Klagen skyldes, at skattecentret har reduceret den af klagerens advokat anvendte tid i forbindelse med klage til Landsskatteretten, da skattecentret har anset klagen for at være overflødig på grund af lovændring.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse, hvorefter klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 203.125 kr.

Sagens oplysninger

Klageren, der havde aktier i en udenlandsk investeringsforening omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a, anmodede den 1. november 2004 den stedlige skattemyndighed om et bindende ligningssvar for så vidt angik beskatning ved afståelsen af disse aktier. Anmodningen om bindende ligningssvar blev fremsendt på baggrund af en dom fra EF-domstolen afsagt den 15. juli 2004 vedrørende afståelsesbeskatning (C-315/02, Anneliese Lenz mod Finanzlandesdirektion für Tirol).

I et bindende ligningssvar af 1. november 2004 bekræftede den stedlige skattemyndighed, at klagerens eventuelle afståelse af aktierne i den udenlandske investeringsforening ville blive beskattet efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a.

Klagerens advokat påklagede efterfølgende det bindende ligningssvar til skatteankenævnet.

Den 24. februar 2005 fremsatte Skatteministeren et lovforslag, der bl.a. indebar en ændring af aktieavancebeskatningslovens dagældende § 2 a (lovforslag nr. 98 af 24. februar 2005). Således fremgår bl.a. følgende af de almindelige bemærkninger til lovforslaget:

"Forslaget går ud på at ændre en række skatteregler omkring investeringsforeninger og investeringsselskaber, herunder aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Det sker bl.a. som følge af en dom af 15. juli 2004 om østrigske skatteregler om indeholdelse af udbytteskat (Lenz-dommen).

I denne har EF-domstolen udtalt, at de pågældende skatteregler umiddelbart set var en hindring for investeringer i udlandet. De var heller ikke i overensstemmelse med EF-retten, blot fordi de kunne begrundes med skatteniveauet i udlandet. Domstolen afviste samtidig at tage stilling til, om de ville blive lovlige, hvis de tillod udenlandske skatter at blive fratrukket i indenlandske skatter. Det skete under henvisning til, at sådan fungerede de østrigske regler rent faktisk ikke.

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a om beskatning af fortjeneste på salg af aktier i selskabet, der er oprettet i lavskattelande, er begrundet med skatteniveauet i de pågældende lande- På baggrund af dommen må det antages, at bestemmelsen er i strid med traktatens bestemmelser om adgang til fri investering over landegrænserne."

Lovforslaget undergik 1. behandling den 1. april 2005, 2. behandling den 12. maj 2005, og blev vedtaget ved 3. behandling den 17. maj 2005 og udmøntede sig i lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Skatteankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 31. marts 2004 den stedlige skattemyndigheds besvarelse af klagerens anmodning om bindende ligningssvar og bemærkede samtidig, at:

"der er fremsat forslag til ændring af den nugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a af Skatteministeren den 24. februar 2005 ved L 98 2004-05. 2. samling.

(...)

I § 13 i lovforslaget står der, at "Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2004 ophæves med virkning fra og med indkomståret 2004."

Afgørelse af den skattemæssige behandling af den påtænkte disposition vil derfor afhænge af vedtagelsen af lovforslaget, herunder om det vedtages uændret.

Forud for eventuel vedtagelse af en lovændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, kan nævnet imidlertid ikke ændre skatteadministrationens bindende ligningssvar."

Klagerens advokat påklagede den 27. april 2005 skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten. Landsskatteretten afviste ved kendelse af 1. september 2005 at behandle klagen med følgende begrundelse:

"Den pågældende bestemmelse i den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 2 a er ophævet med virkning fra indkomståret 2004, jf. Lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger), § 13, stk. 8.

Klageren har endnu ikke solgt aktierne i B. Klageren anses ikke for at have retlig interesse i, at Landsskatteretten tager stilling til, om et salg inden indkomståret 2004 ville have medført beskatning efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a. Klagen afvises derfor."

Klagerens advokat ansøgte herefter på vegne af klageren om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet af advokaten i forbindelse med sagens førelse i skatteankenævnet og Landsskatteretten, i alt 203.825 kr. (inkl. moms). Af de 203.825 kr. udgør 700 kr. klageafgift til Landsskatteretten.

Af den med ansøgningen medfølgende salærredegørelse fra advokaten fremgår det, at der i alt blev anvendt 67 timer på sagen. Her af kan de 40 timer henføres til sagens førelse i skatteankenævnet og 27 timer kan henføres til sagens behandling i Landsskatteretten.

Skattecentrets afgørelse af 4. april 2006

Skattecentret har delvist imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse og godkendt godtgørelse med 100 % af 133.499,23 kr.

