Dato for udgivelse
12 Dec 2006 13:34
Resumé

SKAT lukker mellem jul og nytår. Sidste dag for telefonisk og personlig betjening i SKAT i år er den 22. december.


Det betyder, at telefonbetjeningen på telefon 72 22 18 18 og kundeekspeditionen i skattecentrene vil være lukket fra onsdag den 27. december til og med fredag den 29. december 2006. 

- Vi skal lave en hel del ændringer i vores it-systemer på grund af kommunalreformen. Derfor har vi valgt at lukke de tre dage mellem jul og nytår, siger direktør for Kundeservice i SKAT Thomas Fredenslund.

Toldekspeditionsstederne vil være åbne for konkrete spørgsmål om import eller eksportangivelser i erhvervsmæssig sammenhæng, men det vil i perioden ikke være muligt at få generel information om told på telefon 72 22 12 12.

Kunder, der ringer på telefon 72 22 18 18 eller 72 22 12 12, vil i perioden få information om, at vi har lukket, og hvornår vi åbner igen.

Har du brug for et nyt skattekort, eller vil du se dine personlige skatteoplysninger, kan du mellem jul og nytår benytte TastSelv Borger, dog med begrænset adgang i perioder.

Ønsker du frivilligt at betale restskat mellem jul og nytår, kan du betale via netbank eller på posthus, i bank eller via kurvertservice. 

TastSelv Erhverv vil også være åben i hele perioden, så du kan både angive og betale.

Du finder yderligere information om dine muligheder samt adresser og telefonnumre på toldekspeditionsstederne på skat.dk.

Journalister kan kontakte SKATs pressetelefon på 72 37 09 00.