Klagen skyldes, at skattecentret har nedsat den af klagerens revisor fakturerede timepris.
Landsskatterettens afgørelse
Klageren har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 18.275 kr. (ekskl. moms).
Skattecentret har godkendt omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 10.750 kr. (ekskl. moms).
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren havde for indkomståret 2004 selvangivet underskud af virksomhed med 40.929 kr., hvilket den stedlige skattemyndighed forhøjede med ikke godkendt fradrag for andel af telefonudgifter på 2.859 kr.
Klagerens revisor hjalp i denne forbindelse klageren med at besvare en henvendelse fra den stedlige skattemyndighed og fakturerede den 3. november 2005 klageren for 3.150 kr. (ekskl. moms), svarende til 7 timer á 450 kr.
I samarbejde med klagerens advokat påklagede revisoren den stedlige skattemyndigheds afgørelse til Landsskatteretten. I forbindelse med høring af den stedlige skattemyndighed indstillede skattemyndigheden til Landsskatteretten, at der blev givet klageren fuldt medhold. Klageren tilbagekaldte herefter sin klage, og klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2004 blev nedsat til det selvangivne.
Klagerens advokat fik med skattecentrets afgørelse af 29. august 2006 udbetalt omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på i alt 7.593,75 kr. (inkl. moms) for sagkyndig bistand ydet i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Beløbet dækker over et medgået tidsforbrug på 4 timer svarende til en timepris på 1.898,43 kr.
Klagerens revisor har den 22. august 2006 på vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 18.275 kr. (ekskl. moms). Af ansøgningsskemaet fremgår det, at klageren har fuldt fradrag for den indgående moms efter momslovens regler, og at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til revisoren.
Af den med ansøgningen medfølgende faktura udstedt af revisoren til klageren fremgår det, at revisoren har anvendt i alt 21,5 timer på sagen, svarende til en timepris på 850 kr. (ekskl. moms). Endvidere fremgår følgende om den ydede bistand:
"Arbejdsbeskrivelse
Gennemgang og vurdering af sagen. Kontakt til A |
(3) |
Udarbejdelse af statistik over telefonopkald. Kontakt til telefonselskabet B |
(5) |
Gennem af love og regler for værdiansættelse af fri telefon, personalegoder, bagatelgrænse mv. Gennemgang af domme |
(3) |
Kontakt til advokatfirmaet C v/advokat D |
(1) |
Gennem af foreløbig klage. |
(0,5) |
Udarbejdelse af supplerende materiale til foreløbig klage. |
(3,0) |
Deltagelse i møde med advokat D og advokatfuldmægtig E den 3. juli 2006 forinden fremlæggelse af sagen i Landsskatteretten. |
(4,0) |
Løbende korrespondance diverse telefonsamtaler, e-mail m.v. |
(2) |
Honorar i henhold til medgået tidsforbrug og omfang. |
|
Samlet honorar, 21,5 timer a 850 |
18.275,oo kr. |
(...)"
Det i parentes anførte timetal har revisoren påført med håndskrift efterfølgende.
I en e-mail af 8. november 2006 fra klagerens revisor til skattecentret har revisoren bl.a. fremsendt en detaljeret arbejdsbeskrivelse, hvor de 21,5 timer er fordelt på de enkelte punkter. Endvidere erklærede revisoren, at de 21,5 timer udelukkende var anvendt i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.
I en e-mail af 7. november 2006 fra klagerens revisor til skattecentret har revisoren på forespørgsel fra skattecentret oplyst, at han er uddannet registreret revisor, at han har virket som registreret revisor hos samme revisionsfirma i 10 år, at han har været selvstændig revisor som medindehaver af revisionsselskabet i 6 år og at han fortsat er noteret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men har deponeret sin bestalling.
Klagerens advokat har til Landsskatteretten fremsendt kopi af to tidligere afgørelser fra Skattecenter Randers, hvor samme sagsbehandler som i den foreliggende sag har godkendt omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand ydet af F ApS med en timepris på 850 kr. Endvidere har advokaten fremsendt kopi af en tidligere afgørelse fra et andet Skattecenter, hvor der godkendes omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand ydet af F ApS med en timepris på 850 kr.
