Vestre Landsrets dom af 9. marts 2006, 5. afdeling, S-2443-05
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Lars Henriksen)
Afsagt af landsdommerne
Lilholt, Dorte Jensen og Lisbeth Bugel Madsen (kst.) med domsmænd
----------
Århus Byrets dom af 9. september 2005, 14. afdeling, SS 14.05259/2002
Tiltalen og parternes påstande
T er ved anklageskrift af 6. november 2002 tiltalt til straf for overtrædelse af
1.
skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 1997, hvor hun ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten, der fremgik af årsopgørelse nr. 1, udskrevet den 7. september 1998, var ansat for lavt med 93.307 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 39.885 kr. i skatter.
2.
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved som indehaver af H1 Bar og H2 Rengøring med forsæt til afgiftsunddragelse for perioderne 1. til og med 4. kvartal 1997, 3. kvartal 1998, 1. kvartal 2000 samt 3. og 4. kvartal 2000 at have angivet virksomhedens momstilsvar 177.113 kr. for lavt, hvorved det offentlige blev unddraget dette beløb i moms.
3.
momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1,1. pkt.,
ved som indehaver af H1 Bar og H2 Rengøring med forsæt til afgiftsunddragelse for perioderne 4. kvartal 1998 og 2. kvartal 2000 at have undladt at indsende momsangivelser, hvorved virksomhedens momstilsvar blev skønsmæssigt fastsat for lavt, hvorved det offentlige blev unddraget 69.996 kr. i moms.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en ubetinget fængselsstraf samt en tillægsbøde, subsidiært en betinget dom med vilkår om blandt andet samfundstjeneste samt en tillægsbøde, og mest subsidiært en bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og har gjort gældende, at
forholdene er forældede,
opgørelsen af de unddragne beløb ikke er korrekt og
tiltalte ikke har haft fornøden indsigt i eller uddannelse til at tage sig af bogføringsopgaverne, og fordi det var tiltaltes daværende ægtefælle V.3, der havde ansvaret for bogføringen og tiltalte derfor ikke har haft nogen umiddelbar tilknytning til unddragelsen, hvorfor der ikke kan lægges vægt på beløbenes størrelse.
Oplysningerne i sagen
Sagen er behandlet med domsmænd.
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at hun i 1996 blev registreret som ejer af inkassovirksomheden H3 inkasso. Det var hende selv og hendes eksmand V.3, der stod for driften i virksomheden. Det var reelt V.3, der drev virksomheden. De inddrev forskellige fordringer. Den 13. januar 1997 tog firmaet navneændring til H3 Group og startede med vagtvirksomhed. Virksomheden beskæftigede kontrollører, der stod vagt ved festivaler og ved diskoteker. Virksomheden tog navneforandring til H1 Bar den 7. august 1998 og drev et madsted i .... SE-nummeret forblev uændret. Det var tiltalte og hendes eksmand, der drev virksomheden, og endvidere var der 2 fuldtidsansatte. Virksomheden blev afmeldt den 31. december 1998. Det var hendes eksmand V.3, der stod for bogføringen og for afregningen af moms. Det var enten ham eller også en revisor, der indsatte de tal, som hun uden videre godkendte. For så vidt angår faneblad 4, bilag 4a, er det underskrevet af tiltalte, men det er ikke hende, der har skrevet tallene. Så vidt hun husker, var de skrevet ind, da hun underskrev bilaget. Det samme gør sig gældende vedrørende underbilaget til bilag 4a. Det er heller ikke hende, der har skrevet tallene i underbilaget.
Bilag 4b har hun ikke underskrevet, og hun har heller ikke indsat tallene. Hun mener, at hendes underskrift formentlig er blevet skrevet af hendes eksmand V.3. Hun havde ikke givet V.3 lov til at underskrive falsk med hendes navn. Det var V.3, der stod for momsafregningen.
Bilag 4c har hun underskrevet, men hun har ikke indsat tallene. Formentlig er tallene blevet skrevet ind af V.3, før hun underskrev. Hun har ikke kontrolleret tallene. Hun havde tillid til, at V.3 indsatte de rigtige tal.
Bilag 4d er underskrevet af V.3, selv om han ikke havde fuldmagt til at underskrive, selv om han stod for afregningen.
Bilag 4e er ikke underskrevet og er formentlig indsendt af V.3. Det samme gør sig gældende for bilag 4f og bilag 4g.
For så vidt angår bilag 4h er det tiltalte, der har skrevet tallene ind, og det var V.3, der gav hende tallene. Hun har ikke kontrolleret tallene, og hun har underskrevet bilaget.
Bilag 4i er ikke underskrevet. Hun har ikke set bilaget før under sagen, og hun går ud fra, at det er blevet sendt ind af V.3. Det samme gør sig gældende vedrørende bilag 4j. For så vidt angår H2 Rengøring var der tale om et rengøringsfirma, der blev registreret i 2000. Det var hendes firma formelt, men det var eksmanden V.3, der styrede også dette firma.
