Anses anpartsselskabet A som rette indkomstmodtager til de honorarer, som A fakturerer til B A/S for løsning af opgaver i henhold til de mellem A og B indgåede arbejds- og honorarfordelingsaftaler ?

Svar

"Ja" - idet der henvises til de  i SKAT´s indstilling og begrundelse anførte forudsætninger.

D er ansat og direktør i A ApS, der har til formål at udøve virksomhedsrådgivning og at erhverve og eje kapitalandele i andre selskaber. Anpartskapitalen i A ejes 100% af D.

A - der blev etableret 2003 af D - ejer 50% af aktiekapitalen  i  B A/S. De andre 50% af B ejes af C ApS, som ejes 100% af personen E.     

Aktiviteterne i A omfatter løsning af opgaver indenfor virksomhedsformidling og corporate finance i datterselskabet B samt anden virksomhedsrådgivning overfor øvrige klienter /kunder.

Ejerselskaberne A og C bidrager ikke ligeligt til løsningen af de opgaver, som B A/S udfører, jf. de fra sag-til-sag indgåede arbejds- og honoraraftaler

B's driftsaktiviteter er virksomhedsformidling og corporate finance rådgivning. For sine enkelte klientopgaver indtjener B  honorarer som upfront/starthonorarer og succeshonorar.

Arbejdsopgaverne i B løses af personerne bag B´s ejerselskaber, D og E. Derudover købes ekstern bistand. E er direktør i B.

Ifølge aktionæroverenskomsten mellem ejerselskaberne og B er det aftalt, at A leverer en arbejdsindsats svarende til gennemsnitlig 30 timer pr. uge under hensyntagen til, at A også kan have aktiviteter/klienter ved siden af B.

A modtager en andel af B's honorarindtægter for løsning af opgaven afhængig af en fra sag-til-sag indgået arbejds- og honorarfordeling. De honorarer, som B kan betale til ejerselskaberne i de enkelte sager, udgør den del af indtægten fra de enkelte sager, som resterer efter at der er betalt et budgetteret procentuelt bidrag til B til dækning af selskabet øvrige driftsomkostninger, afskrivninger, skat, etc.

Som eksempel kan det være aftalt, at A står for 40 % af en konkret opgave i B til f.eks. 500.000 kr. Hvis det budgetterede bidrag til B udgør f.eks. 20 %, resterer der altså 400.000 kr. til honorering af de ejerselskaber, der leverer ydelserne. A skal altså fakturere B 160.000 kr. og tillægge momsen på 40.000 kr., i alt 200.000.

Af hensyn til det forhold, at ejerselskaberne/partnerne ikke bidrager lige til løsning af sagerne i B, og derfor heller ikke har lige andel i de optjente honorardele, ønskes der mulighed for at regulere dette ved at ejerselskaberne fakturerer B for de ydelser ejerselskaberne leverer, på lige fod med fakturering af ydelser overfor ejerselskabernes øvrige klienter. Rette indkomstmodtager er således ifølge spørger de ejerselskaber, der leverer ydelserne.

Det er formålet at A skal drives som en rådgivningsvirksomhed med honorering af leverede ydelser til såvel B som andre klienter. Dette indebærer også afholdelse af selskabets egne driftsomkostninger, udbetaling af løn til ejeren samt konsolidering af og udvikling af selskabet.

Spørgsmålet om hvilken (juridisk) person, der er rette indkomstmodtager af en given indkomst afgøres ved en lignings-/revisionsmæssig gennemgang af de selvangivne dispositioner - herunder ved gennemgang af indgåede og realiserede aftaler, transaktioner m. v. imellem de berørte parter.

Som udgangspunkt har SKAT ikke - på baggrund af de foreliggende oplysninger - grundlag for skattemæssigt at anfægte det ovenfor gennemgåede koncept.

Det er dog en forudsætning for at skattemyndighederne kan anerkende A som rette indkomstmodtager, at aktiviteten i selskabet i skattemæssig henseende er erhvervsmæssig.

Afgrænsningen mellem selvstændig erhvervsvirksomhed  eller aktivitet som lønmodtager foretages efter en konkret vurdering.

Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse.

De i Ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende 2006 - 3, pkt. E.A.4.1. nævnte punkter omhandler den generelle afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

SKAT har ikke - på baggrund af de foreliggende oplysninger  - grundlag for at kvalificere den til A  henførte indkomst som ikke-erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Det må endvidere forudsættes, at honoreringen af ejerselskabernes udførte arbejdsindsats i B sker på markedsmæssige vilkår.

Det bemærkes, at D/A og E/C er ikke-interesseforbundne parter.

SKAT skal bemærke, at honorarer - der forudsættes markedsmæssigt fastsat - for ejerselskabernes ydelser til B, må indtægtsføres af A (henholdsvis C) jf arbejds- og honoraraftalerne mellem A (henholdsvis C) og B.

Partnerne D og E har ikke direkte andel i de til ejerselskaberne fra B A/S udbetalte honorarer eller i de i anmodningen omtalte "partneres honorarkonti" i B.  Derimod kan den enkelte partner via ansættelses-forhold i ejerselskab modtage lønindkomst fra dette ligesom han via ejerskabet til anparterne i ejerselskabet kan modtage udbytte.     

Under de ovennævnte forudsætninger indstilles spørgsmålet besvaret med "Ja". 

Skatterådet er enig i SKATs indstilling.