Vestre Landsrets dom af 16. december 2005, 14. afdeling, S-3183-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Lars Henriksen)

Afsagt af landsdommerne

Olav D. Larsen, Karen Foldager og Søren Ejdum (kst.) med domsmænd

----------

Århus Byrets dom af 15. november 2004, 10. afdeling, SS 10.01272/03

Sagen er behandlet med domsmænd.

Tiltalen og parternes påstande

T er ved anklageskrift af 10. marts 2003 tiltalt for overtrædelse af

1

Straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 - skattesvig af særlig grov karakter - ved

I

som hovedaktionær, direkte og daglig leder i selskabet H1 Center A/S (SE nr. ...) i de af seskabet indgivne selvangivelser for skatteårene 1997 til 1999, med forsæt til skatteunddragelse, at have angivet selskabets skattepligtige indkomst for lavt, nærmere således

a.	1997 (regnskabsår 1.10.96 til 30.6.97) med	943.640 kr.
b.	1998 (regnskabsår 1.10.97 til 30.6.98) med	891.546 kr.
c.	1999 (regnskabsår 1.07.98 til 30.6.99) med	1.087.044 kr.
og derved unddraget det offentlige i alt 939.354 kr. i selskabsskatter.

II

i sine personlige selvangivelser med forsæt til skatteunddragelse, for indkomstårene 1997 til 1999, at have undladt at selvangive indkomst, i form af udlodning fra selskabet H1 Center A/S (SE nr. ...), nærmere således

a.	1997 med	1.252.071 kr.
b.	1998 med	1.020.774 kr.
c.	1999 med	1.014.992 kr.
og derved unddraget det offentlige i alt 1.315.133 kr. i personlige skatter.

2

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 21 - forsøg på skattesvig af særlig grov karakter - ved

I

som hovedaktionær, direktør og daglig leder i selskabet H1 Center A/S (Se nr. ...) med forsæt til skatteunddragelse for år 2000 (regnskabsår 1.7.99 til 30.6.00) at have truffet forberedelse til at selvangive selskabets skattepligtige indkomst for lavt med 427.459 kr., hvorved det offentlige ville være blevet unddraget 109.737 kr. i selskabsskatter.

II

med forsæt til personlig skatteunddragelse at have truffet forberedelse til for indkomståret 2000 at selvangive indkomst i form af udlodning fra selskabet H1 Center A/S (SE nr. ...), for lavt med 188.783 kr., hvorved det offentlige ville være blevet unddraget 69.933 kr. i personlige skatter.

3

momCCovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 ved,

som hovedaktionær, direktør og daglig leder i selskabet H1 Center A/S (SE nr. ...) med forsæt til afgiftsunddragelse for perioden 1. oktober 1997 til 31. december 1999, at have angivet selskabets salgsmoms for lavt med i alt 43.222 kr., og derved unddraget det offentlige 43.222 kr. i moms.

4.

lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf, stk. 3, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 15. september 1998 af lov om afgift af lønsum m.v.- med senere ændringer ved

som hovedaktionær, direktør og daglig leder i selskabet H1 Center A/S (SE nr. ...) for perioden 1. januar 1997 til 30. juni 1999 med forsæt til afgiftsunddragelse at have angivet selskabets lønsumsafgift for lavt med i alt 75.671 kr., og derved unddraget det offentlige 75.671 kr. i afgift.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte idømmes ubetinget fængselsstraf på ikke under 1 år 3 måneder, samt en tillægsbøde på ikke under 2.450.000 kr.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 350.000 kr. hos tiltalte , jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte påstås ligeledes dømt til at betale 1.049.091 kr. med sædvanlig procesrente svarende til den unddragne og den forsøgt unddragne selskabsskat vedrørende H1 center A/S.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har endvidere påstået det i medfør af retsplejelovens § 991 fremsatte erstatningskrav principalt afvist, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Om sagens baggrund er oplyst, at politiet ved skrivelse af 18. august 2000 fra ToldSkat blev anmodet om bistand til ransagning i forbindelse med efterforskningen af en sag mod tiltalte. ToldSkat begrundede anmodningen med, at Regionen havde modtaget tre, tilsyneladende uafhængige, anonyme anmeldelser, ifølge hvilke der skete udeholdelse af omsætning i H1 Center A/S, samt udbetaling af "sort" løn. Dette blev ifølge ToldSkat yderligere underbygget af en revisionspåtegning på H1 Center A/S's regnskab for 1996/97, hvor der i revisionspåtegningen blev taget forbehold, da revisionen konstaterede, at regnskabet ikke levede op til bogføringsloven og bogføringsbekendtgørelsen.

Ransagningen ønskedes foretaget på 5 adresser bl.a. på tiltaltes bopæl, idet han var direktør og ejer af H1 Center A/S, og på V.6s bopæl, idet han arbejdede som regnskabschef og efter oplysningerne måtte antages at være medvirkende til udeholdelsen.

Ransagningen på de ønskede adresser blev tilladt ved kendelse af 31. august 2000 fra Retten i Århus, og ved kendelse af 6. september 2000 gav Retten i Århus tilladelse til ransagning af bankbokse tilhørende tiltalte og V.6.

Ransagningen fandt herefter sted den 7. september 2000. I H2 Biler blev V.6 og tiltalte truffet og begge blev anholdt og sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven. De havde begge kontor hos H2 Biler.

Fra V.6s kontor sikredes bl.a. et kasseapparat, der stod placeret under hans skrivebord, samt en papkasse med kasserapporter og 6 revisionsruller. Der blev på hans bopæl ikke fundet materiale af betydning for sagen.

Fra tiltaltes kontor sikredes bl.a. 3 lommekalendere fra årene 1997, 1999 og 2000. Kalenderne lå i en skuffe på tiltaltes kontor. Desuden blev der sikret en taske med 74.000 kr. og 2.150 USD. Tasken lå i et aflåst pengeskab. På tiltaltes bopæl blev der bl.a. fundet en mappe med 17.000 kr. i kontanter, og i en bankboks i Sydbank blev der fundet 800.000 kr. i 1.000 kr. sedler.

Fra H1 Center A/S blev der sikret en del regnskabsmateriale og en kontantbeholdning på 37.039,50 kr., der lå i et brandskab. Desuden blev der sikret et kasseapparat.

I H3 Center blev der ikke fundet materiale af betydning for denne sag.

Der blev således sikret store mængder regnskabsmateriale, computere og et samlet kontant beløb på 941.894,50 kr. og 2.150 USD.

Ingen af de anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør. Tiltalte udtalte sig ganske kort i forbindelse med anholdelsen, og han har herefter ikke ønsket at udtale sig til politiet.

Sagen vedrører udeholdt omsætning fra receptionen og solarier i H1 Center A/S.

Vedrørende udeholdt omsætning fra receptionen

Der blev ved ransagningen sikret kasserapporter. Disse kasserapporter er et stykke A4 papir med fortrykte posteringer, hvor medarbejderen, der optalte kassen den pågældende dag, noterede dagens omsætning, og samtidig vedhæftede en kassebon fra kasseapparatet den pågældende dag. Oplysningerne på kasserapporten stammer fra denne bon, hvorfor tallene bør stemme, bortset fra mindre kassedifferencer.

Der blev fundet kasserapporter ved ransagningen, ligesom ToldSkat var i besiddelse af kasserapporter vedrørende perioden 1. oktober 1996 til 30. juni 1999 i forbindelse med en påbegyndt kontrol.

I en sagsfremstillingen udarbejdet af ToldSkat sondres der mellem "originalt materiale" og "konstrueret materiale".

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der er udarbejdet konstruerede kasserapporter for at skjule, at den kontante omsætning blev udeholdt.

Der blev ved ransagningen ligeledes sikret en del telefaxer afsendt fra H1 Center A/S's reception af V.1 og stilet til tiltalte. Af faxerne fremgår dagens omsætninger for i alt 95 dage for perioden fra den 20. oktober 1998 til den 29. november 1999. Disse omsætningstal er højere end den omsætning, som fremgår af de "konstruerede" kasserapporter. Derimod stemmer omsætningen nævnt på telefaxeme med omsætningen i de "originale" kasserapporter.

Tiltaltes kalendere for årene 1997, 1999 og 2000 blev fundet ved ransagningen. Ud for næsten hver dato i disse år er der indført to tal. Det første tal svarer til den samlede omsætning nævnt i de "originale" kasserapporter og telefaxerne, mens det andet tal svarer til differencen mellem tallene i de "originale" og de "konstruerede" kasserapporter.

Ved ransagningen blev der ligeledes sikret en del computere, alle er undersøgt af Rigspolitiets IT-afdeling. Der blev i computerne fundet bilag vedrørende omsætningen for 1998/1999. Ved en sammenligning ses tallene i bilaget at stemme nogenlunde med tallene i kalenderne.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at denne opgørelse understøtter, at kasserapporterne benævnt "konstrueret" materiale ikke er udtryk for den faktiske omsætning.

Toldskat har herefter sammentalt tallene i kalenderne og fundet frem til, at der har været følgende omsætning, hvis disse tal skal lægges til grund

1997	2.814.582 kr.
1998	3.053.535 kr.
1999	3.748.080 kr.
2000	2.685.022 kr.

Der blev ved ransagningen sikret et kasseapparat fra V.6s kontor og et fra H1 Center A/S. Apparaterne er undersøgt af V.4, der på daværende tidspunkt var i G1, der forhandlede den samme type kasseapparater. Kasseapparaterne var identiske, således at begge apparater udskrev boner pålydende "H1 center" samt telefonnummer, ligesom der var identiske varegrupper på de forskellige taster, f.eks. kontingentbetaling. Det blev på kasseapparatet, der stod på V.6s kontor, konstateret, at det er muligt at udskrive en speciel bon fra apparatet, en såkaldt "X-2"-rapport, der viser det samlede beløb, som det pågældende kasseapparat har udskrevet, siden den tidligere nulstilling. Det er også muligt på denne bon at se fordelingen mellem betalingsmåderne, om der der betalt kontant, med check eller med dankort.

Det var af stor betydning for efterforskningen at få udskrevet en "X-2"-rapport også fra kasseapparatet i H1 Center A/S, således at det kunne lægges fast, hvorvidt der var tale om et "dobbelt bogholderi". Hvis en del af den kontante indtægt i H1 Center A/S var udeholdt, og dette var sket ved fremstilling af nye boner på det fundne, identiske kasseapparat, kunne "X-2"-rapporten benyttes som bevis herfor.

Den 8. november 2000 gav Retten i Århus tilladelse til ransagning i form af udskrivning af "X-2" rapport på kasseapparatet i H1 Center A/S. Kendelsen blev kæret til landsretten, der den 14. november 2000 stadfæstede afgørelsen.

Herefter blev der den 14. november 2000 udskrevet en "X-2"-rapport fra kasseapparatet i H1 Center A/S. Dette apparatet havde samlet udskrevet boner for 11.770.854,65 kr., der fordelte sig således:

kontantbetaling	6.614.676,95 kr.
Check	80.698,00 kr.
Dankort	5.074.893,75 kr.

"X-2" rapporten fra kasseapparat, der blev fundet på V.6s kontor, havde samlet udskrevet boner for 7.693.830 kr., der fordelte sig således:

Kontantbetaling	1.433.749,54 kr.
Check	16.355,50 kr.
Dankort	6.243.614,79 kr.

Der blev fundet mange boner ved ransagningen, idet der var hæftet boner ved de daglige kasserapporter. Disse boner var øverst forsynet med H1 Center A/S og navn og adresse. Dernæst dags dato og et Z-totalnr., som viste, at det var dagens samlede omsætning, som fremgik af bonen. Z-numrene er fortløbende med stigende nummerering. Der vil derfor meget sjældent i mangle et Znummer ved at følge bonerne dag for dag med mindre bonerne er udarbejdet efterfølgende. Af Z-bonerne fremgår dernæst dagens omsætning fordelt på varegrupper, og en fordeling mellem kontant- og dankort-betaling. Nederst på bonen er der en time-fordeling af omsætningen, der viser, hvornår på dagen indslagene er foretaget.

Det er ikke muligt via tekniske undersøgelse at fastlægge, hvilke af de to kasseapparater, der har udskrevet de enkelte boner.

Ved ransagningen blev der fundet boner, der "springer" i Z-rækkefølgen, selv om bonerne er kronologiske i dato-rækkefølgen.

Anklagemyndigheden har den opfattelse, at kasseapparatet, der blev fundet hos H2 Biler blev benyttet til at fremstille nye boner, således at den kontante omsætning kunne holdes udenfor regnskabet, og at der som følge heraf blev angivet for lav en omsætning i H1 Center A/S overfor ToldSkat. Det er endvidere anklagemyndighedens opfattelse, at de i kalenderne anførte tal viser den faktiske omsætning, og det beløb som dagligt er udeholdt.

Vedrørende udeholdt omsætning fra solarier

I H1 Center A/S har der været opstillet lejede solarier siden 1999. Solarierne var lejet ved G2. Den første lejeperiode var fra den 1. oktober 1997 til den 30. september 2002. I denne periode var der opstillet 7 almindelige sole. Den anden lejeperiode var fra den 1. oktober 1999 til den 31. oktober 2004. 4 af de almindelige sole var i 1999 blevet udskiftet med 2 supersole, hvorfor en ny lejeaftale afløste den eksisterende aftale.

Prisen for brug af solene var 30 kr. for 14 minutter i de almindelige sol og 10 minutter i supersolene.

Afregningen til G2 skete via aflæsning af timetæller på solene og afregning for forbrug skete månedligt.

Ved ransagningen blev der fundet en række lister, hvor omsætningen i solene var noteret dag for dag. Disse noteringer var tilsyneladende foretaget af den medarbejder, der havde tømt møntboksen.

I perioden fra oktober 1997 til september 1999 blev der hver måned bogført en solarie-indtægt og en tilhørende momsbetaling i H1 Center A/S's regnskab. Ved sammenling af de håndskrevne oversigter med de bogførte indtægter kan det konstateres, at indtægter anført på listerne overstiger de bogførte indtægter med 216.113 kr. Momsen af dette beløb er 43.222 kr.

Ved ransagningen blev der fundet flere breve vedrørende solene, bl.a. et brev fra tiltalte underskrevet af V.6. Dette brev underbygger efter anklagemyndighedens opfattelse, at der er opgivet for lav indtægt vedrørende solene. I brevet er anført, at tiltalte har modtaget 240.565,00 kr. for sol i perioden fra den 1. december 1998 til den 1. oktober 1999. Dette stemmer med de håndskrevne oversigter og underbygger dermed, at de håndskrevne oversigter er udtryk for den reelle indtægt. Der er vedrørende samme periode alene bogført 183.566 kr.

Et brev fra V.1 til G2 understøtter også, efter anklagemyndighedens opfattelse, at indtægten har været højere end den bogførte. I brevet anføres den samlede indtægt for første halvår 1998 til 250.000 kr. og for første halvår 1999 til 175.000 kr. Dette stemmer nogenlunde med de fundne håndskrevne optællingsbilag, idet der efter disse blev tjent henholdsvis 249.645 kr., og 172.500 kr. i de nævnte perioder. Der er i de samme perioder alene bogført henholdsvis 164.472 kr. og 117.750 kr.

ToldSkat har udarbejdet et overskueligt skema, indsat nedenfor, som viser den korrekte omsætning hvert år, samt den manglende moms, såfremt tallene fra brevene og de håndskrevne oversigter fra H1 Center A/S lægges til grund.

Regnskabsår	1998	1999	2000	I alt
Optalte solpenge	356.653 kr.	315.622 kr.	40.800 kr.	713.075 kr.
Bogført omsætn.	229.696 kr.	244.356 kr.	22.910 kr.	496.962 kr.
Difference	126.957 kr.	71.266 kr.	17.890 kr.	216.113 kr.
Moms heraf	25.391 kr.	14.253 kr.	3.578 kr.	43.222 kr.
Yderlig. omsætn.	101.566 kr.	57.013 kr.	14.312 kr.	172.891 kr.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der er udeholdt omsætning fra solarierne, hvorved der er betalt for lidt moms. Det er endvidere anklagemyndighedens opfattelse, at tiltalte har tilegnet sig pengene, og at han har undladt at selvangive denne personlige indtægt overfor skattemyndighederne.

Administrativ afgørelse i sagen

Den 26. november 2001 blev såvel indtægt i selskabet, som tiltaltes personlige skatteansættelse forhøjet. Selskabets samlede skattepligtige indkomst for årene 1997 - 2000 blev forhøjet med 3.163.855 kr., momsen blev forhøjet med 403.503 kr. og lønsumsafgiften med 87.878 kr.

Tiltaltes personlige skatteansættelse blev samlet forhøjet med 5.279.122 kr. for årene 1996-2000. Disse forhøjelser er påklaget til Landsskatteretten, der har udsat prøvelsen af sagerne, indtil denne sag er afgjort.

Der er i denne sag rejst tiltale for de udeholdelser, som efter anklagemyndighedens opfattelse er begået forsætligt

ToldSkat fremsendte den 25. april 2002 en tiltalebegæring med tilhørende sagsfremstilling til politiet. Tiltalebegæringen omfattede alene udeholdelse af indtægter i H1 Center A/S samt tiltaltes udeholdelse for et beløb svarende til det beløb, som blev udeholdt i selskabet. Politiet har efterfølgende efterforsket sagen, der den 13. september 2002 blev overgivet til anklagemyndigheden.

Efter drøftelse mellem anklagemyndigheden og ToldSkat, udarbejdede ToldSkat den 25. februar 2003 en sagsfremstilling og tiltalebegæring.

Herefter blev der ved anklageskrift af 10. marts 2003 rejst tiltale for overtrædelse af bestemmelser i skattekontrolloven, momsloven samt lønsumafgiftsloven.

Der blev holdt et forberedende retsmøde den 7. juli 2003, hvor domsforhandlingen blev berammet til foretagelse i februar/marts 2004.

På forsvarets anmodning blev det pålagt anklagemyndigheden, at forelægge sagen skriftligt, jf. retsplejelovens § 927 b.

Forsvareren anmodede endvidere om, at der blev tildelt forsvaret ekstern revisionsbistand for maksimalt 150.000 kr, med tillæg af moms. Forsvareren begrundede dette med, at talgrundlaget og konklusionerne i ToldSkats sagsfremstilling blev bestridt, samt at der var tale om et yderst kompliceret talmateriale.

Ved Vestre Landsrets kendelse af 3. november 2003 fik forsvaret tildelt den anmodede eksterne revisionsbistand.

Som følge af denne afgørelse blev domsforhandlingen udsat, således at revisionsrapport kunne udarbejdes til brug for forsvaret.

På et telefonmøde den 30. januar 2004 blev domsforhandlingen berammet til foretagelse i september/oktober 2004, med start den 7. september 2004.

Revisionsrapporten fra forsvareren blev modtaget af anklagemyndigheden og Retten den 3. september 2004.

Selskabsforhold

Straffesagen vedrører H1 Center A/S som det eneste selskab. Dette selskabs aktiekapital er fordelt således:

58,8 %		H4 Holding A/S (ejes 100 % af tiltalte)
9,2 %		H5 Ejendomsselskab (ejes 100 % af H4)
20,4 %		V.34
11,1 %		G3 Center (ejes af V.34)

Tiltalte er direktør i selskabet.

H1 Center A/S er stiftet den 7. juli 1993 og har til formål at drive motionscenter. Den størstedel af selskabets indkomst stammer fra kontingentbetaling og herudover er der receptionsindtægter.

Regnskabsåret var oprindeligt fra den 1. oktober til den 30. september. Dette blev dog i forbindelse med en vedtægtsændring i 1998 ændret således at regnskabsåret fra den 1. juli 1998 løb fra den 1. juli til den 30. juni. Regnskabsåret 1997/1998 løb som følge heraf fra den 1. oktober 1997 til den 30. juni 1998.

Selskabet har afleveret selvangivelser, indbetalt skat, moms og lønsumsafgift.

ToldSkat har i skemaform opstillet de oplysninger, der er blevet givet til ToldSkat:

Periode	Regnskabsår	Skattepligtig indkomst	Momstilsvar
1.10.96-30.9.97	(1997)	307.578 kr.	46.653 kr.
1.10.97-30.6.98	(1998)	208.854 kr.	62.571 kr.
1.07.98-30.6.99	(1999)	752.258 kr	100.859 kr.
1.07.99-30.6.00	(2000)	525.595 kr.	147.756 kr.
1.07.00-30.9.00			38.537 kr.

I regnskabsårene 1997 til 2000 har selskabet opgivet indtægter på samlet 1.794.285 kr. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at selskabet herved har udeholdt i alt 2.922.230 kr., samt at der er forberedt unddragelse af 427.459 kr. som nævnt i anklageskriftet.

I perioden fra den 1. oktober 1996 til den 30. september 2000 blev der indbetalt moms på samlet 396.376 kr. Momsbetalingen er primært betalt på grundlag af indtægter ved solariedrift i H1 centret, men også af indtægt fra H6-butik og cafeen.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der mangler betaling af moms på samlet 43.222 kr.

Tiltalte personligt

Det er anklagemyndighedens opfattelse at tiltalte har tilegnet sig alle de midler, som er udeholdt af selskabets omsætning. Dette betyder, at han har haft en ekstra indtægt svarende til dette beløb, og derfor har haft pligt til at oplyse denne indtægt til ToldSkat. Tiltalte har undladt dette og har som følge heraf opgivet sin indtægt betydeligt lavere for de aktuelle år, således at der mangler 3.287.837 kr. og at der for året 2000 er forsøg på unddragelse af 188.783 kr.

