Spørgsmål

1. Kan der ske overdragelse til en pris af kr. 1,00 af de aktier som C ApS ejer i E A/S (2/3) til henholdsvis D ApS (ejes 100% af Person A) og til et af Person B (100% ejet) nystiftet holdingselskab.
2. Hvis svaret til spørgsmål nr. 1 er "nej", ønskes oplyst om der kan ske overdragelse til kr. 1,00, hvis det som en betingelse for overdragelsen aftales, at der ikke må ske videreafhændelse inden for tre år, og at der ikke må udloddes udbytte udover det beløb, der bliver realiseret i overskud i det underliggende selskab, ligeledes i en periode på tre år.
3. Hvis svaret på spørgsmål nr. 2 er "nej", ønskes oplyst om der kan ske overdragelse til indre værdi uden hensyntagen til goodwill.
4. Hvis svaret på spørgsmål nr. 3 er "nej", ønskes oplyst om der kan ske overdragelse til indre værdi plus tillæg for 75 % af den goodwillværdi, der kan beregnes ud fra reglerne om beregning af goodwill ved overdragelse mellem nærtstående parter.
5. Der ønskes oplyst, om overdragelsen kan ske til den kurs/værdi, der kan fastlægges efter reglerne for opgørelse af den skattepligtige formue.
6. Det påregnes at man i løbet af 2009 vil indlede forhandlinger med F A/S (der ejer 1/3 af E A/S) om tilbagekøb af deres ejerdel i selskabet. Hvis det lykkes at blive enige med F A/S om tilbagekøb, kan den kurs, man herved kommer frem til, anvendes ved overdragelsen af 2 x 1/3 i E A/S fra C ApS til de af Person A og Person B helejede holdingselskaber, når dette sker i umiddelbar tidsmæssig forbindelse?  Der er ikke interesse sammenfald, idet hverken Person A eller Person B ejer andel i F A/S.

Svar

1. Nej.
2. Nej.
3. Nej.
4. Nej.
5. Nej.
6. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

E A/S producerer X-produkter.

2/3 af selskabskapitalen i E A/S ejes af C ApS.

Selskabskapitalen i C ApS ejes 50/50 af Person A og Person B. Begge varetager den daglige ledelse af E A/S.

For nogen år siden indledtes et strategisk samarbejde med F A/S - en noget større maskinproducent. Dette samarbejde er imidlertid ikke forløbet som forventet, og man vil i løbet af 2009 klarlægge, om der kan opnås enighed om en pris for tilbagekøb af den 1/3 af E /A/S, som F A/S købte i forbindelse med aftalen om samarbejde.

I løbet af årene er der i C ApS etableret forskellige erhvervsaktiviteter, såsom opkøb af nogle feriehuse i Sverige, køb af en andel i en skov og start af et par selskaber, der bl.a. arbejder med markedsføring af E A/S´ produkter.

Person A har stiftet et af ham 100% ejet selskab, hvor der er købt et par udlejningsejendomme (D ApS).

Person B stifter sit eget 100% ejet selskab.

 Repræsentanten har oplyst, at grunden til at man vil have ejerskabet opdelt, ligger i det forhold, at man på sigt let kan komme i den situation, at den ene af de to ejere vil afhænde sin del af E A/S på et tidspunkt, hvor den anden ikke vil.

For at gøre det nemmere, at den ene kan sælge og udtræde af den daglige ledelse, uden at den anden nødvendigvis også gør det på samme tidspunkt, ønskes C ApS egentlig oprindelig ophørsspaltet, så man har ejerskabet til E A/S i hvert sit helejede selskab.

En ophørsspaltning er ikke formålstjenligt, idet man i de senere år har etableret en del fællesaktiviteter, som man ønsker at videreføre i fællesskab i det samme selskab, så de skal forblive i C ApS.

En grenspaltning vil også være en mulighed, hvor man spalter aktiebesiddelsen i E A/S ud i personligt helejede selskaber.