For så vidt angår 1997, jf. faneblad 7, 2. side, er beløbene formentlig gået ind til bogholderiet, men hun kan ikke forklare nærmere om det. Hun underskrev ikke fakturaer. For så vidt angår bilag 7, side 1, er sammentællingen rigtig nok med en momsangivelse på 67.324,01 kr. Hun kendte til kunden G1 ApS, men hun vidste ikke noget om, hvor meget kunden betalte. Når der på faneblad 7, side 2, på regningen er anført "2 Mand", er der tale om vagtmænd. Tiltalte stod kun for at foretage små praktiske ting i sit firma, og hun havde intet med faktureringen at gøre. Hun går ud fra, at overskuddet gik til at udbetale lønninger med, og hun kan ikke forklare nærmere herom. Kunderne betalte til en girokonto på firmaets navn. Hun hævede kun på kontoen, når hun købte ind til firmaet. Hun kan ikke forklare, hvor pengene er blevet af. I 1997 boede de i ... i V.3s hus, og V.3 havde fast job. Han fik en fast løn udbetalt af sit firma. For så vidt angår brevet bilag 3 under faneblad 3 er det ikke skrevet af tiltalte, og det er skrevet af V.3. For så vidt angår faneblad 1, selvangivelsen, lavede tiltalte ikke selvangivelse for 1997. Så vidt hun husker, har hun slet ikke set bilag 1, som er gået direkte til V.3. Hun har ikke indgivet en efterfølgende selvangivelse. For så vidt angår faneblad 2 er der tale om en skønsmæssig årsopgørelse for 1997. Hun har heller ikke set den skønsmæssige årsopgørelse for 1997, og hun havde tillid til, at eksmanden V.3 tog sig af det økonomiske. For så vidt angår bilag 3 har hun som forklaret ikke hverken underskrevet eller skrevet brevet, og hun har slet ikke været klar over indholdet af brevet, eller at det overhovedet var blevet skrevet. Af og til var der en revisor til at tage sig af nogen af de regnskabsmæssige forhold. Som forklaret havde V.3 fast arbejde og hovedindtægt, og det var den, de levede af. Hun blev selv aflønnet af indtægterne fra sit firma, men i dag kan hun ikke huske hvordan. Hun havde en privatkonto, men hun husker ikke, hvordan pengene gik ind på den. Det var V.3, der betalte deres faste udgifter.
Når man sammenholder side 7 i sagsfremstillingen før fanebladene med faneblad 8, fremgår det, at der er en udgående moms på minus 37.250 kr. Det passer med resultatopgørelsen, som er udarbejdet af registreret revisor NL, men tiltalte kan ikke forklare, hvordan tallet er fremkommet. Efter resultatopgørelsen er der indsat kopi af kasserapporten. Hun har underskrevet noget af kasserapporten, og det er V.3, der har indsat tallene i 1. kolonne, men ikke momstallene i 2. kolonne. Hun har på ingen måde kontrolleret tallet, og det er V.3, der har bedt hende om at skrive under, og det har hun så gjort. Det er samme fremgangsmåde på alle de kasserapporter, hun har underskrevet. Der er også 4 kasserapporter, der ikke er underskrevet. Hun kan se, at det er V.3, der har skrevet nogle af tallene, men hun ved ikke, hvem det ellers er, der har indsat tallene. Hun har ikke set bilagene før under sagen her. For så vidt angår side 7 i sagsfremstillingen sammenholdt med faneblad 8, er momsangivelserne rigtige, men det er ikke nogen, tiltalte har kontrolleret. Det var hendes eksmand V.3, der havde ansat revisor NL. For så vidt angår faneblad 12 er momsen blevet lavet af revisionsfirmaet R1. Det var V.3, der foreslog dette revisionsfirma, og det var også ham, der hyrede revisionsfirmaet og havde kontakten til revisionsfirmaet. De tal, der er anvendt, er formentlig videregivet af V.3. Hun bestrider ikke den talmæssige opgørelse. For så vidt angår faneblad 13 ved hun, at de har haft kunderne G2 A/S og G3 A/S, men hun kan ikke forklare, hvorfor disse fakturaer ikke er indeholdt i det materiale R1 har udarbejdet. Der har været kontrolbesøg fra ToldSkat. Hun har hele tiden gået ud fra, at V.3 tog sig af det talmæssige og af kontakten til myndighederne. Hun har ikke noget kendskab til, hvorfor de 2 fakturaer er udeladt. Hun har heller ikke talt med V.3 om det. Som tidligere forklaret har hun sat tallene ind i bilag 4 h, men hun har ikke kontrolleret tallene. Når man sammenholder sagsfremstillingens side 8 og 9 med bilag 13, mangler der 125.024 kr. i moms, men tiltalte kan ikke forklare differencen. Som forklaret var det V.3, der havde kontakten til R1. Det var V.3, der fortalte hende, når hun skulle skrive noget under, og det gjorde hun så.
For så vidt angår 1998 vedrørende bilagene under faneblad 9 har tiltalte supplerende forklaret, at det ikke er V.3, der har underskrevet, selv om der er underskrevet med hans navn, og at det heller ikke er ham, der har sat tallene ind, og at hun ikke ved, hvem det er. Det gør sig gældende for samtlige 3 bilag, side 2, 3 og 4 under faneblad 9. For så vidt angår bilag 10 under faneblad 10, er det et bilag, der er udarbejdet af ToldSkat. Hun ved derfor ikke, hvordan beløbet er fremkommet, og tallene bestrides af hendes forsvarer. Hun har slået de solgte varer ind på kassen, og hun har opbevaret kassebonerne og afleveret dem. Hun vil anslå omsætningen til omkring 2.000 kr. om dagen.