Tallene nævnt i anklageskriftet vedrørende selskabets unddragelse og tiltaltes personlige unddragelse, kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet selskabets regnskabsår ikke følger kalenderåret, som den personlige skatteberegning gør.

Forsvarets hovedanbringender

Vedrørende receptionsomsætningen

Det gøres gældende,

at	tiltalte som hovedaktionær, direktør og daglig leder ikke har udeholdt "receptionsomsætning" i selskabet H1 Center A/S i perioden den 1. oktober 1996 til den 30. juni 1999, ligesom han heller ikke i perioden den 1. juli 1999 til den 30. juni 2000 har gjort forsøg herpå med den konsekvens, at der skulle være unddraget selskabsskat, indkomst og/eller udbytteskat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.
Til støtte herfor gøres gældende
at	de i tiltaltes kalendere anførte beløb ikke som antaget af ToldSkat udgør udeholdt omsætning. Forskellen mellem den bogførte omsætning, og de beløb, der fremgår af kalenderne, skyldes bl.a. en særlig kasserutine, hvor refusion af depositum ikke blev slået ind på kassen, fejlslag ikke blev slået ud på kassen, og refusion af fejlagtigt opkrævet kontingent ikke blev slået ind på kassen.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke er grundlag for at dømme tiltalte, henset til
at	den af ToldSkat udarbejdede revisionsrapport, som anklageskriftet ensidigt er baseret på, ud over det ovenfor anførte er behæftet med væsentlige fejl og mangler.
Til støtte herfor anføres,
at	ToldSkat i sagsfremstillingen ikke har fradraget "udgifter til sorte lønninger", på trods af at disse anerkendes skattemæssigt og klart vedrører omsætningen i H1 Center A/S.
at	ToldSkat ikke har tillagt den bogførte omsætning det beløb, der efterfølgende er overhørt fra kontingentomsætningen til omsætningen i H6-butikken på trods af at en højere bogført omsætning ville reduceres differencen op til tallene i kalenderen,
at	ToldSkat på trods af muligheden herfor ikke har foretaget revision af H1 Center A/S's reelle indtægter, men i stedet blot har antaget, at tallene i kalenderen var "sort" omsætning.
I forhold til anklageskriftets formulering og efterforskningen i øvrigt gøres det gældende
at	tiltalte ikke deltog i den daglige ledelse af H1 Center A/S, og derfor ikke havde mulighed for at udeholde omsætning i den pågældende størrelsesorden,
at	politiet i efterforskningen har undladt at efterforske forhold, der peger i retning af, at tiltalte er uskyldig. Tiltalte har under sagen været udsat for trusler, der klart har relation til sagsforløbet, uden at der trods flere opfordringer hertil har givet anledning til efterforskning. Der er således ikke foretaget efterforskning vedrørende tiltaltes første anmeldelse af trusler, og den anden anmeldelse af trusler er berostillet af ressourcemæssige årsager, uagtet at ressourceanvendelsen er begrænset.
Vedrørende solomsætningen
Det gøres gældende,
at	tiltalte ikke som hovedaktionær, direktør og daglig leder har udeholdt "solomsætning" i selskabet H1 Center A/S i perioden den 1. oktober 1996 til den 30. juni 1999, ligesom han ej heller i perioden den 1. juli 1999 til den 30. juni 2000 har gjort forsøg herpå med den konsekvens, at der skulle være unddraget selskabsskat, indkomst og/eller udbytteskat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.
Det gøres endvidere gældende,
at	der ikke er grundlag for at dømme tiltalte, henset til at den af ToldSkat udarbejdede revisionsrapport, som anklageskriftet ensidigt er baseret på, ud over det ovenfor anførte er behæftet med væsentlige fejl og mangler.
Til støtte herfor anføres
at	omsætningen i solene af følgende årsager ligger betydeligt lavere end den af ToldSkat opgjorte omsætning, idet to af solene var personalesole, som stod i kælderen til personalets fri afbenyttelse,
at	personalet kunne købe sol i "kundesolene" til halv pris, at der ofte blev gennemført rabatordninger med halv pris, og
at	mange VIP-kunder for 100 kr. ekstra kunne tage gratis sol,
at	en betydelig del af den optalte omsætning fra solene efterfølgende er overført fra solomsætningen til H6-butikken på samme måde som omsætningen fra receptionen er overført til H6-butikken. De overførte beløb er derfor beskattet andetsteds, og
at	tiltalte ikke deltog i den daglige ledelse af H1 Center A/S, og derfor ikke havde indsigt i forretningsgangene.

Generelt om receptionsomsætningen og solomsætningen

Overordnet i forhold til såvel omsætning vedrørende sol og reception gøres det gældende, at såfremt der også efter korrektioner vedrørende de ovenfor anførte forhold er dokumenteret indkomstdifferencer, kan de alene henføres til svig foretaget af betroede medarbejdere.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret at han ejer 100% af aktierne i H4 Holding A/S. Han kan ikke huske, hvornår han startede selskabet op. H7 A/S eksisterer ikke mere, H2 Biler er gået konkurs, H4 Invest A/S eksisterer heller ikke mere; der er i hvert fald ingen aktiviteter i dette selskab. H8 leasing A/S eksisterer stadig, men med begrænset aktivitet. H9 Bilcenter A/S er også gået konkurs. Firma H10 A/S eksisterer ikke. Holdingselskabet og H5 Ejendomsselskab ApS eksisterer stadig. Holdingselskabet ejer 100% af anparterne i ejendomsselskabet. V.34 ejer vist i dag en større andel af H1 Center A/S end tidligere. Tiltalte mener, at den fordeling af aktiekapitalen i H1 Center A/S, som er nævnt under forelæggelsen (side 9), er han næsten sikker på er korrekt. I 1996 ejede V.24 også en aktiepost på ca. 20%. Selskabets bogholder V.6 ejede en mindre andel på 0,75%. I dag er ejerforholdet lidt anderledes. Det under forelæggelsen anførte, var vist, som fordelingen var på ransagningstidspunktet. Der var to selskaber. Navnet blev primo 2001 ændret fra H1 Center A/S til H11. Man meldte sig ind i et center og kunne træne i begge. H1 Center A/S, der ligger på ..., satsede på studerende og unge, mens Club H3 A/S mere satsede på det modne klientel. Bestyrelsen i selskabet bestod dengang af tiltalte, V.34 og flere andre, som han ikke nu kan huske. Bestyrelsen består i dag af tiltalte, V.6 og tiltaltes ekskone. V.34 er vist stadig med i bestyrelsen. Det er tiltalte, der er direktør, og han har i dag sin indtjening fra centrene. Frem til slutningen af 1999 var der et årligt bestyrelsesmøde i selskaberne, og både han og aktionærerne kørte centrene som en slags hobby. Han fik i perioden 1996 og frem til 2000 en månedsløn på op til 10.000 kr. Der var også måneder, hvor han ikke fik noget. Det var ham, der fastsatte lønnen. Der var ikke nogen, der fik honorar for at sidde i bestyrelsen. Han fik løn for den overordnede styring, eller hvis han havde lavet et stykke arbejde. I centret var der holdundervisning, og der var 30-60 hold/uge. Holdinstruktøreme var ansat på timebasis. Der var også ansat en centerleder. Tiltalte talte med centerlederen om det overordnede. Han har selv været ansat som centerleder i 1993/94. Der var ansat en fuldtidsansat eller en timelønnet til at styre styrketræningen.Centerlederen antog selv rengøringspersonalet og bestemte selv, inden for en økonomisk ramme, hvem han ville ansætte. Tiltalte blandede sig ikke i ansættelsen af disse. Han blandede sig heller ikke i ansættelse af instruktører, så længe de økonomiske rammer blev overholdt. V.1 blev i 1996 ansat som centerleder. V.1 daværende kone og tiltaltes daværende kone er søstre. V.1 havde rejst meget til G4 Sport og havde stor erfaring, som tiltalte gerne ville gøre brug af. Han stolede blindt på V.1, hvilket, han nu kan se, var en fejl. Der var også ansat en receptionsansvarlig. V.7 og V.8 har begge været ansat i denne stilling. V.8 var sammen med V.1 i ca. 2 år. V.1 bad på et tidspunkt tiltalte om at fyre V.8, da han ikke arbejdede ordentlig. Tiltalte sagde, at det måtte V.1 selv tage sig af, idet det var hans ansvar. V.7 blev ansat med tilskud fra kommunen. Han husker ikke, om han talte med V.7 inden ansættelsen. V.7 var meget dygtig og blev forfremmet til centerleder, da V.1 holdt. Det var tiltalte, der tog beslutningen om at forfremme V.7. V.1 blev bortvist, da der dukkede 3 uheldige episoder op. Den 1. episode var dengang hvor der forsvandt 2 dages omsætning i slutningen af 1998 eller starten af 1999. 2. episode var en kasserapport, der blev ændret, og tiltalte var ret sikker på, at det var V.1, der havde gjort det. 3. episode var vedrørende solene. De havde ikke styr herpå, og han havde mistanke om, at V.1 stjal af pengene fra solene. Han besluttede sig for at lave en revision over 14 dage. Han fandt efter sin overbevisning beviser på, at V.1 stjal af "sol-kassen". Der var problemer ved en bortvisning af V.1, idet tiltalte ikke selv arbejdede i centret, og derfor ikke kendte personalet. Han var bange for, at en fyring af V.1 ville medføre, at 30 instruktører stoppede. Der blev holdt et personalemøde, og de var enige om at sige, at V.1 trængte til luftforandring. Tiltalte holdt et familiemøde bl.a. med V.1' kone for at drøfte spørgsmålet om politianmeldelse. Han nåede ikke at melde V.1 til politiet, idet V.1 forinden havde meldt tiltalte til politiet. Han havde drøftet politianmeldelsen med sin ekskone, ekskonens søster og deres bror. Alle vidste, at V.1 havde stjålet fra tiltalte. På det tidspunkt kendte tiltalte dog ikke omfanget.

Tiltalte forklarede vedrørende de daglige rutiner, at langt størstedelen af omsætningen i H1 centret kom fra kontingent, der betales via PBS. Der var en stor udskiftning i medlemsskaren. Man kunne binde sig for 1 eller 12 måneder, og de fleste bandt sig for 12 måneder. Der var mange ind- og udmeldinger. Man meldte sig ind ved receptionen og betalte 500 kr. depositum. Dette stoppede man vist nok med i 2000. Han mener, at man stoppede omkring det tidspunkt, hvor centret i H3 Center åbnede. Der var også en studierabatordning i H1 Center. Da de stoppede med depositum, blev der indført et oprettelsesgebyr på 295 kr. Dette gebyr fik man ikke retur ved udmeldelse, hvilket man gjorde med deposita. De indbetalte deposita blev bogført som omsætning, hvorfor de var nødt til at "hive" det ud af omsætningen igen, når det blev betalt retur. Medlemmerne betalte ved indmelding en forholdsmæssig andel for resten af måneden. Herefter blev kontingentet fra de efterfølgende måneder betalt via PBS. Ved indmeldelse kom kunden ind til skranken, hvorefter de fik en rundvisning i centret med orientering af holdundervisning m.v. Kunden fik fortalt om alle aktiviteter i centret. Det var receptionisten, der foretog rundvisningen og orienteringen. I dag kan man gå ind på pc'eren og booke tider, mens man tidligere ringede til receptionisten for at booke. Hvis der i dag er hold med under 7 deltagere, bliver de aflyst. I perioden 1996-2000 afholdt den receptionsansvarlige møder med de forskellige instruktører. Tiltalte blev kun involveret, hvis det drejede sig om større og overordnede problemstillinger. Der var ikke nogen instrukser fra ham vedrørende receptionen. Det var centerlederen eller den receptionsansvarlige, der stod for oplæring af nye medarbejdere. De nye blev oplært af deres forgængere. V.7 blev således oplært af V.1. I starten blev refusion af deposita slået retur på kassen, men i 1994 blev det besluttet, at det ikke længere skulle ske. Dette var begrundet i, at der ikke var nok kontrol. Man kunne ikke sikre sig, at pengene var returneret til folk. Det blev derfor besluttet, at ingen måtte slå noget retur på kasseapparatet. Det var en ny procedure, der blev indført. Returbeløb skulle herefter føres på bilag, idet man bedre kunne bevare overblikket på denne måde. Han kom kun i centret ca. hver 14. dag, så han tjekkede ikke bilag hver dag. Han mener, at der var en beholdning på 1.000 kr. i vekslepenge, men han vil ikke afvise, at det kunne variere lidt. Kassen med vekselbeholdningen blev hver aften lukket inde i et skab. Centret lukkede mandag-torsdag-kl.22:00, fredag kl. 19 og lørdag-søndag kl. 16. Ved lukketid slog man på kasseapparatet en z-bon ud, og der blev lavet en håndskreven seddel vedrørende kassebeholdningen, en optællingsseddel til centerlederen til kasserapporten. Den kontante beholdning på 1.000 kr. figurerede ingen steder. Penge, refusionsbilag, check og dankortboner blev talt op. Der var nogle gange store fejlslag i kasssen, da personalet glemte at slå småting ind. Dette kunne betyde, at der på nogle dage var fejlslag på over 200 kr. Pengene, bilagene, boner m.v., samt den håndskrevne seddel blev lagt i en hvid bankpose, der blev lagt i en hvid postkasse på kontoret. Når V.1 mødte igen, talte han pengene op. Tiltalte tømte aldrig poserne, idet det var centerlederen, der gjorde dette. I 1997/1998 var proceduren således, at tallene blev løbet igennem og pengene stemt af, hvorefter det blev afleveret til revisoren. De fik af revisoren at vide, at de ikke overholdt loven, idet kassebonen ikke var i orden. Den kassebon, de udskrev, viste ikke et retvisende billede for den faktiske omsætning, idet refusion af deposita figurerede på denne. Fejlslagene gav ligeledes et misvisende billede for omsætningen. Han mener at kunne huske, at der primo 1998 blev indkøbt et nyt kasseapparat. Det var vist ikke ham, er købte det, men muligvis V.6 eller V.1. Det blev nu aftalt, at der skulle laves en kassebon udvisende den reelle omsætning, hvorfor refusionerne blev trukket ud. Der blev således lavet en kassebon, der viste den reelle omsætning. Revisoren havde sagt, at de skulle have et kasseapparat, der kunne lave disse kasseboner. Han kan godt i dag se, at de nok skulle have lavet disse ændringer noget før, sådan at deposita blev ført på en særskilt konto. De kalendere, der blev fundet ved ransagningen, udviser bl.a. refusion af deposita. Han kunne godt se på personen fra ToldSkat, at der muligt var noget galt. Han har i kalenderen registreret bruttotallene. Den første kolonne viser den faktiske omsætning incl. deposita, mens den anden kolonne viser refusion af deposita. Det var først i 1997, at han fandt ud af, at der var et problem med de indbetalte deposita. Der var også problemer med indbetalinger via PBS. Det var i den situation, hvor et medlern meldte sig ud efter den 20. i en måned, idet man så ikke kunne nå at stoppe indbetalingerne via PBS. Herefter skulle der ligeledes ske refusion af det for meget indbetalte. Disse beløb kunne så også nogle gange blive refunderet ved kassen. Han ved ikke, hvem der ændrede på kassebonerne. V.1 lavede på et tidspunkt de ændrede kasseboner, og han havde kasseapparatet stående på kontoret. Efter V.1 blev fyret kom kasseapparatet ud til V.6, idet de valgte ikke at sætte V.7 ind i proceduren med de ændrede kasseboner, da perioden med refusion af deposita snart skulle stoppe. Det var ved at lave om på proceduren vedrørende depositum og indmeldelsesgebyr. I 2000 skar V.6 igennem og traf beslutning om, at det var slut med at refundere deposita over kassen. De, der henvendte sig ved kassen og ville have depositum retur, blev henvist til V.6. Tiltalte fik tallene vedrørende refusion af deposita af V.1, når de mødtes. Nogle gange fik han en lap i hånden, og andre gange ringede han selv til V.1 for at få tallene. Han ville på denne måde vise V.1, at han holdt øje med ham. Han ved ikke hvad V.1 i øvrigt registrerede eller hvor. I starten kunne man ikke ud af årsrapporterne se, om der var noget galt. Det var først senere, at det gik op for ham, at V.1 stjal, men han kunne ikke se hvor meget. Han fulgte omsætningen ved at sammenligne omsætningen i samme måned det foregående år, og den viste en svag stigning. Disse tal viste ikke, at der var noget galt. Omsætningen steg i øvrigt, da tiltalte selv overtog styringen. Han kan ikke sige hvorfor, men en del kan skyldes, at der er sket en kraftig udvikling i branchen. Han kommer først med sin forklaring nu, idet han af sin forsvarer er blevet anbefalet ikke at udtale sig til politiet. Han var rystet og chokeret, da politiet pludselig stod på hans adresse for at ransage. Han vidste ikke, hvad det hele drejede sig om. Han har ingen dan-kort, og han har altid haft sine kontanter i lommen. Da betjenten bad om hans bankboksnøgle, han blev nervøs, idet han var bange for, hvad betjenten ville tro, når han havde mange penge i boksen. En del af pengene hidrører fra en dødsboauktion i 1987, og 200.000 kr. hidrører fra en forsikringsudbetaling. Da hans mor døde, solgte han og hans bror nogle antikviteter, som moderen havde samlet gennem årene. De fik ca. 1 million kr., som de delte. Han har altid haft den opfattelse, at han vil kunne indfri sin gæld med kontanter. Han har løbende lagt penge i boksen. Ransagningen påvirkede hans kone meget. Han har gennem 4 år fået dødstrusler, og han har gennem 4 år brændt for at afgive forklaring i sagen. Han blev af sin advokat opfordret til ikke at udtale sig, men han har selv brændt for at komme ud med alt. Han havde 17.000 kr. i kontanter på bopælen, hvilket skyldes, at han ikke har penge stående i banken, men gemt derhjemme. Han hæver resten af sin løn, når udgifterne er betalt. Han fik næsten dagligt en telefax fra V.1. Der var ikke nogen aftale mellem ham og V.1 om, at V.1 skulle faxe. Hvis V.1 havde behov for orientere om noget, sendte han ofte en telefax, idet tiltalte kunne være svær at få fat på. Faxen blev sendt til bilforretningen. Han har ikke set den foreviste fax før. Det undrer ham, at han har modtaget en telefax vedrørende omsætningen, idet han allerede kendte til disse tal. Omsætningstallene skulle han bruge til sin lommebog. Tallet vedrørende deposita fremgår ikke af faxen, men det kunne det ligeså godt have gjort. Han havde måske allerede fået dette tal oplyst fra V.1. Han mener ikke, at tallene i faxen er nettotallene. Hvis denne fax er fra 1999, så har V.1 på dette tidspunkt været meget presse, idet tiltalte to gange havde sagt, at han troede, at V.1 stjal fra ham. Han kan ikke give en nærmere forklaring på de tal, der nævnes i faxerne. Normalt ringede han til V.1 for at få tallene. V.1 kunne godt gøre opmærksom på, at der lå en del penge i boksen i H2 Biler. Der kunne godt ligge penge for 14 dage, hvis han ikke lige havde været hjemme. V.1 kunne godt komme, og aflevere omsætningen til en i firmaet.Tiltalte kan godt have været med til at beslutte, at der skulle indhentes et tilbud på malingen. Hvis V.1 brugte penge ud over til den daglige drift, skulle han drøfte det med tiltalte. Resten af det, der står i faxen, er ren information. Han kan godt huske faxen, bilag 2-54-21. Der var en stor bodybuilder, der hed JJ, der bl.a, truede personalet. Tiltalte drøftede med V.1, hvordan de skulle få JJ smidt ud, idet de var bange for ham. Der har altid eksisteret firmaaftaler med rabatter, m.v., men tiltalte havde ikke styr på disse og brugte ikke megen tid herpå. Han kan huske, at han i 1994 var med til at forhandle en aftale med TDC. Der fandtes slet ikke et medlemskab på 6 måneders træning, hvorfor han ikke kender noget til et basketball hold, der skulle have et sådan medlemskab. Hvis V.1 ville fravige priser m.v., skulle han forelægge dette for tiltalte.

Vedrørende solarierne forklarede tiltalte, at de håndskrevne lister, bilag-2-70-1, har han set før, men ikke ret tit. Han kan godt have skrevet på en af disse lister, og det på listen under den 16. oktober skrevne kan godt ligne hans skrift. Han aner ikke, hvad disse lister blev brugt til. De havde en dele-aftale med solfirmaet, således at de delte udgifter og indtægter. Der var fra solfirmaet kun udleveret 1 nøgle til møntboksen. På et tidspunkt stod der to sole i kælderen til brug for personalet. Der kunne betales med poletter, der hver havde en værdi af 20 kr. Poletterne blev købt i receptionen. Der var ikke styr på omsætningen vedrørende solene, idet man ikke af kassen kunne se, hvilke penge, der hidrørte fra salg af poletter. Personalet kunne købe poletter til halv pris, men dette salg kunne heller ikke ses af kassen. De havde slet ikke styr på disse poletter. Minuttælleren på solene blev aflæst og oplysninger herom blev sendt til firmaet, der sendte en opkrævning. Det tal, der blev bogført vedrørende solene, var det tal, som V.1 oplyste. V.1 tømte boksene efter behov, og han afleverede herefter pengene til tiltalte. V.1 fik sommetider andre ansatte til at tømme boksen, hvilket tiltalte godt vidste, men ikke tænkte nærmere over. Det er V.1, der har lavet listerne til udfyldning. Han mener ikke, at V.6 har lavet disse. På et tidspunkt bad de om, at solkassen over en periode på 14 dage blev tømt hver dag. De havde, inden dette startede, fået G2 til at aflæse tælleren, og de aflæste den så igen efter de 14 dage. Dette skete lige før V.1 blev bortvist. De ville se, om V.1 snød med solpengene, og de ville konfrontere ham med svindet i solkassen. Da de konfronterede V.1 med det konstaterede svind, gav han tiltaltes kone, V.16, skylden. Det var efter denne periode, at V.1 blev bortvist. V.1 havde sagt, at V.16 også havde en nøgle til boksen, men G2 oplyste, at der kun var udleveret 1 nøgle. G2 var orienteret om mistanken mod V.1. G2 aflæste selv en gang imellem tælleren.