For at denne mulighed ikke skal stå uprøvet, vil der også blive fremsendt anmodning om tilladelse til skattefri grenspaltning i selvstændigt brev. 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Efter spørgers repræsentants opfattelse bør alle spørgsmål kunne besvares med "ja".

Repræsentanten har herved anført, at i og med at man skattefrit kan spalte, foretage tilførsel af aktiver og fusionere, så er der ikke lovgivningsmæssigt åbnet op for, at man kan sælge aktiver mellem selskaber med samme ejerkreds uden at gå den besværlige vej via spaltning m.v. Men da man jo ved at give tilladelse til det salg i relation til spørgsmål nr. 2, havner man i realiteten i samme situation som ved skattefri grenspaltning og med den store fordel, at man ikke har alt det "papirbøvl" som en spaltning m.v. medfører.

Hvis der sælges over efter spørgsmål 2, vil det jo være muligt efterfølgende at opskrive aktierne og overføre opskrivningen til bunden egenkapital, hvorved situationen bliver fuldstændig magen til den, der opstår efter en skattefri grenspaltning med udspaltning af aktiebesiddelsen i E A/S. 

Det må efter repræsentantens opfattelse være muligt at sige ja til alle spørgsmålene ud fra en rimelighedsbetragtning og ud fra en analogi til det resultat, der kommer frem ved en spaltning, for derved at gøre det nemmere for erhvervslivet at ændre struktur på en mindre papirtung måde.

Der er ikke antydning af skattetænkning i ændringen og man underlægger sig begrænsninger i handlemulighederne - spørgsmål nr. 2 - der er ingen kreditorer der lider skade, så repræsentanten kan ikke få øje på, hvorfor det ikke skulle kunne lades sig gøre.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i C ApS andrager minus 175.357 kr. for hver af ejerne. Det er i den forbindelse fremlagt dokumentation for den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne i C ApS., og det er videre oplyst, at anskaffelsessummen for aktierne i E A/S er nul, idet C blev stiftet ved skattefri aktieombytning og overtog den skattemæssige anskaffelsessum der var oprindeligt i E A/S.

Der er videre fremlagt kopi af E A/S´ seneste årsrapport, dækkende kalenderåret 2007. Heraf fremgår det, at der i alt er aktiver på 16.155.650 kr., og at egenkapitalen pr. 31. december 2007 var på 6.420.180 kr.

Det er endelig oplyst, at Person A og Person B ikke er nærtstående - i familie eller lignende og har ikke fælles økonomiske aktiviteter ud over det, der fremgår af regnskabet for C ApS og E A/S.

Spørgers bemærkninger til SKATs udkast til indstilling og begrundelse

Spørgers repræsentant har til SKATs udkast til indstilling og begrundelse bemærket, at det er repræsentanten uforståeligt, hvorfor man fastholder, at en overdragelse som den i nærværende sag absolut skal ske til handelsværdier, når der ved en ophørsspaltning kan ske reel overdragelse til kr. nul. Regelsættet burde da være indrettet således, at man kan overdrage koncerninternt til nul, (eller en symbolsk betaling), når der ikke sker forskydninger mellem de fysiske personers ejerdele. Som praksis er nu, tvinger man en hel del omstruktureringer over i en besværlig og papirtung ophørsspaltning og resultatet bliver det samme.

Det vil jo være helt legitimt at ophørsspalte ud i tre selskaber - et selskab med de fælles aktiviteter og to med hver 1/3 af selskabskapitalen i E A/S.

Fra politisk hold er det ellers tilkendegivet at man ønsker at lette erhvervslivet for ikke nødvendigt administrativt bøvl. For repræsentanten at se bevirker ovenstående lige det modsatte.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

SKAT bemærker, at ud fra den beskrevne disposition påtænker C ApS at sælge selskabets aktiepost på 2/3 af kapitalen i E A/S til henholdsvis D ApS, ejet af Person A, samt til et nystiftet holdingsselskab, ejet af Person B. Salget skal ske således, at D ApS erhverver 1/3 af kapitalen i E A/S for 1 kr., medens det af Person B nystiftede holdingselskab skal erhverve 1/3 af kapitalen i E A/S, ligeledes for 1 kr.