For så vidt angår 1997 vedrørende bilag 16 har tiltalte supplerende forklaret, at det ikke er hende, der har lavet bilag 16, og at det formentlig er lavet af V.3. Hun erindrer ikke at have set brevet, og hun er sikker på, at hvis hun havde fået brevet forelagt, ville hun formentlig have underskrevet det. For så vidt angår bilag 14 boede hun sammen med V.3 i ... det pågældende tidspunkt, men hun husker ikke, at hun har set bilag 14.
Tiltalte har yderligere forklaret, at hun mødte V.3 i slutningen af 1995. På det tidspunkt var hun 25 år gammel, og hun var på dagpenge. Hun var uddannet kosmetolog, men hun har ikke haft arbejde som kosmetolog. V.3 var servicemand hos G4. De flyttede sammen i februar 1996 i V.3s hus i ... og de blev gift i 1997. Den 18. juli 2000 fødte hun deres fællesbarn, en pige. Hun gik fra V.3 i november 2002. Hun har fået sig en ny kæreste, som hun er gravid med. Mens hun boede sammen med V.3, levede de af hans faste indkomst, og i starten også af hendes dagpenge, og V.3 havde også bijobs som dørmand. På et tidspunkt skulle V.3s arbejdsgiver lukke, og da han gerne ville fortsætte som vagtmand, oprettede de en selvstændig vagtservice, H3 Group. Det blev hende, der blev registreret som ejer af selskabet, fordi V.3 ville sikre sig mod, at han kunne blive involveret i en politisag som dørmand, hvilket ville kunne betyde, at han kunne risikere at miste sin autorisation. Hun kan ikke huske, hvem der lavede anmeldelsen til ToldSkat. Det var imidlertid V.3, der stod for såvel kundebetjening, bogføring, moms og indbetaling af A-skat. Tiltalte tog sig af telefonen, og hun lagde et vagtskema, og hun tilkaldte ansatte, når der var behov for det på grund af vagterne. Endvidere stod hun for indkøb af jakker og andre praktiske ting, men de overordnede ting tog V.3 sig af. H3 Group var en inkassovirksomhed, som de drev samtidig, og det var V.3, der fandt kunderne og udførte inkassovirksomheden. Tiltalte deltog reelt set ikke i inkassovirksomheden. H1 Baren kom til i august 1998. Den lå i ..., og det var en bekendt af V.3, der ejede den. V.3 havde lyst til at søge andet job og ville derfor leje den. De blev enige om, at det var tiltaltes lillebrors daværende kæreste, der skulle stå for den daglige drift. Det gjorde hun så gennem et par måneder. Firmaet kørte videre med tiltaltes gamle SE-nummer fra vagt- og inkassovirksomheden, og hun kan ikke huske, om de drøftede noget om momsafregning. Hun gik ud fra, at V.3, som han plejede, sørgede for det. Det var også V.3, der stod for regnskab og for bogføring. I starten var der ikke nogen revisor. Driften gik ikke særlig godt, og efter et par måneder overtog hun selv den daglige drift. Det var stadig V.3, der stod for regnskabet, og han antog revisor NL. Når tiltalte havde betalt en regning til den daglige drift, afleverede hun regningen til V.3. For så vidt angår faneblad 7 kender hun til kunden G1, men hun har ikke set fakturaerne før under sagen her. Hendes firma havde en girokonto, men hun hævede ikke af kontoen til sit private forbrug. Hun er ikke klar over, om firmaet havde en bankkonto ved siden af girokontontoen. Hun fik sine penge gennem V.3.
Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at hun nu er flyttet sammen med sin nye kæreste og deres datter, som nu er 1½ år gammel. De bor i et lejet parcelhus, og hun arbejder i restaurationsbranchen og tjener brutto 13.000 kr. om måneden.
V.1 har som vidne forklaret, at hun ejede og stadig ejer revisionsfirmaet R1. Hun er autodidakt. For så vidt angår faneblad 13 var det V.3, der kontaktede vidnet, og det var ham, vidnet havde kontakten til. I starten havde hun tillid til, at de fik alt matrialet fra ham, men senere blev hun i tvivl og til sidst i deres samarbejde, hvor hun fik mindre og mindre kommunikation med V.3, er hun sikker på, at han udelod noget af materialet. Det R1 har lavet regnskab for er H2 Erhverv ApS, som var ejet af et engelsk holdingselskab. R1 har aldrig lavet regnskab for et personligt ejet selskab. Så vidt hun husker, var det tiltaltes virksomhed, der blev omdannet til anpartsselskabet, men det regnskab, der er udarbejdet, er helt klart for anpartsselskabet. Det var en tidligere ansat, V.4, der udarbejdede regnskabet, og det var anpartsselskabet, der var kunden. Vidnet deltog i et første møde med tiltalte og V.3 og havde herefter som forklaret kun kontakt til V.3. Hun er sikker på, at R1 ikke har lavet momsregnskab for tiltaltes virksomhed. Anpartsselskabet gik konkurs i 2002, og hun har afleveret alt regnskabsmaterialet til den daværende kurator i anpartsselskabet, som var advokat VK, men hun er bekendt med, at der senere blev antaget en anden kurator. Det materiale, der er lavet, jf. faneblad 12, er udarbejdet på baggrund af bilagsmaterialet, som V.3 har indsendt til brug for anpartsselskabets regnskab. R1 har da også indberetter momsen på anpartsselskabets SE-nummer.
