Parter

A
(Advokat Henriette L.V.Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af byretsdommer

H Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 8. januar 2007.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med kr. 173.000.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 6. oktober 2006

"...

Klagen skyldes, at klageren er anset for skattepligtig af ikke medregnet modtaget beløb fra H1 Sport.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentret har anset klageren for skattepligtig af et beløb på 213.000 kr. Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af et beløb på 173.000 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Han har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2003 modtaget kontanthjælp. Klageren har for indkomståret 2003 selvangivet en personlig indkomst på 63.192 kr. Klageren har ifølge selvangivelsen ikke modtaget løn eller honorar i indkomståret 2003.

Ifølge oplysningsseddel for indkomståret 2003 udfærdiget af H1 Sport v/CC fremgår det, at klageren har været ansat i H1 Sport i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003, og at klageren har oppebåret et honorar for ydelser i 2003 på 213.000 kr. Indberetningen er foretaget af H1 Sport i efteråret 2004. H1 Sport er en virksomhed med salg af kosttilskud via internettet og i butik.

På baggrund af oplysningssedlen har Skatteforvaltningen ved brev af 19. april 2005 anmodet klageren om en redegørelse og dokumentation for klagerens arbejds- og indkomstforhold i 2003. Som følge af, at klageren i indkomståret 2003 har modtaget kontanthjælp, har Skatteforvaltningen i samme brev anmodet klageren om at indsende kontoudtog fra klagerens bankkonti for 2003. I brevet angives det, at Skatteforvaltningen har hjemmel til at indhente kontoudtog indeholdende samtlige transaktioner på klagerens konti i Danske Bank, hvis de ikke indsendes af klageren. Skatteforvaltningen har efterfølgende fra Danske Bank modtaget kopi af kontoudskrift fra 2003 vedrørende klagerens konti.

ToldSkat har ved brev af 7. april 2005 fra H1 Sports revisor modtaget kopi af 5 hævninger fra H1 Sports konto i BG Bank og Danske Bank. Der er tale om konto nr. .... Af brevet fremgår det, at der på fire af udbetalingsbilagene er påført en underskrift, som umiddelbart ligner As underskrift, medens underskriften på den femte hævning på 40.000 kr. ikke gør. Det er i brevet videre anført af revisoren, at JL fra BG Bank har oplyst, at denne underskrift kunne ligne BBs underskrift, samt at hverken CC eller H1 Sports revisor har kunnet redegøre for, hvem der har skrevet under på bilaget. I brev modtaget af Skatteforvaltningen den 25. juli 2005 har klageren anført følgende omkring udbetalingerne vedrørende H1 Sport: "Om de beløb som CC hævder at jeg har hævet fra firmaets konto og brugt på eget forbrug kan jeg kun sige at det på ingen måde passer. Jeg har hævet visse beløb fra kontoen men aldrig på noget tidspunkt til eget forbrug."

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for 2003 nedsættes med 213.000 kr.

Virksomheden H1 sport - der handlede med kosttilskud - blev startet i 1998/1999 af klageren og hans gymnasiekammerat BB, der på daværende tidspunkt gik i 2 G. Som følge af, at de begge var under 18 år, blev virksomheden formelt ejet af CC, der var BBs storebror.

Efter endt gymnasium brugte klageren og BB alt deres tid i virksomheden H1 Sport. Fra og med 2002 begyndte CC tillige at deltage aktivt i virksomheden. Det var aftalen, at de alle tre skulle være lige ejere af virksomheden. Som følge af naivitet fik klageren aldrig formaliseret sit ejerforhold til H1 Sport.

I 2003/2004 opstod der af uransagelige årsager uoverensstemmelser mellem parterne. Dette skyldes antageligvis, at virksomheden begyndte at give gode indtægter, og at BB og CC ønskede at beholde disse selv. De pågældende beskyldte efterfølgende klageren for at have taget kr. 213.000 af virksomhedens midler.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at klageren på intet tidspunkt har bestridt, at han har hævet midler fra virksomhedens konto, men at disse midler alle er gået til betaling af H1 Sports udgifter. Han har dog i dag ingen mulighed for at dokumentere nævnte, idet han er afskåret fra virksomhedens papirer. Han kan ej heller bekræfte/afkræfte, at det pågældende beløb udgør de kr. 213.000, idet han aldrig har modtaget nærmere dokumentation for, at beløbet udgør de kr. 213.000.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at klageren ikke kan oplyse, hvad de hævede beløb er anvendt til betaling af, og at det er ukorrekt, når SKAT på side 2-3 i afgørelsen anfører, at klageren havde oplyst, at de kr. 213.000 var anvendt til de af Skattemyndighederne oplyste formål. Forholdet var det, at klageren under et møde hos Skatteforvaltningen blev forespurgt om, hvad beløbene eventuelt kunne være anvendt til. Klageren angav i denne forbindelse, at beløbene måske var anvendt til det af Skatteforvaltningen henførte.

