Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Rolf Gregersen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Michael Dorn og Hanne Harritz Pedersen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 15. februar 2008, SS 14751/2007

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 6. juli 2007.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 nr. og nr. 2, jf. § 47, stk. 1 og § 57, stk. 1

ved i perioden fra den 31. maj 2000 til den 28. september 2001 som direktør i H1.1 ApS med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have drevet momsregistreret virksomhed uden at selskabet var anmeldt til registrering ved ToldSkat, og at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet udstedte fakturaer med deklareret moms uden at denne blev afregnet med ToldSkat, alt hvorved statskassen blev unddraget momstilsvar med i alt kr. 423.685.

2

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

ved i perioden fra den 27. juni 2000 til den 25. januar 2002 som direktør i H1.1 ApS særligt groft at have overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, idet han undlod at føre regnskabsbøger og undlod at opbevare selskabets regnskabsmateriale.

3

straffelovens § 158, stk. 1

ved den 26. november 2001 i skifteretten at have afgivet falsk forklaring, idet han i strid med sandheden forklarede, at aktiviteterne i H1.1 ApS aldrig rigtigt kom i gang, og at der ikke blev indtjent penge i selskabet.

4

straffelovens § 158, stk. 1

ved den 21. januar 2002 i skifteretten at have afgivet falsk forklaring, idet han i strid med sandheden forklarede, at aktiviteterne i H1.1 ApS som tidligere nævnt aldrig rigtigt kom i gang, og at han mente, at de ikke havde aktiviteter i selskabet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde på 400.000 kr.

Tiltalte har i det væsentlige nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til manglende forsæt. Tiltalte har herudover blandt andet gjort gældende, at forhold begået forud for den 25. oktober 2000 er forældede. Tiltalte har i forbindelse med forhold 2 erkendt overtrædelse af bogføringslovens bestemmelser ved grov uagtsomhed.

Anklagemyndigheden har endvidere på SKATs vegne har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 423.635 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men bestridt kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V1 og V2. Vidnet V3s forklaring til rapport af 29. marts 2007 er dokumenteret.

Ad forhold 1 - 2

Tiltalte har forklaret, at han før maj 2000 var bestyrelsesmedlem i H1 A/S, der var en fliseforretning. BB var direktør. Det kan godt passe, at firmaet drev virksomheden fra 5. marts 1999 til 8. december 1999, hvor selskabet blev tvangsopløst. H1.1 ApS var et datterselskab til aktieselskabet. Det kan passe, at det blev stiftet den 5. april 1999. BB var direktør og tiltalte medejer. Selskabet drev entreprenørvirksomhed på G1 som underentreprenør for G2. Det kan godt passe, at selskabet blev begæret tvangsopløst den 20. september 2000 og erklæret konkurs den 2. november 2001. Banken ville ikke være med mere. De to selskaber havde en gæld på ca. 1 mio. kr.

H1.1 ApS blev stiftet for at videreføre arbejdet på G1. Tiltalte blev direktør og BB ansat. Ny bankforbindelse var Danske Bank. Da BB skyldte banken penge, kunne han ikke være medejer eller med i ledelsen af selskabet. Det var R1 Revision ved LM, der startede som revisor. Revisionen blev overtaget af Revision R2 I/S ved NP. Tiltalte er gået ud fra, at NP kom i gang med arbejdet, og at han foretog de nødvendige indberetninger. Det er kommet bag på tiltalte, at NP har sagt noget andet. Det var BB, der kendte NP privat, der havde kontakten til ham alene. Revisor skulle bogføre og lave momsregnskab og lønafregninger. Tiltalte har været overbevist om, at selskabet var momsregistreret. En advokat deltog i stiftelsen. En kammerat til tiltalte, BB, stod formelt som stifter, men han skød ikke penge i selskabet. Tiltalte stolede ikke 100 % på BB. BB stod for alt papirarbejdet i selskabet, og tiltalte havde tillid til, at han klarede dette. I starten af selskabets levetid deltog tiltalte i et møde med revisor LM, hvor de talte om den igangværende entreprise og selskabets drift. De talte ikke specifikt om moms- og årsregnskaber. Det var en klar aftale, at BB skulle stå for det papirmæssige. De havde en kontorcontainer ved G1. Tiltalte tog sig af det praktiske arbejde på pladsen. På ugentlige byggemøder, hvori tiltalte, BB og byggelederen deltog, blev der truffet beslutning om a conto faktureringer. Det var BB, der udskrev fakturaerne, der var med moms. Alle beløb fra hovedentreprenørerne gik ind på selskabets konto. Kopi af fakturaerne burde ligge i ringbind. Tiltalte så, at der var mange ringbind på kontoret, men han kiggede ikke i dem. Han var ikke god til computer. Han fulgte ikke op på det papirmæssige. Det var forskelligt, om det var tiltalte eller BB, der betalte, når selskabet skulle købe ind. Der blev betalt med check eller kontant. Hvis tiltalte havde hentet og betalt ting, lagde han kvitteringerne på skrivebordet, hvorfra de skulle sættes ind i en mappe. Der var ikke daglig bogføring. Betalingerne fra hovedentreprenørerne faldt en gang om måneden, hvorefter selskabet betalte sine regninger. Tiltalte har ikke drøftet momsindberetninger med BB, men tiltalte er gået ud fra, at BB ordnede det, fordi han boede ved siden af revisoren. Tiltalte stolede på ham.

