Østre Landsrets dom af 22. februar 2006, 11. afdeling, S-3097-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jørn Haandbæk Jensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Steen Mejer Hansen, Finn Morten Andersen og Ole Stryhn (kst.) med domsmænd

----------

Hillerød Byrets dom af 6. juli 2005, 396/2004

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskriftet er dateret den 23. august 2004.

T er tiltalt til straf for

1.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, tildels jf. straffelovens § 21,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 1994, 1995, 1996 og 1997 ikke i tilstrækkeligt omfang at have selvangivet overskud af selvstændig virksomhed i den af ham drevne H1 Pizzeria, der er skønsmæssigt ansat, med henholdsvis kr. 156.664, kr. 665.747, kr. 579.158, og kr. 535.383, i alt 1.936.952 kr., hvorved der blev unddraget det offentlige skatter for i alt 1.072.312 kr., lige som han for indkomståret 1998 gennem dobbelt kasseføring forberedte at selvangive sin indtægt for lavt med 447.643 kr., hvorved han ville unddrage det offentlige skatter med 210.932 kr., hvilket forsøg blev forhindret, idet politi og skattevæsen ransagede i Ts virksomhed den 15. december 1998.

2.

overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for årene 1994, 1995, 1996, 1997 og 1998 med forsæt til momsunddragelse ved drift af selvstændig virksomhed, H1 Pizzeria, at have afgivet urigtige momsangivelser, idet salgsmomsen blev angivet for lavt med henholdsvis kr. 39.166, kr. 166.437, kr. 144.789, kr. 133.846 og kr. 111.912, hvorved der blev unddraget det offentlige moms for i alt 596.150 kr.

3.

overtrædelse af lov om arbejdsmarkedsforhold § 18, stk. 1, litra a, jfr. § 18, stk. 2, tildels jf. straffelovens § 21,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige arbejdsmarkedsbidrag i sine selvangivelser for 1994, 1995, 1996 og 1997 at have afgivet vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, jf. det under forhold 1 nævnte udeholdte overskud af selvstændig virksomhed i H1 Pizzeria, hvorved de unddragne arbejdsmarkedsbidrag udgør henholdsvis kr. 7.833, kr. 39.944, kr. 40.541 og kr. 42.813, ialt 131.149 kr., lige som han for indkomståret 1998 gennem dobbelt kasseføring forberedte at selvangive sin indtægt for lavt med 447.643 kr., hvorved han ville unddrage det offentlige arbejdsmarkedsbidrag med 35.811 kr., hvilket forsøg blev forhindret, idet politi og skattevæsen ransagede i Ts virksomhed den 15. december 1998.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 en tillægsbøde på ikke under 2.000.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig.

Forklaringer

Tiltalte har den 17. maj 2004 afgivet følgende forklaring til retsbogen:

"Sigtede erkendte sig delvis skyldig og anførte, at de unddragne beløb i samtlige forhold var væsentlig mindre. Han forklarede, at han overtog H1 Pizzaria den 1. november 1994 og drev den frem til 1998, hvor forretningen blev solgt, vist nok i juni måned, men han ville ikke udelukke, at det måske først var i juni 1999 at forretningen blev solgt til hans bror. I april eller maj måned 1998 kom ToldSkat på kontrolbesøg, og i december 1998 ransagede politiet forretningen. Det var korrekt, at han dengang havde 2 kasseapparater, et på bopælen og et i forretningen. Forretningen kørte ikke så godt, og han vidste ikke helt, hvad "moms" var, men det vidste han nu. Det var korrekt, at der blev slået mindre beløb ind på kasseapparatet derhjemme end på kasseapparatet i forretningen. Han havde hele tiden haft 2 kasseapparater, og det skulle nok passe, at der i perioden omkring november/december 1998 var slået 35.000 kr. ind på kasseapparatet derhjemme mod 48.000 kr. på kasseapparatet i forretningen. Han blandede de 2 kasser sammen, og derfor kunne han heller ikke finde ud af det i dag. Han havde begået mange fejl, men han havde aldrig taget penge fra forretningen. Landsskatterettens afgørelse blev ikke indbragt for domstolene, fordi hans advokat sagde, at det blot ville blive dyrere, og det havde han ikke råd til. Han betalte i dag 1.500 kr. om måneden til kommunen, som afdrag det han skyldte kommunen. Han ville ofte gerne have lukket forretningen, da den ikke gik så godt, men hver gang var der nogle som sagde, at han blot skulle blive ved, og at de nok skulle hjælpe ham. Det sagde blandt andet JS og CF, idet de ville reklamere for forretningen for at skabe en større omsætning. Ifølge sin selvangivelse for 1997, havde han tjent 267.000 kr. og reelt havde han nok tjent lidt mere. Han ville anslå, at han i alt over alle 5 år havde angivet ca. 250.000 kr. for lidt. Han havde begået fejl, men det gjorde alle pizzeria-ejere Han solgte sine pizzaer for billigt, og de tjente ikke noget af betydning, og ofte gav han gratis drikkevarer til personel fra G1, i forbindelse med deres køb af pizzaer. November og december var de bedste måneder, hvorimod der i sommermånederne ikke var noget at lave, og alle restauratører i ... klagede over de manglende kunder i de måneder."