Forevist bilag 2-70 2 forklarede tiltalte, at det har han skrevet, men han kan ikke huske i hvilken anledning. Han kan ikke huske hvad "V.6 25.000" betyder. Det kan vedrører kontrolperioden, men det kan også være fra tiden før V.1 blev ansat. G2 kom og aflæste solene, hvorefter han registrerede omsætningen i perioden. Det blev konstateret, at der var en difference i kassen. V.1 vidste ikke, at solene var blevet aflæst. Der manglede næsten halvdelen af omsætningen.

Forevist bilag 21 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske brevet, men han har vist set det før. Han er ikke sikker på, at dette brev har noget med kontrollen af solene at gøre. Han kan ikke nu huske alle detaljer, men kontrollen medførte, at V.1 kort efter blev bortvist. V.6 var også involveret i kontrollen. Lejeaftalen vedrørende solene blev ændret i 1999, hvilket skyldtes, at man ville have nogle mere moderne sole. De beholdt 2 gamle sole til personalet. Poletterne blev blot taget ud af boksen og lagt tilbage i kassen. De blev ikke vekslet. Han kan ikke huske, hvad der blev gjort i kontrolperioden for at undgår problemerne med poletter, men det var muligt sådan, at der kun måtte udleveres poletter til personalesolene. Han er ikke sikker, men han mener, at V.7 var involveret i kontrollen. Han husker ikke, hvornår de ophørte med at bruge poletter.

Forevist bilag 2-53 forklarede tiltalte, at han først har set dette print under sagen. Der blev normalt ikke lavet sådan en opstilling, og printet er helt usædvanligt. Han har ikke sat sig ind i tallene. Han tror, at V.1 har lavet dette for "korsfæste" tiltalte og skade ham mest muligt, idet V.1 "hader ham, mere end godt er".

Foreholdt at tallene i bilaget i det væsentlige matcher de faktiske tal, forklarede tiltalte, at så er det nok ikke V.1, der har lavet det alligevel. Han er stadig overbevist om, at V.1 har planlagt det hele, idet V.1's kone, V.19, har fortalt, at V.1 i flere år har forsøgt at skade tiltalte. V.1 spurgte hvert kvartal, om han kunne købe centret, men tiltalte var ikke interesseret i at sælge. Det var receptionisten, der talte kassen op om aftenen. og lavede en kasserapport med opdeling af beløbet i dan-kortboner, kontanter, m.v. Denne seddel blev sammen med bilagene lagt i en hvid pose, der blev lagt i postkassen. Der kunne på et underbilag stå 3 x 500 kr. Kunderne havde så skrevet på en kvittering vedrørende tilbagebetaling af depositum for 1.500 kr. Disse kvitteringer lå så i posen. Kvitteringen kunne være en almindelig seddel eller noget andet. Det var primært den vagthavende i receptionen, der stod for refusionerne, men andre kunne også gøre det. Den vagthavende kunne være en fuldtidsansat eller den receptionsansvarlig. Der var tre fuldtidsansatte medarbejdere bl.a. V.7 og V.1. V.8 og V.10 var også fuldtidsansatte. De løstansatte blev ofte skiftet ud. V.20 var ikke fastansat, og tiltalte mener ikke, at han havde noget med refusioner at gøre. Instruktørerne stod ikke ved kassen. Hvis folk havde deres indmeldelseblanket med, tog man en kopi heraf til brug for kassen ved tilbagebetalingen. Han har fra starten instrueret V.1 om fremgangsmåden. Posen med bilag, penge, m.v. blev lagt i postkassen, og den følgende hverdag gennemgik V.1 indholdet og lavede en ny manuel rapport, som han sendte ud til V.6. V.1 smed bilagene væk. Omkring 1998 fik de fra revisoren en påtegning i regnskabet, fordi de ikke overholdt bogføringsloven. Efter dette tidspunkt lavede V.1 en mere professionel kasserapport og en kassebon. V.1 smed dog stadig bilagene vedrørende udbetalt depositum væk. Tiltalte ved ikke, hvorfor de blev smidt væk, men det var nok fordi tilbagebetalt depositum ikke blev slået retur på kassen. Tiltalte indførte også en regel om, at man ikke måtte slå fejlslag retur på kasseapparatet. Han kender til problemer med fejlslag på 10.000 kr., fordi den, der betjente kassen, var kommet til at trykke på "dobbeltnul" tasten. Det er sandsynligvis ham, der besluttede, at bilagene skulle smides ud. Det var V.6, der lavede bogføringen.Tilbagebetalingen af depositum var i øvrigt registreret på computeren, og det fungerede fint dengang. V.1 lavede en kasserapport, der viste det, som V.6 fik, og skulle bruge til bogføringen. V.6 kendte godt til fremgangsmåden med tilbagebetaling af deposita. Da V.1 blev fyret, kom kasseapparatet ud til V.6. V.7 var allerede ansat på dette tidspunkt. Det var meningen , at proceduren omkring deposita skulle laves om, og derfor valgte de at stillet kasseapparatet ud til V.6. De sagde til V.7, at hun skulle lægge alle bilag ned i en pose, idet proceduren skulle laves om, da der nu skulle betales indmeldelsesgebyr. Bilagene blev så hentet hos V.7. Efter et par måneder besluttede V.6, at der ikke længere skulle refunderes deposita over kassen. På et tidspunkt, vist nok omkring 2001/2002, havde han forhandlinger omkring salg af H1 centret til nogle amerikanere. Han havde hørt, at PK havde solgt sin kæde til en stor udenlandsk kæde. Tiltalte blev på dette tidspunkt tvunget til at involvere sig noget mere i centret, og branchen nærmest eksploderede. Han købte et mindre center i ..., og han købte nyt soft-ware, så alt blev registreret på edb. Branchen begyndte i det hele taget at gå meget bedre. Efter han selv blev mere involveret, blev alt mere struktureret. Da de frygtede, at episoden med V.1 kunne ske igen, blev tingene lavet således, at man ikke kunne gøre noget, uden at det ville fremgå af rapporten. Det var i marts 2000, at ændringen vedrørende tilbagebetaling af deposita blev besluttet. Efter V.1' fyring talte han med V.6 om, hvordan forretningen skulle køre. Han blandede sig ikke i V.6 måde at gøre tingene på. Efter V.1' fyring fik tiltalte tallene vedrørende refusioner og omsætning af V.6. Det fortsatte højst i yderligere 3-4 måneder, og han ved ikke, hvor mange refusioner det drejede sig om, men det var ikke mange. Han fortsatte med at notere refusionsbeløbene i kalenderen for 2000. Hvis en kunde i en weekend henvendte sig ved kassen, og der ikke var kontanter nok til udbetaling, blev kunden henvist til at komme igen i ugen efter. Det var V.6, der lagde tallene sammen, og tiltalte fik herefter blot disse oplyst. Den 14.-15. marts 2000 ophørte refusion af deposita ved kassen. Han ved ikke, hvorfor han forsatte med at skrive tallene i kalenderen, men det var nok bare for at holde øje med omsætningen. På et tidspunkt i 2000 fik de et nyt software program. Dette indebar, at der ikke længere var mulighed for at snyde. Han stolede blindt på V.6. V.6 er bogholder, er meget dygtig og bundærlig. Kontrollen var for tiltaltes egen skyld. Han husker ikke, hvornår han stoppede med dette. Der blev aldrig betalt deposita retur via PBS. Der kunne ske det, at en kunde lavede vrøvl over, at vedkommende ikke kunne få sit depositum refunderet via kassen. De ansatte ringede så til V.6 for at få ham til at refundere beløbet fra administrationen. Der var ofte problemer med kortgebyret, idet dette ofte blev glemt. Han kan ikke forklare, hvordan der kan stå "0" i i alt rubrikken, idet der skulle stå det sammentalte beløb fra de andre rubrikker. Han kan ikke rigtig forstå, at disse blanketter er fra 1999, idet de er skrevet på computeren, hvilket først skete senere. Tidligere blev blanketterne udfyldt i hånden. Der var hver aften mange receptionsfrivillige, og der blev brugt meget tid på at forklare disse, hvad de skulle gøre ved indmeldelser, så alt blev rigtigt.

Vedrørende bilag 6.2, medlemsnummer "...", forklarede tiltalte, at vedkommende medlem har accepteret at betale 375 kr. for resten af januar, selv om hun først blev indmeldt den 3. januar. Hun skulle kun have betalt en forholdsmæssig andel. Hun har herefter betalt for resten af måneden, samt kontingent for februar. Receptionisten har i denne situation været ekstra dygtig, idet der også er betalt for den følgende måned.

Vedrørende bilag 6.2, medlemsnummer "...", forklarede tiltalte, at han ikke forstår denne blanket, da der står nogle forkerte tal. Han mener stadig, at det i 1999 var normalt, at man udfyldte indmeldelsesblanketterne i hånden.

Tiltalte forklarede, at han ikke bruger dan-kort. I 1996 havde han et Diners-kort og muligvis et MasterCard. Han brugte kun kreditkort i forretningsforhold, idet han ikke brugte disse privat. Han brugte muligt for 10-15.000 kr. pr. år på sit Diners-kort. Han husker ikke, hvor meget han brugte sit MasterCard. Han kan godt huske, at der var et tyveri den 4. februar 1997. Han har aldrig set brevet af 11. februar 1997, hvor V.6 anmeldte forholdet. Han huskede det som om det var ham selv, der havde anmeldt det. Han husker ikke det nærmere indhold af hans brev af 25. marts 1997 til politiet. Han var inde for at træne en lørdag. Da han ville lave en stikprøve, åbnede han en pose fra postkassen. V.24 stod på kontoret og sagde, at han ikke havde lavet den kasserapport, hvor hans initialer stod på. Han pegede på beløbet vedrørende kontanter og sagde, at der manglede nogle penge, idet kontantbeløbet ikke passede. Det var heller ikke hans skrift. Tiltalte syntes, at det var mærkeligt og ville have det belyst nærmere. Han ville gerne have politiet til at lave en underskriftsanalyse, hvorfor han anmodede V.24, V.1 og V.10 om at skrive tallene fra 1-10. Det var første gang, at han havde mistanke til V.1. Tiltalte blev senere ringet op af politiet, der sagde, at det ikke var V.24, der havde skrevet kasserapporten, og at det var en af de to andre, men man kunne ikke sige hvem. Han fattede straks mistanke til V.1, idet V.10 ikke var så "kreativ", så ham mistænkte han slet ikke. Han kan ikke huske, om han gav V.6 besked, men det regner han med, at han gjorde. Han registrerede blot bruttoomsætningen på 25.000 kr. i sin lommebog. Han var aldrig vant til at se bonen. Brevet af 25. marts 1997 til Politimesteren blev skrevet for at rette anmeldelsen, idet det stjålne beløb rettelig var 2.5000 kr.[?.red] V.24 havde en frivillig vagt en gang imellem om fredagen. Det var den eneste dag, han kunne. Tiltalte var frustreret over, at man ikke fandt ud af, hvem der havde taget pengene. V.10 var fast tilknyttet centret. Han boede i en periode i lejligheden over centret. Han kan have haft fat i posen med pengene, idet denne i en kort periode i weekends blev afleveret hos ham. Tiltalte er forundret over, at den 4. februar 1997 var en tirsdag, idet V.24 altid havde vagt om fredagen. Han kan ikke huske, hvornår V.10 flyttede ind i lejligheden ovenpå. Lejligheden var oprindelig til brug for udenlandske instruktører. Nøglen til lejligheden lå i pengeskabet i centret. Tiltalte gav V.10 lov til at bo i lejligheden i en kort periode. V.10 betalte 1.500 kr. pr. måned. Han betalte måske leje på den måde, at han skulle yde ekstra bistand i centret. Han kunne bo i lejligheden, ligesom han havde behov for. Tiltalte kan huske, at V.10 var meget fleksibel, og de kunne i centret trække på ham, når de havde brug for det. På denne baggrund fik han en ordning med at bo i lejligheden, når han havde behov herfor. På et tidspunkt blev lejligheden lejet ud til en person i 2 år. Huslejen var på 3.000 kr. pr måned. Da denne lejer sagde op, sagde tiltalte også lejemålet op. Han kan ikke huske anmeldelsen i bilag 1-126. Han kan kun huske to hele dages omsætning, der forsvandt i V.1' varetægt. Han kan heller ikke huske, at politiet udstedte en kvittering til brug for anmeldelse til forsikringsselskabet. Det vil være ulogisk, hvis han ikke var blevet informeret om sagen, men han kan ikke huske det. Han har vedrørende den pågældende dag ført et beløb på 8.410 kr. ind i kalenderen, hvilket svarer til dan-kortbonerne. Han kan ikke nærmere huske dette, men han må have ringet og fået et tal oplyst. Dan-kortbeløbet ville jo gå ind på kontoen, selv om der i øvrigt var forsvundet penge. Han kan dog stadig ikke huske episoden. Det er ikke V.1, der har udfyldt kasseraporten for denne dag, idet han allerede i december 1999 var blevet bortvist. Tiltalte kan ikke give en logisk forklaring på, hvorfor V.1' initialer står på kasserapporten. Det kan måske have været. sådan, at V.1' navn stod på alle rapporter som standard. Han har aldrig tidligere været så presset i sit liv, som i forbindelse med ransagningen. Han havde talt med sin kone i telefonen, og hun var "vildt frustreret", idet der blev ransaget i deres hjem. Han forsøgte at berolige hende. Han blev selv efter nogle timer afhørt af politiet. Det var hen på eftermiddagen. Hans advokat, advokat SS, var kommet til stede. Tiltalte husker ikke, hvad han forklarede, idet han var presset og meget forvirret. Han oplyste, at V.1 var blevet fyret. Han fik på dette tidspunkt at vide, at han ikke kunne anmelde V.1 på dette tidspunkt. Han fik ikke at vide, at han kunne foretage anmeldelsen på et senere tidspunkt. Han kan godt have forklaret, at det hele var mystisk.

Foreholdt forklaringen gengivet i politirapporten, bilag 1-38, side 3, forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret som anført. Han sagde, at efter V.1 blev fyret var der noget, der så mystisk ud. Han havde på dette tidspunkt ikke overblik over det. Der var mange ting, der dukkede op. Tiltalte husker ikke nu, så lang tid efter, afhøringen i detaljer. Han mener, at betjenten måske spurgte, om det så "mystisk" ud, men han kan ikke huske i hvilken relation. Han kan have svaret "ja" til det stillede spørgsmål. V.6 er stadig, ansat hos tiltalte, og de ses privat måske en gang om året. V.6 er en dygtig bogholder. De har talt en del om denne sag. V.9 kender han egentlig ikke, men han mener, at hun blev bortvist fra centret. V.10 har han ikke noget at gøre med, men de taler sammen, hvis de mødes. V.11 er bror til V.6, og han er tiltaltes meget nære ven gennem mange år. V.11 er meget syg på grund af en hjerneblødning. V.12 kender han fra gamle dage. De ser ikke hinanden mere. V.13 og V.14 ser han ikke privat. V.15 arbejder for tiltalte og er en nær ven. V.17 kender han overfladisk. V.18 ved han ikke, hvem er. V.21 er tiltaltes sekretær. V.20 har arbejdet som altmulighjælper og blev fyret af V.1. V.22 er ansat i Sydbank og har været tiltaltes bankmand. V.23 er tiltaltes moster. V.24 har været medejer af centret og har været medejer af H2 Biler, der gik konkurs. V.24 tabte en del penge ved konkursen og er bitter. Han så aldrig kasserapporterne, så han ved ikke, om de så ud, som det foreviste bilag. Der var forskel på V.1' og receptionistens kasserapporter. Til receptionistens kasserapport ville der være et særskilt ark vedrørende refusion af deposita. V.1 har disse refusioner med i sin rapport. Der har den 5. januar 1999 været godt 6.000 kr. i refusionsbilag, og der skal være en kasserapport på dette. Kassebonen skulle være i den hvide pose sammen med bilagene. Der mangler en rapport, der udviser den faktiske omsætning. Det var V.1, der skulle tælle bilagene og kontanterne op.

Forevist bilag 2-40-4 forklarede tiltalte, at denne viser den bogførte værdi. Differencen er deposita eller medlemskontingent . Han ved ikke, hvornår V.1 lavede kasserapporterne, men det skete så hurtigt som muligt. Der er andre perioder, hvor der ikke er lavet kasserapporter af receptionisten, idet receptionisten blot slog en bon ud, talte kassen op og kontrollerede, at den stemte, og lagde derefter beholdningen og bilag i kuverten. Alle medlemmer var registreret på computeren, og det blev skrevet ind i systemet, når et medlem meldte sig ud og depositum var refunderet. Han har ikke givet ordre om at smide bilagene ud, men han har heller stillet krav om, at de skulle gemmes. Det er muligt, at der på en diskette er gemt oplysninger fra det gamle system. Han ved ikke, om V.1 smed bilagene ud med det samme, eller om han gemte dem i en periode. Han kan ikke huske, om revisoren påtalte, at bilagene manglede. Han havde et transportfirma, som han i 1993 solgte til Danske Fragtmænd på grund af stress. Han skulle i gang med noget nyt, og da der var et center i ..., der var gået konkurs, købte han centret på .... De var 7 aktionærer i selskabet, der købte centret. Efter kort tid var de kun fire aktionærer, nemlig V.24, V.34, V.11 og tiltalte. Han var hovedaktionær. V.24 trak sig ud i 1998/1999 og trådte i stedet ind i H2 Biler. V.1 blev i slutningen af 1995 ansat i centret. I 1993/1994 og indtil V.1 blev ansat, var tiltalte selv centerleder. Tiltalte begyndte at kede sig og ville gerne prøve noget andet. Han begyndte at bygge lejligheder og handle med byejendomme. I 1996 købte han H2 Biler, hvorfor han trak sig ud af den daglige drift af centret og lod V.1 styre det hele. H2 Biler havde kørt med underskud i mange år, men i 1998 gav det overskud for første gang. Det gik også godt i 1999, men så kom denne sag og ødelagde det hele. Han havde et kontor i H1 centret, indtil V.1 blev ansat. I en kort periode havde han kontor hjemme, indtil han flyttede kontoret ud til H2 Biler. Efter V.1' ansættelse havde han kun den overordnede ledelse i H1 centret. V.1 var meget erfaren og dygtig. Tiltaltes arbejdstider på H2 Biler var fra kl. 7.30 til kl. 19. H1 Centret på ... var indrettet sådan, at der i stueplanen bl.a. var cykler, løbebånd, sole, omklædning, bad, reception og H6-butik. På 1. sal var der styrketræning, og på 2. sal var der holdundervisning. Der blev solgt H6 sportstøj i en lille butik, idet centret havde et sponsorat med H6, der ville klæde instruktørerne på, mod at der blev lavet en butik. Det var svært at få butikken til at løbe rundt. Butikken havde åbent 4 timer, 4 gange om ugen. Det var frivillige, der stod og ekspederede i butikken. Kassebeholdningen fra butikken blev lagt i en pose i receptionen, ligesom pengene fra solene. Receptionisterne havde pligt til have H6 t-shirt på. V.6 var i hele perioden fra 1996 til 2000 bogholder for H1 centret. Han havde ikke noget med H2 Biler at gøre, idet han blot havde kontor hos H2 Biler. V.6s ansættelse steg i takt med, at han færdiggjorde sin uddannelse. Han læste i en periode HD. Han er nu fuldtidsansat. I V.1' ansættelsesperiode kom V.6 ikke meget i centret, og mange af de frivilligt ansatte vil ikke vide, hvem han er. Han kom stort set kun i centret, hvis V.1 ikke havde afleveret poserne med penge m.v. V.6 lavede alt vedrørende det regnskabsmæssige. Han skulle betale regninger, og hvert kvartal lavede han en balance. Det hele blev afleveret til revisoren. I starten var det R1, der var revisor, men han skiftede på et tidspunkt til R2, der stillede større krav til regnskaberne, og det første år lavede de en påtegning i regnskabet. Det var R1, der lavede regnskabet for perioden 1. oktober 1996 til 30. september 1997. Han havde altid anvendt dette revisionsfirma. Det forbehold, som revisorerne har taget, gik på, at de skulle stemme kassen af. Der havde i en periode været store kassedifferencer. Der var i en kort periode en cafe i centret, men den kunne ikke løbe rundt, så den blev lukket igen. Der var også andet fødevaresalg f.eks. drikkevarer. Driften af H6-butikken var også under posten "andre driftsudgifter". Han ved ikke, hvad posten "modtagne forudbetalinger fra kunder" under den kortfristede gæld i regnskabet dækker over, men det er måske medlemmer, der har betalt kontingent for et helt år. Han har diskuteret problemet med deposita med den nye revisor fra R2, idet der var problemer med at få deposita ud af omsætningen. Det var revisionsfirmaet, der stillede krav vedrørende fremgangsmåden ved tilbagebetaling af deposita. Han mener, at det var revisoren, der på et tidspunkt sagde, at deposita skulle føres et sted. Han havde en drøftelse med R2 om, hvorledes proceduren burde være. De ændrede proceduren efter revisorens anvisning. V.6 var vist på et tidspunkt aflønnet af H2 Biler. Han var i starten aflønnet af H1 centret, men han var muligt senere aflønnet af H2 Biler. Tiltalte kan ikke huske, hvor ofte V.6 selv hentede den hvide pose i centret, eller hvor tit V.1 afleverede den.