Engang i 2004 lønangav CC på vegne af H1 Sport de kr. 213.000 hos klageren. På baggrund af nævnte lønangivelse har skattemyndighederne forhøjet klagerens skatteansættelse for 2003.

Faktum er imidlertid, at beløbet på de kr. 213.000 ikke vedrører nogen løn, jf. i øvrigt det ovenfor anførte, og at BB og CC hele tiden har postuleret, at der var tale om en uberettiget hævning, som klageren skulle tilbagebetale til dem.

Som dokumentation fremlægges kopi af CCs brev af 3. maj 2004 til klageren. Af denne fremgår det, at H1 Sport var af den opfattelse, at klageren uretmæssigt havde hævet kr. 213.000 fra H1 Sports konto, og at man krævede pengene tilbagebetalt. Der har efterfølgende været en korrespondance frem og tilbage mellem parternes advokater, jf. i øvrigt advokat KNs brev af 15. december 2005 til Skatteforvaltningen, hvor korrespondancen var medsendt. Denne korrespondance medførte af uransagelige årsager, at CCs side af valgte at angive beløbet som honorar.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at klageren ikke har modtaget noget skattepligtigt beløb fra H1 Sport i indkomståret 2003. De hævede beløb blev alle anvendt til fordel for H1 Sport og ikke til klagerens private formål.

I anden række gøres til gældende, at CC igennem hele 2004 på vegne af H1 Sport krævede beløbet på de 213.000 kr. tilbagebetalt. Dette medfører, at beløbet ikke kan anses for skattepligtigt for klageren i indkomståret 2004, hvor CC af uransagelige årsager vælger at opgive at kræve beløbet tilbagebetalt, men egenhændigt over for skattemyndighederne angiver beløbet som en honorarudbetaling.

Efterfølgende udtalelse fra SKAT til Landsskatteretten

SKAT har efterfølgende over for Landsskatteretten udtalt, at virksomheden H1 Sport og klageren er af vidt forskellig opfattelse af, hvad de hævede beløb på 213.000 kr. er anvendt til. Herudover er de uenige om formålet med klagerens tilstedeværelse i virksomheden.

Der er nu dokumentation for, at klageren har hævet penge på virksomhedens konto. Dette er han i øvrigt også enig i, jf. klagerens advokats brev af 9. juli 2004. Blandt andet har klageren forklaret, at beløbet, der er hævet den 13. maj 2003 på 55.000 kr., er medgået til betaling af ekstraordinær leasingydelse på den bil, som han har haft til rådighed. Denne bil er indregistreret og taget i brug den 25. april 2003. Hvis den ekstraordinære leasingydelse er i forbindelse med oprettelsen af leasingkontrakten, er der ikke overensstemmelse med levering af bilen den 25. april og betalingen den 13. maj.

Der er tillige forskellig opfattelse af omfanget af det arbejde, som klageren har udført for H1 Sport.

I henhold til korrespondance med H1 Sport samt virksomhedens advokat hævdes det, at klageren har udført et frivilligt fritidsarrangement, og at klageren ikke har været kontraktansat betroet medarbejder, at klageren har været "en ven af huset/gå i byen ven" og i den forbindelse har haft adgang til firmaets hævekort til BG Bank, samt at klageren har foretaget hævninger på virksomhedens konto uden at dokumentere, at hævningerne er foretaget i virksomhedens interesse. Hævningerne betragtes af virksomheden som løn.

Modsat hævdes det fra klageren og dennes advokat, at klageren har anset sig selv som medejer af firmaet og erkender at have foretaget hævninger i firmaet, at klageren har udtrykt vilje til at træde ud af det fælles firma mod at modtage en passende kompensation, samt at klageren har optrådt som salgschef i forbindelse med et indslag i TV-Avisen og har udarbejdet hjemmesider for firmaet.

For at få afklaret, om der har været tale om et eventuelt ansættelsesforhold eller lignende, er klageren den 19. april 2005 anmodet om at redegøre for samt dokumentere hans indkomstforhold i 2003.