Entreprisen var færdig omkring februar 2001, og der var derefter ikke aktivitet i selskabet. På samme tidspunkt blev tiltalte uvenner med BB, fordi han rejste til Filippinerne med 63.000 kr. af firmaets penge. Tiltalte havde normalt nogle underskrevne blanco checks liggende i en mappe på kontoret. Han bemærkede, at mappen var væk i 2 dage, og da han skulle betale en regning, opdagede han, at der ikke var penge på kontoen. Banken undersøgte checktransaktionerne, og det kom frem, at der blandt andet var sket betaling til BBs far og til en autohandel, hvor BB havde fået lavet sin bil. Tiltalte valgte at lade være med at foretage politianmeldelse og smed i stedet BB ud af selskabet. BB prøvede at bortforklare hvad der var sket.

Ud over BB var der i ca. 5 måneder yderligere en ansat i selskabet. Det var TL. Revisoren skulle lave hans lønsedler, ligesom han lavede BBs og tiltaltes lønsedler. Tiltalte kontrollerede ikke forholdet. Da TL var stoppet, fik tiltalte at vide, at der ikke var blevet afregnet skat i fuldt omfang, idet der manglede 5.000 kr.

Selskabet gjorde brug af forskellige underentreprenører. G3 Byggeentreprise blev afregnet pr. time på grundlag af dagsedler og månedlige afregninger. Tiltalte er sikker på, at regningerne var med moms, fordi han på kontoret overværede, at BB meddelte entreprenøren at der ikke ville blive betalt, før de fik en regning. Tiltalte så, at entreprenøren derefter skrev en regning med moms. Tiltalte kontrollerede ikke om, regningerne blev gemt i mapper. Vedrørende V3 Entreprenør var det BB, der stod for det hele. Tiltalte ved ikke om, der blev betalt moms. Med G4 Entreprenør blev der indgået en aftale om fast pris, jf. VII bilag 3-1-1. Aftalen blev underskrevet den 18. april 2000, hvor H1.1 ApS var under stiftelse. G4 Entreprenør blev betalt kontant. Hans faktura var tillagt moms, og selskabet betalte fuldt beløb.

Tiltalte har afleveret kopi af nogle fakturaer fra G4 Entreprenør ved en afhøring hos politiet i 2005. Tiltalte har gemt fakturaerne, fordi den pågældende entreprenør skyldte ham penge privat. Tiltalte har afleveret kopi af de 4 fakturaer i retten. Han tror, at de også er blevet afleveret til kurator, advokat John Have.

Om baggrunden for, at tiltalte ikke selv stod som stifter af H1.1 ApS, har tiltalte forklaret, at han ikke mente, at det ville være hensigtsmæssigt, fordi han stod i RKI, og han derfor risikerede, at samarbejdspartnere ville kræve kontant betaling.