V.1 har forklaret, at han blev ansat i H1 Center i 1996. Han var på daværende tidspunkt gift med V.19, der er søster til V.16, tiltaltes daværende samlever. Han skulle ved sin ansættelse stå for opstart af spinning. Han var ansat i ½ år, hvorefter han fik job i .... Efter ca. 1 år vendte han tilbage til H1 Center nu som centerleder. Hans arbejde bestod i at lede og fordele det daglige arbejde. Han skulle bl a lave aktivitetsplaner, og i samarbejde med den receptionsansvarlige sørge for at bemandingsplanen var i orden. Der var i alt ca. 50 ansatte bl.a. til rengøring og anden form for servicering. Han kunne ikke træffe mange beslutninger selv, idet alt skulle vendes med tiltalte. Tiltalte sad i starten på kontoret i centret, men efter han fik H2 Biler, flyttede han sit kontor derud. Alle beslutninger skulle dog stadig vendes med tiltalte. De mødtes en gang om ugen eller også ringede de sammen. Han kunne godt sende tiltalte en fax med informationer. Hvis der skulle ansættes nye medarbejdere, skulle vidnet finde en person, men det var tiltalte, der skulle sige "god" for denne. Det var vidnet, der havde ansættelsessamtalerne. Det var tiltalte, der tog sig af lønforhandlingerne. Medarbejderne i receptionen skulle passe telefonen, booke tider, ind- og udmelde medlemmer, sælge medlemskaber, vise rundt og sørge for, at der var pænt og ordentligt i receptionsområdet. Alle receptionsansatte slog penge i kassen. De personer, der havde aftenvagten lukkede og gjorde kassen op. De lavede også en kasserapport. Det var den receptionsansvarlige, der oplærte nye medarbejdere i dette arbejde. Tiltalte var ikke involveret i denne oplæring. Tiltalte og vidnet havde lavet nogle retningslinier vedrørende det at gøre kassen op. Når kassen om aften blev gjort op, blev der slået en kassebon ud. Kontantbeholdningen, dankortboner, bilag vedrørende udgifter til indkøb af frugt, frimærker eller lignende blev sammen med kassebonen lagt ved kasserapporten. Der var altid boner eller bilag for udgifter, ellers kunne kassen ikke stemmes af. Der blev ikke accepteret en kassediffenrence på mere end 25-50 kr. Hvis differencen var større måtte medarbejderne ikke tage hjem, før differencen var fundet. Alle bilag, penge, boner og kasserapporten blev lagt i en bankpose, der blev lagt ind i en postkasse. Den følgende morgen tog vidnet posen og kontrollerede alle beløbene, ligesom han også kontrollerede nye indmeldelsesblanketter. Han gemte alle bilag og penge, og ca. en gang om ugen tog han ud til tiltalte med det hele. Han havde haft det hele gemt i et pengeskab på kontoret. Det kunne ske, at tiltaltes samlever eller V.6 hentede det i centret. I starten var det svært at sælge 12 måneders abonnementer. Det var mest almindeligt, at medlemmerne købte klippekort eller 3 måneders abonnementer. Han tror, at 12 måneders abonnementerne i starten udgjorde 20-25%. Der skulle kun betales depositum ved køb af 12 måneders abonnement eller ved betaling over PBS. Ordningen med betaling af depositum varede nok et par år. Da han stoppede i centret i 1999 udgjorde 12 måneders abonnementerne nok 40-50%. Når folk meldte sig ud, gav han V.6 besked herom, hvorefter V.6 tilbagebetalte depositum til medlemmet. Det er måske sket 1 eller 2 gange, at deposita er tilbagebetalt fra kassen i centret, hvilket var begrundet i, at der var sket noget "koks", og kunden var meget utilfreds. De, der stod i receptionen, kunne ikke kontrollere, om der skulle tilbagebetales depositum, hvorfor de ikke kunne tilbagebetale ved kassen. Hvis man havde været medlem i mere end 8 måneder, skulle depositum ikke refunderes. Alle refusioner skulle gå over bogholderiet. Der har været både store og små kassedifferencer, men det stemte som regel. Han har en enkelt gang selv betalt en kassedifference. Det er sket, at han har haft nogle dages omsætning med hjem. Tiltalte har engang trukket vidnet ca. 2.000 kr. i løn, da der var en difference. Kassedifferencerne blev som regel fundet. Han har ikke på noget tidspunkt lavet nye kasserapporter og nye kasseboner og har ikke smidt bilag væk. Han har heller ikke set andre lave nye kasseboner eller kasserapporter. Han afleverede pengene til tiltalte, og hvis han ikke var der, afleverede han til V.6. Han har ofte set tiltalte tælle pengene. Når pengene var talt op, blev de lagt i en bankpose. Kontanterne blev ofte lagt i tiltaltes attachemappe. Bilagene blev lagt til V.6. Der blev engang i 1997 anmeldt et tyveri fra centret, idet omsætningen fra en fredag var forsvundet. V.24, der på et tidspunkt var aktionær, stod i receptionen og lukkede kassen. Dagen efter manglende der nogle penge. Der blev lavet en skriftanalyse, og både vidnet og V.24 skulle skrive til brug for analysen, idet det var vidnet, der havde talt pengene op om mandagen. V.10 var også ansat på dette tidspunkt. Vidnet mener, det var en fredag, idet V.24 altid kun arbejdede om fredagen. Hvis det var en tirsdag, må V.24 have byttet vagt. Der kom ikke mere ud af sagen. I løbet af årene skete der en stor udvikling i betalingsmønsteret, idet der blev flere og flere, der betalte via PBS og med kort. I starten var det måske ca. 40%, der betalt med kort, og til slut udgjorde dankortomsætningen ca. 75%. Han har skrevet telefaxen bilag 2-54-1, idet det hændte, at han henvendte sig til tiltalte på den måde. Den anførte omsætning, var den daglige omsætning i centret. Det var den faktiske omsætning som tiltalte fik oplyst, så han kunne følge med. Tallet vedrørende PBS var det beløb, som var gået ind på PBS den pågældende dato. Punkt 6 var et typisk eksempel på det, som vidnet skulle spørge tiltalte om. Han måtte ikke selv beslutte, at de ansatte skulle have pizza, hvis de havde hjulpet med at slæbe cykler. Det var tiltalte, der traf sådanne beslutninger.Tiltalte skulle også spørges, om vidnet måtte give gavekort til receptionisterne. Tiltalte deltog i mødet med instruktørerne nævnt i bilag 2-54-5, punkt 2, idet tiltalte altid havde nogle ting, han ville oplyse om. Der var en del "sort" arbejde i centret. Når det er nævnt, at rengøringspersonalet fik "sort" løn, var det tiltalte, der havde besluttet dette. Det var de ansatte, der 1 gang om året malede i centret. Bagefter fik de pizzaer og gik ud at bowle. Instruktørerne i styrketræning og de frivillige i receptionen arbejdede gratis, idet de fik træning og sol som løn. De arbejdede 4½ time om ugen. Det var tiltalte, der havde lavet firmaaftaler med bl.a. G6 og G7, og de kunne ikke i centret finde ud af disse aftaler. Tiltalte eller V.6 havde lavet en aftale, som de i centret ikke kendte til. Vidnet har ikke lavet aftaler. Tiltalte skulle normalt godkende alle indkøb, også indkøb af hårtørrer til pigernes omklædningsrum. Der var ikke nogen revisionsrulle i kasseapparatet. Det var ikke noget, der var blevet talt om. Der var sole til kunderne og sole til personalet. Da han startede stod alle solene ved omklædningsrummene, og de ansatte fik poletter hertil. Det var først, da de fik de nye sole med fælles møntindkast, at der kom sole, som kun var til personalet, nede i kælderen. Poletterne lå i kassen og blev derfra udleveret til personalet. Kunderne kunne også købe poletter, der kostede 25 kr. Han kan ikke huske, om der var nogle medlemmer, der havde en billigere solordning. Møntboksene blev tømt ca. 1 gang om ugen. Før det nye system med fælles møntindkast havde vidnet ikke noget med tømning af boksene at gøre. Han mener, at tiltalte selv tømte boksene. Han husker ikke, hvor tit tiltalte tømte, idet vidnet ikke havde noget med det at gøre. Efter det nye system blev indført, tømte vidnet møntboksen. Han havde en nøgle, der lå i pengeskabet, hvortil han og tiltalte havde adgang. Nøglen lå i pengeskabet sammen med kontanterne fra solene. Tiltalte havde også selv en nøgle til møntboksen. Vidnet vekslede mønterne, inden han afleverede omsætningen fra solene til tiltalte. Poletterne blev bare lagt tilbage i kassen. Det var kun til det gamle system, der kunne bruges poletter. Da de skiftede til det nye system, kunnet der kun bruges poletter til personalesolene i kælderen. Det er ham, der har skrevet "V.1" mange gange på listen, bilag 270-1. Det er en liste, som han førte, hver gang han havde tømt solboksen. Der blev skrevet dato, beløb og navn. Hvis tiltalte tømte boksen, tog han listen i pengeskabet og skrev på denne. Det var vidnet og tiltalte, der sammen havde besluttet at lave listen.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han ikke kender nærmere til listen, fastholdt vidnet sin forklaring og forklarede, at han har talt med tiltalte om listen. Der sad en tæller på solene, så man kunne aflæse, hvor mange minutter den enkelte sol havde været i brug. På et tidspunkt var der problemer med soltælleren, idet tælleren ikke stemte med omsætningen. Solfirmaet var på et tidspunkt ude for at se på dette. De fik ikke løst problemet, idet det nogen gange stemte, og nogen gange gjorde det ikke. I foråret 1999 besluttede tiltalte, at vidnet ikke længere måtte tømme boksen, idet V.34, der var ansat i H3 Centret fik ansvaret her for. Tiltalte mistænkte vidnet for at tage af omsætningen. Efter V.34 overtog tømningen, kørte det på samme måde som tidligere, idet det generelt kørte fint. Han husker ikke brevet af 4. september 1999, til solfirmaet. Omsætningstallene kan han have taget fra listerne vedrørende tømning af solboksen. Han blev ansat som centerleder, da han kom tilbage fra .... Alle lønforhandlinger foregik med tiltalte. De, der fik løn udbetalt, forhandlede løn med tiltalte. Vidnet og tiltalte havde sammen lavet en lille "bibel" med nogle retningslinier omkring receptionsarbejdet, herunder hvad man skulle svare på telefoniske forespørgsler og lignende. "Biblen" lå i receptionen, så de ansatte altid kunne slå op, hvis man havde et problem. Man kunne slå op i computeren og se, hvem der var medlem, og hvilket medlemskab det pågældende medlem havde, og hvornår medlemmet var meldt ind. Man kunne ikke se, om medlemmet havde betalt depositum. Det kunne man kun se på indmeldelsesblanketterne. Han kan ikke huske, at han - som anført i politirapport af 31. januar 2001, ringbind B, bilag 1-134, side 3 - har forklaret, at de fyldte revisionsstrimler blev smidt i skraldespanden, der blev tøt i en container. Der var en kassestrimmel i kasseapparatet. Kasseapparatet på fotoet, bilag 1-73-1 ligner det kasseapparat, der stod i centret. Der blev ikke udskrevet en bon til kunden. Der var en rulle i apparatet. Denne rulle registrerede alle indslag i kassen. Rullerne fra kassen blev lagt i en papkasse og lagt på loftet i øvrigt sammen med indmeldelsesblanketterne. Han har ikke kørt noget til forbrænding og har heller ikke smidt rullerne ud. Der stod ikke et tilsvarende kasseapparat på hans kontor. Pengeskabet i kontoret havde to låger med en nøgle. Der var to nøgler til pengeskabet. Han og tiltalte havde en hver. I pengeskabet blev der opbevaret kontanter, frimærker, mikrofoner til instruktørerne, pulsure,, og andet af værdi. Der stod også nogle mapper derinde. Så vidt han erindrer, opbevarede han ikke sine egne penge i pengeskabet. Der var altid to, der gjorde kassen op om aftenen, undtagen i weekends, hvor der kun var en. De to lavede sammen en kasserapport, som de begge underskrev, efter den var udfyldt. Vidnet var gået hjem på dette tidspunkt. Dagen efter tog han kasserapporten ud og kontrollerede den. Hvis der var en kassedifference, tog han fat i dem, der havde gjort kassen op, og de gennemgik det hele sammen. Han lavede ikke nye bilag. Han lavede kun kasserapporter, når han havde lukkevagten. Han lavede altid rapporten i receptionen om aftenen sammen med de andre, der var på arbejde. Han tog den aldrig med hjem. Der var to nøgler til møntboksen ved solene. Han havde en, og tiltalte havde en. Han blev opsagt til december 1999, men han stoppede ca. 4 måneder før. Han nåede kun at være i centret ca. 14 dage, efter han var blevet opsagt. Han passede solene, indtil han stoppede. Det eneste, han ikke gjorde, var at tømme boksen. Han taler jævnligt med V.19, idet de har børn sammen. Han har talt med hende inden for den seneste måned, og de har talt om sagen, idet han spurgte hende, om hun var indkaldt til at afgive forklaring, hvortil hun svarede nej. Kasseapparatet i centret var også opdelt i varegrupper. Den hvide strimmel, der ses på foto 6, var også på apparatet i centret. Han har aldrig skiftet denne rulle. Der sad kun 1 rulle i apparatet. Der sad ikke en rulle på den sorte "tap" til højre.

Kriminalassistent V.2 har forklaret, at han deltog i ransagningen den 7. september 2000. Der blev ransaget 5 steder. De var 3 politifolk og 3 skattefolk. De mødte op hos H2 Biler, hvor de traf tiltalte og V.6. De to fik forevist kendelsen og blev gjort bekendt med sigtelserne om skatte- og momssvig. De blev begge anholdt og overværede begge ransagningen. Der blev fundet diverse ringbind med regnskabsmateriale, og på tiltaltes kontor blev der fundet tre lommebøger i en skuffe. Pengeskabet blev åbnet, og her lå 74.000 kr. i en sort attachetaske. Der var også ca. 2.000 $. I en kuvert lå der ca. 17.000 kr. Tiltalte forklarede, at de 74.000 kr. og de 2.000 $ skulle han bruge til en forretningsrejse, mens de 17.000 kr. stammede fra H1 centret. På V.6s kontor fandt man et kasseapparat samt forskelligt regnskabsmateriale. Tiltalte var overrasket, da politiet kom, og han virkede også lidt nervøs. Hans adfærd var ikke unormal i forhold til andre ransagninger. Han virkede urolig. Vidnet ville have tiltalte til at læse kendelsen, men han fik ikke ro her til. Tiltalte gik hvileløst rundt under ransagningen. Tiltalte blev kort afhørt på stedet, mens den egentlig afhøring fandt sted på politigården senere, hvor tiltaltes daværende forsvarer, advokat SS var til stede. Under afhøringen var der faldet ro over tiltalte. Vidnet afhørte tiltalte, mens kriminalassistent V.3 overværede afhøringen Det foregik omvendt ved afhøringen af V.6. Det var kun vidnet, der stillede spørgsmål til tiltalte. Vidnet husker ikke, om tiltalte indgav en politianmeldelse mod V.1 denne dag eller senere.

Kriminalassistent V.3 har forklaret, at han den pågældende dag var med til ransagningen hos H2 Biler. De var 3 politifolk og 3 fraToldSkat. Vidnet forsøgte straks at komme i kontakt med tiltalte og give ham en kopi af kendelsen. Han traf tiltalte i et mødelokale på 1. sal. Vidnet viste sit politiskilt og forklarede baggrunden for politiets tilstedeværelse. Tiltalte var noget overrasket. Vidnet ville gerne have tiltalte til at læse kendelsen, men det lykkedes ikke, idet tiltalte var forvirret og overrasket. Tiltalte blev sigtet og erklæret for anholdt og holdt adskilt fra V.6. Tiltalte blev ikke afhørt på dette tidspunkt. Vidnet var med til afhøringen af tiltalte sidst på eftermiddagen. Der var ikke nogen væsentlig forskel i tiltaltes adfærd på dette tidspunkt, sammenlignet med tidligere på dagen. Han var stadig noget forvirret. Vidnet foretog afhøringen af V.6. V.6 var meget rolig og velovervejet.

V.4 har forklaret, at han i 2000 undersøgte nogle kasseapparater for politiet. Han var ansat som tekniker og havde beskæftiget sig med bl.a.kasseapparater siden 1990. Hans job bestod både i det tekniske, men han var også sælger. Han undersøgte kasseapparaterne for politiet af to omgange. I oktober 2000 foregik undersøgelsen hos politiet. Han udskrev fra apparatet en daglig z-bon og en Z-rapport. Z-rapporten viser, hvad der er tastet i apparatet, siden det sidst blev nulstillet. X2-rapporten er en perioderapport, der viser tallene i de enkelte varegrupper. Den viser de beløb, der er slået ind i hver varegruppe, siden apparatet sidst blev nulstillet. Det behøver ikke være de reelle omsætninger, idet man kan have brugt apparatet til at "øve" sig på, hvis der f.eks. har været oplæring af nye ansatte eller lignende. Der skal bruges en nøgle for at nulstille. Nøglen skal drejes i position Z, hvorefter apparatet nulstilles.

Forevist ekstrakten side 47 forklarede vidnet, at denne Z2-rapport viser, at der har været udskrevet 1063 Z1-rapporter og 2 Z2-rapporter. Man kan godt nul-stille apparatet flere gange samme dag. Det vælger man selv. X2-rapporten fortæller, hvor mange indslag, der har været på kasseapparatet. Man kan godt nulstille tallet for antallet af Z2-rapporter, hvis man har en servicenøgle. Der var nogen, der ikke udleverede denne nøgle til kunderne, men det gjorde han altid, idet kunden også kunne få brug for den f.eks. efter et tordenvejr. Den første undersøgelse af apparatet fandt sted på politigården, og den anden var ude i H1 centret. Man kan slå knappen fra, så pengeskuffen ikke går ud. Han husker ikke sine iagttagelser omkring skuffen i apparatet. Den ser gammel og slidt ud. Han kan ikke i dag nærmere huske, hvad han forklarede til politiet, men at det er sandsynligt, at han forklarede, at skuffen ikke så ret slidt ud. Den har måske været udskiftet.

Forevist ringbind A, bilag 1-73-1, foto 6 forklarede vidnet, at den sorte skive i højre side er til revisionsrullen. Rullen til venstre er til kundeboner og til afslutningsboner f.eks. Z-rapporter. Det er den samme printer, der skriver på begge ruller. Hvis der ikke er rulle i, vil der blive skrevet direkte på farvebåndet, der trykker ind på metalpladen. Dette vil i øvrigt ødelægge apparatet. I H1 centret blev der lavet både en dagsrapport og en perioderapport. Foto 3 viser nøglen, og de forskellige positioner, den kan stå i. Kasseapparatets data lå i en e-prom, der er en elektronisk dataenhed, hvori man kan gemme oplysninger. Data kan overføres fra et gammelt apparat til et nyt via en båndstation. Man kan også indtaste alle oplysninger manuelt. En X2-rapport aflæser tallene i maskinen, mens Z2-rapporten ligeledes nulstiller. Disse rapporter bruges bl.a. til at holde øje med omsætningen. Hvis man først skriver en X2-rapport og straks efter en Z2-rapport skulle tallene gerne være ens. Man kan på flere måder ordne fejlslag eller få penge ud af kassen. Nøglen kan drejes om i minuspositionen mellem X og Z. Herefter er apparatet sat i minus, og de beløb, der tastes ind, trækkes nu fra. Det er en differenceknap. Man kan også bruge knappen "Ret en grp." Man trykker på denne knap, trykker beløbet ind og betaler beløbet tilbage. Hvis man er midt i en indtastning og opdager, at der er sket en fejl, kan man korrigere fejlen ved at bruge "korrigere" knappen. Beløbene vil også blive rettet på X2-bonen, idet den pågældende varegruppe vil være faldet med det tilsvarende "udtagne" beløb.