Vidnet har supplerende forklaret, at hun efter at have afgivet den forklaring, der er refereret ovenfor, undersøgte nogle af spørgsmålene yderligere og fandt ud af, at hun har lavet arbejde for tiltaltes personlige firma. Hun kan huske, at tiltalte sammen med V.3 kom til det første møde hos hende, fordi de ikke selv kunne magte bogføringsopgaven. Efter den tid talte hun kun med V.3. Hun kan huske, at bogføringen startede fra maj 2000. Hun har bogført moms, og hun har fortalt V.3 om størrelsen af tallene, men har ikke udfyldt momsangivelser for tiltalte.
V.2, ToldSkat, har som vidne forklaret vedrørende sagens bilag 12 og 13, at det vedrører H2 Rengøring, og så vidt hun husker, var der ingen fakturaer fra G2 A/S, der er indeholdt i bilag 12. Bilag 12 vedrører perioden, hvor tiltalte havde et privat firma, og angår ikke anpartsselskabet, som blev stiftet i 2001. Bilag 10 er lavet af ToldSkat, og beløbene er simpelthen regnet sammen fra kassebonerne. Vidnet har set kassebonerne, og så vidt hun ved, har ToldSkat stadig de originale kasseboner. For så vidt angår bilag 9 er det ikke vidnet, der har lavet opstillingen, og hun ved ikke, hvem det er, der har lavet opstillingen. For så vidt angår faneblad 7, bilag 7, er kopierne af fakturaer fra G1 ApS kommet til ToldSkat fra skatteforvaltningen. Vidnet ved ikke, hvordan skatteforvaltningen har fået bilagene. For så vidt angår sagsfremstillingen side 10 er det ikke vidnet, der har lavet opgørelsen, hvoraf fremgår et overskud for 1997 på 193.307 kr. Vidnet har været på kontrolbesøg, da tiltalte og hendes ægtefælle V.3 boede på ..., formentlig i foråret 2001. Vidnet ville sikre sig regnskabsmateriale, og det var et led i kontrollen af firmaet. Hun kan huske, at hun traf tiltalte og spurgte tiltalte om regnskabet. Tiltalte henviste til V.3, og han kom til stede, og de deltog begge i en samtale med vidnet omring regnskaberne. Hun kan ikke huske detaljer fra samtalen. Kontrolbesøget gav anledning til, at vidnet lavede den rapport, der er indsat under faneblad 5.
V.3 har som vidne forklaret, at han var ansat i firmaet G4 og derfor ikke måtte drive selvstændig virksomhed ved siden af. Det var derfor tiltalte, der blev ejer af virksomhederne. Tiltalte ansatte ham til at drive virksomhederne. Det var tiltalte, der lavede papirarbejdet, og de stod begge to for bogføringen. For så vidt angår momsen for 1997 er det ham, der har lavet den momsopgørelse, der fremgår af sagens bilag 4a. Han kender ikke det bilag, der fremgår som side 2. For så vidt angår angår bilag 4b har han lavet påtegningen, og på side 2 har han indsat de to øverste tal, men det er ikke ham, der har stået for sammentællingen. Han er sikker på, at det var tiltalte, der skrev under på momsopgivelsen. Han husker ikke, om de drøftede noget og i givet fald hvad, før tiltalte skrev under. Det er ham der har lavet bilag 4d, 4e, 4f og 4g. Han har ikke lavet bilag 4h. Han har udarbejdet bilag 4i, og det er formentlig også ham, der har lavet bilag 4j. For så vidt angår virksomheden G1 ApS, som de havde som kunder, kan han ikke forklare, hvorfor nogle af fakturaerne ikke er blevet bogført. Han er sikker på, at han gav alt materialet til revisoren. Han kan ikke forklare, hvorfor en moms, der er beregnet til 67.000 kr., ikke er med i revisorens resultatangivelse. For så vidt angår sagens bilag 4, som han har forklaret om, kan han ikke forklare, hvorfor salgsmomsen samlet er opgjort til ca. 16.000 kr. Han var klar over, at der havde været kunder, men han kan ikke forklare den lave momsangivelse. Bilag 18 under faneblad 9 i kasserapporten er ikke udarbejdet af vidnet. Han husker ikke, hvem der har indsat tallene. For så vidt angår de efterfølgende bilag 19 - 22 er det ikke ham, der har skrevet under, og han ved ikke, hvem det er, der har skrevet under. Han hjalp tiltalte med at lave selvangivelse for 1997. Det er også ham, der har stået for indholdet i det brev, bilag 3, som tiltalte skrev til skattevæsenet vedrørende selvangivelsen. Han kan ikke huske, om det er ham, der har lavet brevet til skattevæsenet, fremlagt som sagens bilag 16. Han kan huske, at han talte med tiltalte om, at hendes indkomst i 1997 skønsmæssigt var blevet ansat til 100.000 kr. De reagerede, fordi den skønsmæssige ansættelse var for høj. Det materiale, som revisor V.4 fra firmaet R1 udarbejdede moms ud fra, fik hun både fra vidnet og fra tiltalte. Regnskabet starter pr. 23. maj 2000, og han kan ikke forklare, hvorfor to fakturaer fra G2 og fakturaer fra G3 ikke er med. Arbejdet er formentlig lavet, dengang vidnet selv drev firmaet H2 Rengøring. Tiltalte overtog dette firma pr. 10. marts 2000. Vidnet havde haft problemer med firmaet, idet alle firmaets papirer brændte i julen 1999. Hans ansættelse hos G4 varede 4 år fra 1993 til 1997. Han var servicechef, og han kendte nogle venner, der var ansat i inkassobranchen, og han så økonomiske muligheder indenfor denne branche. Det var tiltalte, der fik vagtautorisationen, fordi vidnet fungerede som dørmand i firmaet og ikke ville løbe risiko for eventuelt at miste sin autorisation. Det firma han han forklaret om, G1 ApS, fik dørmandsassistance. Det fungerede således, at vidnet kontaktede de dørmænd han kendte, og at de så udførte arbejdet for firmaet. Det var vidnet, der fungerede som inkassator, og det var også ham, der lavede fakturaerne til kunderne. I starten anvendte de revisor NL i ..., men fandt ud af, at hun ikke kunne styre bogholderiet. Før vidnet forsøgte sig indenfor inkassovirksomhed, havde han 10 år tidligere en kort periode forsøgt sig som selvstændig vinduespudser. For så vidt angår momsregnskabet var aftalen den, at det var revisoren, der skulle fortælle, hvor meget der skulle betales i moms. Revisoren fik som forklaret bilagene. Så vidt han husker, udfyldte revisoren nogle af girokortene. Når han i sin tid skiftede revisor til R1, var det som sagt, fordi den tidligere revisor ikke kunne magte opgaven, og fordi han havde fået firmaet R1 anbefalet. Han talte med ejeren, V.1, og det daglige arbejde hos R1 stod revisor V.4 for. I forbindelse med, at han startede inkassovirksomheden, talte han med ToldSkat, og han fik også udleveret en momsbog og en kassekladdebog. Han havde ikke noget forhåndskendskab til regnskabsførelse.