Ved C ApS´ afståelse af aktieposten i E A/S vil der skulle ske en sædvanlig afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler, idet der som anført af spørgers repræsentant som udgangspunkt ikke ønskes anvendelse af reglerne om skattefrie omstruktureringer.

Overdragelsen fra C ApS skal herved ske til en pris af 2 gange 1 kr., som herved vil være afståelsessummen for selskabets salg af aktierne i E A/S.

Denne værdi må udfra det oplyste, herunder fremlagt regnskab for E A/S anses for at være forskelligt for aktiernes reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Skattemyndighederne vil dog sædvanligvis godkende en overdragelsespris, der er lagt til grund ved en aktieoverdragelse mellem ikke-interesseforbundne parter.

Der kan imidlertid være konkrete situationer, hvor eksempelvis en værdiansættelse er styret af, at to uafhængige parter har manglende skattemæssige modstridende interesser. Ifølge praksis kan skattemyndighederne i sådanne situationer korrigere eksempelvis en værdiansættelse, der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1996, 496 HRD og TfS 1996, 497 HRD, eller en fordeling af en overdragelsessum begrundet i parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1993, 32 VLD.

SKAT finder herefter, at det i nærværende sag kan lægges til grund, at den af parterne aftalte værdiansættelse ved overdragelsen må anses for styret af, at der er tale om uafhængige parter, men som dog har manglende skattemæssige modstridende interesser, og hvorfor værdiansættelsen må anses for begrundet i parternes konkrete interessesammenfald.

SKAT her herved henset til det fremlagte regnskab for E A/S, hvoraf det fremgår, at egenkapitalen pr. 31. december 2007 var på 6.420.180 kr.

SKAT finder ikke, at den aftalte overdragelsessum på 1 kr. for aktierne kan accepteres skattemæssigt, idet denne værdi væsentligt afviger fra, hvad parter uden en sådan fælles interesse må antages at ville aftale. Der skal i stedet anvendes handelsværdien på afståelsestidspunktet som afståelsessum for aktierne ved den skattemæssige indkomstopgørelse.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 1 er "nej".

Spørgsmål 2

SKAT bemærker, at i henhold til besvarelsen under spørgsmål 1, skal der ved C ApS´ afståelse af aktieposten i E A/S ske en sædvanlig afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens regler, idet der som anført af spørgers repræsentant netop ikke ønskes anvendelse af reglerne om skattefrie omstruktureringer.

SKAT finder herved ikke, at den aftalte overdragelsessum på 1 kr. for aktierne kan accepteres skattemæssigt, idet den afviger fra handelsværdien. Der skal i stedet anvendes handelsværdien på afståelsestidspunktet som afståelsessum for aktierne ved avanceopgørelsen. Dette udgangspunkt ændres ikke af, at parterne eventuelt aftaler, at der som betingelse for overdragelsen ikke må ske videreafhændelse inden for tre år, og at der ikke må udloddes udbytte udover det beløb, der bliver realiseret i overskud i det underliggende selskab, ligeledes i en periode på tre år.

Ved indkomstopgørelsen skal aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet således lægges til grund.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 2 er "nej".

Spørgsmål 3

SKAT bemærker, at med virkning fra 14. april 2000 har det daværende Ligningsråd i medfør af den tidligere skattestyrelseslovs § 18, jf. § 13, vedtaget en vejledende anvisning om værdifastsættelse af aktier og anparter, jf. TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000. Den tidligere Told- og Skattestyrelse besluttede samtidigt, at hjælpereglen skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.

Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

Værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes herefter til handelsværdien. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke, f.eks. fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende:

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet dog en række regnskabsmæssige poster i henhold til cirkulærets retningslinier korrigeres. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Værdiansættelse af goodwill sker efter de retningslinier, der fremgår af Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, afsnit E.I.4.1.2.1.

