Vestre Landsrets dom af 7. november 2006, 1. afdeling, S-0925-06
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Kåre Pihlmann)
Afsagt af landsdommerne
C. Haubek, Lis Frost og Martin Møller-Heuer (kst.) med domsmænd
----------
Skanderborg Byrets dom af 9. marts 2006, SS 901/2005
T er tiltalt for overtrædelse af
1
momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 1
- ved som indehaver af firmaet H1 med forsæt til afgiftsunddragelse for indkomståret 1998 at have udeholdt 226.994 kr. af omsætningen, hvorved statskassen blev unddraget 56.748 kr. i moms,
2
skattekontrollovens § 13, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1
- ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat og bidrag i sin selvangivelse for indkomståret 1998, at have angivet sin skattepligtige indkomst og sit bidragsgrundlag - fra overskud af sin virksomhed H1 - for lavt med 226.994 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 121.253 kr. i skat samt 18.159 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt påstand om en tillægsbøde på 175.000 kr.
Forklaringer
Tiltalte har nægtet sig skyldig og forklaret, at firmaet H1 blev startet i 1996 og beskæftigede sig med installation af alarmer og installation af mekaniske sikringsanlæg. Han solgte virksomheden til ApS G1 med overtagelse pr. 2. juli 1998. Det var vanskeligt at få handelen helt på plads, og derfor var der advokatbistand i sidste fase. Efter den 2. juli 1998 har han haft forskellige deltidsjobs, ligesom han har fået supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse fra Ledernes Arbejdsløshedskasse. Endvidere var der problemer med, at køberen havde faktureret for ydelser før overtagelsen, og han derfor havde en "inkassorunde", hvor han inkasserede tilgodehavender. Han vil tro, at det, han har oppebåret gennem "inkassorunden", er et beløb, der er under 100.000 kr. Det er hans opfattelse, at varesalget i regnskabet for 1998 på 289.389 kr. også omfatter penge, der er indgået fra "inkassorunden". På kontoudtogene ses en del indbetalinger på 650 kr. Det er abonnementsbeløb fra verserende kunder. På sagens bilag 9 er der i begyndelsen af januar 1998 indsat en check på 49.729 kr. Det drejer sig om salg af et alarmanlæg til en offentlig myndighed og er et arbejde, der er udført før 1998. Det samme gælder en postering på 22.500 kr. Offentlige myndigheder havde typisk kredit på løbende måned + 10 dage. Efter 2. juli 1998 skulle han egentlig have haft provision fra køberen, men det fik han aldrig. Efter at have solgt virksomheden har han haft forskellige bijobs, bl.a. for G2, og han har endvidere modtaget en erstatning på ca. 10.000 kr. fra Topdanmark for tyveri fra en autocamper. Disse beløb er også indsat på kassekreditten. Han har endvidere solgt nogle malerier på auktion, dels hos G3, dels hos G4. Der er tale om billeder, han har fået omkring 3.000 kr. og 4.000 kr. for. Også disse beløb er indsat på kassekreditten på et tidspunkt. For så vidt angår kontoen ... med Jyske Bank er tale om en privatkonto, og denne har hans ægtefælle indsat penge på, når et overtræk nærmede sig, eller når kontoen var i negativ. Kontoen har været i negativ siden september 1999, jf. bilag 9, side 38. Han kan ikke sige, hvor meget hans ægtefælle har indsat på denne konto. Udover det førnævnte salg af løsøre har han i 1999 solgt præmieobligationer for 4 - 5.000 kr. og nogle Sydbank aktier for 40 - 50.000 kr. Disse beløb er også indsat på bank til nedbringelse af negativ saldo. Tiltalte har ikke før i dag forklaret om disse indtægter, fordi han ikke tidligere er blevet spurgt herom.