Klageren har ikke indsendt redegørelse for sit tilhørsforhold til H1 Sport og har derfor ikke oplyst, om han har udført arbejde. Klageren har i øvrigt ikke haft kommentarer vedrørende arbejdet. På møde i SKAT har klageren ikke medbragt dokumentation for, hvad de hævede penge fra H1 Sports konto er anvendt til. Klageren har på mødet forklaret, at de beløb, der er hævet på kontoen, er anvendt til at betale virksomhedens regninger. Eneste konkrete eksempel på, hvad der kunne være betalt af regninger, var en leasingydelse til G1-Leasing, som er beliggende i .... Bilerne er hentet i .... Det er indehaveren af H1 Sport, CC, der har tegnet leasingkontrakterne på de to biler. Selve betalingen har fundet sted kontant, og det var bl.a. det hævede beløb på 55.000 kr., der var anvendt til denne udgift. Udover dette beløb har klageren lånt et andet beløb af sin far til betalingen af den resterende leasingydelse.

Klageren mente også, at han havde anvendt en del af de hævede beløb til f.eks. aflevering af kontante beløb til en kurer fra G2, som modtog kontanter i ..., Danmark den ene dag og afleverede beløbet næste dag i England. Ved betaling på denne måde kunne der spares 1-2 dage i leveringstid, da det ellers tager 2-3 dage for at overføre et pengebeløb via banken.

Der er anmodet om oplysning fra leasingfirmaet, G1 om, hvorvidt den ekstraordinære leasingydelse, der er betalt ved levering af de to biler, som H1 Sport havde leaset, er modtaget i kontanter, pr. check eller ved dankort. Som svar herpå har leasingfirmaet indsendt dokumentation for, at det samlede beløb i ekstraordinære leasingydelse er betalt ved check den 25. april 2003 - det samlede beløb er 83.892,50 kr. Klagerens forklaring om kontant betaling for leasingydelserne kan derfor ikke tillægges nogen skattemæssig betydning.

G2 har til Skattecentret telefonisk oplyst, at virksomheden er et fragtfirma, der viderebringer varer. Betalingen for dette sker altid ved enten kontant betaling, eller hvis kunderne er økonomisk stabile ved faktura. Det afvises, at der er mulighed for viderebringelse af kontante beløb.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse til Landsskatteretten

Klageren har oplyst, at han ikke er sikker på, at han har hævet alle de 213.000 kr. Der er fremlagt dokumentation for hævninger på 179.000 kr., hvoraf det bestrides, at 40.000 kr. er hævet af klageren.

Under alle omstændigheder er hævningerne som tidligere er anført ikke sket til klagerens eget forbrug, men alene til brug for virksomheden.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår det, at der er hævet 55.000 kr. den 13. maj 2003. Klageren er ganske sikker på, at 48.000-49.000 kr. af nævnte beløb er indsat på virksomhedens konto 3-4 dage efter den pågældende hævning. Dette vil kunne bekræftes, hvis skattemyndighederne får fremskaffet kontoudtog for virksomhedens konto.

Klageren er fortsat af den opfattelse, at en del af de hævede midler rent faktisk blev anvendt til betaling til leasingfirmaet. Af SKATs sagsfremstilling fremgår det, at der den 29. november 2005 blev modtaget dokumentation for, at det samlede beløb i leasingydelse på 83.892,50 kr. var betalt ved check den 25. april 2003. Klageren er af den klare opfattelse, at ovennævnte check er en købt bankcheck, da firmaet ikke havde noget checkhæfte, men beløbet anfægtes, idet en del af betalingen forfaldt kontant, nemlig et lån på 6.000-8.000 kr. fra klagerens far.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår det, at G2 har bestridt, at der med G2 var mulighed for viderebringelse af kontante beløb. Klageren bestrider oplysningen fra G2. Han er således bekendt med, at der flere gange er sendt værdipakker indeholder penge med G2.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ud fra de foreliggende oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at klageren har udført arbejde for H1 Sport i indkomståret 2003.

Klagerens forklaring om, at denne er medejer af virksomheden H1 Sport kan ikke lægges til grund af Landsskatteretten, da CC i det pågældende indkomstår stod som ejer af virksomheden. Klageren kan således ikke anses som medejer af virksomheden i indkomståret 2003, og det arbejde, som klageren har udført for H1 Sport i indkomståret 2003, anses således ikke for udført som medejer af virksomheden.