V.5 har forklaret, at han har sit eget firma, der hedder G8 Kontormaskiner. Han har arbejdet sammen med G9 Data i 13-14 år. Hans arbejde består hovedsagelig i salg og service af kasseapparater. Han har vist solgt 3-4 apparater til H1 centret gennem årene. Han solgte det første, da centret åbnede. De næste blev vist solgt i 1996 og 1998. Første gang solgte han til tiltalte, men han husker ikke, hvem han solgte de næste til. Han kender kun tiltalte via forretningen. Han programmerede apparaterne, da de blev leveret. Det er kunden, der bestemmer, hvilke varegrupper, der skal programmeres. Han fik en bestilling på et apparat, der var tilsvarende det, der allerede stod i centret. Han kan ikke huske, hvem der bestilte det. Han har normalt programmerne fra tidligere leverede apparater liggende på en pc'er eller en diskette. Herefter kan det overføres via en pc'er til det nye apparat. Han kan ikke nu huske, hvor han leverede apparatet. Han har lige undersøgt prisen. Den var 2.500 kr. Han kan godt huske, at han blev afhørt af politiet, men han kan ikke huske, hvad han forklarede, men han har nok forklaret som anført. Han kan ikke i dag huske, hvorledes han programmerede apparatet. Han har været ude ved H2 Biler en enkelt gang, men husker ikke i hvilken forbindelse. Han har nok instrueret bogholderen i at bruge apparatet, men husker det ikke nærmere. Det er ofte således, at der er to identiske apparater, hvorfor han ikke undrede sig over, at der blev bestilt et apparat mere. Hvis man har flere forretninger eller afdelinger, er der ofte ens apparater, men adressen er oftest forskellig. Han kan ikke i dag huske, om han var ude at levere kasseapparatet hos H2 Biler, eller om han var der for at instruere. Han instruerede en i brug af apparatet. Han kan huske, at det ikke var tiltalte, han talte med på stedet, men han ved ikke, hvem den pågældende var. Han vidste ikke, hvad apparatet skulle bruges til. Han kan ikke nøjagtig huske, om det var 2 eller 3 år siden, han leverede apparatet .

V.6 har forklaret, at hans storebror V.11 har kendt tiltalte i mange år. Vidnet begyndte at træne i centret i 1996, og tiltalte spurgte, om vidnet ville hjælpe med noget bogføring. Det ville vidnet godt. I starten var han ikke ansat, men hjalp kun, når han var nede i centret. På et tidspunkt i 1997 havde arbejdet taget et omfang, der gjorde, at han gerne ville aflønnes. Han sluttede sin HD-eksamen, som han gennem mange år havde været i gang med, i 1998. Han fortsatte herefter med en ansættelse på 30 timer/uge. I 1996/1997 fik han af tiltalte tilbudt et kontor på H2 Biler. Her kunne han arbejde i fred og ro, også med studiearbejde. Han hjalp også tiltalte lidt. Der var på dette tidspunkt en dame, der lavede bogføringen. Primo 1997 begyndte han at overtage dele af bogføringsopgaverne. Han var ansat og aflønnet af H1 centret. Han bogførte de daglige kasserapporter fra H1 centret, betale regninger og gik en sjælden gang i banken, hvis den receptionsansvarlige eller centerlederen, ikke havde gjort det. I starten var der nogen rod i tingene, idet han ikke havde bilag at bogføre efter. For at vise revisorerne, at der var noget at bogføre efter, lavede han selv en kasserapport. Han fik ikke de daglige kasserapporter, idet disse ikke passede med kontantbeholdningerne. De passede ikke, fordi der var udbetalt deposita, så kontantbeholdning ikke stemte. Han sagde til tiltalte, at han ikke kunne bruge kasserapporter, der ikke stemte. Han lavede en ny kasserapport, der stemte med de bilag og penge, han havde fået. Han tror, at det var V.1, der smed den anden kasserapport fra centret ud. Omkring 1996/97 opstod der problemer med revisorerne, og vidnet foreslog derfor, at procedurerne blev lavet om. Han vidste, at der blev udbetalt deposita, men han kunne ikke bruge dette eller bilagene herfor til noget. Han kunne godt have skrevet f.eks. "omsætning: 5.000 kr., minus udbetalt deposita 3.000 kr., reel omsætning. 2.000 kr.", men det gjorde han ikke, og han bad ikke om at få tallene for disse tilbagebetalinger. Han ved ikke, om tiltalte havde tallene for tilbagebetalte deposita. Bilag vedrørende indkøb af frugt m.v. lå i posen fra centret. Han har set få bilag vedrørende udbetaling af f.eks. kontingent fra kassen. Et sådan bilag smed han bare ud. Når han lavede en kasserapport, var der ikke en kassestrimmel med. Revisorerne rettede henvendelse til vidnet og sagde, at der manglede kassestrimler. Han talte ikke med revisorerne om revisionsboner. Han talte med tiltalte og sagde, at det var nødvendigt, at der hver dag i H1 centret blev lavet en kasserapport med en kassestrimmel. Revisorerne havde påpeget, at de ville komme på uanmeldt revision. Vidnet påpegede overfor tiltalte, at kasserapporterne skulle laves i H1 centret. Han oplyste ikke revisorerne om udbetaling af deposita og spurgte heller ikke om proceduren om udbetaling heraf. Han talte med tiltalte om, at der blev udbetalt deposita, der gik fra omsætningen, idet det ved indbetalingen var gået ind i omsætningen. Han talte med revisorerne fra R2 om hensættelser i regnskabet til deposita. Kasserapporterne fra centret skulle stemme. Receptionisten skulle have bilag i kassen for de udbetalinger, herunder tilbagebetalt deposita, som fandt sted. Han fik ikke bilagene for tilbagebetalt deposita. Dem fik V.1, der så lavede en ny kassestrimmel uden deposita. Denne strimmel brugte V.1 til en ny kasserapport som vidnet fik til bogføring. På et tidspunkt blev der hensat 300.000 kr. i regnskabet til indbetalt deposita, men det var ikke nok, idet de indbetalte deposita var meget større. V.1 lavede de nye kassestrimler på det kasseapparat, der stod på hans kontor. Vidnet har aldrig oplyst størrelsen af tilbagebetalte deposita til tiltalte. Da V.1 holdt, kunne hans afløser ikke sættes ind i det system, der kørte. Vidnet overtog derfor det arbejde, som V.1 havde lavet. V.1 blev i december 1999 bedt om at forlade stedet. Vidnet mener ikke, at det var tidligere på året. Al det regnskabsmæssige og det ekstra kasseapparat kom ud til vidnet, kort efter V.1 stoppede. Han havde enten hver uge eller hver 14. dag fået bankposerne af V.1. Nogle gange fik vidnet bankposerne først, og nogle gange fik tiltalte dem først. Vidnet tog kontanterne fra og satte dem i banken. V.1 kan godt have snydt med de tilbagebetalte deposita. Vidnet kunne ikke se, om der blev snydt. Tiltalte kunne godt have kontrolleret V.1, men han gjorde det ikke, da han stolede på V.1. Det var først sidst i 1999, at tiltalte fik mistanke til V.1, idet der var problemer med solene. Personalet slog ikke penge ud på kasseapparatet, selv om de udbetalte penge fra kassen. De fik blot en kvittering på det beløb, de havde udbetalt. Der var nogen, der henvendte sig til ham om tilbagebetaling af deposita. Det var vist i 1997, og det var vist ca. 30 stk. på et år. Han tilbagebetalte nogle beløb ved checks. Senere overførte han pengene via netbank. Han ved ikke, hvor mange tilbagebetalinger der skete via netbank. Der var måske ca. 2.000 medlemmer i centret. Vidnet stod kun bogføringen og havde ikke noget med centret at gøre. Man stoppede med de medlemskaber, hvor der skulle indbetales depositum i løbet af 2000. Han mener, at der helt frem til dette tidspunkt blev indbetalt depositum. Han kunne ikke ud af omsætningen se, hvor meget af denne der var fra indbetalt depositum. I regnskabet for 1998 blev der hensat 300.000 kr. vedrørende indbetalt deposita. Der var på dette tidspunkt antaget nye revisorer. Receptionisterne i centret lavede en liste over medlemmerne. Han mener, at han fik listen af V.1 eller tiltalte. Beløbet på 300.000 kr. var ikke udtryk for det reelle tal. Det var meget større. Der blev ikke hensat det reelle beløb, idet dette ville gå ud over omsætningen. Tiltalte var interesseret i, at omsætningen var så stor som mulig. Det var tiltalte, der var chefen, mens V.1 var den daglige leder. Vidnet hentede selv kasseapparatet i centret, da V.1 holdt. Det stod på kontoret i centret, hvor det nemt kunne ses. Vidnet brugte herefter apparatet til at lave det, som V.1 tidligere havde lavet. Han begyndte nu at se bilag fra receptionisterne. Det kunne være indmeldelsesbilag eller udmeldelsesbilag med udbetalinger. Han smed bilagene ud. Det havde tiltalte besluttet. Tiltalte spurgte nu ca. hver 14. dag vidnet om, hvor store deposita, der var udbetalt. Han kan ikke huske, hvad han gjorde, når der var en kassedifference, og han kan heller ikke huske, hvor store disse var. Det fungerede ikke godt med tilbagebetaling af deposita, så han sagde til tiltalte, at de skulle ændre proceduren. Efter 2-3 måneder blev proceduren ændret, så der ikke længere kunne ske udbetaling af deposita fra centret. Han har forklaret, som anført i politirapporten den 7. september 2000. Han har ikke lavet genindslag. På afhøringstidspunktet var han meget nervøs, idet han var sigtet. Det var nok derfor, at han forklarede som anført i rapporten. Han ved ikke, hvorfor der ikke var en revisionsrulle i kasseapparatet. Revisorerne har aldrig spurgte efter den. Der har aldrig været en revisionsrulle. Han arbejder stadig for tiltalte, men de ses kun privat 1 gang om året. Han har drøftet sagen med tiltalte, men de har ikke drøftet detaljer, kun at der var en sag. Han var i starten sigtet sammen med tiltalte. Han hørte på et tidspunkt, at han ikke længere var sigtet med tiltalte. Han hørte det ikke fra politiet. Det var V.1, der styrede det med solene. V.1 afleverede pengene fra solene i banken eller til vidnet. V.1 afleverede vist omsætningen fra solene, men ikke øvrige omsætning i banken. Vidnet mener, at man brugte poletter i solene. Det var kun V.1, der havde en nøgle til solboksene. Tiltalte havde ingen nøgle. Vidnet bogførte omsætningen fra solene i regnskabet. Dette tal blev sammenholdt med solfirmaets tal, og de passede ikke sammen. De fandt ud af, at der manglede penge. Han påpegede overfor tiltalte, at der var nogle uregelmæssigheder med V.1. Vidnet og tiltalte lavede en kontrol med solene ved at nulstille tælleren. Da V.1 afleverede omsætningen for 14 dage, manglede der penge. Vidnet havde ikke noget med V.1 at gøre i denne anledning, og han var heller ikke indblandet i det endelige brud med V.1. Der kom efterfølgende en retssag i den anledning. Han har skrevet brevet - ekstrakten side 63, bilag 21 - til tiltalte. Tiltalte havde fået et stykke papir fra V.1 med nogle beløb på. Der var flyttet nogle penge fra omsætningen i solene til H6-butikken. Der var ingen bilag herpå. Han havde bare fået tallene oplyst. Det kunne konstateres, at der manglede penge. H6-butikken gik ikke ret godt, hvilket han havde påpeget overfor tiltalte. Revisorerne havde også sagt det. Nogle af pengene fra solene blev både fysisk og bogføringsmæssigt flyttet over i H6-butikken, så det så ud som om omsætningen i butikken var større. Der blev nok flyttet 100.000-200.000 kr. De kaldet det "omfordeling af overskud". Reguleringerne skete i samråd med revisorerne.

Forevist regnskabsbilag forklarede vidnet, at dette er regnskabsbilag vedrørende H6-butikken, og af den første side fremgår det, at der i 1998 er indsat 48.000 kr. + moms. Dette beløb er trukket ud af kontingentomsætningen. Kontonr. 13550 var butikken. Baggrunden for at flytte pengene var, at H6-butikken ikke gav det overskud, den skulle. De har drøftet dette med revisorerne, og deres opfattelse var, at butikken ikke skulle give underskud.

Forevist side 2 i regnskabsbilagene, kontonr. 13550 forklarede vidnet, at der skete det samme i 2000/2001. Der blev flyttet 100.000 kr. fra receptionssalget til butikken. Side 3 og 4 er kontokortene, der viser de 48.000 kr. og de 100.000 kr. Han havde de originale bilag vedrørende de indsatte deposita. Han talte i den periode omsætningen m.v. sammen, og skrev tallene ned hver dag. Han noterede den reelle omsætning ned. Ca. hver 14. dag gav han tiltalte tallene, og han har set tiltalte skrive disse tal ned. Han ved ikke, om tiltalte noterede tallene i en lommebog. Han har set lommebogen på tiltaltes bord.

V.7 har forklaret, at hun blev ansat i H1 Center omkring september 1999. Hun blev ansat som ansvarlig for receptionen. Hun husker ikke de nærmere vilkår for ansættelsen. Hun var ansat i centret indtil forår 2003. Hun har ikke senere arbejdet for tiltalte. Hendes job på centret bestod bl.a. i at lave vagtplaner og forskellige rutiner i receptionen. Hun havde ikke noget med undervisningsdelen at gøre. Det var V.1, som centerleder, der bestemte, hvad hun skulle lave. Hun talte ikke med tiltalte herom. Hun drøftede også løn med V.1. Hun instruerede det øvrige personale i rutinerne ved receptionen. Personalet, der stod ved kassen, kunne alle slå ind på kasseapparatet. Der kom ikke boner ud af kasseapparatet. Kassen blev først gjort op om aften. Der blev slået en X eller Z bon ud. Hun kan ikke i dag huske, hvad den hed. Kassen blev stemt af, og dankortbonerne blev også talt op. Den, der lukkede den pågældende aften, slog Z-bonen ud. Denne bon blev brugt i forbindelse med afstemningen. Der blev taget 1.000 kr. i kontanter fra til byttepenge. Resten blev lagt i en kuvert, sammen med bilagene. Bilagene kunne hidrøre fra indkøb af frugt eller kontorartikler. I starten udbetalte man depositum fra kassen til udmeldte medlemmer. Et depositum var på 500 kr. 2-3 måneder efter hendes ansættelse stoppede man med dette, og proceduren blev ændret. Herefter måtte de ikke udbetale depositum fra kassen. Hun mener, at V.1 stoppede sidst på året 1999. Han blev afskediget. Når folk meldte sig ind, betalte de et indmeldelsesgebyr, som de ikke fik retur. Hun har aldrig solgt et medlemskab med depositum. Hun har tilbagebetalt deposita. Ved udmelding kom medlemmet i centret med deres indmeldelsesblanket, hvor man kunne se, om der var indbetalt depositum. Man kunne efterkontrollere dette i edb-systemet. Ved udbetaling af deposita blev der lavet en kvittering måske bag på indmeldelsesblanketten eller på en udmeldelsesblanket. Dette bilag blev lagt i kassen, men det blev ikke skrevet på den afsluttende kasserapport, der blev lavet om aften. Hun undrede sig ikke over denne procedure. Alt blev lagt i en bankpose, der blev lagt i en postkasse. Dagen efter tog V.1 posen og lavede en kasseopgørelse. Han sad på kontoret, når han lavede dette. Hun har ikke set selve opgørelsen. Hun kom ikke meget på kontoret. Hun ved ikke, hvad der skete med pengene. På kontoret stod et stort pengeskab. Hun overtog i en periode efter V.1's afsked hans arbejde. Herefter gjorde hun kassen op og lavede en kasseopgørelse. Hun skrev kontanter, dankort og udgiftsbilag på opgørelsen. Hun lavede ikke en ny kassebon, men brugte den, som var lavet på kassen aftenen før. Der var ikke mange medlemskaber med depositum tilbage. Der stod et kasseapparat på kontoret hos V.1. Hun brugte det ikke. Hun har ikke set V.1 bruge det. Ved opgørelsen talte hun bilagene fra tilbagebetalt deposita op. Tilbagebetalt deposita blev ikke slået ud af kassen. Der blev aldrig slået noget ud af kassen. Hvis der lå 3 bilag af 500 kr. talte hun disse bilag som kontanter. V.1 var hendes nærmeste chef. Hun instruerede personalet om, at de ikke skulle slå deposita ud af kassen. Hun var ved tyverianmeldelsen den 3. marts 2000 ansvarlig for centret, og derfor anmeldte hun forholdet. Inden hun anmeldte tyveriet, havde hun talt med V.34 og V.9, der lukkede aften før. Hun blev enig med V.34 om at anmelde forholdet. Der lå ikke noget i postkassen. Beløbet på 35.000 kr. kunne hun se ud fra medlemsblanketter m.v. og dannede sig på denne baggrund et indtryk af omsætningen. Navnet på kasserapporten skulle være på den der havde lavet rapporten. Hun har ikke nogen idé om, hvorfor V.1' navn står på opgørelsen fra den 2. marts 2000, idet han ikke var ansat på dette tidspunkt. Når hun havde lavet en rapport, lagde hun den i pengeskabet. Efter V.1' afsked havde hun fået nøglen til pengeskabet. Senere satte hun pengene i banken, eller bogholderen hentede dem en gang om ugen. Tiltalte hentede ikke pengene. Kasseapparatet stod stadig på kontoret, da hun overtog det. Hun brugte stort set ingen tid på kontoret. På et tidspunkt blev kasseapparatet flyttet, men det var først efter ansættelse af den nye centerleder, V.31. Omkring marts-april 2000 stoppede udbetalingen af deposita. Det var i hvert fald i løbet af foråret 2000, at det skete. Proceduren blev ændret, men hun husker ikke, hvordan hun fik dette at vide. Det var måske til et møde eller via mail. Hun fik beskeden fra tiltalte eller fra bogholderen. Til ledermøderne deltog hun sammen med bl.a. tiltalte og V.6. V.31 deltog også, mens hun var ansat. Hun husker ikke, hvornår V.31 stoppede igen. Der var en møntboks ved solene, hvor man skulle komme 30 kr. i kontanter i. Det var kun de ansatte, der kunne købe poletter og få det lidt billigere. De ansatte kunne bruge alle sole. Det var V.1, der tømte møntboksen. Efter hans ophør overtog hun denne funktion. Hun kom alle mønterne i en pose og satte dem i banken. Hun noterede beløbet på en liste, der blev lagt i pengeskabet. Tiltalte så ikke listerne. Hun aflæste ikke tælleren på solene, men tømte kun møntboksen. Hun husker ikke hvem, der aflæste tælleren. Fra receptionen er der en dør ud til en mellemgang, hvor der er en dør ind til kontoret. Døren var nogle gange låst. Hun fik en nøgle til kontoret, da hun blev centerleder, og det var kun hende, der havde en nøgle. Det var hende, der udleverede effekter fra pengeskabet. Det kunne forekomme, at et medlem, der betalte via PBS, ved udmelding stadig blev trukket via PBS. Når disse medlemmer henvendte sig ved kassen med dokumentation, udbetalte man det for meget betalte, men beløbet blev ikke slået ud af kassen. Ved fejlslag blev der lavet et bilag på det fejlagtige beløb, hvorefter det rigtige beløb blev slået ind i kassen. Hun og de andre receptionister slog aldrig noget ud af kassen. V.1 kendte proceduren med bilag og tilbagebetaling af deposita. Vidnet har selv afleveret sådanne bilag til V.1. Nøglen til møntboksen fik hun af V.1. Hun ved ikke, om andre havde nøgle til boksen, men hun har ikke set andre med en sådan. Der stod et kasseapparat på gulvet i et hjørne på V.1' kontor. Hun kan ikke med sikkerhed sige, om det er kasseapparatet på billedet. Der var en dankortautomat ved skranken i centret. Det var en kortautomat til elektronisk registrering.

V.9 har forklaret, at hun blev ansat i receptionen i H1 Center i 1996. Hun var også instruktør. Hun var ansat i receptionen i 2-3 år, og gik herefter over til kun at være instruktør. Hun blev senere ansat i receptionen igen. Hun var i hvert fald ansat i receptionen i 2000. Hun stoppede endeligt for ca. 2½ år siden, da hun tog til .... Det var V.8, der oplærte hende i rutinerne i receptionen. Hun blev også instrueret lidt af V.1. Hun solgte abonnementer. I starten betalte medlemmerne en gang om måneden. Senere blev det lavet om, så medlemmerne betalte via PBS. Der blev solgt klippekort og 3 måneders abonnementer. Hun husker ikke alle abonnnementstyper. Hun husker ikke, hvornår man skiftede fra depositum til indmeldelsesgebyr. Ved udmeldelse kom medlemmet i centret, og hun satte en seddel på medlemskortet, at det skulle stoppes. Hun tilbagebetalte ikke penge, idet hun ikke måtte dette. Det var dem på kontoret, der skulle betale penge tilbage. Det var enten V.1 eller V.8. Hun udbetalte aldrig penge fra kassen. Når kassen skulle gøres op om aftenen, var det den, der havde aftenvagten, der skulle gøre den op. Hun havde fast en aftenvagt pr. uge. Ved opgørelsen skulle man skrive på en rapport, hvad der var solgt for af de forskellige ting. Hvis man havde købt f.eks. frugt, blev der lavet et bilag, der blev lagt i kassen. Der var ikke bilag for tilbagebetalt depositum, idet det aldrig blev udbetalt fra kassen. Der skulle slås en bon ud af kasseapparatet, og man skulle stemme kassen af. Der kunne være små kassedifferencer. Hvis man lavede en tastefejl, kunne man enten rette det på indslaget, hvis man kunne nå det, eller også satte man en streg på rullen, hvor fejlen var lavet. Pengene og bilagene lagde man i en bankpose, der blev lagt i en postkasse. Der var taget 1.000 kr. fra i byttepenge. I hele hendes ansættelsestid var proceduren stort set den samme, der blev blot lavet nye kassesedler, så det var nemmere. Det var nemt at lukke og nemt at få det til at stemme. Der var kun små kassedifferencer. Hun kan huske, at hun den 2. marts 2000 havde lukkevagten, og at hun havde gjort op, som hun plejede. Omsætningen var dagen efter forsvundet. Hun kan ikke huske, om det var kasserapporten bilag 1-126, der blev lavet den 2. marts 2000. Den rapport, hun lavede, var udfyldt i hånden med kuglepen. Hun var ansat i hele perioden fra 1996 til 2000. Hun var et par år i starten i receptionen 1 gang om ugen. Først på aftenen var de to på vagt, men senere på aftenen stod hun alene. Hun kan ikke i dag huske, om tallene i bilag 1-126 er identiske med dem, hun havde skrevet. Hendes rapport blev afleveret til kontoret, og hun ved ikke, hvad der videre skete.