V.1, SKAT har som vidne forklaret, at hun kom ind i billedet i forbindelse med rejsning af straffesagen. Tiltalte nåede aldrig at blive indkaldt i anledning af genoptagelsen af skatteansættelsessagen, fordi der var rejst straffesag. Man har bemærket mange indsættelser på bankkontiene, og der har ikke kunnet redegøres for, hvor disse penge kommer fra, og i det omfang, man ikke har kunnet følge pengestrømmene, har man anset indsættelserne for at være udtryk for udeholdt omsætning. Det er vidnet, der har lavet tiltalebegæringen. Forsvareren rettede på et tidspunkt henvendelse om efterforskningen, og vidnet henviste forsvareren til politiet, idet det var politiet, der nu stod for efterforskningen. Det beløb på bilag 9, side 44, en indsættelse på 5.000 kr. den 31. december 1999, er et beløb, der indgår i opgørelsen over unddragne beløb. Det regnskab, der har været ført i virksomheden, har været meget mangelfuldt. Der har ikke været ført kasserapport. Man har ikke kunnet følge pengestrømme, og der har været mangler ved regnskabet i en sådan grad, at der har været grundlag for at tilsidesætte det og foretage skønsmæssig ansættelse.
V.2 har som vidne forklaret, at han overtog tiltaltes virksomhed den 2. juli 1998. De kendte hinanden i forvejen som samarbejdspartnere/underleverandør/underentreprenør. Tiltalte ønskede at afhænde virksomheden, og vidnet overtog den fuldt og helt. Han mener ikke, han har faktureret til tiltaltes kunder før overtagelsesdagen. Han er ikke bekendt med, at der skulle være foretaget nogen form for dobbelt fakturering fra vidnets side. Han erindrer ingen kontroverser i anledning af virksomhedsoverdragelsen. Han vil betragte overdragelsen som problemfri, og han mener ikke, der medvirkede advokater.
V.3, SKAT, har som vidne forklaret, at tiltaltes selvangivelse og årsregnskab blev udtaget til kontrol, og vidnet har markeret indbetalingsposter på kontoudtogene fra banken og bedt om at få nærmere dokumentation for, hvad disse indbetalinger vedrørte. I det omfang, der ikke er blevet redegjort fyldestgørende herfor, har man antaget, at der var tale om udeholdt omsætning. Der foretoges derfor en skønsmæssig ansættelse. Denne blev genoptaget, men der var fortsat ikke tilstrækkelig dokumentation for mange poster, og den eneste forklaring, man har fået, var, at der er foretaget en "inkassorunde". Vidnet har aldrig modtaget oplysninger om, at der er foretaget indbetalinger fra ægtefællen, eller at der er indgået beløb fra salg af løsøre eller anden ikke skattepligtig virksomhed. Tiltaltes regnskabsførelse har været meget mangelfuld. Han førte ikke kasseregnskab, der var ingen transaktionsspor, bilag var ikke litreret, og der var ikke foretaget løbende bogføring, så mange formelle regler var ikke overholdt. På baggrund af indbetalingsposterne til banken i 1998 og 1999 er man nået frem til en udeholdt omsætning på 283.000 kr., hvilket resulterer i udeholdte skatter på 226.000 kr. Sagen er sat i bero i Landsskatteretten og afventer udfaldet af denne sag. Når man har medtaget en indbetaling på 49.724 kr. i begyndelsen af januar 1998, hænger det sammen med, at det i regnskabet for 1998 fremgik, at der kun var udestående debitorer på 14.000 kr., altså må beløbet 49.724 kr. være udtryk for en indtægt, der er resultat af en arbejdsydelse i 1998. Vidnet har på samme måde antaget, at en indsættelse på 5.000 kr. den 31. december 1999 kunne hidrøre fra virksomhedsdriften. Når der ikke er medtaget nogen indsættelser fra år 2000, hænger det sammen med, at man måtte skære på et tidspunkt.
Tiltalte har supplerende forklaret, at det arbejde, der ligger bag posteringen på 49.724 kr. i januar 1998, er et arbejde, der tager mindst 8 dage at udføre.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Der foreligger personundersøgelse af 13. maj 2005 fra Kriminalforsorgen, Århus, jf. retsplejelovens § 808. I undersøgelsen konkluderes, at tiltalte findes egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste, såfremt en sådan sanktion skønnes relevant.