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af fuldmægtig V.1, ToldSkat, der har forklaret følgende:

"Tiltalte vedstod sin forklaring til retsbogen af 17. maj 2004 med den ændring, at forretningen ikke blev solgt til broderen, men til en svoger, hvilket skete i 1999. Endvidere havde han ikke to kasseapparater i 1994. Tiltalte forklarede supplerende, at han overtog pizzeriaet 1. november 1994, hvor han købte det af nogle jugoslavere, som havde drevet det i 8 måneder. Han havde ingen regnskabsmæssig baggrund og overlod alt det til revisoren. Han var kommet til Danmark som ca. 20-årig og arbejdede i ca. 1½ år på en metalfabrik. Hans far var kommet til landet umiddelbart efter tiltalte var blevet født i 1967, og det var ham, der hentede tiltalte hertil, og omkring 1995 kom også hans mor til Danmark. Han begyndte først med de to kasseapparater, da forretningen begyndte at gå skidt, og han ville selv skønne det unddragne beløb til ca. 250.000 kr. Han kunne nok ikke skønne det bedre end ToldSkat, men det drejede sig altid kun om mindre beløb på en 200-300 kr. om dagen, som han tog til lommepenge. Hans hustru havde også arbejde, og forretningen kørte kun lige rundt. Der var ingen sorte penge i det, og han havde ikke "tjent på den butik". Han havde ikke ført penge ud af landet, og han havde i det hele taget ikke taget noget fra virksomheden. Revisoren kom hver 2.-3. måned og hentede hans bilag, hvorefter revisoren lavede regnskaberne, som han skrev under på i tillid til, at det, som revisoren havde lavet, var rigtigt. Han lavede ingen kassekladder, da han ikke kunne finde ud af det, og det var noget han overlod til revisoren. Revisoren spurgte aldrig til omsætningen, men sagde det kørte fint. Han havde også tit foræret ting bort, når han for eksempel lavede tilbud til personalet på G1, hvor man kunne få en gratis sodavand ved køb af en pizza. Salget var meget svingende, og der var temmelig meget at lave først i december hvert år, men der var intet at lave efter den 15. december, for folk ville have dansk mad i julen. Der var heller ikke meget salg i sommermånederne. Han solgte buikken til sin svoger, fordi det var "blevet for surt". Der var ikke nogen fortjeneste og for mange udgifter, og alene i husleje betalte han 30.000 kr. om måneden med det hele, og da han så også fik problemer med ToldSkat, valgte han at afhænde. Da han begyndte at bruge to kasseapparater, var det korrekt, at han på kasseapparet i hjemmet indtastede mindre beløb, for det havde han hørt fra folk, men der var mange andre måder, det kunne gøres på, også uden det ville blive opdaget. Pizzeriaet var i dag lukket. Efter at hans mor kom hertil i 1995, og han også havde sin hustru her i landet, havde han længere familie i Tyrkiet.

V.1 forklarede, at han for ToldSkat havde forestået skatteansættelserne og grundlaget byggede på de uoverensstemmelser, der var mellem z-bonerne fra de to kasseapparater, henholdsvis i virksomheden og i hjemmet. En z-bon viser dagens omsætning, og de fandt for en kortere periode, ca. 8 dage, kopier fra de to kasseapparater og kunne på den baggrund beregne, at den udeholdte omsætning var på ca. 30 %. De kiggede også på momskvotienter, som var lavere end gennemsnittet, hvilket viste, at indkøbene var høje i forhold til omsætningen, hvilket igen sandsynliggjorde udeholdt omsætning eller en dårlig drevet forretning. Man gik ud fra, at der var tale om jævnt udeholdte beløb. Bruttoavancen på 70,7 % lå højere end gennemsnittet fra HORESTA, men på den anden side var der ifølge regnskabet for det første år - 1994, en bruttoavance på 71,5 %, hvorfor man fandt den anvendte bruttoavance inden for det acceptable. I den foreliggende sag havde man ikke kigget på privatforbruget, da det blev skønnet irrelevant på grund af en fiktiv omsætning, og da det således ikke ville udvise et retvisende billede. En privatforbrugsopgørelse i dag kunne heller ikke bruges til noget, og man ville heller ikke kunne forfølge eventuelle sorte penge. Det var korrekt, at man ville kunne bruge en privatforbrugsopgørelse, som var meget lav, til eventuelt at forhøje en skatteansættelse. Foreholdt skrivelse af 20. juli 2004 (sagens bilag 98), som vidnet har udfærdiget til anklagemyndigheden, redegjorde han for beregningerne og de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter fra HORESTA. Der skulle ikke meget udsving i en bruttoavanceprocent til, før der ville blive tale om et rimelig stort udsving, i dette tilfælde en nedsættelse. Selv om varekøb hænger nøje sammen med bruttaoavancen, havde ToldSkat ikke splittet regnskabet op på varegrupper. Man havde heller ikke fra ToldSkats side efterforsket, hvorvidt der skulle være ført penge ud af landet, da det ikke var muligt at foretage en sådan efterforskning. Det var korrekt, at man modtog en anonym anmeldelse om, at der skulle være ført penge ud af landet."

