Spørgsmål

1. Vil den private forbruger (ejeren af solvarmeanlægget) blive skattepligtig af de solvarmeleverancer, der fødes ind på nettet, så længe værdien af disse ikke overstiger ejendommens samlede årlige varmeregning fra varmeværket?
2. Kan opgørelser følge varmeværkets regnskabsår, eksempelvis 01.01 - 31.12?

Svar

1. Nej med forbehold jf. nedenstående begrundelse.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A a.m.b.a. er et fjernvarmeselskab, der er ejet af fjernvarmeforbrugerne (andelshaverne). A a.m.b.a. har løbende arbejdet på at øge effektiviteten i fjernvarmesystemerne og ligeledes øge den vedvarende energi-andel.

A a.m.b.a. ser en mulighed for at øge anvendelsen af vedvarende energi ved installation af solvarmeanlæg på visse af forbrugernes hustage. Solvarmeanlæggene tænkes integreret ind i tagkonstruktionen således at solvarmeanlægget kommer til at udgøre selve tagkonstruktionen på sydvendte tagflader.

Solvarmeanlæggene bliver således ejet og bekostet af ejerne af de berørte ejendomme og vil grundet anlæggenes væsentlige størrelse (op til hele tagflader) i perioder komme til at producere mere varmeenergi, end der forbruges i det pågældende hus.

Den overskydende varme, der er produceret på solvarmeanlægget og som måles på separat energimåler, vil i det nævnte koncept blive leveret ud på fjernvarmenettet, der således vil komme til at fungere "som offentligt lager" i lighed med el-nettet, der modtager solcelleproduceret elektricitet.

Forbrugeren vil i perioder, hvor solvarmeanlægget producerer mindre varmeenergi end det aktuelle varmeforbrug i boligen, have mulighed for at kunne trække varme hjem igen fra fjernvarmenettet. Dette vil eksempelvis være gældende i store dele af vinterperioden.

I praksis vil ordningen fungere således, at forbrugere med solfangere kan dække hele eller en stor del af husets totale årlige varmeforbrug - afhængig af solvarmeanlæggets størrelse. Solvarmeejeren (fjernvarmeforbrugeren) kommer således ikke til at betale for varmen til A a.m.b.a.. - alternativt betale en stærkt reduceret del på grund af produktionen fra solvarmeanlægget.

Der gøres opmærksom på, at såvel solvarmeejernes køb som salg af varmeenergi er baseret på kostægthedsprincippet jf. Varmeforsyningsloven. Dette betyder, at købs- og salgsprisen ikke nødvendigvis er den samme.

Såfremt forbrugerne leverer mere varme ind om sommeren end der tages ud om vinteren, vil dette ikke give anledning til udbetaling fra A Fjernvarme. Det vil dermed sige, at såfremt forbrugerne leverer mere varme end der forbruges, udbetales der ikke check fra A a.m.b.a. som kompensation til forbrugerne.

Det indbygges dermed i aftalen med forbrugeren (solvarmeejeren), at der ikke foretages en udbetaling for eventuelle overskydende varmeleverancer. Forbruget opgøres endeligt ved regnskabsårets afslutning og leveringsomfanget nulstilles. Der vil ikke være mulighed for at overføre varmemængde fra én regnskabs-periode til en anden Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af indtægter er statsskattelovens bestemmelser, herunder primært statsskattelovens § 4.

Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser (fx virksomhed som lønmodtagere eller selvstændig erhvervsdrivende) eller en uventet erhvervelse (fx en gevinst eller gave). Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi.

Bestemmelsen i statsskattelovens § 4 betyder således, at der skal ske beskatning af alle retserhvervelser af økonomisk værdi uanset fremtrædelsesformen.

Indtægten er således skattepligtig, medmindre der i skattelovgivningen er gjort undtagelse herfra.

Der ses netop ikke at være særskilt regulering af nærværende situation i skattelovgivningen. Der er således ikke, ligesom for eksempelvis vindmøller, særskilt bestemmelse til regulering af skattepligten.

Som beskrevet ovenfor vil der i nærværende situation ikke ske betaling fra A a.m.b.a. til de enkelte forbruger i de situationer, hvor forbrugerne producerer mere end til eget forbrug.

