Spørgsmål

Kan SKAT acceptere, at kr. 500.000 ud af kr. 1.100.000 udbetalt fratrædelsesvederlag anses for afståelsessum vedrørende salg af aktier i Selskab A?

Svar

Nej, se besvarelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørger blev som led i et generationsskifte i 2004 tilknyttet selskab B som salgsdirektør.

Samtidig hermed erhvervede forespørgers holdingselskab aktier i Selskab A for kr. 500.000 nom. kr. 500.000 B-aktier. Selskab A er moderselskab for Selskab B.

Efter erhvervelsen indgik aktionærerne den 1. august 2004 samtidig med indgåelsen af ansættelseskontrakten en aktionæroverenskomst.

Den 6. december 2005 opsagde de øvrige aktionærer i Selskab A ifølge aktionæroverenskomstens pkt. 5.7 forespørger som salgsdirektør på grund af svigtende resultater. Aktionæroverenskomstens pkt. 5.7 bevirker ifølge aktionæroverenskomstens pkt. 5.7, pkt. B i udgangspunktet, at der tilkommer forespørger følgende:

"1 års løn.

Ejerskabet til Virksomhed C (forespørgers tidligere personligt ejede konsulentfirma, før denne blev salgsdirektør i Selskab B).

B-aktierne tilbagekøbes af virksomheden eller A-aktionærerne til den nominelle værdi (kr. 500.000) multipliceret med det antal år, som aftalen har været gældende med acceptabelt resultat.

..."

Parterne i aftalen er efterfølgende ikke enige om fortolkningen af pkt. 5.7 i aktionæroverenskomsten vedrørende Selskab A, men er dog på forhandlingsbasis nået frem til, at der tilkommer forespørger eller dennes selskab et vederlag på kr. 1.100.000 som følge af opsigelsen.

Om Virksomhed C og denne virksomheds tidligere kunder, som pr. 1. august 2004 blev integreret i Selskab B, kan oplyses, at forespørger ikke fremadrettet vil betjene disse kunder, idet disse i dag er integreret i Selskab B, hvilket bevirker, at muligheden for "at tage virksomheden tilbage" som stipuleret i aktionæroverenskomsten i dag ikke er til stede.

Ved brev af 22. marts 2006 har rådgiver oplyst følgende:

Forespørgers årsløn som salgsdirektør i Selskab B udgjorde kr. 80.000 om måneden med tillæg af fri bil, således at beløbet, som efter min opfattelse bør henføres til løn i opsigelsesperioden på kr. 600.000 stort set svarer til 6 måneders løn inkl. værdien af fri bil.

Konsulentvirksomheden Virksomhed C blev indskudt fra forespørgers holdingselskab til Selskab B ved aftale af 9. oktober 2004, hvor købesummen blev fastsat til kr. 715.000.

Aktionæroverenskomsten er vedlagt som bilag A.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er forespørgers opfattelse, at en andel af vederlaget på kr. 1.100.000 dækker aktieafståelsen, hvorfor forespørger alene mener, at de kr. 600.000 skal anses for løn i en opsigelsesperiode efter aktionæroverenskomstens pkt. 5.7, således at et beløb svarende til forespørgers anskaffelsessum på kr. 500.000 ikke bør henføres til beskatning hos forespørger, men anses for an aktieafståelse.

Det er endvidere forespørgers opfattelse, at man ikke skatteretligt kan afstå aktierne til kr. 0, idet Selskab A er et selskab, som fortsat eksisterer og er i god gænge. Man kan derfor ikke som anført i aktionæroverenskomsten med skatteretlig virkning undlade at tage en del af fratrædelsesbeløbet på kr. 1.100.000 til beskatning som en aktieafståelse, hvilket også er baggrunden for, at ansøger mener, at en fordeling af den samlede fratrædelsesbetaling for den ansættelsesmæssige fratræden og for aktietilbagesalget må fordeles.

Realiteten i dispositionerne er netop, at der er aftalt en samlet ramme for de to dispositioner, og skatteretten bygger som bekendt på en forudsætning om, at det er de underliggende realiteter, som beskattes.

Ved brev af 31. august 2006 har rådgiver kommenteret SKATs indstilling:

"Jeg har modtaget sagsfremstillingen udarbejdet af SKAT, som indstiller, at det fulde fratrædelsesvederlag på kr. 1.100.000 vedrører løn.

Jeg er ikke enig i denne retlige vurdering og vil uddybe dette nedenfor.

Da forespørger i 2004 blev tilknyttet Selskab B, blev han via sit holdingselskab samtidig aktionær i Selskab A. Der var tale om en koblet erhvervelse, idet han samtidig afstod sin virksomhed til Selskab B den 9. oktober 2004 for en købesum på kr. 715.000. Holdingselskabet var herefter blot et tomt selskab.

Virksomhed C var en konsulentvirksomhed, og der var derfor tale om en betaling for goodwill vedrørende de kunder, som forespørger fra holdingselskabet overførte til selskab B. Det vederlag, forespørger modtog for disse kunder, svarede nogenlunde efter skat til den omkostning, der var ved at tegne aktier i Selskab A.