Når tiltalte ikke stolede 100 % på BB, var det fordi, BB var meget humørsviningene. Han kunne være overfladisk, og nogle gange skulle det gå meget stærkt. BB stod også for papirarbejdet i fliseforretningen. Det gik nogenlunde i starten, men efter, at entreprenørforretningen var startet, gik det ikke. Fliseforretningen blev ikke passet, og tiltalte tror ikke, at papirarbejdet blev lavet i den sidste tid. Da det nye selskab blev startet, lavede tiltalte og BB en klar aftale om arbejdsfordelingen, således at BB skulle koncentrere sig om papirarbejdet. Der var ikke tid til, at tiltalte både stod for det praktiske arbejde og for papirarbejdet.

Lønsedlerne til tiltalte og BB kom hver måned. Det var BB, der havde dem med og lagde dem på kontoret. Lønsedlerne var lavet på computer. Han tror ikke, at det var anført, hvem der havde lavet dem. Der var tilbageholdt skat. Nettobeløbet blev udbetalt på check, som tiltalte satte ind på sin konto. Der blev ikke lavet opgørelse til skattevæsnet, idet det af årsopgørelsen for 2000, som tiltalte modtog i februar eller marts 2001, fremgik, at indkomsten var 0 kr. Tiltalte ringede til skattevæsnet, der oplyste, at der ikke var indberettet noget. Han prøvede derefter at kontakte revisor NP, der imidlertid ikke ville tale med ham. Tiltalte skiftede ikke revisor og lavede heller ikke selv en opgørelse til skattevæsnet.

Forevist opgørelsen over udgående afgift i bilag 4-2-1 har tiltalte forklaret, at de anførte fakturaer er udskrevet af H1.1 ApS, bortset fra de to sidste til G5. Fakturaerne, der vedrører perioden efter februar 2001, er udskrevet efter udbedring efter mangellister. Tiltalte stod for udbedringsarbejdet alene og han skrev selv fakturaerne. Han afleverede dem til revisor LM. Hun sagde, at hun ville kontakte NP for at få de papirer, han måtte ligge inde med. LM hjalp alene til med disse sidste fakturaer. Han ved ikke, om LM fik noget ud af henvendelsen til NP. Han fulgte ikke op på det. Det var først, da tiltalte blev kontaktet af advokat John Have, at han fandt ud af, at der overhovedet ikke var lavet momsindberetninger.

Formentlig i november 2000 blev der forøvet hærværk i kontorcontaineren. Forholdet blev anmeldt til politiet. Der var blevet hældt syre ud over det hele, og det hele blev smidt ud. Tiltalte undersøgte ikke, om der var regnskabsmateriale, der kunne bruges. På grund af et stort underskud på selskabets bankkonto fik tiltalte ikke løn i den sidste periode. Tiltalte har ikke haft forbindelse med G5 og kender ikke SS.

Forevist de omhandlende fakturaer til G5 har tiltalte forklaret, at G6 var et selskab, BB havde stiftet. Tiltalte har ikke haft noget med det at gøre. Han er først blevet bekendt med selskabet, efter at politiet har oplyst ham om det. Han kan ikke forklare, hvorfor beløbene fra G5 er gået ind på H1.1 ApS' bankkonto, eller hvad der skete i forbindelse med, at beløbene umiddelbart efter indsættelsen blev hævet igen. Det er ikke tiltalte, der har hævet beløbene. Han er enig i, at "..." ikke er en korrekt stavemåde.

Selskabet har efter hans opfattelse haft flere momsudgifter i forbindelse med indkøb af materialer end angivet i opgørelsen fra SKAT. Han er imidlertid ikke i besiddelse af de pågældende fakturaer.

Det kan godt passe, at selskabet har betalt leasingafgifter for en Fiat Ducato for perioden fra 1. juni - 13. september 2001 for et beløb på 47.522,63 kr., hvoraf momsen udgør 9.504,53 kr., jf. bilag 9-1. Derimod mener han ikke, at selskabet leasede yderligere en Fiat Ducato og således heller ikke, at selskabet har betalt de 7.885,49 kr., der fremgår af bilag 9-2.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det var efter advokat John Have udmeldelse som kurator den 25. januar 2002, jf. bilag 3-1, at tiltalte første gang hørte om de manglende momsindberetninger. Tiltalte husker ikke, hvornår årsopgørelsen for 2000 faktisk blev modtaget. Det kan godt have været senere end februar - marts 2001. Tiltalte er ikke vidende om, at der ikke blev lavet regnskaber i de tidligere selskaber, fordi han ikke har fået nogen henvendelser herom. Da tiltalte og BB fik adgang til containeren efter hærværket, var alt blevet ødelagt af syre. Arbejdet på G1 var delt op i etaper, hvor selskabet fungerede som underentreprenør for de hovedentreprenører, der fremgår af bilag 4-1-1. Det lykkedes ikke at få andre kunder.