Klageren har til SKAT oplyst, at denne har hævet penge fra H1 Sports konto i foråret 2003. Klageren har ikke oplyst, hvor stort et beløb, han har hævet fra H1 Sports konto, men han har anført, at de hævede penge er anvendt til dækning af udgifter afholdt i H1 Sports interesse. Klageren har - trods opfordringerne hertil - ikke dokumenteret eller på tilstrækkelig vis forklaret, hvad pengene nærmere er anvendt til.

H1 Sport har over for skattemyndighederne oplyst, at klageren uberettiget har hævet 213.000 kr., og H1 Sport har efterfølgende indberettet, at klageren har modtaget et honorar på 213.000 kr. for arbejde udført i indkomståret 2003.

En afklaring af, hvor stort et beløb klageren har hævet på H1 Sports konto, og om klageren har afholdt udgifter for virksomheden for et tilsvarende beløb, kan ikke ske ud fra de oplysninger, der foreligger i sagen. En endelig afklaring heraf må derfor eventuelt ske ved anlæggelse af en civil retssag mellem klageren og H1 Sports indehaver. Ud fra de foreliggende oplysninger, herunder særligt den foretagne indberetning, lægger Landsskatteretten til grund for afgørelsen, at klageren har hævet et samlet beløb på 173.000 kr. fra H1 Sports konto. For så vidt angår det resterende beløb på 40.000 kr. er det efter Landsskatterettens opfattelse ikke godtgjort, at dette beløb er hævet af klageren.

Da klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har afholdt udgifter for virksomheden for et beløb svarende til 173.000 kr., er det Landsskatterettens opfattelse, at beløbet på 173.000 kr. skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 C. Beløbet på 173.000 kr. er tilgået klageren i indkomståret 2003, og beløbet anses derfor for skattepligtig indkomst for klageren i indkomståret 2003. Klagerens subsidiære påstand om beskatning i indkomståret 2004 imødekommes således ikke. SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger.

Sagsøger har forklaret, at han startede H1 Sport i 1998 sammen med BB og CC, virksomheden blev registreret i sidstnævntes navn. Sagsøger redigerede hjemmesiden og havde bil til rådighed. De havde til huse hos hans forældre, og siden flyttede de ind til BBs lejlighed, og denne overtog driften af hjemmesiden. CC tog først del i virksomheden fra 2002, men han havde dog hele tiden taget sig af regnskaberne. Sagsøger har været meget naiv og har hele tiden stolet på de to andre. Det var fra starten klart, at sagsøger ejede 1/3 af virksomheden. Det blev aldrig nedfældet på papir. De fik alle tre et hævekort, men det var CCs konto. Sagsøger skulle bruge kortet til at foretage hævninger til brug for firmaet. Det var oftest ham, der foretog hævningerne. Han kan ikke redegøre for, hvad pengene er brugt til. CC og BB ville ikke udlevere bilagene. De brugte ikke bankoverførsler, fordi de havde en samarbejdspartner i England, og de fandt, at det var hurtigst at bruge G2 som pengetransport. De troede, at det var helt normalt. De aftalte møde med kurer, og pengene var fremme dagen efter. Han tænkte ikke på, hvad der ville ske, hvis pengene ikke kom frem. Han brugte også hævningerne til at betale diverse leverandører. En del af det hævede beløb skulle bruges til betaling af en leaset bil. Han har aldrig kunnet huske, hvad pengene blev brugt til. Han troede, at det var til den leasede bil. Han har så vidt muligt samarbejdet med SKAT og er kommet med flere forslag. Han opfattede det som en dialog. I 2001 og 2002 fik de butikslokaler til brug for showrums. De har også hævet penge til betaling af leverandører, men nogle gange fortrød de, fordi de ikke ønskede varerne. Kassen med pengene blev fra det tidspunkt opbevaret i butikken, inden da var blev den opbevaret hjemme hos CC. Sagsøger blev uvenner med CC i slutningen af 2003. BB og CC sagde, at de ville lave en "gentlemanaftale" om sagsøgers afvikling og udtræden af firmaet. Men i starten af 2004 blev han varetægtsfængslet frem til april 2004. Herefter ønskede CC og BB ikke længere hans bistand. Men de skulle finde en løsning på, hvordan han skulle købes ud af firmaet. I midten af april, hvor de drøftede de forskellige muligheder, var der ikke tale om, at han skyldte firmaet penge, og han fik et tilbud på 100.000 kr., men det var alt for lidt, og det accepterede han ikke. Han forlangte at få regnskabet udleveret, men det ville de ikke, og de bad ham om at komme med forslag til et beløb. Men dagen før tilbuddet skulle fremsættes, forlangte de pengene tilbagebetalt. Herefter begyndte møllen. Han har ikke tidligere fået løn fra dem, og de har ikke tidligere trukket penge ud af virksomheden. Han kan ikke huske, hvad pengene blev brugt til.

