Østre Landsrets dom af 4. april 2006, 8. afdeling, S-1094-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jørgen Thomsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Ina Steincke, Finn Morten Andersen og Eva Hammerum (kst.) med domsmænd

----------

Nykøbing Falster byrets dom af 14. marts 2005, SS 546/04

Tiltalen og parternes påstande

T er ved anklageskrift af 25. maj 2004, som berigtiget under domsforhandlingen, tiltalt for

overtrædelse af merværdiafgiftslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra den 1. marts 1999 til den 31. marts 2001 med fortsæt til afgiftsunddragelse, at have angivet momstilsvaret for virksomheden H1 v/T ( CVR-SE-nr. ... og CVR-SE-nr. ...) for lavt med 346.399 kr., hvoraf 342.637 kr. er anset for ansvarspådragende, hvorved det offentlige er unddraget afgifter med 342.637 kr.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte idømmes fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en bøde på ikke under 325.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet med domsmænd.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1. Af retsbogen fremgår herom:

Forklaringer

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han gik ud af 10. klasse i 1997. Derefter kom han i lære på transportuddannelsen, men færdiggjorde ikke uddannelsen, da der ikke var læreplads. Efterfølgende arbejdede han forskellige steder, herunder lugede han roer og bandt tomater op. Han prøvede også tømreruddannelsen på Teknisk Skole, men måtte slutte, da han heller ikke her kunne finde en læreplads. Han har også kørt lastbil som chauffør, hvilket han også gør nu. Hans far drev en pakkerivirksomhed. Inden den 1. marts 1999 kom hans far og spurgte, om tiltalte ville hjælpe ham og stå som ansvarlig leder, da faderen havde problemer med ToldSkat på grund af en tidligere virksomhed. Han indvilligede i det for at hjælpe sin far. Det var faderen, der fortsat drev virksomheden, og tiltalte havde ikke noget med det at gøre. Det er rigtigt, at virksomheden på et tidspunkt blev afmeldt, men tiltalte kan ikke huske hvorfor. Det blev genregistreret, idet faderen lovede ham guld og grønne skove, hvis han fortsat ville hjælpe. Han bekræftede at have underskrevet begge registreringsblanketter og afmeldelsesblanketten. Tiltalte kender ikke til bogføring eller fakturering i virksomheden og spurgte heller ikke til det. Forevist bilag 21 - 25 oplyste han, at han fik momsangivelserne af sin far, og han skrev under uden at stille spørgsmål. Han regnede med, at faderen vidste, hvad han gjorde, og ikke ville snyde ham. Forevist bilag 26 mente tiltalte, at det var faderens underskrift. Han spurgte ikke, hvorfor der ikke kom yderligere momsangivelser; han skulle underskrive. Han har ikke regnskabsmæssig viden og har aldrig lavet hverken regnskab eller beskæftiget sig med købs- eller salgsmoms. Han ved heller ikke, hvorfor virksomheden henvendte sig til en revisor. Faderen sagde på et tidspunkt, at der nu skulle lave momsangivelser månedligt og ikke kvartalsvis. Faderen fortalte, at det var, fordi han var bagud, men at det nok skulle gå alt sammen. Forevist bilag 16 forklarede tiltalte, at hvis det var hans underskrift, havde han også set årsregnskabet. Det var ikke hans underskrift på årsregnskab, hverken for 1999 eller 2000. Tiltaltes selvangivelse blev sendt til revisor, der tilføjede det sidste. Derefter fik tiltalte den tilbage til underskrift. Han stillede ikke spørgsmålstegn ved de tal, der blev føjet til. Han er enig i, at manglende angivelse af omkring 100.000 kr. i salgsmoms er en stor afvigelse, men han kendte ikke til det. Alle breve til virksomheden afleverede han uåbnet til faderen. Det var først efter, at virksomheden lukkede, at han selv åbnede breve. Han havde dog ikke mulighed for at komme til møderne i ToldSkat på grund af arbejdet. Hans far mødte for ham en enkelt gang og fortalte, at ToldSkat ikke kunne redegøre for nogen af beløbene. Forevist bilag 11, der er efterangivelsen, oplyste tiltalte, at det er hans underskrift. Han ved ikke, hvorfor han skrev under, men det var det, der satte tankerne i gang. Det var hans far, der havde sagt, at han skulle skrive under, og han skrev under i tillid til faderen.