Mindst halvdelen af det samlede fakturabeløb på ca 2,5 mio kr. vedrørte selskabets indkøb af materialer i form af fliser, fiberdæk, legabeton, gips og jord med videre. Selskabets arbejdet bestod i brolægning og tilhørende gartnerarbejde. Af selskabets underleverandører kan blandt andet nævnes G7, G8, G11, Vognmand G9, Vognmand G10 og Statoil og Shell. Det fremgår af boregnskabet, bilag 3-1 side 16, hvilke kreditorer, der ikke fik betalt deres regninger fuldt ud. Den anden halvdel af bruttoomsætningen dækker lønninger til egne ansatte og fremmet arbejdskraft. Det var aftalt, at tiltalte og BB skulle have 25.000 kr. brutto om måneden. Tiltalte fik udbetalt 13 - 14 000 kr. + kørselsgodtgørelse efter statens takster. Timelønnen var 265 til 275 kr. + moms. PV var gartner og underleverandør til selskabet. Det er tiltalte, der har givet politiet oplysningerne om selskabets forhold.

V1 har forklaret, at han lærte tiltalte at kende i forbindelse med noget arbejde på G1. Kontakten etableredes gennem BB, som vidnet havde gået i skole med. Vidnet arbejdede med jord og beton og havde en virksomhed, der hed G3 Entreprise. Han husker ikke, om der i 2000-2001 var tale om et selskab eller en personligt drevet virksomhed. Han kendte ikke noget til BBs og tiltaltes indbyrdes forhold, men var klar over, at de drev en virksomhed sammen. Vidnet husker ikke, hvilke aftaler han indgik med dem. Vidnet skulle lave noget jordarbejde. Han husker ikke, hvordan han blev aflønnet, herunder om det var som selvstændig eller som ansat. Vidnet husker, at han for lang tid siden er blevet kontaktet af politiet telefonisk.

Foreholdt omslag VII, bilag 7, rapport af 28. marts 2007, har vidnet forklaret, at han ikke har sagt, som det er anført på side 2, at lønnen var "sort". Vidnet fik ikke rapporten tilsendt til underskrift som aftalt.

Foreholdt omslag VII, bilag 6-1 har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han var momsregistreret i 2000/2001. Han har i hvert fald ikke udskrevet fakturaer uden moms.

V2 har forklaret, at han har været sagsbehandler på sagen ved SKAT, efter politiet rettede henvendelse på baggrund af en anmeldelse om muligt strafbart forhold fra kurator. Det kunne med det samme konstateres, at virksomheden ikke havde været momsregistreret. Politiet medsendte nogle fakturaer og bankudtog samt yderligere bilag, man havde modtaget fra kurator. Efter aftale med politiet forsøgte vidnet at indhente oplysninger fra de entreprenørfirmaer, som selskabet skulle have handlet med. Vidnet fik fra G12 og G2 oplysninger, der svarede til det, der allerede var modtaget fra boet. Der kom ikke yderligere materiale. Vidnet lavede herefter momsopgørelse bilag 4-2-1. Han så på, om der var udgifter, der kunne trækkes fra. På skønsmæssigt grundlag blev der derudover givet et mindre fradrag for ydelser, der erfaringsmæssigt ikke kan købes "sort".

Forevist bilag 9-1 vedrørende F1 Finans har vidnet forklaret, at der normalt vil kunne gives fradrag for leasingafgifter, såfremt der ligger fakturaer til grund for betalingen, og der er tale om biler på gule plader, der har været benyttet erhvervsmæssigt.

