Østre Landsrets dom af 24. januar 2006, 8. afdeling, S-2209-05
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Torben Groth Madsen, besk.)
Afsagt af landsdommerne
Sanne Kolmos, Ina Steincke og Susanne Ravn (kst.) med domsmænd
----------
Nakskov Byrets dom af 7. juni 2005, SS 77/2005
Tiltalen og parternes påstande
T er ved anklageskrift af 4. februar 2005 tiltalt for overtrædelse af
Straffelovens § 289, jf. merværdiafgiftslovens § 81, stk. 3, jf. § 57, stk. 1,
ved med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden den 1. januar 1997 til den 31. december 2000 at have angivet momstilsvar for virksomheden Vognmand H1 for lavt, hvorved det offentlige er unddraget afgifter med kr. 530.975,00.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at forholdet ikke henføres under straffelovens § 289, men alene merværdiafgiftsloven. Endvidere er nedlagt påstand om at tiltalte idømmes en betinget fængselsstraf, samt en tillægsbøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Oplysninger i sagen
Sagen er behandlet med domsmænd.
Forklaringer
Tiltalte har forklaret, at hun har været ejer af vognmandsforretningen H1 siden 1993. Før det var det hendes mand, som ejede vognmandsforretningen, men den gik konkurs dette år. På daværende tidspunkt var der tale om et anpartsselskab. Hun overtog herefter vognmandsforretningen. Der er tale om en almindelig vognmandsvirksomhed. Den er imidlertid nu gået konkurs. Gennem alle årene har der været 2-3 ansatte og 2-3 lastbiler. Hendes mand har arbejdet i virksomheden. Det var hende, som førte regnskaberne. Det gjorde hun også før 1993, hvor hun overtog virksomheden. Hun har ingen regnskabsuddannelse og har heller ikke i øvrigt fået hjælp af ToldSkat til udarbejdelse af regnskaberne. Hun har spurgt sig frem efterhånden som regnskaberne skulle laves. Hun fik besøg af ToldSkat i oktober 2000. Man afhentede her regnskaberne for 1998 og 1999. Senere blev også regnskaber for tidligere regnskabsår afleveret. Vedrørende regnskabsførelsen forklarede tiltalte, at hun fik månedlige indtægter fra G1. De afregnede en gang om måneden. Andre indtægter gik ind via giro. Men hovedindtægten var fra G1. Indtægten herfra kunne holde 3 biler kørende. Det var Texaco og senere OK som var fast leverandør af brændstof. Der var også andre udgifter, herunder selvfølgelig mekanikerregninger. Udgifts- og indtægtsbilag blev vistnok samlet i hver sin mappe eller ringbind. Tiltalte forklarede, at momsrestancen må være opstået ved, at der er trukket boksleje vedrørende indtægten fra G1. Dette var en fejl som hun havde begået. Indtægten her var incl. moms. Hvis man fx. fik kr. 50.000 fra G1, blev det skrevet ind i regnskabet og beløbet sat i banken. Momsen blev trukket med hensyn til udgiften. Bokslejen var således en udgift til G1, som var fratrukket på det tidspunkt, hvor man fik indtægten fra G1. Momsen blev trukket ud vedrørende denne boksleje, og denne moms skulle have været lagt til indtægten fra G1. Der blev således ikke betalt moms af bokslejen, hvilket var hendes fejl, som hun først har opdaget senere. Tiltalte forklarede, at hun de første år efter hun overtog virksomheden havde en revisor til at hjælpe sig med regnskaberne, men senere gjorde hun det selv. Det var først senere i forbindelse med ToldSkats besøg, at hun fandt ud af, at kassen og regnskaberne ikke stemte overens med de indsendte momsangivelser. Virksomheden kørte økonomisk meget strengt, så fejlen blev ikke opdaget løbende. Det har altså således ikke været sådan, at hun har brugt pengene til luksus, ellers ville hun kunne have forstået nærværende sag.
Anklageren foreviste tiltalte sagens bilag 6.