V.4 har som vidne forklaret, at hun blev ansat i R1 i 2001 og ikke længere er ansat i det firma. Hendes kontakt med H2 Rengøring stod V.3 for. Tiltalte var med til et møde med R1s indehaver, V.1, men ellers foregik al kontakt med V.3. Vidnet fik materialet fra V.3 og skulle bruge det til bogføringen. Der var ikke orden i materialet. Hun kan huske, at hun lavede regnskabet for 2000 i juni, juli og august måned 2001, og så vidt hun husker, blev arbejdet udført til brug for årsregnskabet. Hun husker ikke, om det blev undersøgt, om momsen var indberettet rigtigt. Hun kan ikke huske, om det regnskabsmateriale, hun havde udarbejdet, blev udleveret direkte til V.3, eller om det blev videresendt til en revisor. Så vidt hun husker, blev V.3 gjort opmærksom på, at der skulle betales yderligere moms.
Det fremgår af sagens oplysninger vedrørende forhold 1, at den skønsmæssige ansættelse blev afsendt fra skattevæsenet den 11. august 1998, og at tiltalte reagerede ved et brev, der er modtaget hos skattevæsenet den 3. november 1998. Som det fremgår af forklaringen, er brevets indhold affattet af vidnet, tiltaltes daværende ægtefælle V.3.
Det fremgår af sagens bilag videre, at tiltalte gennem sin forsvarer var bekendt med samtlige sigtelser i alt fald den 20. marts 2002, og at tiltalte, dengang sigtet for forholdene, ikke ønskede at afgive forklaring.
ToldSkat har blandt andet udarbejdet en redegørelse for sagen af 11. februar 2002 og herunder redegjort for beregningen af unddragelsernes størrelse.
I medfør af retsplejelovens § 808 er der foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold. Det fremgår af resumé og konklusion blandt andet, at "af indhentede oplysninger fremgår, at hun har været igennem et problematisk ægteskab og skilsmisse."
Det fremgår videre, at hun findes egnet til at modtage en betinget dom og egnet til at modtage en betinget med vilkår om samfundstjeneste, og at det ikke findes fornødent at tilknytte vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.
Rettens begrundelse og afgørelse
Vedrørende skyldsspørgsmålet
Samtlige dommere er enige om følgende
Det målægges til grund, at tiltalte var fuldt ud bekendt med tiltalen, dengang sigtelsen, i alt fald fra den 20. marts 2002, hvor hendes beskikkede forsvarer meddelte anklagemyndigheden/politimesteren, at tiltalte ikke ønskede at deltage i en afhøring i relation til sagen.
Bestemmelserne i straffelovens § 3, jf. § 93 og § 94 kan derfor ikke medføre, at nogen del af tiltalen kan anses for at være strafferetligt forældet.
Der findes ikke holdepunkter for at tilsidesætte opgørelserne af de beløb, som det offentlige er blevet unddraget, og beløbene lægges derfor til grund ved domsmandsrettens bedømmelse af forholdene.
I forhold 1 har tiltalte ikke reageret rettidigt over for skattemyndighederne, da det må lægges til grund, at forslaget til skønsmæssig skatteansættelse er afsendt fra skatteforvaltningen den 11. august 1998, og derfor må antages at være modtaget af tiltalte umiddelbart efter, og da det følger af skatteforvaltningens stempel, at tiltaltes svar er indgået den 3. november 1998.
Tiltaltes indkomst for indkomståret 1997 indeholder indtægter fra omsætningen i virksomheder, som det efter forklaringerne må lægges til grund, at tiltalte alene var den formelle ejer af. Samtlige forklaringer, herunder også vidneforklaringen fra V.3, godtgør, at det reelt var ham, der drev virksomhederne, og at de blev drevet af tiltalte i hans interesse. Retten lægger her til grund, at tiltalte kun i ringe omfang deltog i driften af virksomhederne og ikke havde regnskabsmæssig erfaring og stolede på de oplysninger, hun fik fra V.3. På denne baggrund findes tiltalte i forhold 1 alene at have udvist en uagtsomhed, som må betegnes som simpel, og domsmandsretten frifinder derfor tiltalte i forhold 1.