Skattecentret har på baggrund af en konkret bedømmelse anset klageren for at have opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Der er lagt særlig vægt på den efter lovændringen forventelige skattemæssige behandling af klagerens eventuelle afståelse af de i klagen omhandlede aktier set i forhold til de ved skatteankenævnet og Landsskatteretten nedlagte påstande.

Der var på det tidspunkt, hvor skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, af Skatteministeren fremsat et lovforslag, der efter sit indhold ville afklare det i anmodningen om bindende ligningssvar stillede spørgsmål. Omkostningerne til sagens behandling i Landsskatteretten kunne således have været minimeret ved fremsendelse af en foreløbig klage til Landsskatteretten med anmodning om at berostille klagen, indtil der forelå en endelig afklaring vedrørende det fremsatte lovforslag.

De afholdte udgifter til sagens behandling i Landsskatteretten har således været åbenbart overflødige. Skattecentret kan på denne baggrund kun skønsmæssigt godkende et tidsfor-brug på 4 timer ud af 27 timer til udarbejdelse af en foreløbig klageskrivelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse for hele den ansøgte på beløb på 203.825 kr.

Klageren ønskede vished om, at der i Danmark ikke ville blive gennemført beskatning i forbindelse med et eventuelt salg af klagerens aktier i strid med EU-retten. Anmodningen om bindende ligningssvar blev fremsendt til den stedlige skattemyndighed, idet der på dette tidspunkt, på trods af den af EF-domstolen afsagte dom, fortsat var stor usikkerhed om de skattemæssige konsekvenser ved salg af de omhandlede aktier.

Frem til vedtagelsen af lovforslag nr. 98 af 24. februar 2005 kunne det således ikke med sikkerhed forudsiges, hvornår og hvordan reglerne på området ville blive ændret. Såvel de stedlige skattemyndigheder som skatteankenævnet henholdt sig til aktieavancebeskatningslovens dagældende § 2 a uden hensyntagen til dommen fra EF-domstolen eller det fremsatte lovforslag.

Visse lovforslag ændres væsentligt efter fremsættelse, og det forekommer også regelmæssigt, at lovforslag ikke når at blive vedtaget før Folketingens sommerferie og derfor bortfalder. I sidstnævnte tilfælde kunne lovforslaget først være blevet genfremsat efter sommerferien og skulle da igennem tre behandlinger i Folketinget, hvad der erfaringsmæssigt ikke sker ekspedit i starten af et nyt folketingsår. Der er endvidere ikke vished for, at et lovforslag bliver ophævet til lov.

På dette grundlag forekommer det mærkværdigt, at SKAT forventer, at klageren skulle afvente vedtagelsen af lovforslaget med det tidsmæssige usikre aspekt, der ligger heri, før den endelige klage til Landsskatteretten blev udarbejdet. Det bemærkes endvidere, at EF-domstolen afsagde dom den 15. juni 2004, men at lovforslaget først blev fremsat den 24. februar 2005.

Som advokat er man i høj grad forpligtet til at varetage sin klients interesser, hvilket i nærværende sag er sket ved at fremme sagen til hurtig afgørelse.

Der er hverken i skatteforvaltningsloven eller i anden lovgivning hjemmel for SKAT til at vurdere, hvorledes den sagkyndige bør varetage sin klients interesser. SKAT kan således alene vurdere, om det beregnede honorar må anses for passende i forhold til den erlagte indsats.

Endvidere er der hverken i de dagældende regler i skattestyrelsesloven eller de gældende regler i skatteforvaltningsloven om klage til Landsskatteretten noget sted anført, at der kan indgives en foreløbig klage. Reglerne bestemmer derimod, at der skal angives en begrundelse for klagen.

Der er ikke hjemmel i reglerne om omkostningsgodtgørelse til at tilsidesætte den fremgangsmåde, der var nødvendig til behørig varetagelse af klagerens interesser og som overholdt den sædvanlige fremgangsmåde i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten."

Det er ikke bestridt, at klagerens advokat har anvendt 27 timer til udarbejdelse af klagen til Landsskatteretten.

Under de her foreliggende omstændigheder, hvor der ikke var sikkerhed for om, og i givet fald hvornår, det foreliggende lovforslag ville blive vedtaget, er der ikke grundlag for at tilsidesætte den vurdering af behovet for sagkyndig bistand til udarbejdelse af klagen til Landsskatteretten, som klageren og hans advokat har foretaget.

Klageafgiften til Landsskatteretten godtgøres ikke, jf. skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 2.

Den påklagede afgørelse ændres derfor således, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med i alt 203.125 kr.