Tiltalte forklarede, at hun ikke vil bestride den beløbsmæssige opgørelse af momsrestancen. Det må også have været med hensyn til bokslejen, at det gik galt med hensyn til den indgående moms. Tiltalte forklarede, at der er betalt kr. 435.293,24 til ToldSkat. Det skete i forbindelse med, at ToldSkat foretog udlæg i hendes mands hus. Hendes advokat har senere hjulpet med at omprioritere ejendommen, således at dette beløb er udbetalt til ToldSkat. Som sagt er virksomheden senere gået konkurs. Virksomheden var personligt drevet, dvs. hun er personligt konkurs. Af boopgørelsen fremgår, at der er en dividende på kr. 157.823,83, som skal tilgå ToldSkat, således at der i alt bliver betalt kr. 593.117. Dividenden mangler dog at blive udbetalt på grund af en verserende retssag. Hun har afleveret alle de bilag, som ToldSkat har anmodet om, og hun har således medvirket til at give de oplysninger, som ToldSkat skulle bruge i forbindelse med denne sag.
Vidnet V.1 har forklaret, at det er ham, som har forestået kontrolsagen og undersøgelserne af tiltaltes virksomhed. Sagen startede op ved, at man fik en henvendelse fra skattevæsnet om at se nærmere på tiltaltes virksomhed. Man aflagde herefter et uanmeldt besøg hos tiltalte, hvor man fik udleveret regnskaberne. Der blev herefter foretaget en undersøgelse over en periode på 3 år. Senere blev dette udvidet til 1 år mere. Man blev opmærksom på uoverensstemmelserne ved at se på de løbende momsangivelser sammenholdt med årsregnskaberne. Disse stemte ikke. Med hensyn til momsangivelserne fik man oplyst fra tiltalte, at disse var anført på indtægts- og udgiftsfakturaerne, og momsen var herefter lagt sammen. Man fik herefter kasserapporterne, hvor indtægterne og udgifterne var angivet. Yderst i kolonnen havde tiltalte lavet momsregnskaberne, hvor salgs- og købsmoms var angivet, men beløbene var imidlertid ikke lagt sammen. Disse tal var imidlertid vidt forskellige fra de løbende momsangivelser der var indsendt hver 3. måned. Det var således den samme fejl, som gjorde sig gældende fra 1997 og helt frem til 2000. Opgørelserne som vidnet har udfærdiget, er lavet på baggrund af kasserapporten, men tallene herfra stammer fra de underliggende bilag. Der er ikke konstateret manglende bilag. Kasserapporten stemmer således overens med de faktiske forhold. Bogføringen var rigtig nok, og årsregnskaberne svarede til kasseregnskabet. Med hensyn til tiltaltes forklaring vedrørende bokslejen, kan dette forklare noget af forskellen. Man har også undersøgt angivelserne for tiltalte for 2001, men her var regnskaberne blevet mere rigtige. Tiltalte har været meget hjælpsom i forbindelse med sagen og er kommet med alt det materiale man har bedt om.
Forsvareren foreholdte vidnet sagens bilag 6.
Vidnet forklarede, at fx. med hensyn til 1997 er der betalt kr. 283.393 for lidt i udgående moms. Men samtidig har tiltalte snydt sig selv for kr. 176.448 i indgående moms. Det er således differencen år for dette år, som udgør de kr. 530.975. Vidnet oplyste på baggrund af de regnskaber, som han har gennemset, at der ikke er noget der tyder på, at der havde været brugt penge på andet end virksomheden, og der er således ikke noget som tyder på, at der har været store summer, som har været disponible for tiltalte eller dennes familie.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har fungeret som direktør og regnskabsfører i vognmandsvirksomheden siden 1993, hvor hun overtog den. Tiltalte førte også regnskaberne før hendes overtagelse af virksomheden, hvor hendes mand forestod driften. Tiltalte er ikke regnskabsuddannet.
Det må lægges til grund, at der i årene fra 1997-2000 har været en difference mellem den moms, som tiltalte har angivet i kasseregnskabet og den moms, som er opgivet på de kvartalsmæssige momsangivelser til ToldSkat på kr. 530.975. Uanset at det ikke kan lægges til grund, at tiltalte har haft direkte forsæt til at unddrage Statskassen disse afgifter, finder retten, at tiltalte henset til beløbenes størrelse og den lange periode, hvorunder afgiftsunddragelserne har fundet sted, må have haft en sikker formodning om, at momsangivelserne var forkerte. Som følge heraf findes tiltalte skyldig i forsætlig momsunddragelse.
Forholdet findet ikke at være omfattet af straffelovens § 289, men alene merværdiafgiftslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes og bortfalder efter en prøvetid som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Ved udmålingen af straffen bemærkes, at det efter Højesterets domme gengivet i SKM2004.356.HR og SKM2004.357.HR, må anses som udgangspunktet, at der for overtrædelser af den beskaffenhed som tiltalte er fundet skyldig i, fastsættes en ubetinget straf. Når imidlertid henses til den tid der er gået siden afgiftsunddragelserne fandt sted, sagsbehandlingtiden hos Politiet, og når navnlig henses til, at tiltalte har medvirket i forbindelse med opklaringen af sagen og har tilbagebetalt langt hovedparten af det unddragne beløb, findes straffen at kunne gøres betinget som anført.
I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte endvidere en tillægsbøde på kr. 500.000. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T straffes med fængsel i 60 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i 2 år fra i dag.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på kr. 500.000.
Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 50 dage.
Tiltalte betaler sagens omkostninger, herunder kr. 5.000 med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Torben Groth Madsen.
----------
Østre Landsrets dom af 24. januar 2006, 8. afdeling, S-2209-05
Nakskov Rets dom af 7. juni 2005 (SS 77/2005) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af den udmålte fængselsstraf.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun havde en månedlig indtægt fra og udgift til G1, som afregnede netto hver måned, og hun beregnede kun moms af nettobeløbet. Hun fik alle nødvendige bilag fra G1, og på grundlag heraf førte hun sin kasserapport. Når hun skulle angive momsen hvert kvartal, "regnede hun på udgifter og indtægter på grundlag af bilagene". I årene 1993, 1994 og 1995 gik virksomheden godt, men så steg udgifterne, og virksomhedens økonomi blev dårlig. Revisor blev sparet væk. Hendes ægtefælle startede virksomheden i 1970, og hun har hjulpet med regnskaberne fra kort tid efter.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun siden konkursen har oppebåret sygedagpenge, og at ægtefællen får kontanthjælp.
V.1 har supplerende forklaret, at han bad tiltalte om det grundlag, hvorpå hun havde beregnet den angivne moms, men det materiale er ikke opbevaret. Det er derfor umuligt at forklare, hvorfor angivelserne ikke svarer til de tal, der fremgår af kasserapporten. Tiltalte har fortalt ham, at hun ikke førte kasserapporten løbende, men efterfølgende på grundlag af bilagene, som alle er gemt. Man kan heller ikke se, hvorledes tiltalte er kommet fra bilag til årsregnskab, da grundlaget her også mangler. Man har bilagene og sluttallene. Skattevæsenet rettede henvendelse til ToldSkat, fordi tiltalte ikke havde indgivet årsregnskab i en årrække fra 1994, og fordi man formodede, at der blev udeholdt skat.
Landsretten begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder bl.a. tiltaltes manglende forklaring på, hvorledes hun beregnede den angivne moms, og henset til at grundlaget for hendes beregning ikke er opbevaret, findes tiltalte at have handlet forsætligt.
Fængselsstraffen findes passende udmålt.
Der er enighed om, at ToldSkat allerede har fået størstedelen af det unddragne beløb og vil blive endelig fyldestgjort via dividenden i tiltaltes konkursbo. På den baggrund findes tillægsbøden at kunne nedsættes til 50.000 kr., subsidiært fængsel i 20 dage.
I øvrigt stadfæstes dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes, dog at tiltalte skal betale en tillægsbøde på 50.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.