Østre Landsrets dom af 22. maj 2003, 24. afdeling, S-433-00

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Svend Raether besk.)

Afsagt af landsdommerne

Lars Lindencrone Petersen, Ulla Langholz og Koch Clausen (kst.)

----------

Vordingborg Byrets dom af 12. november 1999, SS 241/99

Anklageskrift af 19/4 1999 er modtaget den 21/4 1999.

T er tiltalt til straf af bøde for

1.

overtrædelse af udlændingelovens § 5, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, jf. strfl. § 93, stk. 4, jf. stk. 3,

ved i tiden 15. december 1989 til 14. september 1995 uden opholdstilladelse at have boet og opholdt sig i Danmark på adressen ...., X-by, og siden 1994 på adressen ...., Y-by fra hvilke bopæle han drev marketing og reklamevirksomhed og arrangerede udstillinger m.v. i udlandet.

2.

overtrædelse af skattekontrollovens § 15, stk. 1, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996

ved med fortsæt til at undgå skatteansættelse efter at have erhvervet bopæl og taget ophold i Danmark fra den 15. december 1989 på ...., X-by, at have undladt til skattevæsenet at indgive selvangivelser og derved unddraget det offentlige for skat med i alt kr. 57.252 for indkomstårene 1990 og 1991.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af bøde på ikke under 80.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har dog ikke villet bestride en formel overtrædelse af udlændingelovens § 2, stk. 1 i året 1994.

Der er afgivet forklaring af tiltalte, samt vidneforklaring af V.1, V.2, V.3, V.4, V.5 og af inspektør i ToldSkat V.6.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens skal udtale

Forhold 1.

Ved V.1s vidneforklaring sammenholdt med tiltaltes egen forklaring, og det oplyste om omstændighederne ved erhvervelse af de faste ejendomme, samt tiltaltes korrespondance med angivede af adresse på Møn, finder retten det bevist, at tiltalte i den omtalte periode har boet og opholdt sig i Danmark på de anførte adresser i et omfang, der har krævet opholdstilladelse.

Det findes endvidere bevist, at tiltalte bl.a. med udgangspunkt i disse bopæle har udøvet sit erhverv med opstilling af messestande i udlandet. Med denne modifikation vedrørende karakteren af tiltaltes erhvervsudøvelse findes tiltalte skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 5, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Forhold 2.

spørgsmål om tiltaltes skattepligt.

På baggrund af tiltaltes faktiske ophold her i landet og tilknytning til Møn gennem boligen og samleveren V.1 findes tiltalte i 1990 og 1991 at have haft en sådan relation til Møn, at han i skatteretlig henseende må siges at have bopæl her i landet. Tiltalte er dermed skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1 og § 7.

Spørgsmål om forsæt til skatteansættelse og til undladelse af at indgive selvangivelse.

Da tiltalte har haft sine livsinteresser på Møn i et omfang, at skattepligt er indtrådt, må tiltalte have indset, at dette havde skattemæssige konsekvenser. Ved at undlade at indgive selvangivelse, selv om tiltalte var klar over, at han i årene 1990 og 1991 havde betydelige indtægter der kunne udløse betydelige skatter, findes tiltalte at have haft forsæt til at undgå skatteansættelser.

Den omstændighed at tiltalte havde indgivet selvangivelse ("Gewinnermittlung") i Tyskland de pågældende år (Bilag R1 + 8138) udelukker ikke et forsæt vedrørende danske skatter som er relevante, da tiltalte hovedtilknytning er til Danmark. Indtægterne er dermed skattepligtige her uanset hvorfra disse kommer, og dobbeltbeskatning er ikke aktuelt, idet Tyskland efter karakteren af indkomsten ikke har beskatningsretten for samme.

Opgørelsen af kravet

Ved revisionsrapporten og vidnet V.6s forklaring, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at den samlede skatteinddragelse i de pågældende år har været 57.252 kr., idet retten anerkender at udokumenterede fradrag vedrørende bilhold er tillagt tiltaltes overskud, og idet et a -conto beløb på 8.436,51 DM på baggrund af oplysningerne fra tiltalte med rette er henført til 1991.

Tiltalte findes dermed ligeledes skyldig i forhold 2 i over ensstemmelse med den endelige tiltale.

Straffen fastsættes efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 3, jf. § 5, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. straffelovens § 93, stk. 4, jf. stk. 3 og efter skattekontrollovens § 15 til en bøde på 57.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage.