Retten udtaler
Tiltalte har i regnskabet, bilagt selvangivelsen for 1998, anført et varesalg på 289.389 kr. excl. moms, svarende til 361.736 kr. incl. moms. I den tid, selskabet har været i drift i 1998, med tillæg af juli måned samme år, er der konstateret indbetalinger på virksomhedens kassekredit på 534.691 kr. Herefter fremkommer en difference på 172.954 kr. Idet retten efter en gennemgang af kontoudtogene for første halvår 1998 vil udelukke, at der i virksomhedsperioden er foretaget private indsættelser, der ikke har med virksomheden at gøre, og idet en del af indsættelserne i januar 1998 utvivlsomt vedrører skatteåret 1997, foretager retten et skønsmæssigt fradrag for denne måned på 75.000 kr. Der fremkommer herefter en difference på 97.954 kr., som er det beløb, der ikke er betalt skat eller moms af. Dette beløb svarer i øvrigt til, hvad tiltalte har forklaret om at have oppebåret i "inkassorunden.". Retten har valgt at se bort fra, at nogen del af indsættelserne i 1999 vedrører virksomhedsdriften. Efter det således anførte lægges det til grund, at der er udeholdt omsætning for 97.954 kr. incl. moms. Af dette beløb er der således unddraget moms på 19.590 kr. Der er herefter et beløb på 78.364 kr. til beskatning. I mangel af sikre oplysninger om skattesatsen fastsættes den unddragne skat til brug for denne sags afgørelse skønsmæssigt til 45% af 78.364 kr., svarende til 35.263 kr. Den ligeledes unddragne arbejdsmarkedsafgift udgør 8% af 78.364 kr., svarende til 6.269 kr., eller i alt 61.122 kr.
Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3 jf. stk. 1, nr. 1, skattekontrollovens § 13, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, til fængsel 120 dage.
Endvidere idømmes tiltalte en tillægsbøde på 50.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.
Under hensyn til sagens beskaffenhed og tiltaltes alder findes fængselsstraffen at kunne gøres betinget på vilkår som bestemt nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:
Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra i dag.
Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 50.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder i salær 20.000 kr. + moms til den beskikkede forsvarer, advokat Kåre Pihlmann.
----------
Vestre Landsrets dom af 7. november 2006, 1. afdeling, S-0925-06
Retten i Skanderborg har den 9. marts 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 901/2005).
Tiltalte har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen og skærpelse af frihedsstraffen og af tillægsbøden.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at tiltalen er sålydende:
1
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
- ved som indehaver af firmaet H1 med forsæt til afgiftsunddragelse for indkomståret 1998 at have udeholdt 221.834 kr. af omsætningen, hvorved statskassen blev unddraget 55.458 kr.
2
skattekontrollovens § 13, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1
- ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat og bidrag i sin selvangivelse for indkomståret 1998 at have angivet sin skattepligtige indkomst og sit bidragsgrundlag - fra overskud af sin virksomhed H1 - for lavt med 221.834 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 118.497 kr. i skat samt 17.747 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.
Tiltalte og vidnet skatterevisor V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Forklaringer
Tiltalte har supplerende forklaret, at han er uddannet risk manager. Det kan oversættes til risikostyringskoordinator. Han har herudover deltaget i en række kurser. Forretningen gik ikke godt nok til, at han kunne leve af den. Derfor solgte han virksomheden. Meningen var, at han skulle fortsætte som konsulent og skulle have provision, men sådan gik det ikke. Han mener ikke, at hans revisor kan have været af den opfattelse, at tiltalte fortsatte med virksomhed efter den 1. juli 1998. Grunden til, at han først meldte sig ledig fra september 1998, var, at han troede, at han skulle have provision. Det eneste, han arbejdsmæssigt foretog sig efter den 1. juli 1998, var, at han anviste kunder til køberen af firmaet. Han kan ikke forklare, hvorfor revisoren øjensynlig over for skattemyndighederne har fastholdt perioden fra den 1. juli 1998 til 1. januar 1999 som fradragsberettiget. Kassekreditkontoen var virksomhedens konto. De beløb, der fremgår af kontoudskriften for perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998, vedrører omsætning, der allerede var sket udfakturering for før overdragelsen, men som endnu ikke var betalt. Beløbene på 650 kr. vedrører kunders abonnement på tilslutning til en kontrolcentral.