V.8 har forklaret, at han var ansat i H1 fra begyndelsen af 1992 til midt i 1999. Hans opgaver bestod i starten i at stå for holdtræningen. Senere arbejdede han mere i receptionen. Han var fuldtidsansat i hele perioden. Han var i receptionen i hele perioden, og underviste også, men det blev mindre og mindre. Der stod andre i receptionen og ekspederede samtidig med ham. Det var personer, der var ansat 4 timer pr. uge. Han kan huske V.9, men husker ikke, hvornår hun var ansat. Når en person kom og ville meldes ind, fortalte han om de forskellige medlemskaber. Personen udfyldte et medlemskort, og vidnet tastede oplysningerne herfra ind i computeren i receptionen. Han slog de indbetalte penge ind på kasseapparatet. Man kunne herefter i edb-systemet se medlemsoplysningerne. Det var primært de fastansatte, der tog sig af indmeldelserne. VIP-medlemskaber var delt op i 2 kategorier, 12 måneders og 24 måneders medlemskab. Der blev betalt et depositum på enten 500 kr. eller 1.000 kr. Kontingentet blev opkrævet via PBS. Depositummet blev slået ind i kassen. De ville helst sælge PBS-medlemskaber, men man kunne vist godt betale kontingentet kontant ved kassen. Efter abonnementsperiodens udløb kunne man få sit depositum tilbage. Medlemmet kom i centret med sin indmeldelsesblanket, eller man hentede oplysningerne på edb-systemet, og depositum blev betalt tilbage. Han har selv jævnligt tilbagebetalt deposita. Pengene blev taget i kassen, men beløbet blev ikke slået ud af kassen. Han lagde et bilag i kassen. Hvis man meldte sig ud sidst på måneden, hændte det tit, at man ikke kunne nå at stoppe betalingen via PBS. Medlemmet kunne herefter komme med den lyserøde PBS-seddel, hvorefter beløbet blev refunderet fra kassen. Når han tilbagebetalte beløbet, tog han en kopi af sedlen og lagde den i kassen. Man måtte ikke slå retur på kassen ved fejlslag. Der blev skrevet en seddel, der blev lagt i kassen. Det var en klar ordre, at ingen slog noget ud af kassen. Det var V.1, der havde oplært vidnet i de forskellige rutiner. Han er sikker på, at V.1 vidste, at man udbetalte deposita via kassen, idet han også selv gjorde det. Ved dagsafslutning blev der lagt 1.000 kr. eller 2.000 kr. fra til byttepenge. Resten af pengene blev lagt i en kuvert, der blev lagt i postkassen. Der blev på en optællingsseddel noteret kontanter og dankort, og diverse bilag blev lagt ved. Hvis der var en kassedifference, blev dette også noteret. Dagen efter gjorde V.1 kassen op. Han har set V.1 sidde med kuverten, men han ved ikke, hvad der blev lavet. Vidnet går ud fra, at V.1 lavede en ny opgørelse. V.1 sad altid på kontoret bag ved receptionen. Vidnet kunne godt gå ind på kontoret, når døren var åben. Hvis døren var lukket, måtte man ikke gå ind. Han mener, at det kun var V.1, der havde nøgle til kontoret. Vidnet har set et kasseapparat på V.1' kontor. Apparatet lignede det apparat, der stod i receptionen. Kasseapparatet i bilag 1-73-1 ligner det apparat, der stod på V.1' kontor. Vidnet så ikke apparatet blive benyttet. Han tog sig af ansættelse af instruktører, mens V.1 tog sig af ansættelse af andet personale. Det var V.1, der ansatte vidnet. Vidnet aftalte løn med V.1. Vidnet mener, at V.1 skulle "vende lønnen" med tiltalte. Instruktørernes løn var bestemt af V.1, så vidnet havde fået nogle faste rammer, når han ansatte instruktører. Tiltalte kom næsten aldrig i centret i vidnets arbejdstid. Når man skulle have sol, lagde man penge i en møntboks. Personalet kunne købe poletter billigere hos V.1. Vidnet havde ikke noget med poletterne at gøre. V.1 tømte møntboksen. Han havde en nøgle, der lå i pengeskabet. Det var kun V.1, der havde en nøgle. Nogle gange bad V.1 vidnet om at tømme boksen, og vidnet fik så nøglen udleveret af V.1. Vidnet så, at V.1 tog pengene med til pengeskabet, der stod i kontoret. I pengeskabet var der penge, frimærker og mapper. Vidnet havde ikke adgang til pengeskabet. Det var kun V.1. Vidnet ved ikke, om der var andre, der havde adgang til pengeskabet. Han ved ikke nøjagtigt, hvad der foregik i centret, idet der nogle gange foregik noget bag lukkede døre. Han kender ikke noget til "sort" arbejde. De ansatte kunne få gratis sol i kælderen, hvor der blev stillet en sol op kun til personalet. Han stoppede i centret i juli 1999, idet han blev fyret af V.1. Han fik at vide, at tiltalte ville have ham fyret. Han fik et chok, da det skete, men han talte senere med tiltalte, der oplyste nogle ting, som V.1 havde bebrejdet vidnet. Vidnet blev tilbudt arbejde igen af tiltalte, men han valgte at tage et andet arbejde. Efter ca. 1 år begyndte han at arbejde for tiltalte igen. Han arbejder p.t. som centerleder for tiltalte i .... Han har talt med tiltalte om sagen, idet tiltalte har spurgt, om det var i orden af indkalde ham som vidne. Der blev ofte tilbagebetalt deposita. Det skete nogle gange 2-5 gange om dagen. Det var afhængig af, hvornår på måneden det var. Der var nogle gange fejl ved PBS indbetalingerne, idet nogle fik trukket dobbelt. Disse medlemmer kom med deres PBS-udskrift og fik herefter tilbagebetalt det for meget betalte fra kassen. Det var kun de fastansatte, der måtte tilbagebetale fra kassen. De timelønnede måtte ikke. Bilagene vedrørende tilbagebetalingerne skulle lægges i kassen. Han har instrueret dem, der skulle gøre kassen op i, at de ved opgørelsen skulle tælle bilagene med som kontanter. Bilag fra indkøb af frugt blev også lagt i bankposen. Han undrede sig lidt over, at bilagene fra tilbagebetalinger ikke skulle skrives op nogen steder. Han spurgte herom og fik en forklaring om, at pengene var gået ind i kassen. De personer, han instruerede, undrede sig ikke. Vidnet har aldrig hørt, at der var andre, der havde en nøgle til kontoret. Kasseapparatet stod i en periode på gulvet på kontoret. Han mener, at det på et tidspunkt blev flyttet. Han havde på fornemmelsen, at der blev udbetalt "sort" løn.

V.10 har forklaret, at han har været ansat i centret i flere omgange, første gang i 1995. Han har både været ansat som frivillig og fastansat. Hans ansættelse sluttede i 1997, hvor han tog til Spanien og arbejdede. Da han kom tilbage, blev han ansat igen. Han arbejdede for tiltalte i centret, i en ejendom i ... og ved H2 Biler. I 1995 var han af de daglige ledere. V.1 var ansat som centerleder. Vidnet stod bl.a. for indkøb af ting, der skulle bruges i centret. Han havde også receptionsarbejde og instruktøropgaver. Han startede med at træne, hvorefter han arbejdede som frivillig, og senere som fast-ansat. I 1998, da han kom tilbage fra Spanien, var han både i styrketræningsafdelingen og i receptionen. Han tog sig også af salg af medlemskaber. Tiltalte kunne godt lide stabilitet, hvorfor de, der var gode til at sælge medlemskaber, stod for dette. Vidnet var god til at sælge medlemskaber. Der var et stort udbud af medlemskaber, men det blev indskrænket til "en lille buket". De ville helst sælge medlemskabet, hvor der blev betalt via PBS. Der skulle betales et depositum på 500 kr., og medlemmet bandt sig for en længere periode. Klippekort var ikke så attraktive. På et tidspunkt blev der lavet en sponsoraftale med H6, og der blev vist lavet et nyt medlemskab, hvor depositummet var på 1.000 kr. Man kunne få sit depositum retur, når man meldte sig ud. Det var fortrinsvis det faste personale, der stod for tilbagebetaling heraf, idet de skulle forsøge at holde på medlemmerne. Hvis der var penge i kassen, kunne medlemmet få pengene med det samme, ellers ikke. Den, der tilbagebetalte pengene, skulle lave et bilag og lægge det i kassen. Man skulle også gå ind på computeren på medlemsnumret og skrive, at depositum var tilbagebetalt. V.1 kunne herefter næste dag efterkontrollere det på computeren. V.1 vidste godt, at der blev tilbagebetalt deposita. Alle, der stod i receptionen, vidste, at de ikke måtte slå penge ud på kasseapparatet. Han husker ikke, hvem der havde givet denne instruks, men det var V.1, der uddannede de nye receptionister. V.1 kan derfor ikke have undgået at tilbagebetale deposita. V.1 hjalp til ved kassen, når der var spidsbelastning. Vidnet har ikke haft noget med solene at gøre. Der skulle betales med kontanter, når man skulle have sol. Der var nogle gamle sole i kælderen, som personalet kunne købe poletter til. Det var primært V.1, der tømte møntboksen, men vidnet har også sommetider gjort det. Det var kun V.1, der havde nøgle til møntboksen. Vidnet har ikke set andre med en nøgle. Når han havde tømt møntboksen, afleverede han posen med penge til V.1. Han ved ikke, hvad V.1 gjorde med pengene. Det var V.1' kontor, og når han ikke var der, var døren låst. V.1 havde en nøgle. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde en nøgle til kontoret. De ansatte kunne komme på kontoret, når det ikke var låst. Personalet måtte under ingen omstændigheder slå noget retur på kasseapparatet. Ved fejlslag skrev man på et stykke papir og lagde dette i kassen. Det kunne forekomme, at der kom medlemmer, der havde fået trukket for meget via PBS. Herefter blev det for meget betalte tilbagebetalt fra kassen. Han har skrevet brevet af 4. december 2000, bilag 1-132. Han opholdt sig i en periode i lejligheden, der tilhørte centret, idet han havde nogle rodede boligforhold. Lejligheden blev også brugt til overnattende gæster, opbevaring samt til overnatning for personale, der havde sene vagter. Der var blevet snydt med nogle kasserapporter, idet disse var blevet ændret. På et tidspunkt forsvandt nogle penge, og der var tre personer, der kunne have haft kasserapporten i hænderne, bl.a. vidnet. Han blev derfor på et tidspunkt indkaldt til en underskriftsanalyse. Dagens omsætning var i en periode afleveret til vidnet i lejligheden. Tiltalte havde bedt vidnet om at opbevare pengene til næste morgen, hvor V.1 skulle gøre kassen op. På dette tidspunkt var der nogle kassedifferencer, man ikke vidste, hvor kom fra. Der blev i perioder tilbagebetalt mange penge, hvorfor der var mange bilag. Han kan huske, at der var mange og store kassedifferencer, så store, at der var "ugler i mosen". Han arbejdede for tiltalte frem til 2000. Han vidste, at der foregik noget på V.1' kontor og vidste, at V.1 havde gang i nogle' "tryllerier". Vidnet undrede sig over, at på trods af at der ofte var store kassedifferencer, så stemte V.1' kasserapport altid, når han havde gjort op. Vidnet blev bedt om at tælle kontanterne op og se kassedifferencen nederst på siden. Da politiet havde fået sagen anmeldt, var vidnet i Spanien. Kriminalpolitiet havde kontaktet vidnets mor, idet de ville tale med vidnet. Han tog derfor hjem. Han var sur og irriteret. Hos politiet blev der gennemført en underskriftsanalyse. Han hørte efterfølgende, at V.24 blev renset og herefter var der kun vidnet og V.1 tilbage. Vidnet fik ikke en konklusion på analysen. Han følte sig krænket over afhøringen. Han husker, at der i 1998 forsvandt en dagsomsætning. Tiltalte var rasende. Vidnet kom til centret gennem en dør i gården, og døren ind til receptionen var lukket. Tiltalte var på kontoret sammen med V.1, og tiltalte var rasende. Vidnet fik senere at vide, at V.1 havde to kasserapporter i sin taske. Vidnet ved ikke, hvad der kom ud af denne sag. Stemningen var anspændt. V.1 var på dette tidspunkt lidt i "fedtefadet". V.1 omtalte altid tiltalte i en meget negativ tone, og V.1 styrede centret, som var det hans eget. Det, der er anført i politirapporten bilag 1-153, er ikke korrekt. Ka. V.3 havde sagt, at vidnet var ubetydeligt, og han sagde, om de ikke bare kunne blive enige om at skrive, at vidnet ikke kunne huske noget. Han sagde til V.3, at han ikke ville udtale sig i telefonen, men gerne ville indkaldes til afhøring. Han kan godt huske, at der blev lavet en skriftprøve. Den blev lavet på tiltaltes kontor. Der blev også lavet en skriftprøve hos politiet. Han havde for inden henvendelsen fra politiet overvejet at tage hjem til Danmark og stoppe som guide. I den periode, hvor han opholdt sig i lejligheden, talte han kontanterne i posen op og så på tallet i bunden af kasserapporten. Herefter lagde han det hele tilbage i posen. Næste morgen afleverede han posen til V.1. Vidnet kommunikerede med V.1, ikke med tiltalte. Vidnet undrede sig over, at når V.1 havde haft kasserapporterne, så stemte de altid. Hvis der ikke var penge nok i kassen til at tilbagebetale deposita, måtte folk komme igen. Der var for det meste penge nok. Han kom af og til på kontoret i centret. Der var tre kasseapparater i centret, et i H6 butikken, et i receptionen og et på kontoret. Han ved ikke, hvad apparatet på kontoret blev brugt til. Kasseapparat på foto bilag 1-173 ligner det, der stod på gulvet i kontoret. Han ved, at det blev brugt til kasseopgørelser fra den foregående dag. Han sad tit og spiste morgenmad på kontoret. Kasseapparatet blev løftet op på bordet, og V.1 brugte det om formiddagen. Han spurgte ikke, hvad V.1 brugte det til. V.1 havde alle bilag m.v. fra bankposen, liggende ud over hele skrivebordet. Han ved ikke, hvad der blev tastet ind i apparatet. Han kender V.24, der var ejer og aktionær. V.24 havde den samme funktion i receptionen, som alle andre afløsere. V.24 stod i receptionen fredag aften. V.24 kom i centret, når han skulle træne, men det var altid omkring lukketid og som regel sammen med sin kæreste NN. Det var de frivillige ansatte, der stod for kasseapparatet i butikken. Han har set V.16 i centret, men kender ikke nærmere til hendes funktioner i butikken. V.16 kan ikke have overset, at der stod et kassesapparat i butikken.

V.11 har forklaret, at han på grund af sygdom har erindringsproblemer. Han var med til at starte H1 Center sammen med tiltalte. Vidnet var i en periode, hvor han var selvstændig, ude af centret. Han blev medejer igen i 1998/1999. Han blev fuldtidsansat hos tiltalte i 1998. I 1997-1998 var vidnet konsulent. Han stod i receptionen, idet det var en del af aftalen, at medejerne skulle arbejde 1 dag om ugen i receptionen. Efter ansættelsen hos H2 Biler fik han kontor der, men han hjalp også til i receptionen i centret. Han havde ikke noget med bogholderiet at gøre. Han hørte fra tiltalte, at der var svind i centret. Der var ikke svind fra starten. Han husker ikke nøjagtig, hvad man gjorde ved "tilbageslag" i kassen. Ved 80% af medlemskaberne, der var VIP-medlemskaber, var der betalt 500 kr. i depositum. Man betalte depositum samt indeværende måned ved indmelding. Derefter blev der betalt via PBS. Når man meldte sig ud, blev depositummet betalt tilbage. Medlemmet kunne henvende sig ved kassen. Ved forevisning af en kvittering blev depositummet betalt retur fra kassen. Han kan ikke huske, om man i edb-systemet kunne se, om der var indbetalt depositum. Han var ansat ved H2 Biler, da V.1 arbejdede i centret. Vidnet talte med V.1 et par gange om måneden. V.1 stoppede meget brat, idet tiltalte mente, at tiltalte [V.1.red] havde taget af kassen. Tiltalte havde gennem længere tid haft mistanke om, at V.1 tog af kassen, men da tiltalte prinært beskæftigede sig med H2 Biler, var det svært at opdage. Da tiltalte opdagede, at V.1 havde taget af solkassen, blev V.1 bortvist. Vidnet husker ikke nøjagtig, hvornår V.1 stoppede. Han er ikke længere ansat hos tiltalte. De er venner, hvilket de har været i ca. 20. år. Han har talt med tiltalte om sagen, men de har ikke diskuteret den som sådan. Sagen har påvirket tiltalte og haft indflydelse på hans liv. Han kan ikke nøjagtigt huske, hvordan man udbetalte deposita. Han har aldrig gjort kassen op, da han ikke har haft lukkevagt. Det største problem ved tilbagebetaling af deposita var, om der var nok penge i kassen. Han husker ikke, hvordan kassen kunne gøres op. Der skulle laves en kvittering ved tilbagebetaling af deposita, men han husker ikke nøjagtigt, hvordan man gjorde. Der blev tilbagebetalt deposita hver gang, flere gange, når han var på arbejde. Nogle gange skulle de have ekstra mange penge i kassen for at kunne tilbagebetale.

V.12 har forklaret, at hun har været medlem af H1 Center. Hun startede i centret i 1996. Hun har været medlem af flere gange og har haft både korte og lange medlemskaber. Hun havde oftest 12 måneders medlemskab. Hun gik ned i centret og meldte sig ind. Hun betalte den 1. måned og et depositum på 500 kr. kontant. De 500 kr. kunne man få tilbage efter 1 års medlemskab. Hun har fået de 500 kr. tilbage. Hun meldte sig ud ved kassen og fik 500 kr. udbetalt af receptionisten. Hun mener ikke, at hun havde nogen dokumentation med, men hun vil ikke afvise, at hun måske havde medlemskort med. Hun har to gange fået 500 kr. retur. Hun husker ikke nøjagtig, hvornår hun var medlem.

Forevist indmeldelsesblanket forklarede hun, at det er hendes underskrift på blanketten. Hun har kendt tiltalte gennem mange år. Hun lavede en aftale med tiltalte om, at hun ikke skulle betale depositum igen, selv om hun ikke havde trænet i mange måneder. Første gang hun opsagde sit abonnement, kunne hun ikke få sit depositum tilbage, idet de ikke havde penge nok i kassen.

V.13 har forklaret, at han har været medlem af H1 Center 2 gange både i 1997 og i 1999. Da han meldte sig ind, henvendte han sig ved receptionen, hvor han udfyldte en indmeldingsblanket. Han betalte et depositum, samt første måned forud. Herefter betalte han via PBS.

Forevist indmeldelsesblanket, forklarede vidnet, at det er hans blanket. Det er i hvert fald hans medlemsnummer. Han mener, at han betalte et depositum på 500 kr., selv om det ikke står på blanketten. Han husker dog ikke i hvilken periode. Han har fået depositum retur ved receptionen, da han meldte sig ud. Han blev medlem i forbindelse med træning i forbindelse med opstart af fodbold. Han betalte depositum. Han meldte sig ud anden gang i februar 2000 og er sikker på, at han fik depositummet tilbage på dette tidspunkt.

V.14 har forklaret, at han har været medlem af H1 Center. Han var medlem fra 1996/1997. Da han meldte sig ind, betalte han et depositum, herefter betalte han via PBS. Ved indmeldingen blev han vist rundt i centret af en ung pige. Depositummet på 500 kr. betalte han ved skranken. Han var VIP-medlem, idet det gav nogle fordele. Da han stoppede i centret, fik han sit depositum på 500 kr. retur. Han brugte pengene til at købe et par aerobicsko til sin kone. Han viste sit medlemskort ved tilbagebetalingen. Han fik en kvittering på depositummet. Han husker ikke hvem, der udbetalte pengene. Han havde et 12 måneders medlemskab. Han mener, at han betalte via PBS, men han betalte for den første måned, og depositummet kontant ved kassen. Han mener, at han herefter betalte ca. 300 kr. pr. måned via PBS. Han fik kvitteringen for modtagelse af sit depositum ved kassen. Det var en dags dato kvittering.

