Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at begrebet "obligationer udstedt af virksomheden" i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, når et pengeinstitut ved administration af egen medarbejderobligationsordning udsteder obligationer i form af posteringer på bankkonti i pengeinstituttet, når disse konti oprettes i medarbejdernes navne og er spærret i fem hele kalenderår efter udstedelsen?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Pengeinstituttet ønsker at tilbyde deres ansatte en medarbejderobligationsordning omfattet af reglerne i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3.

Udstedelsen af medarbejderobligationer finansieres ved, at hver enkelt medarbejder, som ønsker at deltage i ordningen, reduceres i bruttolønnen med et beløb svarende til det, som vedkommende ønsker at modtage i medarbejderobligationer, inklusiv afgiften til staten. (dog maksimalt 10% af medarbejderens reducerede årsløn).

Af administrative årsager ønsker pengeinstituttet at indrette deres medarbejderobligationsordning således, at den pålydende værdi af obligationerne indsættes på spærrede konti i medarbejdernes navne frem for at udstede fysiske obligationer, som efterfølgende båndlægges i depot.

Idet pengeinstituttet ønsker at sikre sig, at denne administration af udstedelsen af medarbejderobligationer er i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, ønsker pengeinstituttet Skatterådets bekræftelse af, at der ikke gælder noget krav om fysisk udstedelse af obligationerne.

Pengeinstitut ønsker at administrere deres medarbejderobligationsordning således, at der ikke udstedes fysiske obligationer. Selve administrationen af ordningen indebærer først og fremmest, at medarbejderens akkumulerede opsparing via lønnedgangen i løbet af året indsættes på en konto i pengeinstituttets navn.

Når obligationerne efterfølgende skal udstedes sker dette uden fysiske dokumenter, eftersom obligationerne i stedet oprettes i pengeinstituttets elektroniske system, hvor den pålydende værdi af medarbejderobligationerne indsættes på medarbejderkonti i pengeinstituttet. Den sidste bankdag i december måned indsættes således medarbejderens akkumulerede lønreduktion for indeværende år, reduceret med afgiften, på kontoen, og pengeinstituttet afregner afgiften til skattemyndighederne senest 30 dage efter udstedelsen.

Ordningen indebærer således, at der hvert år ultimo i december oprettes en ny konto i medarbejderens navn, hvoraf det fremgår, at der er tale om en medarbejderobligation, samt at kontoen er spærret for hævninger for medarbejderen både på arbejdspladsen og via homebanking. Medarbejderen har således ikke adgang til at råde over kontoens indestående i fem hele kalenderår, da systemet er indrettet således, at vedkommende ved forsøg på hævninger af midlerne på kontoen vil modtage en besked om, at kontoen ikke er disponibel før de fem kalenderår er forløbet.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning

Det er spørgers opfattelse, at den beskrevne fremgangsmåde vedrørende udstedelse af medarbejderobligationer er i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Det skal hertil bemærkes, at der i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, ikke eksisterer en entydig definition af en medarbejderobligation. Det ligger dog fast, at hensynet bag reglerne om medarbejderobligationer er at skabe en bedre tilknytning mellem virksomheden og medarbejderen, samt at tilføre virksomheden likviditet. Denne tilknytning og likviditet opnås ved, at medarbejderne "låner" virksomheden midler. Det er således kendetegnet for en medarbejderobligationsordning, at medarbejderne ved deltagelse i ordningen opnår et tilgodehavende i virksomheden.

Til støtte herfor kan der henvises til den definition af en medarbejderobligationsordning, som fremgår i vejledningen "Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2008-3" defineres som følgende:

"Ved en medarbejderobligationsordning forstås, at virksomheden udsteder gældsbreve til medarbejderne på nærmere angivne beløb med angivelse af forrentning og løbetid m.v., således at medarbejderne uden at yde fuldt vederlag opnår et tilgodehavende i virksomheden."

Medarbejderobligationer karakteriseres således som et tilgodehavende medarbejderen opnår i arbejdsgivervirksomheden.