Endelig har advokaten oplyst, at det af klagerens revisor udarbejdede materiale i form af telefonstatistikker mv. aldrig nåede at blive fremlagt for Landsskatteretten.
Skattecentrets afgørelse af 10. november 2006
Skattecentret har godkendt omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 10.750 kr. (ekskl. moms).
Den anvendte faktureringspris på 850 kr. er ikke rimelig. Der er henset til, at der den 3. november 2005 blev faktureret med en timepris på 450 kr. ved den samme sags behandling ved den stedlige skattemyndighed. Sagen har ikke en kompleksitet eller en sværhedsgrad, der kan begrunde en højere timepris end anvendt ved sagens behandling ved skattemyndigheden.
Under hensyntagen til den tidsmæssige forskydning i faktureringen ved sagens behandling hos skattemyndigheden og Landsskatteretten godkendes en timepris på 500 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens advokat har fremsat påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 18.275 kr.
Af de processuelle regler på SKATs område, afsnit K.1., fremgår det, at der ved vurderingen af honorarets rimelighed skal lægges vægt på sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche, antallet af timer der er anvendt og sagens resultat.
Der har forud for sagens afslutning i Landsskatteretten været præsteret et ganske betydeligt stykke arbejde bl.a. med fremskaffelse af dokumentationsmateriale. Det af revisoren anvendte tidsforbrug er veldokumenteret, og er da heller ikke anfægtet af skattecentret.
En timetakst på 500 kr. til en revisor må anses for åbenbart urimelig henset til sagens udfald, samt det forhold at skattecentret ved afgørelse af 29. august 2006 godkendte en timepris, der var tre gange højere, i forbindelse med den af klagerens advokat ydede sagkyndige bistand.
Endvidere er en timepris på 850 kr. både rimelig og sædvanlig for revisorbranchen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af skatteforvaltningslovens § 58, fremgår det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, bl.a. fastsat følgende i § 2, stk. 3:
"Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. (...)"
Endvidere fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3:
"Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelse ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling."
Skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 F, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, fremsat som lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a., at oplysninger om honoraret til den sagkyndige afgives under strafansvar, og at udgangspunktet derfor er, at oplysningerne om udgifterne til behandling af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette må kunne lægges til grund ved behandling af ansøgningen.
Ligeledes fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der ved vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav, bl.a. kan lægges vægt på sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats indenfor den pågældende branche, antallet af timer der er anvendt, sagens resultat og sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.
Endvidere fremgår det af skatteministerens kommentar til høringssvaret fra Advokatrådet (bilag 26 til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002) og høringssvaret fra Foreningen Statsautoriserede Revisorer (bilag 27 til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002), at såfremt der er antaget en sagkyndig med stor specialviden, må man nødvendigvis acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.
Klagerens revisor var ikke klagerens repræsentant i klagesagen i Landsskatteretten, men har efter det foreliggende fortrinsvis indhentet faktiske oplysninger til brug for sagen og fungeret som bindeled mellem klageren og dennes advokat, der må antages at have påtaget sig det egentlige ansvar for vurdering af klagerens muligheder for at få medhold i sagen, udarbejdelse af klageskrift og repræsentation af klageren i Landsskatteretten.
Henset hertil er det med rette, at skattecentret ikke har godkendt den af revisoren fakturerede timepris på 850 kr.
Efter det oplyste om sagens karakter, genstand og kompleksitet, revisorens tidligere fakturerede timepris vedrørende samme sags behandling i 1. instansen og til det ovenfor anførte om revisorens rolle i sagen, er der endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte skattecentrets skøn over den godtgørelsesberettigede gennemsnitlige timepris på 500 kr.
Det oplyste om, at der tidligere er godkendt omkostningsgodtgørelse for fakturaer fra samme revisor i andre sager og til andre klienter med en timepris på 850 kr. kan klageren ikke støtte ret på. Det fremgår således af forarbejderne til reglerne om omkostningsgodtgørelse, at det er den enkelte sags karakter mv., der skal indgå i vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav, og skattecentret kan allerede derfor ikke være bundet af, hvad der i andre sager måtte være godkendt som en godtgørelsesberettiget timepris.
Endvidere ses skattecentret ikke overfor klageren at have tilkendegivet, at en timepris på 850 kr. ville blive godkendt.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.