V.15 har forklaret, at han var medlem af H1 Center i 1996, 1997 og 1998. Han var medlem i i alt 2 år. Da han meldte sig ind, henvendte han sig ved skranken. Han tegnede et 12 måneders VIP-medlemskab. Han indbetalte et depositum på 500 kr. kontant, og han mener, at han samtidig betalte for resten af måneden. Han mener, at han kom af med ca. 700 kr. Herefter fik han udleveret et medlemskort. Han meldte sig ud i 1998, Da han meldte sig ud, fik han ved kassen tilbagebetalt sit depositum på 500 kr. Han havde sin indmeldelsesblanket med ved udmeldelsen. Han kender V.24 og V.1, da de var frontfigurer i centret. Han husker, at det var V.24, der betalte vidnets depositum retur. Han skulle kvittere for modtagelsen på en almindelig kvittering. Han har været aktionær i H2 Biler fra oktober/november 2000 til virksomheden gik konkurs i slutningen af 2003. V.24 og tiltalte var også aktionærer. Vidnet blev ansat i H2 Biler i april 2001. V.24 har også været ansat, men han fratrådte, lige inden vidnet tiltrådte formentlig i februar/marts 2001. Vidnet blev ansat som sælger og salgschef. V.24 var ansat på lageret som lagermand. Vidnet havde inden sin ansættelse også sin gang i virksomheden, hvor han også talte med V.24, og vidnet kendte godt til baggrunden for, at V.24 stoppede. På et tidspunkt inden afhøringen hos politiet fortalte tiltalte, at V.24 havde fået tilbudt sit gamle job som lagermand tilbage, hvilket tiltalte syntes var ok, idet V.24 ikke rigtig havde styr på lagerjobbet hos H2 Biler. V.24 havde også indset, at jobbet ikke var hans rette hylde. Vidnet har ikke drøftet med V.24, hvorfor han rejste fra H2 Biler, idet han blot hørte dette fra tiltalte. Inden ansættelsen kom han i virksomheden, idet han som aktionær gerne ville følge med i virksomheden og hilse på de ansatte. Han kom måske flere gange om måneden. Han var gode venner med V.24. Efter V.24' opsigelse, deltog V.24 ikke længere i bestyrelsesmøder. Vidnet mener, at H2 Biler gik konkurs i kølvandet af denne sag, idet der var en masse skriverier i aviserne. Der blev også sendt 400 breve ud til nye kunder, hvor man såede tvivl om H2 Biler. Efter hans opfattelse kunne H2 Biler have været en god butik i dag. Han blev kontaktet af V.24, efter denne havde været til afhøring hos politiet. V.24 kom til ham på hans arbejdsplads, hvor han fortalte om afhøringen hos politiet. V.24 fortalte, at politiet havde spurgt meget til aktiehandlen. Han sagde, at han ikke helt var klar over aftalerne bag aktiehandlerne. Politiet og repræsentanter fra ToldSkat trak V.24 "rundt i manegen" og overbeviste V.24 om, at han var blevet snydt ved handlen. V.24 var meget forvirret efter afhøringen og ville også høre om vidnets aktiehandel. Han opfordrede V.24 til at undersøge sagen og tale med tiltalte. Herefter vendte V.24 tiltalte ryggen, men han fortsatte dog med at komme i virksomheden. Vidnet har ikke længere kontakt med V.24 og har ikke talt med ham siden konkursen. V.24 havde ingen papirer med, da han kom til vidnet efter mødet hos politiet. V.24 sagde, at ToldSkat havde stillet ham i sigte, at han kunne få annulleret handlen, så han fik sine aktier i centret tilbage. V.24 havde ikke givet udtryk for, at tiltalte skyldte ham penge, men at ToldSkat havde givet ham indtryk af, at tiltalte havde snydt ham i forbindelse med aktiehandlen. V.24 fortalte ikke om optioner eller depositum. Vidnet er overbevist om, at V.24 ikke forstod, hvordan aktiehandlen hang sammen.

V.16 har forklaret, at hun er tidligere samlever med tiltalte, og at de har to børn sammen. Hun arbejdede i centret i gennemsnit 10-15-timer pr. uge. Hun stod for H6-butikken, da den startede. Hun stod hun for bestilling af varer, og at der så ordentligt ud i butikken. Hun stod ikke for økonomien. Der var vist ikke noget kasseapparat i butikken. Ved salg i butikken blev der skrevet en kvittering til kunden. Hun mener, at pengene blev lagt i en pose sammen med en kasseopgørelse og lagt i postkassen. V.1 tog posen næste morgen. Selve regnskabet tog V.6 sig af. Butikken havde kun åbent fra kl. 16.00 - 20.00. Butikken kom aldrig op "at køre" og gav ikke overskud. Der var en omsætning på 200-2.500 kr. pr. dag. Hun hjalp nogle gange til i receptionen. Hun har aldrig haft ansvar i centret, idet hun blot hjalp til. Hun har aldrig prøvet at gøre kassen op om aftenen. Et fejlslag blev skrevet på bonen og lagt i kassen. Man måtte aldrig slå noget ud af kassen. Hvis der blev taget penge fra kassen til betaling af frugt eller andet, lagde man bilagene herfor i kassen. Hun har også tilbagebetalt penge til folk, der havde fået trukket for meget på PBS. Hun tog en kopi af PBS-indbetalingen og lagde den i kassen til brug for opgørelsen. Hun har også tilbagebetalt depositum på 500 kr. og 1.000 kr. Medlemmerne udfyldte en udmeldelse, og herefter udbetalte man depositummet. Hun husker ikke, hvordan denne blanket så ud, og om den allerede var for trykt. Man kunne i computeren se, om medlemmet havde krav på at få depositum retur. Bilagene blev lagt i bankposen. Tiltalte var næsten aldrig i centret. Al kommunikation med tiltalte foregik via fax eller telefon. Vidnet kom ind imellem på H2 Biler. Hun har aldrig været blandet ind i tiltaltes økonomi. Hun fik ca. 15.000 kr. pr. måned i løn. Hun havde ikke indblik i tiltaltes økonomi, idet de ikke havde fælles økonomi. Tiltalte brugte ikke kreditkort, idet han er af den gammeldags type, der hæver penge i banken. Tiltalte havde - hende bekendt - ikke penge til at ligge hjemme. Hun kender ikke noget til "sort løn" i centret. Personalet fik 20% rabat på køb i H6-butikken. Personalet kunne også i ny og næ få en T-shirt som tak for en ekstra indsats. Det var hovedsagelig V.1, der brugte kontoret i centret, men der var et ekstra skrivebord, som hun og V.8 eller V.7 også brugte engang i mellem. Kontoret var nogen gange låst, hvis V.1 ikke var der, men andre gange var det åbent. Hun ved ikke, hvem der ud over V.1 havde nøgle til kontoret. Hun har set et kasseapparat i et hjørne under skrivebordet på kontoret. Det blev flyttet lidt rundt, idet der ikke var så meget plads på kontoret. Det lignede det kasseapparat, der stod i receptionen. Hun har ikke set apparatet på kontoret blive brugt, men hun har hørt det. Når hun gik i butikken, der lå ved siden af kontoret, kunne hun høre, at det blev brugt. Hun så ikke, hvem der brugte det. Hun har nogle gange tømt møntboksen ved solene, hvis V.1 havde travlt. V.1 havde en nøgle til møntboksen, men tiltalte havde ikke nogen nøgle. Tiltalte mistede interessen for centret, hvorfor han købte H2 Biler, og fik den "kørt op" til en god butik. Det var ikke godt for tiltalte, at denne sag dukkede op. Den påvirkede ham meget. Det tog også hårdt på familielivet, idet tiltalte forandrede sig. Han modtog i en periode ubehagelige breve, og vidnet har selv åbnet nogen af disse. Det begyndte vist omkring tiltaltes 40 års fødselsdag. Der var et brev, hvor der stod noget om de 4 F'er, og de modtog også et brev, der simulerede miltbrand. Hun er bekendt med, at tiltalte i en periode blev mistænksom overfor V.1. Tiltalte lagde en fælde for V.1 vedrørende omsætningen i solene. V.1 var gift med vidnets søster, hvorfor det ikke var så nemt. Hun bad tiltalte om bare at fyre V.1 og ikke anmelde ham til politiet. Hun kender V.24. Hun har kendt tiltalte i 11 år, og al den tid har tiltalte været kammerat med V.24. V.24 kom meget i deres hjem. V.24 kom i centret om fredag, hvor han havde lukkevagten. På et tidspunkt købte V.24 aktier i H2 Biler og fik et job der. Det gik ikke så godt med aktierne, hvorfor kammeratskabet mellem tiltalte og V.24 stoppede.

V.17 har forklaret, at hun har været medlem af H1 Center fra omkring 1996. Hun var medlem i 1-1½ år. Da hun meldte sig ind henvendte hun sig ved skranken og udfyldte en indmeldelsesblanket. Hun tegnede et 12 måneders abonnement. Hun betalte et depositum på 500 kr., samt kontingent for resten af måneden. Herefter betalte hun via PBS. Da hun meldte sig ud, fik hun ved kassen sit depositum på 500 kr. retur i kontanter. Hun kan ikke huske, hvem der tilbagebetalte hende beløbet. Det stod på hendes indmeldelsesblanket, at hun havde betalt depositum. Hun blev afhørt telefonisk af politiet i august 2004. På afhøringstidspunktet stod hun midt i en flytning. Hun havde en længere samtale med betjenten. Hun har efterfølgende tænkt over tingene, så hun i dag kan huske proceduren i forbindelse med ind- og udmeldelse m.v.

V.18 har forklaret, at han har været medlem af H1 Center af flere omgange fra det åbnede og til 2002. Ved indmeldelsen henvendte han sig ved skranken. Han tegnede et 12 måneders abonnement og betalte 500 kr. i depositum. Efterfølgende betalinger skete via PBS. Han betalte et depositum på 500 kr. kontant. Ved udmeldelsen fik han de 500 kr. retur. Han viste sit medlemskort, da han meldte sig ud. Han kendte ikke personalet og kan ikke huske, hvem der betalte pengene tilbage. Han mener, at han to gange har fået depositum retur. Proceduren var hver gang den samme. Da han var yngre, havde han kvartalsabonnement. Senere fik havde 1 års abonnement. Sidste gang, han havde abonnement, var i 1999/2000. Når han meldte sig ud, viste han sit medlemskort. Kortet beholdt han til næste gang, han meldte sig ind igen. Han mindes ikke, at han skrev under på noget, da han meldte sig ud.

V.19 har forklaret, at hun har været gift med V.1 fra 1995 til 1998. V.1 var ansat som daglig leder af H1 Center fra 1996. Hun har i samme periode haft nogle undervisningstimer i centret. Hun er ikke helt bekendt med V.1' arbejdsopgaver, men han tog sig bl.a. af økonomien. Han tog ofte de små bankposer med hjem for at være fri for at sidde i centret og lave optælling. V.1 havde et kontor i hjemmet. I nogle perioder havde han ofte bankposerne med hjem, og i andre perioder skete det et par gange om måneden. I starten troede hun, at V.1 bare talte pengene op. Hun fandt senere ud af, at V.1 lavede nye kasserapporter. Hun så, at han talte pengene op i flere stakke. De var ikke delt op i mønter og sedler, men blandet. V.1 virkede nervøs, når hun kom ind på kontoret, og hun skulle hurtig ud igen. Hun syntes, det var underligt, at hun ikke måtte være der. Hun begyndte at holde øje med, hvad han lavede. Hun så, at han havde nogle blanke lister liggende, og at han lavede om på omsætningstallene. Han smed de gamle lister i papirkurven. Hun kiggede på dem, han smed væk og kunne se, at han ændrede på tallene. V.1 er efter hendes opfattelse utilregnelig og er meget dygtig til at "køre en ned". Hun fattede mistanke til V.1 og spurgte en dag, hvorfor han lavede regnskaberne hjemme. Han svarede, at det var her, han boede. Hun spurgte, om han lavede kasserapporterne om, og han grinede bare. Hun spurgte, om tiltalte vidste dette, og V.1 smilede og sagde: "T ved ikke en skid om, hvad der foregår, det er mig, der er lederen". Hun er overbevist om, at der forsvandt penge fra omsætningen, men hun har aldrig set det. Hun og V.1 havde fælles økonomi. De havde et gammelt hus, der trængte til istandsættelse. De fik på et tidspunkt et nyt badeværelse med jacuzzi m.v. Hun forstod ikke, at de havde råd, idet hun var på barsels-orlov, og de havde ikke så mange penge. Hun sagde til V.1, at de ikke havde råd til badeværelset, men han smilede og sagde, at det skulle han nok finde ud af. De fik et badeværelse, og de lånte ikke pengene hertil. Pengene er ikke kommet fra deres fælles økonomi. Hun blev kontaktet af V.1 et par dage efter, hun havde fået vidneindkaldelsen. Han spurgte, om hun var blevet indkaldt til retten. Hun løj og sagde nej. V.1 ringede igen i slutningen af sidste uge spurgte, om hun var indkaldt. Hun svarede ja, og V.1 spurgte, hvad hun havde tænkt sig at sige i retten. Hun sagde, at det vidste hun ikke, idet hun ikke vidste, hvad hun ville blive spurgt om. Hun ville bare svare på de stillede spørgsmål. V.1 sagde, at hvis hun vidnede, ville det blive værst for hende selv. Hun tog dette som en trussel. Hun er ikke fysisk bange for V.1, men psykisk kan han være grim ved hende. Det er derfor, at hun er nervøs i dag. Hun så de kasserapporter, som V.1 havde arbejdet med, og hun huskede på beløbene vedrørende kontantbeholdningen. Hun havde mistanke om, at V.1 tog nogle af kontanterne. Hun interesserede sig kun for tallene vedrørende kontantbeholdningen. V.1 blev meget nervøs, når hun kom ind på kontoret, hvilket gjorde, at hun blev mistænksom. Hun var bange for, at han tog penge fra tiltalte. Pengene er ikke kommet ind i deres fællesøkonomi. Hun blev ringet op af politiet, mens hun sad på sin arbejdsplads. Hun har vist forklaret som anført i politirapporten. Hun blev spurgt om hendes ansættelsesperiode i centret, og hun blev spurgt om, hvordan hun lavede kasserapporter. Hun sagde, at hun aldrig havde lavet kasserapporter, og heller ikke har hjulpet til hermed. Hun blev spurgt, om det samme gang på gang. Betjenten spurgte, om han måtte skrive, at hun ikke kunne huske noget, og hertil svarede hun, at han måtte skrive lige, hvad han ville. Hun var på dette tidspunkt meget irriteret.

V.21 har forklaret, at hun blev medlem af H1 Center i 1995. Hun er stadig medlem. Da hun meldte sig ind, henvendte hun sig ved skranken og oprettede et VIP-medlemskab. Hun skulle betale 500 kr. kontant i depositum. De månedlige rater blev betalt via PBS. I 2000 havde hun en veninde, der meldte sig ind i centret. Hun fandt ud af, at veninden blev meldt ind uden at betale depositum. Vidnet spurgte, om ikke hun kunne få sit depositum udbetalt, hvilket hun fik. Hun havde sin indmeldelsesblanket med. Hun fik 500 kr. og skulle kvittere for pengene. Da hun stadig var medlem, fik hun en kopi af indmeldelsesblanketten. Hendes veninde betalte et indmeldelsesgebyr, men vidnet skulle ikke betale dette, idet hun havde været medlem i 5 år.

V.20 har forklaret, at han har været medlem og medhjælper i H1 Center i perioden fra 1996/1997 til 1999. Han har gennem 4 år drevet et VVS-firma. Han kendte lederen af centret, V.1. Vidnet har leveret materialer til V.1 i forbindelse med dennes ombygning af sit hus. Det var omkring 1999. Vidnet skulle, som en vennetjeneste, skaffe nogle materialer til et badeværelse. V.1 fik materialer for ca. 6.000 kr. Betalingen fandt sted i centret inde på V.1' kontor. Da vidnet kom på kontoret, tog V.1 en mørk A4-mappe ud af pengeskabet og gav vidnet pengene. Han studsede lidt over dette og spurgte V.1, om det var centerets penge. V.1 smilede blot, og gav vidnet pengene. Efter et stykke tid ringede vidnet til tiltalte og fortalte dette. Han har gennem årene lavet nogle VVS-arbejder i centret, når der var brug for det. Han fik betaling i form af fri træning og gratis sol. Han arbejdede ikke i receptionen, men han havde gennem de 4 år set de daglige rutiner, og derfor havde han en fornemmelse af, hvad der skete. Det var almindelig viden, at omsætningen hver aften blev lagt i pengeskabet. Vidnet har ikke lavet VVS-arbejde på H2 Biler. Han har siden 2000 kun lavet enkelte opgaver for tiltalte.

V.22 har forklaret, at han har været ansat i Sydbank fra 1994-1999. Han fungerede som kasserer med ansvar for hovedkassen. Han har en gang stiftet bekendtskab med tiltalte i banken. Vidnet husker, at han vekslede nogle penge for tiltalte. Han husker ikke, hvornår det var. Han blev afhørt telefonisk af politiet. Han kan ikke erindre, hvornår omvekslingen fandt sted. Han kan huske, at tiltalte kom ind i banken og gik hen til sin boks. Tiltalte åbnede boksen op, tog en kasse ud og gik ind på kontoret. Da han kom ud, henvendte han sig til vidnet og spurgte, om han kunne veksle nogle penge. Pengene skulle veksles til større sedler. Vidnet husket ikke i dag det nøjagtige beløb, men det var et større beløb. Han har muligvis til politiet sagt, at det var 100.000-200.000-300.000 eller 400.000 kr. Han blev i 2000 ringet op af tiltalte, der spurgte, om han kunne huske, at han havde vekslet penge for tiltalte. Vidnet var på dette tidspunkt sygemeldt og gik hjemme, og han var sur over, at banken havde givet tiltalte telefonnumret. Vidnet bekræftede over for tiltalte, at han kunne huske episoden. Tiltalte spurgte ikke om mere.

V.23 har forklaret, at hun er tiltaltes moster. Tiltaltes mor, CC, døde i 1987. Tiltaltes far var død tidligere. CC havde en ..., som hun i flere år havde drevet alene. CC arbejdede altid. Hun holdt af at have fine ting omkring sig, antikviteter, ægte tæpper, gamle møbler, malerier og figurer. Hun kan karakteriseres som en samler. Efter CCs død fik vidnet at vide, at tiltalte og hans bror BB ville holde auktion over de gamle ting. Hun syntes, det var en god idé. Hun havde indtryk af, at der blev holdt et par auktioner. Resten af tingene blev solgt hen ad vejen. Hun ved ikke, hvad tingene var værd og kan ikke sætte pris på, men det var fine ting. CC havde samlet på ting i mere end 20 år. Vidnet havde ikke noget med skiftebehandlingen at gøre.