Retten bemærker vedrørende bødeudmålingen, at udgangspunktet efter sædvanlig praksis ville have været en bøde på 80.000 kr. Da tiltalte imidlertid har indgivet selvangivelse til de tyske myndigheder og dermed ikke har opnået samme vinding, som hvis udenlandske skattemyndigheder ikke havde været inddraget i sagen, og da en eventuel skat betalt i Tyskland formentlig ikke vil kunne kræves tilbagebetalt nu, findes praksis at burde fraviges og bøden udmåles til en gang det unddragne beløb.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Henset til at tiltalte den 30/8 1995 blev anholdt, og den 31/8 1995 blev fremstillet i grundlovsforhør, som sigtet for skatteunddragelse af et ukendt beløb på ikke under 500.000 kr., men nu efter en meget langvarig efterforskning tiltales og dømmes for skatteunddragelse af et i forhold til den oprindelige sigtelse ganske begrænset omfang, findes Statskassen at burde betale salærerne til de beskikkede forsvarere.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med en bøde på 57.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger, dog betaler Statskassen salærerne til de beskikkede forsvarere, advokat Helge E. Sørensen og advokat Svend Raether.

----------

Østre Landsrets dom af 22. maj 2003, 24. afdeling, S-433-00

Vordingborg Rets dom af 12. november 1999 (SS 241/99) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2 og V.6, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af V.7. Herom henvises til retsbogen.

De forklaringer, som vidnerne V.3, V.4 og V.5 har afgivet i byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført i dommen, godtgjort, at tiltalte siden sin daværende samlevers erhvervelse af en fast ejendom i X-by den 15. december 1989 havde en sådan tilknytning til Danmark, at han som tysk statsborger var pligtig at søge opholdstilladelse her i landet, og at han var skattepligtig til Danmark og dermed også pligtig at indgive selvangivelse til de danske skattemyndigheder. Det tiltrædes, at undladelsen heraf må tilregnes tiltalte som forsætlig.

Vedrørende forhold 1 finder retten imidlertid, at tiltaltes ophold her i landet uden opholdstilladelse og hans undladelse af at indgive selvangivelse ikke er foretaget ved samme handling, jf. herved straffelovens § 93, stk. 4. Strafansvaret efter udlændingelovens § 59, stk. 1, er derfor forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Tiltalte frifindes derfor i forhold 1.

Vedrørende forhold 2 bemærkes, at det efter bevisførelsen for landsretten ikke med den sikkerhed, som må kræves til domfældelse for et strafbart forhold, er godtgjort, at et beløb svarende til DM 8.436,51 er indkomstskattepligtigt. Af de grunde, som er anført i dommen, tiltrædes afgørelsen vedrørende bilhold. Der findes ikke grundlag for at indrømme fradrag vedrørende et beløb på DM 2.500, som angives at vedrøre lejeudgifter. Det bemærkes i denne forbindelse, at det påhviler en skatteyder at dokumentere, at betingelserne for at opnå fradrag er opfyldt.

Efter det anførte findes tiltalte skyldig i forhold 2 med den ændring, at det unddragne skattebeløb fastsættes til ikke under 40.000 kr.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 15, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001.

Udgangspunktet for fastsættelsen af den forskyldte bøde er herefter en bøde på 50.000 kr.

Den samlede sagsbehandlingstid, fra sigtelse blev rejst i forbindelse med anholdelsen af tiltalte den 29. august 1995, og til afsigelsen af dom i byretten den 12. november 1999, udgjorde 4 år 2½ måned, og sagsbehandlingstiden fra byrettens dom til denne dom har udgjort ca. 3½ år.

Ved indledningen af sagsbehandlingen mente skattemyndighederne, at unddragelsen vedrørte skattepligtige beløb på omkring 2,5 mio. kr. I grundlovsforhøret blev sigtelse rejst for unddragelse af skattebetaling med ikke under 500.000 kr., men under domsforhandlingen i byretten var tiltale alene rejst for en skatteunddragelse på 57.252 kr. I den mellemliggende periode havde der efter det oplyste været talrige kontakter mellem skattemyndighederne og tiltalte og hans advokater vedrørende opgørelsen af det hævdet unddragne beløb, ligesom sagen havde beroet i en længere periode på, at tiltalte efter anmodning selv havde mulighed for at fremskaffe relevant dokumentation fra Tyskland.

Efter afsigelsen af byrettens dom har sagen på anklagemyndighedens anmodning siden den 25. maj 2001 beroet på behandling af tiltaltes skattesag i Landsskatteretten.

Landsretten finder efter en samlet vurdering af den tid, der er hengået, fra sigtelse blev rejst, og indtil domsforhandlingen i landsretten, at der er sket en krænkelse af tiltaltes ret efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 til rettergang inden for en rimelig frist.

Under hensyn hertil fastsættes den bøde, som tiltalte har forskyldt, til 10.000 kr.

Der er ved fastsættelsen af den kompensation, som tiltalte efter det anførte har krav på, henset til, at tiltalte, uanset at han ved byrettens dom blev fundet skyldig i næsten det omfang, som var angivet i anklageskriftet, i det hele blev fritaget for at betale sagsomkostninger.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at T straffes med en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.