I forhold 2 er der en vis usikkerhed om, i hvilke tilfælde det er tiltalte, der har angivet momstilsvaret, og det må endvidere lægges til grund, at tiltalte i de tilfælde, hvor det er hende, der har underskrevet momsangivelserne, har stolet på de oplysninger, hun havde fået fra blandt andre V.3, og at grunden til, at hun underskrev, alene var den, at hun stod som den formelle ejer af virksomhederne. På denne baggrund, og efter de bemærkninger domsmandsretten i øvrigt har anført som begrundelse for at frifinde tiltalte i forhold 1, finder domsmandsretten, at tiltalte også i forhold 2 alene har udvist en uagtsomhed, som må betegnes som simpel, hvorfor hun skal frifindes.
Af de grunde der er anført under forhold 1 og forhold 2 findes tiltalte ved sin undladelse i forhold 3 alene at have udvist en uagtsomhed, som må betegnes som simpel, hvorfor hun skal frifindes i forhold 3.
Domsmandsretten frifinder derfor tiltalte i samtlige tre forhold.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte, T, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
----------
Vestre Landsrets dom af 9. marts 2006, 5. afdeling, S-2443-05
Retten i Århus, 14. afdeling, har den 9. september 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 14.05259/2002).
Anklagemyndigheden har ved domsforhandlingens start nedlagt påstand om dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, men har under domsforhandlingen ændret påstanden, således at forhold 1 henføres under skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1,
ved at have udvist grov uagtsomhed, og
forhold 2 og 3 henføres under momslovens § 81, stk. 1,
ved at have udvist grov uagtsomhed.
Anklagemyndigheden har herefter nedlagt påstand om en bøde på ikke under 173.000 kr.
Tiltalte, T, har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten præciseret, at det af anklageskriftet fremgår, at forhold 2 og 3 vedrører "virksomhedernes momstilsvar-" og ikke, som anført i gengivelse af tiltalen i byrettens dom, "virksomhedens momstilsvar".
Tiltalte har i landsretten alene støttet sin påstand om frifindelse på, at der er handlet simpelt uagtsomt, men ikke groft uagtsomt. Tiltalte har med undtagelse af en mindre del af det beløb i forhold 2, der vedrører 3. kvartal 1998, accepteret opgørelserne af de unddragne beløb. Tiltalte har ikke gentaget sit anbringende om, at forholdene er forældede.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne V.1, V.4, V.2 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun og V.3 havde aftalt, at hun i vagt- og inkassofirmaet skulle stå for vagtplanerne og lave mindre opgaver, f.eks. udfærdige visitkort, få lavet uniformer mv. V.3 arbejdede som dørmand i virksomheden i weekenderne. Hun havde intet med bogføring eller betalinger at gøre. Hun havde ikke sat sig ind i reglerne om moms. V.3 sagde, at han havde styr på det og nok skulle tage sig af det. Hun havde kendskab til virksomhedens kunder. Det var kontakter, som V.3 etablerede. Hun lavede intet opsøgende arbejde. Hun har givetvis talt med nogle af kunderne. V.3 stod for betalingerne fra G1. Hun vidste, at det var 2 unge mennesker, der havde et diskotek. Hun havde intet med den daglige drift at gøre. Det stod V.3 for. Han tog sig også af den post, der kom. Hun tror, at der var konti knyttet til virksomheden. Hun kan ikke huske, at hun har set kontoudtog. Hun har fået kontanter til deres privatforbrug af V.3. Det var mest V.3s idé, at virksomheden skulle skifte navn, men hun har skrevet under på anmeldelsen om navneændring. Når der skulle indsendes momsangivelser skrev V.3 tallene og hun skrev under, når han bad hende om det. Han har underskrevet angivelsen for 2. kvartal 1997. Hun havde ikke givet ham lov til at benytte hendes navn. Hun var af den opfattelse, at det ville være ulovligt.
Hun har ikke ført kasserapporten for 1997; men hun har underskrevet den. Hun ved fra bybilledet hvem NL er; men hun har ikke haft kontakt med hende om regnskaber. Det var V.3s idé, at de skulle starte en H1 Bar. Hendes lillebrors daværende kæreste passede denne forretning de første måneder. I disse måneder havde hun intet med regnskaberne at gøre. V.3 sagde vist, at det var for stor en lønudgift, og herefter passede hun H1 Baren. Bilagene blev samlet i en plasticpose, som hun overlod til V.3, der ikke arbejdede i H1 Baren. Hun går ud fra, at hun har givet den daglige omsætning til V.3, der arbejdede som vinduespudser på dette tidspunkt. Virksomheden blev afmeldt den 31. december 1998, fordi der ikke var økonomi i at drive H1 Baren, som de havde forpagtet, og som da havde været drevet ca. 1 år. V.3s kontor i ... brændte i julen 1999. Hun ved ikke, hvorfor hun i april 2000 skulle overtage H2 Rengøring fra V.3. Han har vel sagt, at det var bedst. Hun var gravid og havde intet med driften at gøre. Hun havde slet ingen funktioner i denne virksomhed, og har hverken set post eller bogføringsmateriale.