Foreholdt bilag 66 - kontoudtog - har sagsøger fastholdt, at han ikke kan huske, hvad beløbene blev brugt til, kun at det var til brug for betaling af regninger og leverandører. Nogle af leverandørerne krævede kontant betaling.

Parternes synspunkter

Sagsøgte [Sagsøger.red.SKAT] har i påstandsdokument af 9. oktober 2008 anført følgende

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i først række gældende, at A i indkomståret 2003 ikke har modtaget noget skattepligtigt beløb fra H1 Sport. Det gøres i denne forbindelse i første række gældende,

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at CC igennem hele 2004 på vegne af H1 Sport krævede beløbet på de kr. 213.000 tilbagebetalt. Der kan i denne forbindelse blandt andet henvises til H1 Sports skrivelse af 3. maj 2004 (bilag 2) til A og advokat DSs skrivelse af 25. juni 2004 til advokat KN (del af bilag 3).

Det pågældende medfører, at beløbet naturligvis ikke kan anses for skattepligtigt for A i indkomståret 2003, da han på ingen måde i dette år har erhvervet ret til at oppebære beløbet.

Som det fremgår af advokat KNs skrivelse af 9. juli 2004 til advokat DS (del af bilag 3) ønskede A adgang til virksomhedens regnskabsmateriale, således at han fik mulighed for at dokumentere, hvad hans hævninger var anvendt til. Dette ønske turde CC ikke at efterkomme, men valgte i stedet at søge at få et uberettiget fradrag ved at opgive det postulerede beløb som en honorarudgift, jf. advokat DSs skrivelse af 6. september 2004 til advokat KN (del af bilag 3).

Det er tidligst ved advokat DSs skrivelse af 6. september 2004, at A i givet fald har erhvervet [ret.red.SKAT]til beløbet, hvorfor det også først er på dette tidspunkt, at A i givet fald bliver skattepligtig af beløbet.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 13. oktober 2008 anført følgende

A er skattepligtig af ethvert beløb, han har hævet på H1 Sports konto, medmindre han kan bevise, at pengene er anvendt til betaling af virksomhedens udgifter, jf. statsskattelovens § 4.

Der er enighed om, at A i perioden 11. marts 2003 til 23. maj 2003 successivt hævede i alt 173.000 kr. på virksomhedens konto, jf. herved også posteringsoversigten (bilag 3). Han hævder imidlertid, at pengene blev brugt til betaling af virksomhedens udgifter.

A er ude af stand til at bevise sin påstand om, at pengene blev brugt til betaling af virksomhedens udgifter. Han er derfor skattepligtig af beløbet.

Om bevisspørgsmålet vedrørende anvendelsen af de penge, som A hævede på virksomhedens konto bemærkes:

Særligt under hensyn til, at indehaveren af H1 Sport har oplyst, at pengene ikke blev brugt til betaling af virksomhedens udgifter, er As bevisbyrde tung. Der må således stilles skærpede krav til beviset for, at pengene blev brugt på den måde, som han hævder.

A er ude af stand til at løfte bevisbyrden. Hans forklaring om beløbets anvendelse er mangelfuld og i det hele udokumenteret.

Hvad angår en betydelig del af de hævede beløb har A således slet ikke været i stand til at give nogen form for forklaring på, hvilke konkrete udgifter, der blev betalt.

Hvad angår beløbet på 55.000 kr., der blev hævet den 13. maj 2003, har A givet en forklaring, som ikke kan være rigtig. I øvrigt har hans forklaring ikke været konsistent.

Om beløbet på 55.000 kr. forklarede A oprindeligt, at det medgik til kontant betaling af leasingydelserne på to biler, H1 Sport havde leaset hos G1-Leasing via ... (bilag B, side 7). I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten anførte advokat Leo Jantzen i brev af 8. marts 2006 (bilag C, side 1):

"Det fastholdes, at [A] ikke specifikt overfor SKATs medarbejder har oplyst, at de kr. 213.000 var anvendt til de af SKAT refererede ting. Det eneste [A] har oplyst til SKAT er, at de eventuelt var anvendt til de pågældende anskaffelser."