Nærværende tilfælde vedrører et pengeinstitut, der ved administrationen af sin egen medarbejderobligationsordning, opretter konti i medarbejdernes navne, hvorpå obligationsbeløbene indsættes. Dette indebærer reelt, at pengeinstituttet ved oprettelsen af kontiene og indsættelsen af obligationsbeløbene erkender at skylde medarbejderne det overførte obligationsbeløb. Medarbejderen har således et ensidigt, ubetinget krav mod pengeinstituttet, da medarbejderen har ret til den etablerede kontos indestående samt påløbne renter. Oprettelsen af kontiene har dermed samme karakteristika som et egentlig gældsbrev.

I kraft af ovenstående opnår medarbejderne derfor et tilgodehavende i pengeinstituttet i form af de oprettede konti, hvorfor definitionen på en medarbejderobligationsordning efter spørgers vurdering må anses for opfyldt.

Til støtte herfor skal det tillige bemærkes, at der hverken direkte i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, lovens forarbejder eller i praksis findes holdepunkter for et skriftlighedskrav ved udstedelse af medarbejderobligationer. Det kan derfor ikke være afgørende, om der formelt set udstedes fysiske obligationer, da spørgsmålet i henhold til ovenstående beror på, om medarbejderen reelt opnår et tilgodehavende i arbejdsgivervirksomheden, hvilket som nævnt er tilfældet her.

I henhold til ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, er det endvidere et krav, at medarbejderobligationerne skal båndlægges i et bestemt pengeinstitut i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori tildelingen har fundet sted.

Dette båndlæggelseskrav er tillige opfyldt ved pengeinstituttets administration af medarbejderobligationsordningen, da medarbejdernes konti er spærret i fem hele kalenderår efter obligationsudstedelsen. Medarbejderne kan således hverken overdrage, pantsætte eller råde over medarbejderobligationerne på anden vis, og båndlæggelsen sker dermed efter spørgers vurdering i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3.

På baggrund af det anførte vurderer spørger således, at der ikke er noget til hinder for ovenstående fremgangsmåde ved udstedelse af medarbejderobligationer, når det vedrører et dansk pengeinstitut, der administrerer egen ordning, og hvor kontiene oprettes i medarbejdernes navne samtidig med, at kontiene er båndlagt i fem hele kalenderår efter obligationsudstedelse i samme danske pengeinstitut. Det er således spørgers vurdering, at medarbejderobligationsordningen kan omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3.

I forbindelse med afgivelse af bindende svar i den foreligge sag kan Skatterådet lægge til grund, at de øvrige betingelser i ligningslovens § 7 A, stk. 1, er opfyldt.

Som det fremgår af ovenstående er det spørgers vurdering, at udstedelse af medarbejderobligationer i form af posteringer på bankkonti i pengeinstituttet, er i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, når disse konti oprettes i medarbejdernes navne og er spærret i fem hele kalenderår efter udstedelsen. Spørger anmoder således om, at Skatterådet besvarer spørgsmålet med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Pengeinstituttet påtænker at indrette deres medarbejderaktieordning således, at medarbejdernes akkumulerede opsparing via lønnedgang i løbet af året (fratrukket afgiften til staten), indsættes på en spærret konto i medarbejdernes navne, frem for at udstede obligationer, som efterfølgende lægges på depot.

Spørger anfører, det der ikke er noget krav om fysisk udstedelse af en obligation i henhold til LL § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3 er sålydende:

"Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

...

Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Efter ordlyden i ligningslovens § 7 A, stk. 3 omfatter bestemmelsen "obligationer udstedt af virksomheden". En obligation er et gældsbevis - et værdipapir - navnlig for rentebærende gæld af længere varighed. I gældsbeviset beskrives vilkårene for skyldforholdet, herunder løbetid, forrentning og indfrielse. Efter SKATs opfattelse forudsætter anvendelsen af § 7 A, stk. 1, nr. 3, at der udstedes obligationer, der skal båndlægges i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted.

SKAT finder derfor ikke, at den ordning, som pengeinstituttet påtænker at indføre, hvorefter medarbejderens akkumulerede lønreduktion, reduceret med afgiften, indsættes på medarbejderens konto den sidste bankdag i december måned, er forenelig med ordlyden i § 7 A, stk. 1, nr. 3.

SKAT indstiller således, at spørgsmålet skal besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.