Det fremgår således, at afståelsessummen for aktierne skal ansættes til handelsværdi på afståelsestidspunktet, hvor denne værdi udfra TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000, skal fastsættes til indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, dog med korrektioner, samt med tillæg af værdi af goodwill. Der skal herved ikke ske værdiansættelse uden hensyntagen til goodwill.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 3 er "nej".

Det kan supplerende præciseres, at hjælpereglen i TSS-cirkulære nr. 2000-9 vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

Spørgsmål 4

SKAT bemærker, at i henhold til besvarelsen under spørgsmål 3, er udgangspunktet, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill.

Værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle aktiver sker efter de retningslinier, der fremgår af Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, afsnit E.I.4.1.2.1. Det fremgår heraf, at værdiansættelse af goodwill fastsættes til handelsværdien efter et skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Til værdiansættelsen kan anvendes Ligningsrådets vejledende anvisning om beregning af goodwill, TSS-Cirkulære 2000-10. Beregningsmodellen er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill, og der kan foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig, og hvorefter der skal korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder.

Det fremgår herefter af Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, afsnit E.I.4.1.2.1 samt af TSS-Cirkulære 2000-10, at der ikke skal ske en værdiansættelse af goodwill til 75 % af den goodwillværdi, der kan beregnes ud fra reglerne om beregning af goodwill ved overdragelse mellem nærtstående parter.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 4 er "nej".

Spørgsmål 5

SKAT bemærker, at det ønskes oplyst, om overdragelsen kan ske til den kurs/værdi, der kan fastlægges efter reglerne for opgørelse af den skattepligtige formue.

SKAT skal hertil bemærke, at som følge af lov nr. 1219 af 27. december 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.), er SKAT ophørt med at beregne formueskattekursen for unoterede aktie- og anpartsselskaber. Af TfS 1997, 599 TSS fremgår det imidlertid, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet. Det betyder, at kursen beregnet efter de af SKAT (tidligere af Ligningsrådet) fastsatte retningslinier fortsat i et vist omfang kan anvendes. Som følge heraf finder skd.cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning fortsat anvendelse. Af cirkulærets pkt. 17 om værdiansættelse af unoterede aktier fremgår det, at værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi.

SKAT bemærker imidlertid, at skd.cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 alene finder anvendelse, såfremt parterne er omfattet af dette, d.v.s. er inden for gaveafgiftskredsen.

Nærværende påtænkte disposition sker ikke inden for den i cirkulæret omfattede gaveafgiftskreds, hvorfor cirkulæret ikke finder anvendelse. I stedet skal henvises til den vejledende anvisning om værdifastsættelse af aktier og anparter, jf. TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000, jf. besvarelsen under spørgsmål 3.

SKAT indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 5 er "Nej".

Spørgsmål 6

SKAT bemærker, at det lægges til grund, at der ikke er interessesammenfald mellem de pågældende parter, herunder ingen personlig eller økonomisk interessesammenfald mellem på den ene side Person A eller Person B og de af dem kontrollerede selskaber, samt på den anden side F A/S.

SKAT bemærker imidlertid, at der ikke er fremlagt nærmere oplysninger om den overdragelseskurs der påtænkes anvendt ved eventuelt salg fra F A/S af aktierne i E A/S, ligesom der heller ikke er nærmere oplysninger om konkrete salgsforhandlinger mellem parterne m.v. SKAT finder derfor ikke, at det ud fra de foreliggende oplysninger umiddelbart kan godkendes på forhånd, at den af parterne påtænkte aftalte overdragelseskurs vedrørende salg fra F A/S af aktierne i E A/S som udgangspunkt uden videre vil kunne lægges til grund som værende udtryk for reel handelsværdi, også selv om parterne i umiddelbar tidsmæssig forbindelse tillige anvender denne kursværdi ved fastsættelse af overdragelsesprisen for salget af aktierne i E A/S fra C ApS til de af Person A og Person B helejede holdingselskaber.

SKAT finder således ikke, at der er tilstrækkelige oplysninger til en nærmere stillingtagen hertil.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 6 "afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.