Hun har aldrig haft forstand på at lave papirer, og det er årsagen til, at der ikke blev lavet selvangivelse for 1997. Hun har overleveret alle papirer, der kom med posten til V.3. Efter at hun blev uddannet som kosmetolog, har hun i starten af 1990'erne i ca. 10 måneder arbejdet i en kiosk, og hun har modtaget dagpenge i en periode. Hendes far hjalp hende med selvangivelserne, indtil hun flyttede sammen med V.3 i februar 1996. Herefter har V.3 hjulpet hende. Hun kan ikke huske, at hun har set brevet af 11. august 1998 fra Skatteforvaltningen. Hun boede på den adresse, der er anført i brevet. Hun mener, at hun først har set det, efter at sagen er startet. Hun har intet haft at gøre med brevet, der er modtaget den 3. november 1998 hos skatteforvaltningen. Hun kaldte sig t på dette tidspunkt.
Hun ved ikke noget om de 100.000 kr., der er nævnt i brevet. Hun ved ikke, hvornår hun blev opmærksom på, at skattevæsenet havde vist interesse for hende. Hun har ikke kendskab til det udaterede brev til Skatteforvaltningen vedr. årsopgørelsen for 1997. Hun underskriver altid de breve, som hun sender. Hun har været til møde ved skattevæsenet. Hun kan ikke huske tidspunktet, og hvad mødet drejede sig om. Hun vil aldrig være udeblevet fra møder ved skattevæsenet, hvis hun havde været bekendt med, at hun var indkaldt. Hun har nu en gæld på ca. 750.000 kr. til ToldSkat. Hun er arbejdssøgende.
V.1 har supplerende forklaret, at den virksomhed, som hun driver, er et bogføringsbureau. Kontakten blev etableret ved, at V.3 ringede for at aftale et møde med hende. Han og tiltalte kom til mødet sammen med deres datter på knap 1 år. Hun kan ikke huske datoen for mødet. De talte om, at de havde et rengøringsfirma, hvor der var kludder med regnskaberne. Både tiltalte og V.3 deltog i drøftelserne. Tiltaltes deltagelse i drøftelserne bestod i, at hun tilkendegav, at hun ønskede at få orden i tingene. Arbejdsopgaven blev herefter udført af en af vidnets medarbejdere, og det er denne medarbejder, der har rekvireret yderligere materiale fra V.3. Det er rigtigt, at hendes firma har bogført fra maj 2000, men det kan skyldes, at der er bogført med tilbagevirkende kraft. Hun erindrer det således, at opgaven startede som en arbejdsopgave for et personligt ejet firma, som blev omdannet til et ApS, H2 Erhverv ApS. I oktober 2001 kom hun i selskabets bestyrelse. Foreholdt, at dette selskab er stiftet i februar 2001, kan hun ikke forklare den tidsmæssige sammenhæng nærmere. Der blev ikke diskuteret omdannelse til et selskab under hendes møde med tiltalte og V.3. Hun kan under mødet have foreslået SG som revisor. Hun har ikke siden set tiltalte. Hun har flere gange set V.3, når han kom i hendes virksomhed for at aflevere bilag.
V.4 har supplerende forklaret, at hun opholdt sig i samme lokale, som hendes chefs møde med tiltalte og V.3 foregik i. Hun udførte andet arbejde under mødet. Hendes kontakt til virksomheden har udelukkende været til V.3. Muligvis har tiltalte en enkelt gang taget telefonen, når vidnet har ringet for at tale med V.3. Herudover har hun ikke talt med tiltalte, og hun har ikke drøftet regnskabsmæssige ting med hende. Hun ved ikke, om den saldobalance, som hun lavede, er blevet overleveret til revisor SG. Hun kan ikke huske, om hun har drøftet skyldig moms med V.3, men det fremgik af saldobalancen, at der var skyldig moms.
V.2 har supplerende forklaret, at tiltalte ved vidnets henvendelse tilkendegav, at hun gennem V.3 ville være behjælpelig med at fremskaffe bilag fra virksomheden.