Forevist de 4 fakturaer, tiltalte har afleveret i retten i dag, har vidnet forklaret, at han ikke har set dem før. Vidnet har imidlertid undersøgt den pågældende virksomhed G4 Entreprenør, jf. bilag 6-1, og konstateret, at virksomheden aldrig har afgivet momsangivelser. Det gjorde sig gældende for alle de virksomheder, han undersøgte, at de enten ikke havde været momsregistreret eller ikke havde afregnet noget i moms. En undtagelse var dog en virksomhed på ..., som havde aflagt momsregnskab. Vidnet rettede her henvendelse til indehaveren, der oplyste at hans virksomhed ikke havde solgt ydelser til tiltalte i 2000-2001.

Generelt gælder det, at en faktura ikke i sig selv er nok til at give fradrag. Det er nødvendigt at undersøge, om den angivne udsteder af fakturaen kan bekræfte udstedelsen, og om der er sket levering. Hvis der foreligger dokumentation for betaling, er det et indicium for, at levering er sket. Selve det forhold, at eksempelvis G4 Entreprenør ikke har afregnet moms, hindrer ikke, at der i tiltaltes firma tages hensyn til fakturaen. Det er fakturadatoen og ikke betalingsdatoen, der er afgørende for momsregnskabet.

Foreholdt oplysningerne i boregnskabet bilag 3, side 16, vedrørende simple kreditorer har vidnet forklaret, at hvis det kan lægges til grund, at der er leveret ydelser til selskabet, svarende til de angivne beløb, vil der være fradragsret for momsen, uanset om betaling er sket.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende vedrørende bilag 6-1 forklaret, at han ikke skønnede, at det ville føre til noget at kontakte G13 Entreprenør, fordi virksomheden var ophørt med at indsende momsangivelser i 2004, selv om virksomheden fortsat var momsregistreret.

Ad forhold 3

Tiltalte har forklaret, at han har forklaret som anført i skiftebogen. Baggrunden for udtalelsen om, at selskabet aldrig rigtig kom igang, var, at selskabet kun havde den ene entreprise med G1. Planen var at opbygge et netværk af kunder, men det skete ikke. Han oplyste, at selskabet havde en konto i Den Dansk Bank. Han fik ikke læst forklaringen op. Med udtalelsen om, at der ikke blev indtjent penge i selskabet, mente tiltalte, at der ikke var noget overskud. Der blev ikke spurgt til omsætningen og driften.

Ad forhold 4

Tiltalte har forklaret, at han har forklaret som anført i skiftebogen. Han husker ikke, om den tidligere forklaring blev læst op. Udtalelsen om, at han ikke mente, at de havde aktiviteter overhovedet, havde forbindelse med oplysningen om skyldig selskabsskat. Selskabsskat kommer først på tale, når der er et overskud. Tiltalte kan ikke nærmere forklare, hvorfor han skulle have oplyst, at det var i efteråret 2000 han trak sig. Samarbejdet med BB ophørte i februar 2001, og selskabets virksomhed standsede, efter at tiltalte havde færdiggjort de tidligere omtalte mangelsarbejder i 2001.

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1-2

Det kan lægges til grund som ubestridt, at tiltalte som direktør i selskabet i den periode, der er angivet i anklageskriftet, drev momspligtig virksomhed uden, at selskabet var anmeldt til registrering ved ToldSkat, og uden, at der blev indgivet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ligesom der ikke skete afregning af moms. Gerningsindholdet i momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 47, stk. 1, og § 57, stk. 1, er herefter opfyldt. Det er endvidere ubestridt, at der ikke i perioden blev ført regnskabsbøger i selskabet, og at selskabets regnskabsmateriale ikke blev opbevaret.

Da undladelse af at foretage momsregistrering og af at afgive kvartalsvise angivelser af momstilsvar må anses for fortsatte forbrydelser, er ingen del af et eventuelt strafansvar under forhold 1 forældet, idet afbrydelse af forældelse skete den 25. oktober 2005.

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens opgørelse over det unddragne momsbeløb, herunder for at tillade, at der gives yderligere fradrag for udokumenterede udgifter.

