Klagen skyldes, at ToldSkat Selskabsrevisionen har nægtet fradrag for indekstillæg både ved tilskrivning og ved betaling.

Landsskatterettens afgørelse

ToldSkat Selskabsrevisionen har nægtet fradrag for indekstillæg 735.812 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet er organiseret som et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) og aktiviteten er produktion og salg af el og varme. I regnskabsperioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 (indkomståret 2001) har selskabet haft en omsætning på 9.223.478,87 kr. Selskabet blev pr. 1. juli 2000 skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e.

I forbindelse med overgangen til skattepligt pr. 1. juli 2000 har selskabet valgt at fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån optaget før 1. januar 2000, for perioden efter overgangen til skattepligt, jf. selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004) § 35 0, stk. 7. For indkomståret 2001 har selskabet fratrukket 9.797.199 kr. som afdrag på indekslån, via resultatopgørelsen, 753.811 kr. som årets tilskrevne indekstillæg. Restgælden på indekslånet var pr. 30. juni 2000 26.549.918 kr. og pr. 30. juni 2001 17.506.529 kr. Gælden er dermed i indkomståret nedbragt med 9.043.388 kr. Når indekseringen på 753.812 kr. medregnes fremkommer beløb på 9.797.200 kr. som selskabet har fratrukket som afdrag på gælden.

Det vil sige at indeksreguleringen er fratrukket skattemæssigt to gange, dels ved tilskrivningen (via resultatopgørelsen) og igen ved betaling som en del af afdraget.

ToldSkat Selskabsrevisionens afgørelse

Af selskabsskattelovens § 35 0, stk. 7 fremgår, at decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan vælge at fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Alternativt kan anlægget afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. datoen for overgang til skattepligt over 20 år fra skattepligtens indtræden.

I det oprindeligt fremsatte lovforslag til lov nr. 452 af 3l. maj 2000, nævner § 35 0, stk. 7 kun nettogældsmetoden. El-branchen anførte, at denne metode ikke tager hensyn til de indeksregulerede lån. Ved indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden indtil lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er ikke fradragsberettiget, såfremt renten på lånet opfylder mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er, at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af, at långiver ikke beskattes af indekstillæggene. Branchen ønskede, at der blev indrømmet fradragsret for indekstillæg. Ønsket blev imødekommet, hvilket efter lovforslaget indebærer, "at et anlæg herefter kan afvikle eksisterende gæld med ubeskattede midler".

ToldSkat Selskabsrevisionen finder, at kun afdrag på eksisterendegæld, forstået som gælden opgjort pr. datoen for overgangen til skattepligt, kan fratrækkes skattemæssigt som afdrag på indeksgæld. Når indekstillægget fradrages ved tilskrivningen, kan det ikke fradrages igen ved betaling som en del af afdraget. Denne fortolkning af bestemmelsen medfører, at afskrivning efter indeksmetoden sidestilles med afskrivning efter nettogældsmetoden, med den forskel, at der tages hensyn til indekstillægget.

Selskabsrevisionen er derfor af den opfattelse, at ordlyden i selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7 skal fortolkes sådan at "afdrag" er afdrag på gælden opgjort ved skattepligtens indtræden, idet det af lovens forarbejder klart fremgår at det var denne gæld, der med bestemmelsen skulle kunne afvikles med ubeskattede midler. Dette gælder så meget desto mere, når den af selskabet anlagte fortolkning medfører en ubegrundet fordel for selskaber med indekslån, sammenlignet med værker der kun kan vælge nettogældsmetoden, og at der opnås fradrag for den samme udgift to gange.