V.1 har som vidne blandt andet forklaret, at kontrollen begyndte, da Toldskat ... modtog en kopi af en lejekontrakt fra ToldSkat i .... Denne angav at vedrøre noget biludlejning drevet under H1s registreringsnummer. Tiltaltes far havde sagt, at momsen var medtaget i H1s regnskab. Hun skrev derefter den 20. oktober 2001 og anmodede om bogføringsmateriale, bilag og årsregnskab. Hun sendte brevet til H1, .... Bilagene m.v. blev afleveret i receptionen. Hun ved ikke, hvem der afleverede dem. Herefter begyndte hun at sammenholde bilag og bogføring stikprøvevis, ligesom hun undersøgte, om der var betalt moms af de rigtige konti. De korrekte tal var anført i årsregnskabet. Revisionen gav derfor anledning til en regulering af momsen. Hun lavede bilag 7, kontrolrapport, og har formentlig sendt den til H1, idet det er standardprocedure. Hendes opgave var at undersøge, om den ansvarlige indehaver ville underskrive efterangivelsen. Hun indkaldte tiltalte til et møde, men tiltaltes far ringede og oplyste, at tiltaltes bil var gået i stykker, og at han mødte i stedet for. Han fik efterangivelsen med besked om at få tiltalte til at skrive den under og returnere den. Da hun fik bilaget retur, sendte hun sagen videre til lovafdelingen med henblik på vurdering af de strafferetlige aspekter. Når virksomheden blev sat i månedlig momsangivelse, var det på grund af restance. Det var standardprocedure. Hun ved ikke, hvorfor revisor begyndte at angive momsen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at tiltaltes far bad tiltalte om at stå som ansvarshavende indehaver i den virksomhed, som faderen tidligere havde drevet, og at tiltalte var klar over, at årsagen hertil var, at faderen havde problemer med skattemyndighederne. Retten lægger videre til grund, at tiltalte underskrev de første momsangivelser uden at stille spørgsmål og senere, da han ikke længere blev bedt om at underskrive momsangivelserne, ikke bad om en begrundelse for dette, ligesom han ikke sørgede for at se årsregnskabet. De efterfølgende momsangivelser er afgivet af tiltaltes far, der må anses for ansat i virksomheden. Endelig lægger retten til grund, at virksomheden overgik til månedlige angivelser på grund af restancer.

Retten finder, at tiltalte under de beskrevne forhold groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Han er derfor skyldig i overtrædelse af merværdiafgiftslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1.

Forholdet findes ikke at have en sådan beskaffenhed, at det kan tilregnes tiltalte som forsætligt.

Straffen fastsættes til en bøde på 200.000 kr., jf. merværdiafgiftslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 50 dage.

Retten har ved udmålingen af bøden taget udgangspunkt i, at normalbøden for grov uagtsom unddragelse svarer til unddragelsen nedrundet til nærmeste 25.000 kr., altså en bøde på 325.000 kr. På grund af de særlige forhold i denne sag, herunder navnligt tiltaltes unge alder, afhængighedsforholdet mellem tiltalte og hans far, samt at tiltalte ikke selv har haft økonomisk interesse i unddragelsen, finder retten, at bøden undtagelsesvist bør nedsættes til 200.000 kr, svarende til 2/3-del af normalbøden.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T skal straffes med en bøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 5.500 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jørgen Thomsen.