Efter sin forklaring foretog tiltalte som direktør ikke nogen som helst kontrol af, om selskabet efter stiftelsen blev momsregistreret, eller om der løbende skete afregning af moms, på trods af, at tiltalte fra tidligere virksomheder havde dårlige erfaringer med den person, han havde betroet de regnskabsmæssige opgaver. Tiltalte, der via sin rådighed over selskabets eneste bankkonto havde kendskab til ind- og udbetalinger i selskabet, foretog sig heller ikke noget i retning af regnskabsaflæggelse eller afregning af moms efter, at der i november 2000 angiveligt havde været forøvet hærværk på selskabets kontorcontainer, ligesom tiltalte heller ikke foretog sig noget, efter at samarbejdet med den pågældende ansatte var blevet afbrudt i februar 2001.

På denne baggrund anser retten det for bevist, at tiltalte i hele gerningsperioden har haft forsæt til at overtræde bestemmelserne i momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. og § 47, stk. 1, og § 57, stk. 1, og til at unddrage statskassen afgift, jf. momslovens § 81, stk. 3. Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale i forhold 1.

Under hensyn til, at der i hele selskabets aktivitetsperiode ikke skete bogføring og regnskabsopbevaring, har tiltalte særlig groft overtrådt lovgivningens krav til bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. Tiltalte er herefter også skyldig i forhold 2.

Ad forhold 3-4

Da selskabet havde drevet virksomhed og haft indtjening i over et år i forbindelse med arbejder ved G1, var tiltaltes forklaringer i skifteretten i modsat retning i strid med sandheden. Tiltalte, der som direktør i selskabet havde deltaget i selskabets aktiviteter, er herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen, idet tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen ikke kan føre til et andet resultat.

Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder, jf. straffelovens § 158, stk. 1, og § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 47, stk. 1, og § 57, stk. 1.

Efter forholdenes karakter er der - uanset den tid, der er gået siden forholdene blev begået - ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 400.000 kr., subsidiært fængsel 160 dage.

Påstanden om erstatning tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 5 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 400.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 29.600 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Rolf Gregersen. Statskassen skal yderligere betale 6.525 kr. + moms i salær til advokat Rolf Gregersen.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til SKAT betale 423.685 kr.

----------

Østre Landsrets dom af 25. juni 2008, 14. afdeling, S-826-08

Byrettens dom af 15. februar 2008 (SS 14751/2007) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 1, subsidiært at der alene sker domfældelse for groft uagtsomt forhold og mere subsidiært domfældelse for forsætligt forhold efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 47, stk. 1 og § 57, stk. 1. I forhold 2-4 er der nedlagt påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har fremlagt støttebilag af 24. juni 2008, hvoraf fremgår, at det unddragne momstilsvar i forhold 1) rettelig udgør 379.343 kr.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V2, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den i byretten af vidnet V1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten vedrørende forhold 1 yderligere forklaret blandt andet, at han ikke har nogen klar erindring om, hvornår de arbejder, der angår de 4 fakturaer udstedt af G4 Entreprise blev udført. Arbejderne angik projektet på G1. Revisoren fortalte, at det var i orden at fakturere til et selskab under stiftelse. Vedrørende forhold 2 har han yderligere forklaret blandt andet, at han ikke fulgte med i BBs bogføring. Han har ikke selv på nogen måde foretaget bogføring.

V2 har for landsretten yderligere forklaret blandt andet, at de 41.150 kr. nævnt i ToldSkats opgørelse over indgående afgift angår fradrag på grund af køb af varer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1

Af de af byretten anførte grunde og idet der efter bevisførelsen for landsretten ikke er dokumentation for berettigelsen af en større nedsættelse af momstilsvaret end den, der fremgår af anklagemyndighedens støttebilag, findes tiltalte skyldig i at have unddraget statskassen momstilsvar med i alt 379.343 kr.

Ad forhold 2-4

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig efter anklageskriftet.

Samtlige dommere finder, at fængselsstraffen er passende udmålt og at tiltalte skal idømmes en tillægsbøde på 350.000 kr.

5 dommere tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der ikke er grundlag for anvendelse af betinget straf.

1 dommer finder navnlig på grund af den tid, der er gået siden de strafbare forhold blev begået, at fængselsstraffen kan gøres betinget.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Landsrettens juridiske dommere tiltræder, at tiltalte inden 14 dage skal betale erstatning til SKAT. Erstatningsbeløbet nedsættes til 379.343 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T straffes med fængsel i 5 måneder og med en tillægsbøde på 350.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage betale 379.343 kr. til SKAT.