Dokumentets dato
02 jul 2003
Dato for offentliggørelse
03 jul 2003 14:20
Cirkulærets nummer
2003-17
Ansvarlig fagkontor
Planlægningsafdelingen; Skattekontrolkontoret
Sagsnummer
99/02-430-00358
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20030009209-regl

I henhold til § 28 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning har direktøren for Told- og Skattestyrelsen med virkning fra 1. juli 2003 indgået aftale med tre kommunale fællesskaber om udførelsen af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver.

Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har endvidere i henhold til bekendtgørelsens § 29 udtaget en række nærmere bestemte selskaber mv. til ligning i ToldSkat Selskabsrevisionen.

De nye aftaler indebærer, at ligningen af juridiske personer, bortset fra dødsboer, som har hjemsted i visse kommuner, fra 1. juli 2003 finder sted hos en anden skatteansættende myndighed end hidtil.

Der er tale om juridiske personer, bortset fra dødsboer, som har hjemsted i følgende kommuner:

Ballerup
Bramsnæs
Farum
Greve
Gundsø
Hvalsø
Køge
Ledøje-Smørum
Lejre
Ramsø
Roskilde
Skovbo
Solrød
Stenløse
Stevns
Vallø
Værløse

De indgåede aftaler omfatter ligningen af alle indkomstår - også tidligere indkomstår - hvor de pågældende juridiske personer, bortset fra dødsboer, har haft hjemsted i kommunen. Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 227 af 11. december 1998 (TSS-cirkulære 1998-34).

Adressen på de tre kommunale fællesskaber er:

KomSkat I/S
Lautrupvang 4 A
2750 Ballerup
Tlf: 44 73 60 00

Skattecenter København Syd I/S
Gl. Lyngvej 2
4600 Køge
Tlf: 88 70 13 00

Skattecenter Trekroner I/S
(indtil videre skal al henvendelse ske til Roskilde kommune)

Bilaget til dette cirkulære indeholder en fortegnelse over de skatteansættende myndigheder for juridiske personer, bortset fra dødsboer, der ikke skal lignes af ToldSkat Selskabsrevisionen.

I bilagets venstre søjle er landets kommuner opstillet i alfabetisk rækkefølge. Den skatteansætte myndighed for juridiske personer, bortset fra dødsboer, med hjemsted i de respektive kommuner fremgår af den højre søjle.

Ole Kjær

/Tage Christensen

Reference(r)
BEK nr. 520 af 25. juni 2002
Henvisning
Processuelle regler på ToldSkats område 2003-1 A.1.3
Bilag
Bilag 1