V.3 har supplerende forklaret, at det lå i luften, at det var ham, der skulle drive virksomheden med vagt- og inkassoarbejde. Regnskabet for 1997 blev lavet uden professionel hjælp. Det foregik ved, at han med en lommeregner lagde tallene sammen. Tiltalte lavede vagtplaner, og hun har muligvis været med ham ude på inkassoforretning en eller et par gange, men har herudover ikke udført praktisk arbejde. Det var ham, der lavede fakturaerne. Forevist kasserapporten for 1997 har vidnet forklaret, at det hverken er ham eller tiltalte, der har lavet denne. Det var først, da H1 11. oktober 2006Baren kom ind i billedet, at der var kontakt til revisor NL. Forevist resultatopgørelsen for 1997, der ifølge udskriften er lavet af NL, har han forklaret, at den må være lavet i 1998. Han har flere gange afleveret bilag til NL. Han har set brevet af 11. august 1998 fra Skatteforvaltningen til tiltalte. Han mener, at han og tiltalte har talt om indkomstforhøjelsen på 100.000 kr. Der blev skrevet et brev. Han tror, at det var ham, der har skrevet brevet. Tiltalte har ikke været med til at skrive det. Han vil tro, at hun har godkendt det. Han kan ikke huske, om hun har skrevet det under. Forevist brevet, der er modtaget den 3. november 1998 hos Skatteforvaltningen bekræfter han, at han har skrevet det. Han ved ikke, hvorfor han i 1998, hvor han havde kendt tiltalte i ca. 3 år, har skrevet, at "vi har sparet op gennem 7 år". Han havde en opsparing. Det havde tiltalte ikke. Han har skrevet tallene på momsangivelsen for 1. kvartal 1997, og den er underskrevet af tiltalte. Hun har også underskrevet korrektionen for denne periode. Han ved ikke, hvem der har skrevet tallene. Han har underskrevet angivelsen for 2. kvartal 1997 med tiltaltes navn. Han kan ikke huske, om de havde talt om, at han kunne skrive under med tiltaltes navn. Det er tiltalte, der har underskrevet angivelsen for 3. kvartal 1997. Han har med eget navn underskrevet nulangivelsen, der er forsynet med stemplet "3. MRS. 1999". Det var tiltalte, der stod for H1 Baren. Det var ham, hans søster og tiltalte, der passede H1 Baren. Efter råd fra RN rettede de henvendelse til DN i ..., fordi de ikke var tilfreds med NL. Det var ham og nogle ansatte, der udførte det fysiske arbejde i H2 Rengøring. Tiltalte har muligvis pudset vinduer hos nogle kunder. Han kan ikke huske, hvem der stod for papirarbejdet. På et tidspunkt rettede de henvendelse til R1, som de vist var blevet henvist til. Både han og tiltalte deltog i mødet. Han kan ikke nærmere forklare, hvorfor tiltalte skulle med til mødet, hvor de talte om, at der skulle bringes orden i regnskaberne. Han kan ikke huske, om han og tiltalte har drøftet brevet af 22. april 1999 fra Skatteforvaltningen, men det har de sikkert gjort. Brevet til Skatteforvaltningen vedr. årsopgørelsen for 1997 siger ham ikke noget.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at årsagen til, at tiltalte i 1996 blev registreret som indehaver af H3 Inkasso, der skulle drive inkasso- og vagtvirksomhed, skyldtes V.3s øvrige arbejdsforhold. Efter de forklaringer, som er afgivet, sammenholdt med det indtryk, som retten har fået af tiltalte og V.3, lægger landsretten endvidere til grund, at det var V.3, der alene reelt stod for virksomheden med vagt- og inkassovirksomhed. Det lægges endvidere til grund, at det var ham, der stod for økonomien i H1 Bar, som inkasso- og vagtvirksomheden fra omkring årsskiftet 1997-98 overgik til, og hvor tiltalte udførte arbejde i en del af 1998. Endelig lægges det efter forklaringerne, herunder de forklaringer, der er afgivet af indehaveren og medarbejderen i R1, til grund, at tiltalte reelt ikke har haft noget med driften af det rengøringsfirma, som hun på V.3s initiativ blev registreret som indehaver af i marts 2000.
Vedrørende forhold 1
I et udateret brev, der ikke er underskrevet, og som er modtaget hos Skatteforvaltningen den 3. november 1998, er der fremsat bemærkninger til skatteforhold for 1996-1998. V.3 har forklaret, at han har skrevet dette brev. Det er ikke alene ved hans forklaring om, at han ville tro, at tiltalte har godkendt dette brev, bevist, at hun har haft kendskab til brevet. Det er derfor ikke ved dette brev godtgjort, at tiltalte i 1998 har været bekendt med indholdet af årsopgørelsen, som er udskrevet den 7. september 1998, eller den forudgående agterskrivelse af 11. august 1998, som begge er sendt til hendes og V.3s daværende fælles adresse. Indholdet af brevet vedrører blandt andet ændring i virksomhedens overskud på 100.000 kr., svarende til, hvad der er anført i agterskrivelsen og årsopgørelsen. Dette indicerer, at den der har skrevet brevet, har haft kendskab til indholdet af disse breve. Efter det der er anført ovenfor om tiltaltes manglende deltagelse i virksomheden sammenholdt med, at det var V.3, der hjalp hende med hendes kontakter til skattevæsenet, er det ikke godtgjort, at tiltalte har haft kendskab til indholdet af brevet, som kan være overleveret til V.3 i uåbnet stand.
Tiltalen i forhold 1 vedrører den omstændighed, at tiltalte har udvist grov uagtsomhed ved ikke rettidigt at have reageret på denne årsopgørelse.
Det er ikke under de ovenfor angivne omstændigheder bevist, at tiltalte har udvist grov uagtsomhed, hvorfor hun frifindes i dette forhold.
Vedrørende forhold 2-3
V.3 har forklaret, at det er ham, der har underskrevet momsangivelserne for 2. og 4. kvartal 1997. Momsangivelserne for 3. kvartal 1998 og for 3. og 4. kvartal 2000 er indsendt uunderskrevet. Efter de forklaringer, der er afgivet, lægger landsretten til grund, at tiltalte ikke har skrevet de tal, der er anført på disse angivelser. Det lægges endvidere til grund, at hun ikke har udfyldt de angivelser for 1. og 3. kvartal 1997 og for 1. kvartal 2000, som hun har underskrevet, og at differencerne mellem de beløb, der var angivet i disse angivelser, og de reelle tal var relativt begrænsede.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af det, der er anført i 1. afsnit af præmisserne, er det ikke bevist, at tiltalte har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med indgivelse af de urigtige angivelser eller ved ikke at sikre sig, at der blev indsendt momsangivelser for 4. kvartal 1998 og 2. kvartal 2000.
Herefter frifindes tiltalte for den rejste tiltale.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte, T, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.