Der var således en sammenhæng mellem forespørgers afståelse af virksomhed C's kunder og forespørgers nye rolle som salgsdirektør i Selskab B og aktionær i Selskab A.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på, at den indgåede aktionæraftale fra 6. december 2005 regulerede forholdet, og at der er tale om uafhængige parter, hvorfor aktionæroverenskomsten bør lægges til grund.

Dette er jeg principielt uenig i, når der dels henses til, at der er en fortolkningstvivl i aktionæroverenskomsten pkt. 5.7 B vedrørende tilbagekøbsprisen for forespørgers aktier, dels at der i aftalen er det forudsætningssvigt, at det ikke var muligt at tilbagelevere Virksomhed C (goodwill), efter at den var blevet integreret i Selskab B.

Parterne har da heller ikke været enige om aktionæroverenskomstens fortolkning i relation til multiplikationsfaktoren i pkt. 5.7 B i aktionæroverenskomsten, idet forespørger har haft den forudsætning, at denne ville få sin initiale investering tilbage, hvorfor "bunden" i aftalen var en multiplikationsfaktor på 1. De øvrige aktionærer i Selskab A har ikke tiltrådt denne fortolkning af aktionæroverenskomsten og finder, at multiplikationsfaktoren i det konkrete tilfælde kan være 0.

Til støtte for, at SKATs indstilling til spørgsmålets besvarelse ikke er juridisk holdbar, gøres det derfor gældende, at:

• der i 2004 var tale om en koblet overdragelse af Virksomhed C's kunder og den samtidige erhvervelse af ejerskabet til aktierne i Selskab A
• udtrædelsesforløbet var anderledes, end parterne havde forestillet sig i aktionæroverenskomsten, hvorfor parterne ved deres ageren påviseligt har indgået en anderledes aftale end den, som fulgte af aktionæroverenskomstens pkt. 5.7 B
• der således må anses at være indgået en ny aftale om, at forespørger ikke kunne få sine tidligere kunder/goodwill ud af Selskab B igen
• et fratrædelsesvederlag for en salgsdirektør svarende til et års løn må anses for usædvanlig, idet det normalt alene er den administrerende direktør, som i henhold til en direktørkontrakt har et opsigelsesvarsel, som overstiger 6 måneder
• en henførelse af 6 måneders vederlag som løn vil være en rimelig og fornuftig løsning, således at restvederlaget overføres til aktiesalget
• det er forkert at lægge vægt på aktionæroverenskomsten, når parterne i deres ageren selv har fraveget aktionæroverenskomsten, hvilket de aftalemæssigt frit har kunnet gøre i den pågældende situation
• en fastholdelse af aktionæroverenskomsten derfor er uberettiget, hvortil kommer, at aktionæroverenskomstens pkt. 5.7 B er behæftet med betydelig fortolkningstvivl i relation til multiplikationsfaktoren.

På den baggrund fastholder jeg, at vederlaget på kr. 1.100.000 skal fordeles på aktiesalg og løn i en opsigelsesperiode til forespørger."

SKATs indstilling og begrundelse

Det er SKATs vurdering, at aktionæroverenskomsten er indgået mellem uafhængige parter og der er ikke andet, der taler for en tilsidesættelse af aktionæroverenskomsten, medfører dette, at aktionæroverenskomsten skal lægges til grund.

Det er oplyst, at forespørger får kr. 1.100.000 i forbindelse med opsigelsen. Det fremgår ikke af det oplyste, hvad de 1.100.000 dækker over og det må derfor antages, at beløbet er beregnet på baggrund af pkt. 5.7 B i aktionæroverenskomsten.

Følgende beløb har forespørger ret til ifølge pkt. 5.7 B:

1 års løn

Det er SKATs opfattelse, at det nævnte "1 års løn" giver forespørger ret til en betaling for 12 måneders løn.

Det er oplyst af rådgiver, at de kr. 600.000 stort set svarer til 6 måneders løn inklusiv værdien af fri bil.

Det er derfor SKATs vurdering med baggrund i denne oplysning, at 1 års løn (12 måneder) udgør de udbetalte kr. 1.100.000.

Ejerskabet til Virksomhed C

Det er SKATs vurdering ud fra det oplyste, at parterne er nået frem til, at Virksomhed C ikke har nogen værdi. Dette sker med baggrund i, at SKAT finder, at hele det udbetalte beløb på kr. 1.100.000 skal henføres til "1 års løn". Der er ikke fremlagt oplysninger, der skulle dokumentere andet.

B-aktierne i Selskab A

Det fremgår af aktionæroverenskomstens pkt. 5.7 B, at B-aktierne kan tilbagekøbes af virksomheden eller A-aktionærerne til den nominelle værdi (kr. 500.000) multipliceret med det antal år, som aftalen har været gældende med acceptabelt resultat. En tabel i aktionæroverenskomstens pkt. 5.7 angiver, hvad et acceptabelt resultat for et år er.

Ud fra det oplyste kan det udledes, at der ikke har været noget acceptabelt år, hvilket medfører, at B-aktierne skal afstås til kr. 0.

SKAT finder ikke, at der skal ske en tilsidesættelse af afståelsessummen til kr. 0. Dette skal ses med baggrund i, at der er tale om en aktionæroverenskomst indgået mellem uafhængige parter.

SKAT indstiller til Skatterådet, at fratrædelsesvederlaget på kr. 1.100.000 skal kvalificeres som løn.

Det indstilles at svare nej på spørgsmålet.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.