Tiltalte har videre forklaret, at der efter hans opfattelse var udeståender for 1997 på mere end de 14.457 kr., der fremgår af balancen pr. 31. december 1998, men han kan ikke redegøre nærmere herfor. Revisoren fik alt det materiale, der skulle bruges for at lave et regnskab. Skattevæsenet har haft de bilag til rådighed, som hans advokat har fremlagt under domsforhandlingen. Det er tiltalte selv, der i sin tid har udskrevet fakturaerne. Han kan ikke forklare, hvorfor de først nu kommer frem for retten. Han overlod fakturaerne til skattevæsenet, hvorfra han senere fik dem tilbage og overgav dem til en advokat. Han er enig i, at den difference, der er mellem indtægter ifølge indsættelser i banken, og indtægter ifølge årsregnskabet og konkrete ændringer til den selvangivne omsætning, ikke kan forklares ved arbejdsløshedsunderstøttelse, som han først begyndte at oppebære i slutningen af 1998, men med virkning fra september 1998. Præmieobligationer og aktier fra Sydbank blev i 1999 solgt gennem Jyske Bank. Det er dog muligt, at han husker forkert vedrørende tidspunktet. Han husker ikke, hvilken konto beløbene blev indsat på, men han mener, at han på det tidspunkt kun havde den private konto.
Han modtog ofte kundebetaling i form af checks. Sådanne checks kunne i begyndelsen af året godt ligge hos ham en uges tid, men normalt blev de indsat hurtigere. Flere gange, når han satte checks ind på kontoen, sagde han, at han gerne ville have 1.000 kr. udbetalt, og at restbeløbet skulle indsættes.
Vedrørende faktura nr. 1242 på beløbet 23.500 kr. har tiltalte forklaret, at denne faktura er et eksempel på, at han fik udbetalt 1.000 kr. og lod restbeløbet indgå på kontoen. Restbeløbet på 22.500 kr. blev, som det fremgår af kontoudskriften vedrørende kassekreditten, indsat den 16. januar 1998. Det skete ofte, at en faktura blev betalt lidt for sent.
Vedrørende sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han i dag underviser i sikkerhed på G2.
Skatterevisor V.3 har supplerende forklaret, at der ikke har været nogen drøftelse af, at nogle indbetalinger i 1998 eventuelt vedrørte 1997. Der var af revisoren lavet en debitorliste pr. 31. december 1997, og der har ikke for skattemyndigheden været anledning til at stille spørgsmålstegn ved denne liste. Alle fakturaer, der blev stillet til rådighed for skattemyndigheden, var dateret i 1998 og var bogført i overensstemmelse hermed. Ud fra byrettens afgørelse, hvor der skønsmæssigt er fradraget 75.000 kr. i det samlede indsættelsesbeløb for januar 1998, og under hensyn til den berigtigede tiltale har han foretaget en konkret beregning af størrelsen af de unddragne beløb.
Han har spurgt tiltalte og hans advokat om de enkelte afkrydsede poster på kontoudtogene og har fået det svar, at beløbene vedrørte "inkassorunden". Det svar har han lagt til grund.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalen som berigtiget for landsretten vedrører en difference på 221.834 kr., som anklagemyndigheden på baggrund af skatteansættelsen foretaget af Skatteankenævnet anser for at være ikke selvangivet omsætning for 1998.
Det fremgår af kontoudtogene for tiltaltes kassekredit og hans totalkonto, at der af betydning for tiltalen i januar 1998 er foretaget indbetalinger på i alt 166.518,88 kr. Det kan uanset oplysningerne i regnskabet for 1998 om udestående fordringer ikke udelukkes, at dette beløb i væsentligt omfang vedrører indkomståret 1997. Der er efter bevisførelsen endvidere ikke grundlag for at antage, at indbetalingerne på totalkontoen i 1999 fuldt ud vedrører indkomståret 1998.
Der er herefter ikke grundlag for at anse det for bevist, at differencen på 221.834 kr. vedrører udeholdt omsætning for indkomståret 1998, og landsretten frifinder derfor tiltalte.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte, T, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.