udgifterne er skønnet til 15 % af indtægterne. Det er sket på baggrund af, at udgifterne ved denne type virksomhed er normalt ret lave. Tiltalte havde således ikke nogen bil. Der er ikke foretaget nogen ligning af anpartsselskabet, fordi selskabet ikke har indsendt regnskaber.

Landsrettens begrundelse og resultat

SKAT's beregning af det unddragne beløb bygger på en gennemgang af indsættelser på tiltaltes private konti. Efter tiltaltes forklaring må det lægges til grund, at betalingerne fra de firmaer, som tiltaltes firma udførte bogholderiarbejde for, blev indsat på disse konti, og efter V.1s forklaring må det lægges til grund, at opgørelsen af det unddragne beløb er foretaget således, at det er sikret, at ingen beløb indgår to gange, og at der er sket fradrag for de indtægter, der stammer fra offentlige ydelser mv. Tiltaltes forklaring om, at en del af arbejdet blev udført af underentreprenører, hvis identitet hun ikke kan oplyse, må tilsidesættes som utroværdig. Under hensyn til tiltaltes forklaring om, at hun udførte arbejdet hjemme eller i de virksomheder, som hun arbejdede for, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKAT's skøn over de fradragsberettigede udgifter ved tiltaltes virksomhed. Landsretten finder det herefter godtgjort, at tiltalte i sin virksomhed har haft de indtægter, der er beregnet af SKAT.

Tiltalte har anført, at de nævnte indtægter tilkom H2 ApS og derfor burde have været beskattet i dette selskab. Tiltalte har ikke udarbejdet regnskaber eller indgivet selvangivelser for dette selskab, som blev tvangsopløst i 2002, og selskabet har ikke betalt skat af indtægterne. Tiltalte har ikke holdt selskabets midler adskilt fra sine egne og har rådet over midlerne. Indtægterne må derfor anses for skattepligtig indkomst for tiltalte, og ved ikke at selvangive denne indkomst og ved ikke at reagere på skattemyndighedernes forkerte skønsmæssige ansættelser, har tiltalte unddraget det offentlige de beløb, der er nævnt i forhold 1-3. Tiltalte, der har drevet virksomhed med bogholderiopgaver, må have indset dette og har således handlet forsætligt.

Da de unddragne indtægter stammer fra momspligtig virksomhed, skulle tiltalte have medtaget disse indtægter i sine momsangivelser og afregnet moms heraf. Ved at undlade dette har tiltalte unddraget det offentlige moms som beskrevet i forhold 4. Også i dette forhold må tiltalte have indset, at det offentlige blev unddraget moms, og overtrædelsen er således sket forsætligt.

Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Forældelsesfristen er 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2. Forældelsesfristen for den først begåede handling i forhold 1, som er selvangivelsen for 2000, må regnes fra indgivelsen af selvangivelsen i maj 2002, og forældelsen er afbrudt, da tiltalte blev sigtet i sagen i marts 2006. Ingen af forholdene i sagen er således forældede.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57 og § 47, stk. 1, til fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 350.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Hverken anklagemyndighedens eller skattemyndighedernes sagsbehandlingstid kan anses for urimelig lang og en samlet sagsbehandlingstid på ca. 3 år i to instanser i en ikke ukompliceret straffesag kan ikke anses for at være i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1, og sagen har endvidere ikke haft en varighed, der giver grundlag for en mildere straffastsættelse end sædvanligt i sager af denne karakter. Landsretten finder således ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Efter sagens forløb i byretten, finder landsretten, at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 350.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, og statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten.