Klagen skyldes, at regionen har anset bidrag ydet til partiet B i forbindelse med en valgkampagne som maskeret udlodning til hovedaktionæren.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndighedens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren ejer hele aktiekapitalen i selskabet C A/S, der ejer hele kapitalen i selskabet D A/S. Herudover ejer C A/S kapitalandele i en række selskaber.

Selskaberne C A/S og D A/S har i indkomståret 2002 ydet bidrag til B's valgkampagne med henholdsvis 17.000 kr. og 16.000 kr., i alt 33.000 kr.

Selskaberne har ikke selvangivet fradrag for bidragene til B's valgkampagne.

Skattemyndighedens afgørelse

Regionen har i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, forhøjet klagerens indkomstansættelse med 33.000 kr. Regionen har således anset de af selskaberne C A/S og D A/S ydede bidrag til B's valgkampagne, som maskeret udlodning til klageren.

Da selskaberne ikke kan have haft en forventning om konkrete modydelser som følge af de ydede bidrag til partiet B, anses bidragene som en gave.

Efter ligningslovens § 8 A kan selskaber fratrække gaver til foreninger mv., der af skatteministeriet er godkendt til at modtage gaver med denne virkning, når selskabet har ydet en gave på mindst 500 kr. og maksimalt 5.000 kr. Det er således korrekt, at selskaberne ikke har foretaget fradrag for de ydede bidrag.

Hvis et selskab yder gaver, der ikke giver ret til skattemæssigt fradrag kan disse anses for ydet i hovedaktionærens personlige ideelle interesse. Bidrag til politiske partier må som udgangspunkt anses for at være givet som udslag af giverens personlige interesse, og dette må gælde uanset hvilket parti, der er tale om.

Det forekommer ikke acceptabelt, at personer med bestemmende indflydelse i selskaber, skal kunne opnå en skattebesparelse ved at yde bidrag til politiske partier gennem disse selskaber frem for direkte af den personlige formue.

Det ydede bidrag til B må derfor anses som maskeret udlodning til klageren efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomstansættelse nedsættes med 33.000 kr.

Det er af afgørende betydning for erhvervslivet og dermed også for de af klageren ejede selskaber, at der i den politiske ledelse er en velvillig indstilling til erhvervslivet.

Ledelsen i selskaberne har derfor i selskabernes interesser valgt at bidrage til B's valgkampagne, da partiet ifølge dets programmer og handlinger tilgodeser erhvervslivet i størst muligt omfang.

Klageren selv er hverken politisk interesseret eller medlem af noget politisk parti. Det har således ingen personlige økonomiske konsekvenser for klageren, hvilken politisk ledelse der er valgt.

SKAT, Hovedcenterets udtalelse

Den påklagede afgørelse er indstillet stadfæstet. Politiske, økonomiske og erhvervsmæssige interesser kan ikke anses som almennyttige. Foreninger og andre almennyttige organisationer kan efter ligningslovens § 8 A godkendes som berettigede til at modtage gaver, hvor giver har mulighed for fradrag. Organisationer, som varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, kan ikke anses for almennyttige.

Efter § 114 i aktieselskabsloven skal beslutning om at yde gaver endvidere træffes på generalforsamling. Der er ikke dokumentation for, at der er truffet en sådan beslutning før udbetalingen fandt sted.

Der foreligger ikke nogen modydelse for udgiften, og udgiften er derfor gave. Da gaven ikke er omfattet af aktieselskabslovens § 114, må der være tale om en gave ydet af hovedaktionæren, og dermed maskeret udbytte som ikke er fradragsberettiget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af aktieselskabslovens § 114, at selskaber kan træffe beslutninger om, at der af selskabets midler ydes gaver til almennyttige og dermed ligestillede formål i det omfang, det under hensyntagen til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Bidragene fra selskaberne C A/S og D A/S til B's valgkampagne må anses som gaver.

Selskaber er selvstændige juridiske enheder, hvorfor gaver, der ydes af sådanne selskaber, som udgangspunkt er selskabets gaver, jf. herved aktieselskabslovens § 114. Det kan dog ikke antages at gælde i de tilfælde, hvor gavedispositionen må anses at tilgodese private interesser, således at aktionæren må anses for den reelle gavegiver. Gaven er i disse situationer maskeret udbytte, der er skattepligtig for aktionæren efter ligningslovens § 16 A.

I den foreliggende sag har selskaberne ydet bidrag til en valgkampagne med den begrundelse, at B anses som det politiske parti, der i størst muligt omfang tilgodeser erhvervslivets interesser. Dette kan ikke sidestilles med gaver ydet til almennyttige formål, idet organisationer, som varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige.

Bidragene må derfor anses at være ydet ud fra hovedaktionærens personlige interesse, hvorfor beløbet på 33.000 kr. er at betragte som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Skattemyndighedens afgørelse stadfæstes.