Rettens bemærkninger

Ad forhold 1-3

2 voterende udtaler

Tiltalte har erkendt, at have unddraget det offentlig skatter for et beløb på ca. 250.000 kr. uden, at han har kunnet redegøre nærmere for hvordan, han er kommet frem til dette beløb. Henset til at bruttoavanceprocenten ifølge årsregnskabet for 1994 har udgjort 71,5%, finder disse dommere, at den af ToldSkat anvendte opgørelsesprocent på 135,38%, der medfører at forhøjelserne giver en bruttoavanceprocent på 70,7%, med rimelighed kan anvendes til beregning af de udeholdte beløb i mangel af anden sandsynlig forklaring eller regnskabstal, hvilket skal sammenholdes med, at virksomhedens bruttoavanceprocent også for 1994 lå nogle procent højere end de af Horesta oplyste gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for branchen. Disse dommere finder herefter at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

1 voterende udtaler

Der findes ikke, således som sagen foreligger oplyst, at være ført det til domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltale fornødne bevis, hvorfor denne dommer stemmer for alene at domfælde tiltalte i det erkendte omfang.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, tildels jf. straffelovens § 21, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 1, litra a, jf. § 18, stk. 2, tildels jf. straffelovens § 21.

Da det, henset til den lange sagsbehandlingstid, findes upåkrævet, at straffen fuldbyrdes i sin helhed, udsættes fuldbyrdelsen af 6 måneder af straffen i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, som nedenfor bestemt.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2 idømmes tiltalte en tillægsbøde på 2.000.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år.

Fuldbyrdelsen af 6 måneder af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år, på vilkår af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte betaler en tillægsbøde på 2.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 20.000 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jørn Haandbæk Jensen.

----------

Østre Landsrets dom af 22. februar 2006, 11. afdeling, S-3097-05

Hillerød Rets dom af 6. juli 2005 (396/2004) er anket af T med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at ingen del af fængselsstraffen på 1 år gøres betinget.

Personlige forhold

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold. Han bor stadig i ..., hvor han arbejder halvtids som ansat på en café. Han er gift og har 3 børn, der bor hjemme. Hans ægtefælle har deltidsarbejde med rengøring. Efter aftale med kommunen har han på grund af sin økonomiske situation ikke betalt af på sin gæld det sidste halve år.

Landsrettens begrundelse og resultat

Henset til størrelsen af de unddragne beløb og den tid, hvorover skatteunddragelserne m.v. har fundet sted, er frihedsstraffen på 1 års fængsel passende fastsat.

Ved vurderingen af, hvorvidt frihedsstraffen bør gøres hel eller delvis betinget, må der på den ene side lægges vægt på størrelsen af de unddragne beløb, måden de er unddraget på, og tiden hvorover unddragelserne har fundet sted. På den anden side må der lægges vægt på den lange tid, der er forløbet. Landsretten bemærker herved, at tiltalte indgav den seneste urigtige selvangivelse for knapt 8 år siden, og han blev i forbindelse med en ransagning af forretning og bopæl sigtet for mere end 7 år siden. Hertil kommer, at sagen "lå død" hos anklagemyndigheden i en periode på 3 år fra februar 2001 til februar 2004, hvor der blev indgivet retsmødebegæring med henblik på at få sagen afgjort som en tilståelsessag.

3 voterende stemmer under disse omstændigheder for at stadfæste byrettens dom.

3 voterende finder, at frihedsstraffen uanset det anførte om sagens karakter kan gøres betinget som nedenfor bestemt.

Efter reglen i retsplejelovens § 216, stk. 1, afsiges der dom i overensstemmelse med det for tiltalte gunstigste resultat.

Det anførte om frihedsstraffen kan ikke få indflydelse på tillægsbøden, der under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb findes passende udmålt til 2 mio. kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at hele frihedsstraffen på fængsel i 1 år gøres betinget, idet fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.