I advokat Leo Jantzens brev af 29. marts 2006 (bilag D) gives der en ny forklaring på beløbets anvendelse. A var nu "ganske sikker på", at 48.000 - 49.000 kr. af beløbet på i alt 55.000 kr. blev indsat på H1 Sports konto 3 til 4 dage efter den pågældende hævning. I brevet fastholder A, at en del af de hævede midler rent faktisk blev anvendt til betaling til leasingfirmaet. Denne forklaring kan dog ikke være rigtig. Det fremgår nemlig af posteringsoversigten (bilag 3), side 5, at der med valørdato den 25. april blev betalt kr. 83.892,50 pr. check til Terminalen. Beløbet på 55.000 kr. blev hævet den 13. maj 2003. Det vil sige mere end 14 dage efter, at leasingydelserne blev betalt. Beløbet på 55.000 kr. kan derfor heller ikke - hverken på den ene eller den anden måde - være medgået til dækning af leasingydelserne.

Det må endvidere lægges til grund, at As forklaring om, at 48.000 - 49.000 kr. blev indsat igen 3 til 4 dage efter hævningen, er forkert. Selv om han i af kraft editionsbegæringen mod BG Bank (nu Danske Bank) har haft adgang til en fuldstændig posteringsoversigt for den relevante periode, har han ikke dokumenteret sin forklaring. Hvis forklaringen havde været rigtig, ville det kunne bevises blot ved fremlæggelse af posteringsoversigten. A har i øvrigt forklaret, at en del af de hævede beløb blev sendt med kurerfirmaet G2 i forbindelse med betaling af varer fra engelske leverandører (bilag B, side 7). Forklaringen bestrides som udokumenteret - og helt usandsynlig. Ifølge G2's forsendelsesbetingelser (bilag E), punkt 8.1, nr. 1, er penge nemlig uegnede til transport til alle internationale destinationer, og G2 påtager sig intet ansvar for uegnede forsendelser. Hertil kommer, at der var alternative og nærmest risikofrie måder, herunder elektronisk overførsel, at overføre pengebeløb på. En fornuftig begrundelse for, at H1 Sport skulle have anvendt den højst ejendommelige og uhensigtsmæssige fremgangsmåde, som A hævder, foreligger ikke.

As mangelfulde og udokumenterede forklaring om, at beløbene blev hævet til dækning af H1 Sports udgifter, modsiges som nævnt endvidere af H1 Sport. Ifølge H1 Sport hævede A således uretmæssigt beløbene fra H1 Sports konto (bilag 2). Da A ikke tilbagebetalte beløbet, valgte H1 Sport at anse beløbet for løn og foretog indberetning til skattemyndighederne (bilag A). Der er altså ifølge H1 Sport ikke tale om, at A hævede beløbene, fordi han skulle betale H1 Sports udgifter.

As antagelser om årsagen til, at CC ikke har udtaget stævning mod A, har karakter af gætteri og er uden relevans. Der kan således foreligge gode grunde til at afstå fra et søgsmål, selv om udsigten til at få medhold er god. En nærliggende mulighed er en antagelse om problemer med at få den sagsøgte til at efterleve dommen. For spørgsmålet om beskatning er det i øvrigt helt uden betydning, om indkomsten er erhvervet på lovlig eller ulovlig vis. En indkomsterhvervelse er nemlig skattepligtig, uanset om den er berettiget eller uberettiget, jf. eksempelvis TfS 1999,86 H og TfS 2000,149 H.

Rette indkomstår

Der er enighed om, at A hævede det omtvistede beløb i indkomståret 2003. Han tilegnede sig altså pengene i dette år. Derfor er han også med rette beskattet af beløbet i indkomståret 2003, jf. statsskattelovens § 4, jf. kildeskattelovens § 22, stk. 1. At H1 Sport først opgav bestræbelserne på at søge pengene tilbage det følgende år, ændrer ikke på, at A tilegnede sig pengene allerede i 2003, og at 2003 derfor er rette indkomstår.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter det foreliggende lægger retten til grund, at sagsøger i indkomståret 2003 hævede 179.000 kr. fra H1 Sports konto. Sagsøgte har ikke kunnet dokumentere, at beløbene er anvendt til betaling af beløb for H1 Sport. Herefter finder retten, at sagsøger i medfør af statsskattelovens § 4 er indkomstskattepligtig af beløbet.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift 2380,- kr., og et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 28.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af retsafgift taget hensyn til sagens udfald. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, sagens omkostninger med kr. 30.380.