Klagen skyldes, at skattemyndigheden ikke har imødekommet A ApS's (herefter benævnt selskabet) anmodning om betalingskorrektion vedrørende udgifter til bogføringsassistance.

Sagens oplysninger

Selskabet er og har i årene været holdingselskab for datterselskabet B ApS og C ApS med en ejerandel på 100%.

Selskabet B ApS afholdt i indkomstårene 2002, 2003 og 2004 udgifter til bogføringsassistance med henholdsvis 184.978 kr., 187.316 kr. og 191.378 kr.

Ved den påklagede afgørelse har skattemyndigheden anset en del af denne udgift som en udgift, der skulle have været afholdt af selskabet.

Selskabets indkomstansættelser er derfor forhøjet med henholdsvis 9.249 kr., 9.366 kr. og 9.568 kr., idet B ApS´ afholdelse af udgifter for selskabet er anset som skattepligtigt tilskud til selskabet.

Selskabet er samtidig anset som berettiget til fradrag for udgift til bogføringsassistance, således at indkomstansættelserne er nedsat med tilsvarende beløb.

Ændringerne af indkomstansættelserne er ikke påklaget.

Selskabet har anmodet om tilladelse til betalingskorrektion.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har afslået selskabets anmodning om at foretage betalingskorrektion, vedrørende udgifterne til bogføringsassistance.

Forholdet vedrører rette omkostningsbærer, hvilket ikke er omfattet af ligningslovens § 2, stk. 5.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at anmodningen om at foretage betalingskorrektion imødekommes.

Såfremt anmodningen ikke imødekommes, vil selskaberne miste et fradrag. Udgifter til bogføringsassistance er uden tvivl fradragsberettiget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal den af bestemmelsen omfattede kreds af skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Af bestemmelsen stk. 5 fremgår, at ved ændringer i ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgevirkninger (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår.

I den foreliggende sag er selskabet anset for at være rette omkostningsbærer af en del af de af B ApS afholdte udgifter til bogføringsassistance, således at selskabet B ApS har ydet et skattepligtigt tilskud til selskabet.

Forholdet kan derfor ikke anses for omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, idet det påklagede forhold ikke vedrører korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem selskabet og B ApS.

Beløbet må dog anses som skattefrit udbytte til selskabet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Spørgsmålet om anvendelse af ligningslovens § 2, stk. 5 falder herefter bort, idet de påklagede ansættelser for 2002, 2003 og 2004 nedsættes med hhv. 9.249 kr., 9.336 kr. og 9.568 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

De påklagede ansættelser nedsættes derfor.