Det er Selskabsrevisionens opfattelse, at Skatteministeriets holdning er repræsenteret i et brev fra Skatteministeriets departement til Foreningen Danske Kraftvarmeværkers (DFF) formand Preben Andersen i januar 2002. Citat:

"Det er klart, at man ikke både vil kunne få fradrag for indekstillæg, når det tilskrives og når afdrages. Den vedtagne lov bestemmer imidlertid ikke præcis, om fradraget skal gives, når tillæg tilskrives, eller når tillæg afdrages. Under disse omstændigheder er det departementets opfattelse, at det vil kunne tillades at værkerne vælger mellem den ene eller den anden fortolkning, altså at værket enten får fradrag for alle afdrag inklusive for afdrag på indekstillæg, eller at værket foruden årets tilskrevne indekstillæg også får fradrag for afdrag på indeksgælden ved skattepligtens indtræden inklusive tillæg påløbet indtil da. Over lånets løbetid vil der alt i alt blive givet det samme fradrag, hvad enten den ene eller anden metode vælges."

Når indekstillægget vælges fradraget ved tilskrivningen, kan det ikke fradrages igen ved betaling som en del af afdraget. Årets afdrag skal derfor omregnes til værdien på tidspunktet for skattepligtens indtræden pr. 1. juli 2000, det vil sige værdien før indeksreguleringen.

Selskabet har ikke ønsket at opgøre og indsende en fradragskonto, som ellers ville medføre at selskabet reelt kunne få dobbeltfradrag her og nu, hvis det blev sikret at summen af fradrag for løbende afdrag ikke overstiger den indekserede gæld pr. skattepligtens indtræden den 1. juli 2000. Selskabet har mulighed for at undgå at betale skat her og nu, også under den af Selskabsrevisionen anvendte fortolkning af selskabsskattelovens § 35 O, stk. 7.

Klagerens påstand og argumenter

Klager har nedlagt påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne. kr. -545.976

Da kraftvarmeværket blev skattepligtig i 2001 var det vanskeligt at få oplysninger hos ToldSkat, og klager lavede da selv beregninger der viste, at der ville blive tale om positive indkomster i den resterende del af lånets løbetid, hvilket ikke svarede til det os oplyste. Vi kontaktede DFF for en kommentar til dette og til nedenstående punkt i ligningsvejledningen. I ligningsvejlednings punkt S.C.6.3.2. 1 er anført følgende:

Et decentralt kraftvarmeværk, der ikke ejes af et elektricitetsværk, kan fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1. januar, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afdragene og indekstillæggene skal ved røre perioden efter overgang til skattepligt.

Ovenstående blev læst sådan, at de betalte afdrag samt årets indeksregulering kunne fratrækkes i indkomsten, hvilket DFF gav os medhold i, uagtet man således fik "fradrag 2 gange" på indekstillæg. Dette var iflg. DFF korrekt, da reglerne var udformet således, at de små kraftvarmeværker ikke ved uændret drift skulle komme til at betale skat før det oprindelige lån var indfriet (20 år fra etablering). Direktøren for DFF havde været deltager i gruppen omkring overgangen til skattepligten, hvorfor vi må formode, at oplysningerne var korrekte, uagtet de afviger fra normal praksis.

Klager har anmodet SKATs om, at der blev indhentet kommentarer fra Skatte - og Energiministerierne, hvilket blev afvist, da det efter SKATs mening var klagers eget problem. Det var klager, der skulle dokumentere, at der var en særregel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af selskabsskattelovens § 35 0, stk. 7 fremgår, at decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan vælge at fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, der vedrører perioden efter overgangen til skattepligt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. maj 2000 (L 155), til nr. 14, anføres:

"at et anlæg herefter kan afvikle eksisterende gæld med ubeskattede midler".

Det betyder, at klager, skattemæssigt kan fratrække afdrag på indekslånet opgjort pr. 1. januar 2000, tillige med det i årets løb tilskrevne indekstillæg eller fratrække hele årets faktiske afdrag herunder afdrag ved indekseringen.

Det er ikke i hverken lovteksten eller bemærkningerne grundlag for at indrømmer fradrag for indekseringen mere end én gang.

Selskabet har ikke opgjort afdrag på gælden opgjort per 1. januar 2000, men ved indkomstopgørelsen fratrukket årets faktiske afdrag, herunder, hele årets indekstillæg, hvorfor indekseringen ikke er tilskrevet hovedstolen. Det er derfor med rette, at der udover årets betalte afdrag er nægtet fradrag for årets indekstillæg.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.