Forbrugerne vil således ikke få økonomisk kompensation for levering af varme til A Fjernvarme. Forbrugerne får alene dækket eget forbrug samt de faste betalinger til A Fjernvarme. Det optimale forbrugerne således kan opnå, er en "nul-betaling" til A Fjernvarme.

Forbrugernes varmeregning kan dermed højest gå i nul.

Henset til forbrugerne højest kan opnå en "nul-betaling" til A Fjernvarme er det opfattelsen, at der ikke skal ske beskatning af forbrugerne.

Det er således opfattelsen, at der ikke er skattemæssige konsekvenser forbundet med ordningen for forbrugerne.

Overordnet set er der alene tale om et privat forbrug, der af forbrugerne afdækkes ved hjælp af solfangere. Denne besparelse ses ikke at kunne indebære skattemæssige konsekvenser for forbrugerne under henvisning til ovenstående skitsering af ordningen.

Det bemærkes endvidere, at det for forbrugeren er tale om et øget privat udgift (solfanger anlægget).

Spørgsmål 2

Det ønskes endvidere bekræftet, hvorvidt opgørelsen af de årlige regninger kan følge varmeværkets regnskabsår, som løber fra 1. januar til 31. december.

Det er klientens opfattelse, at der skattemæssigt ikke ses at være noget til hinder for opgørelserne følger varmeværkets regnskabsår.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af Statsskattelovens § 4 at:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af værdi."

SKATs fortolkning af Statsskattelovens § 4 følger af Ligningsvejledningen 2008-4 E.A.1.1:

"SL § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Efter SL § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser, f.eks. virksomhed som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller en gave.

Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning af eksempler på skattepligtige erhvervelser.

Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller et andet aktiv af økonomisk værdi."

Det er indledningsvist SKATs vurdering, at det i nærværende sag ikke er relevant at bedømme om, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyvirksomhed med privat formål for øje, da indtægt fra hobbyvirksomhed ligeledes er skattepligtig efter SL § 4.

Afgørende er i stedet om, der kan siges at være tale om en indtægt.

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige efter SL § 4 medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning.

Det er SKATs vurdering, at indtægt fra eget solvarmeanlæg kan sidestilles med situationen i Ligningslovens § 8 P:

"Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2 Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kroner medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4 Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål

Stk. 5 Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede."

Da der i skattelovgivningen ikke findes tilsvarende særregler for personer, der ejer solvarmeanlæg, skal disse behandles efter skattelovgivningens almindelige regler jf. Ligningslovens § 8 P modsætningsvist.

Afgørende bliver herefter om der er tale om en indtægt efter Statsskattelovens § 4.

Det er SKATs vurdering på baggrund af det oplyste, at der er tale om en installation på et privat hjem, der har til formål at nedbringe udgiften til opvarmning af huset via solvarme.

Denne besparelse er efter SKATs vurdering ikke en indtægt omfattet af Statsskattelovens § 4. Der er efter SKATs vurdering tale om et tiltag på lige fod med andre installationer, der kan foretages i private hjem med henblik på at nedbringe udgifterne til energiforbrug for det pågældende hjem. Disse ses ikke at have skattemæssigt relevans.

Det gør efter SKATs vurdering ingen forskel, at der i dette konkrete tilfælde sker en overførsel af den overskydende indvundne solenergi til et fjernvarmeanlæg, typisk i sommermånederne, hvor fra solvarmen senere kan tilbageføres til det pågældende hjem, når der opstår et behov for dette, typisk i vintermånederne. Dette ses at være en naturlig forudsætning for at den konkrete ordning i praksis kan fungere.

SKAT indstiller derfor til, at spørgsmål 1 besvares med et Nej.

SKAT tager dog det forbehold, at de pågældende ejere udelukkende kan bruge den indvundne solenergi til at nedbringe det pågældende hjems private udgifter. Det lægges til grund, at der ikke sker udbetaling for overskydende varmeleverancer.

Ad spørgsmål 2

En opgørelse, der følger varmeselskabets regnskabsår, eksempelvis fra 01.01 - 31.12) vil inkludere både perioder med over - og underskudsproduktion af varme fra de private solvarmeanlæg. Dette vil efter SKATs vurdering ikke have nogen skattemæssig betydning jf. ligeledes besvarelsen af spørgsmål 1.

SKAT indstiller derfor til, at spørgsmål 2 besvares med et Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.