Klagen skyldes, at regionen har afvist at yde omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, der er ydet A af revisor B (herefter benævnt repræsentanten), da han er anset for ansat i klagerens selvstændige virksomhed C.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har søgt om omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 40.981 kr. (inkl. moms).

Regionen har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af 15.375 kr. (inkl. moms).

Landsskatteretten godkender omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 40.981 kr. (inkl. moms).

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har den 14. juli 2005 på vegne af klageren ansøgt om á conto udbetaling af omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagerens sag i skatteankenævnet med 50 % af i alt 40.981 kr. (inkl. moms).

Af de 40.981 kr. (inkl. moms) vedrører 25.606 kr. (inkl. moms) faktura af 14. juli 2005 udstedt af C til klageren. De resterende 15.375 kr. (inkl. moms) vedrører faktura af 13. juli 2005 fra D advokat.

C er en enkeltmandsvirksomhed med klageren som ansvarlig indehaver.

Klageren og repræsentanten er gift med hinanden, og repræsentanten er for tidligere indkomstår beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A som medhjælpende ægtefælle vedrørende overskuddet.

Regionens afgørelse

Regionen har ikke godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 25.606 kr. (inkl. moms) for udgifter til sagkyndig bistand ydet af repræsentanten.

I henhold til procesvejledning, afsnit K.3.1, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand ydet af en person, der er ansat hos den godtgørelsesberettigede.

I en udtalelse til den daværende Told- og Skattestyrelse har regionen anført, at der ved afgørelsen er lagt vægt på, at ansøgningen er attesteret af repræsentanten på vegne af C, samt at den med ansøgningen medfølgende faktura er udstedt af C.

Endvidere er det anført, at C er et enkeltmandsfirma med klageren som ansvarlig indehaver. Det er regionens opfattelse, at ansættelsesforhold, medhjælpende ægtefælle og enkeltmandsvirksomhedens tidsforbrug ikke lader sig adskille.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse for den del af klagerens udgifter, som regionen ikke har godkendt godtgjort.

Repræsentanten er ikke ansat i klagerens virksomhed, men alene medhjælpende ægtefælle. Repræsentanten er selvstændig revisor for enkelte firmaer. Omsætningen i repræsentantens revisionsvirksomhed er under 50.000 kr., hvorfor denne ikke er momsregistreret.

Der er ikke nogen retspraksis for, at man sammenkæder ansat ægtefælle med medhjælpende ægtefælle.

Den af C udstedte faktura er senere blevet annulleret og erstattet af en faktura udstedt den 16. august 2005 af repræsentantens egen selvstændige revisionsvirksomhed. Til dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt en kopi af denne faktura.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1), fremgår bl.a. følgende:

"Godtgørelse ydes

1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten

(...)"

Endvidere fremgår følgende af skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1):

"Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.

(...)"

Den sagkyndige bistand må anses for ydet af repræsentanten på vegne af C.

Der er herved henset til, at fakturaen af 14. juli 2005, der fulgte med klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse, var udstedt af C, og at ansøgningen var underskrevet af repræsentanten på vegne af C.

Med lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager (omkostningsdækningsloven) blev fradragsretten for disse udgifter erstattet af en tilskudsordning for at modvirke forskelle i fradragsværdien mellem høje og lave indkomster.

Med lov 238 af 2. april 1997 blev omkostningsdækningsloven ophævet og indholdet blev indsat som kapitel 3 A i den dagældende skattestyrelseslov. Bestemmelsen i omkostningsdækningslovens § 1, stk. 2, om at udgifter til bistand i skattesager ikke kan fradrages i indkomstopgørelsen, blev indsat i ligningslovens § 7 Q, stk. 2.

Med vedtagelsen af loven blev det i den dagældende skattestyrelseslovs § 33 B, stk. 1, nr. 1, præciseret, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, hvis den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.

Baggrunden herfor var, at en arbejdsgiver har fradragsret for den ansattes løn. Ydes den sagkyndige bistand af en ansat hos den godtgørelsesberettigede, skal den godtgørelsesberettigede således ikke både være berettiget til fradrag for lønudgiften og samtidig kunne opnå godtgørelse for denne.

Ved overførsel til medarbejdende ægtefælle efter fordelingsreglerne i kildeskattelovens § 25 A, kan der vælges mellem overførsel af indtil 50 % af virksomhedens overskud, dog højst et grundbeløb på 117.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, eller den friere fordelingsregel i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, hvor virksomhedens resultat frit kan fordeles mellem ægtefællerne, i det omfang det sagligt kan begrundes i driften. Endvidere har ægtefællerne mulighed for at indgå en lønaftale, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7.

Fælles for kildeskattelovens § 25 A, stk. 3 og 8, er, at den del af virksomhedens resultat, der overføres til den medarbejdende ægtefælle, skattemæssigt betragtes som indvundet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. ligningsvejledningen 2006 A.A.4.5.2.1.

Der er således tale om overskudsdisponering, hvor den del af resultatet, der overføres til den medarbejdende ægtefælle, ikke kan fradrages i opgørelsen af dette.

Såfremt der er indgået en lønaftale mellem ægtefællerne, får den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, status som arbejdsgiver med pligt til at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den løn, som udbetales til den deltagende ægtefælle, der i denne sammenhæng således får status som lønmodtager, jf. ligningsvejledningen 2006 A.A.4.5.2.2. En pligt der ikke eksisterer, hvis reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, og 8 anvendes.

Begrebet ansat i skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1), dækker således ikke i relation til mulighederne for at få omkostningsgodtgørelse for en medarbejdende ægtefælle, der beskattes efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, eller 8.

Repræsentanten er medarbejdende ægtefælle i klagerens virksomhed C, hvorfor den af repræsentanten ydede sagkyndige bistand er omfattet af adgangen til omkostningsgodtgørelse.

Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med klagerens påstand.