Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2004) --- |
SKM2005.71.ØLR | Udlæg - ægtefællehæftelse - omgåelse - proforma (28. februar 2005) |
|
Told- og skattefogder og pantefogder er kun underlagt de administrative myndigheder i relation til selve ansættelsesforholdet. Fogdernes juridiske beføjelser er fastsat i inddrivelsesloven og i retsplejeloven.
De administrative myndigheder har således ikke en egentlig instruktionsbeføjelse for så vidt angår fogdens judicielle arbejde i forbindelse med udlægsforretninger.
Dette er blandt andet kommet til udtryk i dommen UfR 1991,117 VLK. I denne sag gør skyldneren under en udlægsforretning indsigelse mod kravets størrelse. Indsigelsen indbringes ved en fejl ikke for fogedretten. Vestre Landsret finder, at denne fejl ikke er begået af distrikstoldkamret som rekvirent, men af toldfogden, hvorfor landsretten fastholder udlægget med den virkning, at kravet ikke kan anses for forældet efter 1908-lovens 5-årige forældelsesfrist.
Det judicielle arbejde er heller ikke underlagt det administrative rekurssystem og falder derfor uden for Ombudsmandens kompetence.
Indenfor de judicielle beføjelsers rammer kan TSS i cirkulærer og vejledninger regulere told- og skattefogdernes og pantefogdernes administrative beføjelser. Fx som anført i afsnit D.2.8 hvor TSS i medfør af INDL § 11 har bestemt, at afværgelse af en fogedforretning kan ske såvel inden som under udlægsforretning ved betaling, modregning eller korrektion af skylden.