----------

Østre Landsrets dom af 4. april 2006, 8. afdeling, S-1094-05

Nykøbing Falster Rets dom af 14. marts 2005 (SS 546/04) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med det i byretten berigtigede anklageskrift samt skærpelse.

Anbringender

Tiltalte bestrider ikke, at der er unddraget moms i en størrelsesorden, som anført i tiltalen, men gør gældende, at han alene har handlet simpelt uagtsomt. Ifølge de udarbejdede års- og perioderegnskaber for den omhandlede periode udgjorde det samlede momstilsvar for hele perioden 702.039 kr. Ifølge momsangivelserne, hvoraf tiltalte har underskrevet kvartalsangivelser til og med 1. kvartal 2000, udgjorde det samlede momstilsvar 359.402 kr. Differencen udgør den unddragne moms.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hans far havde drevet en vognmandsvirksomhed, som havde måttet lukke 10 - 15 år før med gæld. Han sagde, at han derfor ikke selv kunne stå som ejer af en virksomhed. Tiltalte indvilgede i at stå som ejer, men han havde intet med den at gøre, og spurgte ikke til den. I sommeren 1999 blev han sur på sin far på grund af private forhold, derfor fik han virksomheden afmeldt i juli 1999. Hans far fortsatte imidlertid virksomheden, og da deres forhold blev bedre, og tiltalte fik lovning på andel i overskuddet, blev virksomheden registreret på ny. Tiltalte havde fortsat ikke indsigt i virksomhedens forhold, og han underskrev blot nogle momsangivelser, som hans far havde udfyldt. Han undrede sig ikke, da han efter 1. kvartal 2000 ikke længere fik momsangivelser til underskrift. Han har ikke underskrevet andet vedrørende virksomheden. Hvis han har underskrevet regnskaber, har han alene set den side, han underskrev på. Der var 14 løsarbejdere i virksomheden. Disse arbejdede fra deres hjemmeadresse. Han selv var fuldtidsbeskæftiget hele perioden som chauffør i en vognmandsvirksomhed. Han boede på et værelse i Nykøbing. Virksomheden blev drevet fra kælderen på faderens adresse i Tappernøje. Han havde ikke givet sin fader fuldmagt. Han mødte ikke op i ToldSkat, da han ikke havde tid på grund af arbejde.

V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun skrev til tiltalte på dennes adresse, men at kontakt med virksomheden var med faderen. Som følge af rentetilskrivning udgør virksomhedens gæld nu 943.000 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte var registreret som ansvarlig indehaver af den omhandlede virksomhed og har underskrevet momsangivelser, der vedrører perioden til og med 1. kvartal 2000. De øvrige momsangivelser for den omhandlede periode er underskrevet af tiltaltes far.

Efter bevisførelsen for landsretten herunder navnlig en sammenholdelse af momstilsvaret i virksomhedens års- og perioderegnskaber med momsangivelserne er det godtgjort, at der er indgivet urigtige momsangivelser, og at statskassen derved er unddraget afgifter med det beløb, der er anført i tiltalen.

Efter det anførte kan det lægges til grund, at momsangivelserne har været bevidst urigtige. Efter bevisførelsen for landsretten må det videre lægges til grund, at det var tiltaltes far, der reelt drev virksomheden og udfyldte samtlige momsangivelser.

Uanset det anførte finder landsretten ikke, at der foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at tiltalte som den ansvarlige indehaver af virksomheden er ansvarsfri som følge af simpel uagtsomhed.

Af de grunde, der er anført i den indankede dom, tiltræder landsretten, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har handlet med det fornødne forsæt til at unddrage Statskassen afgift, men at forholdet må tilregnes ham som groft uagtsomt.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af merværdiafgiftslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Landsretten finder ikke, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at den bøde, der skal udmåles, nedsættes.

Landsretten ændrer derfor dommen, således at tiltalte idømmes en bøde på 325.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Nykøbing Falster Rets dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med en bøde på 325.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.