V.24 har forklaret, at han har kendt tiltalte i mange år. De lærte hinanden at kende i et center, hvor de trænede sammen. På et tidspunkt foreslog tiltalte, at de sammen skulle købe H1, der var lukket. Tiltaltes idé var, at 20 mand hver skulle indbetale 25.000 kr., så selskabet havde en aktiekapital på 500.000 kr. Der blev holdt et møde, og efterhånden var de kun 7 tilbage. Det var tiltaltes idé, så han skulle for dette have 7% af aktiekapitalen. Han skulle også stå for alt det økonomiske. Vidnet indbetalte 157.000 kr. og fik kun 20,3% af aktiekapitalen. Han konfronterede tiltalte med sin andel, hvortil tiltalte svarede: "Jeg er klogere end jer". V.34 købte for 125.000 kr., JM for 50.000 kr., en rengøringsmand, som vidnet ikke husker navnet på, for 50.000 kr., KN for 25.000 kr. og V.11 for 25.000 kr. Centret kom op at køre, men den oprindelige aftale holdt ikke. Tiltalte sagde, at investorerne bare kunne få deres penge tilbage. KN trak sig ud og fik sine penge tilbage. Vidnet arbejdede i centret hver fredag aften, hvor han stod i receptionen. Han mødte kl. 15.00 og lukkede kl. 20.00. Han afløste også ved sygdom. Det var en aftale, at medejerne hjalp til i centret uden løn, hvorved omkostningerne kunne holdes nede. Han havde ingen ansvarsområder i centret. Der har været flere receptionsansvarlige i centret bl.a. MP, V.8, V.1, V.7 og V.31. Arbejdsopgaverne i receptionen var at tage mod indmeldelser, sælge frugt og sodavand, og i øvrigt hjælpe folk. Der var forskellige abonnementer; 3 måneders abonnement med studierabat og klippekort. Der var et 6 måneders abonnement, hvor man betalte depositum på 500 kr. Når folk meldte sig ind, blev depositum betalt kontant. De månedlige rater blev opkrævet via PBS. Hvis man meldte sig ind midt på måneden, skulle man betale for resten af måneden. Dette beløb blev som regel også betalt kontant ved kassen, men kunne også opkræves via PBS. Det tog som regel lidt tid at få PBS-betalingerne i gang, så ofte blev der også betalt ved kassen for den følgende måned. Ved opsigelse af abonnementet blev der udfyldt en udmeldelsesblanket. Kunden udfyldte selv blanketten med navn, adresse og medlemsnummer. Om aften lagde man blanketterne ind på kontoret, og de kom senere videre til V.6, der overførte depositummet til kundens konto. Vidnet har aldrig udbetalt depositum fra kassen, og heller ikke set nogen få dette udbetalt kontant. Der måtte ikke betales penge ud af kassen, kun hvis der skulle købes frugt. Der måtte ikke slås noget ud af kassen. Ved fejlslag blev der skrevet på en seddel, at der var et fejlslag og størrelsen heraf. Ved vagtskifte blev kassen slået ud, så det ikke var lukkevagten, der stod med hele ansvaret. Alle dagens ekspeditioner fremgik af kassestrimlen. Lukkevagten drejede kassenøglen og slog kassen ud. Der blev taget 1.000 kr. fra til byttepenge, og kasseopgørelsen blev udfyldt. Alle kontanter, dankortboner m.v. blev skrevet på opgørelsen. Kassen stemte som regel. Hvis der var en kassediffererence blev den skrevet på. Han har ikke været ude for store kassedifferencer, når han gjorde kassen op. Kassedifferencer opstod som regel ved fejlslag. Han kan huske, at der på et tidspunkt var en kassedifference på 1.000 kr. Han skulle ud til tiltalte, og han ringede og sagde, at han ikke kunne få kassen til at stemme. Tiltalte sagde, at han havde taget 1.000 kr. i kassen, da han skulle give en instruktør forskud på løn. Vidnet studsede over dette. Vidnet kom hver dag i centret for at træne. Tiltalte kom ligeså tit for at træne eller undervise. Vist nok omkring 1998 fik de boksetræning på programmet, og tiltalte underviste heri, mens vidnet hjalp til. Boksetræningen kørte vist ca. ½ år. Vidnet kender V.1. V.1 stoppede i centret ved udgangen af 1999. Alle, der kom i centret vidste, at vidnet var medejer, idet alle ejerne var afbilledet på en væg. Tiltalte holdt informationsmøder, når der var større ændringer, der havde betydning for centret. Han kunne samle alle receptionisterne eller instruktørerne, hvis der f. eks. var strukturmæssige ændringer eller administrative ændringer. Vidnet blev ikke taget med på råd ved indkøb. Det var altid tiltalte, der var mødeleder, og han havde mange gode idéer. Han stod for det daglige sammen med centerlederen. Vidnet går ud fra, at kontakten mellem de to skete pr. telefon, eller når tiltalte var i centret. I 1997 blev vidnet ansat af tiltalte ude ved H2 Biler. Vidnets aktier i H1 centret blev byttet ud med aktier i H2 Biler. Han blev ansat på reservedelslageret. Tiltalte og V.6 havde kontor ved siden af hinanden. V.6 var bogholder for centret. Vidnet talte med V.6, også inde på hans kontoret. På dette kontor stod der et kasseapparat. Det stod der også inden V.1 rejste fra centret. Han erindrer ikke, at der stod et kasseapparat på kontoret i centret. Han kan ikke huske, om det var kasseapparat vist i bilag 1-73, der stod på V.6s kontor. Vidnet havde en vagt en tirsdag aften i 1997, hvilket formentlig var på grund af sygdom. Da han mødte den følgende fredag eftermiddag, så han på kontoret en kasserapport, som han genkendte som sin fra om tirsdagen bortset fra, at omsætningstallet ikke passede. Han fik at vide, at tiltalte ville tale med ham. Vidnet sagde, at tallene ikke stemte med de tal, han havde skrevet om tirsdagen. Han kunne huske tallene, ligesom han kunne se, at det ikke var hans skrift. Tiltalte sagde, at der var nogen, der havde stjålet hans penge. Det manglede 2.000 kr. Tiltalte sagde, at det enten var vidnet, V.1 eller V.10, der havde taget pengene. På dette tidspunkt blev omsætningen afleveret til V.10, der boede i lejligheden oven på. Vidnet havde om tirsdagen afleveret posen med penge hos V.10. Da vidnet kom ned i centret, fandt han ud af, at han havde glemt at lægge kassestrimlen ved, hvorfor han lagde denne sammen med kasserapporten. Efter hans opfattelse var der nogen, der havde lavet en ny kasserapport. Han sagde til tiltalte, at det var ikke ham, der havde lavet noget om eller taget pengene. Han fik senere en indkaldelse til politiet til en underskriftsprøve. Han skulle skrive nogle tal. Efterfølgende sagde han til tiltalte, at han godt kunne have fortalt vidnet om anmeldelsen og skriftprøven. Han og tiltalte har været gode venner og kammerater, siden de var 16-17 år. De sås også privat. De senest 2½ år har de ikke talt sammen. De talte ikke om privatøkonomi, når de var sammen. Tiltalte havde altid kontanter i lommen, men vidnet ved ikke, om tiltalte havde dankort. De blev uvenner efter ransagningen hos H2 Biler, hvor vidnet var indkaldt til afhøring hos politiet. Tiltalte havde sagt til vidnet, at tiltalte ville ordne ombytningen af aktierne i centret til H2 Biler aktier. Vidnet fik nogle papirer, som han skulle skrive under. Det skete hvis 3-4 gange, at tiltalte kom med noget, der skulle skrives under. I forbindelse med afhøringen hos politiet fik han forevist nogle overdragelseserklæringer. Han syntes, det så mærkeligt ud, da beløbene ikke passede. Han havde solgt aktier for 1.150.000 kr. Han kunne ikke få beløbene til at passe. Han tog ud til H2 Biler, hvor han talte med nogle af de andre om afhøringen og beløbene. Senere ringede tiltalte til vidnet og spurgte, hvad han havde sagt til politiet, idet det han havde sagt, kunne sætte tiltalte i fængsel. Vidnet blev indkaldt til møde på tiltaltes kontor. Tiltalte bebrejdede vidnet, det han havde sagt og ville have ham til at sige noget andet. Tiltalte sagde også, at vidnet skulle ringe og tale med Lars Henriksen. Vidnet ville ikke indblandes og ringede i stedet til V.2 ved politiet og sagde, at han fastholdt sin forklaring. Han ringede til Lars Henriksen og sagde, at han ikke havde brug for hans hjælp. Efter få minutter blev han kaldt op til tiltalte, der spurgte, om vidnet var ude på at stikke ham i ryggen med en kniv, idet Lars Henriksen havde haft ringet og sagt, at nu havde tiltalte en dårlig sag. Tiltalte bad vidnet om at tage en advokat, men det ville han ikke, hvorefter tiltalte sagde, at de var dødsfjender. De har ikke talt sammen siden. Tiltalte havde sagt til vidnet, at han på grund af nedskrivningerne på aktierne, havde lavet nogle penge uden om skattevæsenet. Tiltalte sagde, at hvis han ville afgive en anden forklaring til politiet, ville tiltalte give ham 500.000 kr. af de penge, der var snydt med. Når man havde gjort kassen i centret op, så lagde man bankposen op til V.10. Byttepengene blev lagt i kassen, som man tog med ud i omklædningsrummet, hvor den blev låst inde. Nøglen blev lagt i kasseskuffen til næste dag. Der var også et tidspunkt, hvor man smed pengene i en postkasse. Pengene blev samlet i pengeskabet på V.1' kontor. Det var V.1 eller den, der havde ansvaret for centret, der samlede pengene. Tiltalte og den ansvarlige for centret, f.eks. V.1, havde en nøgle til pengeskabet. V.1 afleverede pengene på H2 Biler, hvor alt, også bilagene, blev afleveret. Han ved ikke, hvad der videre skete med pengene. Kontoret i centret var som regel låst, men det stod også ind imellem åbent. Vidnet havde ikke nøgle til kontoret. V.1, samt de, der havde kontorarbejde, havde en nøgle til kontoret. Vidnet har aldrig haft noget med solene at gøre. Han ved ikke hvem, der tømte møntboksen. Han er ikke en bitter mand. Han har sagt som anført i politirapporten den 15. september 2004, side 3, nederst. Han er bitter over, at han ikke var sikker på tiltaltes venskab. Hans egen sag havde noget med H2 Biler at gøre. Han er ikke selvstændig erhvervsdrivende, men arbejder som lagerarbejder. Han kan ikke umiddelbart husker afhøringen i marts 2001. Det er korrekt, at han har sagt, at han på daværende tidspunkt levede af spil på travheste. Navnet V.7 siger ham ikke noget. Han kom i centret hver dag.

Foreholdt dele af V.7, V.8 og V.10s forklaringer til retsbogen den 16. september 2004, forklarede vidnet, at han mener, at de lyver. Der blev ikke betalt depositum retur fra kassen. Han kender V.11, men havde ikke så meget med ham at gøre.

Foreholdt V.11s forklaring til retsbogen forklarede vidnet, at V.11 lyver. Han har mødt V.12. Han kender ikke V.13. Han ved ikke, om han kender V.14, men han kan huske, at der var en i centret, der hed V.14.

Foreholdt dele af disse vidners forklaring til retsbogen, forklarede vidnet, at de alle er bekendte af tiltalte. Vidnet syntes, at deres forklaringer lyder mærkelig. Han kender V.15, der er en bekendt af tiltalte.

Foreholdt V.15s forklaring til retsbogen forklarede vidnet, at det er usandt, når V.15 siger, at der er betalt retur fra kassen. Vidnet kender ikke V.17 og V.21. Han fastholder sin forklaring om, at der aldrig er betalt penge retur fra kassen. Hvis man udmeldte sig efter den 20. i måneden, kunne man ikke nå at stoppe PBS. Man fik så sine penge tilbage, men aldrig fra kassen. Ved fejlslag lavede man et bilag og lagde det i kassen. På et tidspunkt var det sådan, at man kunne slå fejlslag retur på kassen ved at dreje nøglen på kasseapparatet. Der har været mange forskellige rutiner ved kassen. Han kan ikke huske dem alle. Han har ejet aktier i centret siden 1993. Han mener ikke, at han fik det antal aktier han var berettiget til ud fra sin indbetaling. Tiltalte skulle have 7%, som betaling for at lave handlen. Vidnet har ikke forklaret, at han betalte 96.000 kr. Han havde 96 aktier. Advokat GP var med ved udfærdigelse af handlen, og han lavede et dokument, som vidnet skrev under på. Han underskrev bekræftelsen på aktiekøbet. Aftalen var ikke, at tiltalte skulle have selskabet, og at de andre skulle købe aktierne af tiltalte. De skulle alle være med til at stifte selskabet. Han mener, at han blev snydt af tiltalte. Han solgte sine aktier til tiltalte og fik i stedet aktier i H2 Biler. Den 1. december 1998 solgte han nogle aktier til V.34. Vidnet blev aktionær i H2 Biler, og da H2 Biler gik konkurs, tabte vidnet penge. Under afhøringen hos politiet vedrørende aktiehandlen var der nogle personer fra ToldSkat til stede. Der har ikke været tale om at omstøde aktiehandlen, så han kunne få sine aktier i H1 centret retur. V.15 var også aktionær i H2 Biler. Vidnet talte med V.15 efter afhøringen hos politiet. Han talte ikke med V.15 om, at han hos politiet havde fået stillet i udsigt, at han kunne få aktiehandlen omstødt. Han drøftede advokatbistand med politiet på mødet. Han havde sagt, at han ville have en advokat. Han husker ikke at have forklaret, som anført i bilag 1-138, side 3 øverst. Det er muligt, at det var advokat LM han har haft ringet til i stede, når det står skrevet. Han husker det ikke i dag.

V.25 har forklaret, at han i 1999 havde og stadig har et firma, der importerer og sælger solarier. I 1999 var der ansat 5-6 mand i firmaet. I 1999 havde firmaet sole stående hos H1 Center på parts basis. Firmaet har stadig sole stående i centret. Pengene, der kommer ind fra solene, deles med 50% til hans firma og 50% til H1 centret. Centeret skulle stå for den daglige vedligeholdelse, mens hans firma bl.a. skulle sørge for at rørene fungerede. Hver måned aflæses en tæller på solene, og dette tal sendes til hans firma, der herefter sender en faktura til H1 centret. Selv om der blev solgt gratis sol, skulle hans firma have betaling for halvdelen af den tid solene kørte. Det var centrets daglige leder, der aflæste tællerne, men når hans folk var på stedet for at foretage service, aflæste de også tælleren. Han husker, at han i 1999 fik en henvendelse fra tiltalte, der betvivlede størrelsen af fakturaerne. Tiltalte sagde, at der var noget galt med tællerne, hvorfor vidnet sendte en mand ud for at tjekke. Der blev ikke fundet fejl ved denne kontrol. Han drøftede fejlmulighederne med tiltalte og gjorde opmærksom på, hvad der skete, når der blev givet rabat eller gratis sol. Der kunne også ske noget ved tømning af møntboksen. Der er en ekstra tæller på solene, som kunderne ikke kender noget til. Denne bruges ved kontrol og aflæsning, og skal sikre hans firma, hvis der går noget galt. Tiltalte sagde, at han måtte kigge i egne rækker. Der var kun én møntboksnøgle. Der er udleveret en nøgle fra hans firma, og hans firma har ikke nøgle til møntboksen. Han mindes ikke at have udleveret en nøgle til tiltalte. Det var ham, der lavede aftalen med centret. Det var tiltalte, han indgik aftalen med. Hvis der opstod problemer med solene, var det oftest personalet i centret, der ringede. Han har talt med V.1 flere gange. Vidnet undrede sig ikke over, at han fik en henvendelse fra tiltalte vedrørende eventuelt svind. En kontrol af tællerne varer normalt ca. 1 time. Det var en tekniker, der har haft med solarier at gøre i mange år, der foretog kontrollen. Det er ikke usandsynligt, at tælleren er aflæst en dato, hvorefter der sker en ny aflæsning efter 14 dage. Han husker ikke, om det skete sådant i H1 centret. Han anbefaler, at man bruger poletter i solene. Boksen programmeres til at give poletten en given værdi, så når poletten indkastes registreres beløbet. Der stod nogle gamle sole i centret, da hans firma installerede nye sole. De gamle blev flyttet i kælderen til brug for personalet. Der var vist noget med, at personalet var utilfredse med, at de skulle bruge de gamle sole. Han havde ikke noget med de gamle sole at gøre. Poletterne til hans sole, kan ikke bruges til andre sole.

Statsautoriseret revisor V.26 og revisor V.27 har forklaret, at de har lavet revisionsrapporten af 2. september 2004.

Vidnet V.26 forklarede, at han fik en henvendelse fra forsvareren, om han kunne bistå med udarbejdelse af en revisionrapport, og om han havde haft relationer til tiltalte. Han havde ingen kendskab til tiltalte, så den 4. august 2004 fik han de præcise spørgsmål, som er brugt som hovedoverskrifter i rapporten. I forbindelse med tilblivelsen af rapporten har de ikke talt med tiltalte. De har været hos politiet, hvor bilag og materiale er udleveret. Beskrivelsen side 1 i revisionsrapporten er den efter regnskabsloven korrekte beskrivelse vedrørende opkrævning af deposita. Bogføringen skal ske på samme tidspunkt, som man fører kasserapporten, altså dagligt. Medlemmet indbetaler 500 kr. i depositum i kassen, og der skal så oprettes en modpostering. Centret har således en gæld, og medlemmet har et tilgodehavende. Dette er illustreret på midten af side 1. Ved udbetaling af 500 kr. i deposita fra kassen, skal der ske en tilsvarende nedbringelse af gældsforpligtigelserne. Det er sådan, man skal gøre for at overholde loven. Han har set det blive gjort på en anden måde i centret. Det er på samme måde som ved "torvesalgs-metode", hvor man tæller kassen op, inden man starter dagens salg, og herefter gør den op om aftenen efter dagens salg. Disse to tal trækkes fra hinanden, og forskellen udgør herefter omsætningen, uanset hvad der er købt i løbet af dagen. Opgørelsen kan også ske hver kvartal, sådan at man tager tallet ved kvartalets begyndelse og tager tallet ved kvartalets afslutning. Disse to tal trækkes fra hinanden, og herefter fastsættes omsætningen til forskellen mellem tallene, uanset køb i perioden.

Vidnet V.27 forklarede, at det samme gør sig gældende på forpligtelsessiden, hvor man regulerer bogholderiet til, idet man ser på hvilke forpligtelser, man faktisk har.

Vedrørende side 2 i revisionsrapporten forklarede V.27, at de skulle finde ud af, om der var opkrævet deposita. Det blev afklaret ud fra to vinkler. Han så på indmeldelsesblanketterne og lavede 32 stikprøver af det materiale, der lå hos politiet. Af de 31 ud af 32 blanketter fremgik det, at der var betalt depositum. Den anden vinkel var, at de tog fat i regnskabet, hvor der var en gældsforpligtelse, der hed "modtagne forudbetalinger fra kunder". I bogholderiet kunne man se, at der i årsregenskabet 1997 var en post, der hed "depositum VIP". Kontokortet vedrørende denne post er udskrevet og medtaget som bilag 6.3 i rapporten. Der kunne konstateres en direkte sammenhæng mellem disse, idet "forudbetalinger fra kunder" rettelig skulle være "depositum VIP".

V.26 forklarede, at der er en væsentlig forskel på forudbetaling og depositum, idet forudbetaling er en del af omsætningen, hvorimod depositum skal tilbagebetales.

V.27 forklarede videre, at i regnskabet 1996/1997 stemte bogholderiet med regnskabet. I de efterfølgende 3 år skulle man slå tre konti sammen for at samme tal, som anført under "forudbetalinger fra kunder". Det er ikke usædvanligt. Konti fra bogholderiet kunne stemmes af med regnskabet. Der var valgt en tekst "forudbetalinger", der ikke var korrekt. Konklusionen på undersøgelsen blev, at selskabet havde opkrævet deposita. Side 4 beskriver proceduren ved opkrævning og tilbagebetaling af deposita. Proceduren i forbindelse med opkrævning af deposita viste, at der ikke skete daglig regulering af deposita. Der burde have været en kredit-post vedrørende deposita, så det ikke blev en del af omsætningen. Hvis man sammenholdt med bogholderiet, bilag 6.3, kunne det konstateres, at der ikke var nogen bogføring vedrørende opkrævning af deposita. Man kunne ved årsafslutningen se, hvor stor en gældsforpligtelse, der var. Der blev udleveret en opgørelse fra advokat DR. Man kunne heraf se, hvor mange medlemmer Centret skyldte penge. Af bilag 6.4 fremgår det, at der med håndskrift øverst er skrevet 173 x 500 = 86.500, og dette tal kan man følge over til bogholderiet. Det er dette tal, der bruges i regnskabet. I forbindelse med momsopgørelsen laves der en opgørelse over, hvor store forpligtelser der ved årets udgang var vedrørende deposita og rettede bogholderiet til. Selskabet har lavet en liste over, hvor mange medlemmer der var ultimo året. Den løbende indbetaling af deposita kunne ikke direkte ses af bogholderiet. Deposita kan være indgået i omsætningen, men man kan ikke konkludere dette. Det er ikke en korrekt måde, men det er set før. Det undrede ham ikke, da han så det. Hvis deposita er bogført som omsætningen, så er omsætningen for høj og så er regnskabet og den skattepligtige indkomst forkert. Man kunne en gang om året finde ud af, hvor store gældsforpligtelser, der var til medlemmerne, og herefter bogføre dette på plads, så omsætningen blev reguleret ned på det korrekte niveau. Den daglige opgørelse af omsætningen vil være for høj, hvis deposita slås i kassen. Hvis udbetaling af deposita skete fra kassen og blev slået i kassen, så vil det være i orden, men hvis det ikke blev slået ind, vil der komme til at mangle penge i kassen. Der kunne dog lægges et bilag for udbetalingen i kassen. Omsætningen vil dog stadig være for høj, men kassen ville stemme. Vedrørende side 5 omkring udbetaling af deposita viste undersøgelserne, at man i bogholderiet kunne konstatere, at der blev bogført udbetalinger af deposita. Det fremgår af bilag 6.3. Der var mange beløb delelig med 500 kr. Han foretog 150 stikprøver for at se, hvordan disse var bogført i bogholderiet. Resultatet heraf viste, at 143 havde en modpostering på kassekreditten, 5 var bogført via kassebeholdningen og 2 var bogført via andre konti. Man kunne ikke se, om alle tilbagebetalinger var posteret, og der kan være foretaget flere tilbagebetalinger, uden at dette kunne ses. Man kunne ikke se udbetalinger direkte fra kassen. På side 7 beskrives opgaven i starten, idet den givne procedure beskrives. Proceduren gik ud på, at man modtog deposita, der indgik i omsætningen, mens tilbagebetalinger af deposita ikke blev slået i kassen. Der er herefter i rapporten stillet 3 forudsætninger op og disse forudsætninger lægges til grund. Herefter gennemgås et eksempel ud fra en given omsætning og en given opgave. Når man havde valgt at lade deposita indgå i omsætningen, var man også nødt til at få dette ud af omsætningen igen for at få regnskabet til at gå op, selv om dette ikke bogføringsmæssigt var korrekt. Tallene side 10 bygger på de samme tre forudsætninger som før nævnt. Der er blot koblet ToldSkats forhøjelser ind. Man har forsøgt at belyse hvilken effekt ToldSkats forhøjelse op til de tal, der fremgik af z-bonen, ville have. Dette viste, at det ville gå galt, hvis der ikke eftefølgende ville ske en reguleringen i bogføringen for tilbagebetalt deposita. Dette forudsætter dog, at ToldSkat er enige i de 3 forudsætninger. På side kan man se, at der er sket en kreditering på kassekreditten. Vidnet har ikke fulgt alle transaktioner til banken. Han har blot konstateret, at der er tal, der passer med kassekreditten. På side 10 har man ikke vurderet, om samtlige medlemmer har betalt deposita, men blot forudsat dette. Man ved heller ikke, hvor mange deposita, der er udbetalt via kassen. Der var kun 5, der var bogført via kasserapporten. Der kan alene konkluderes som anført side 5. Man kan alene tage udgangspunkt i bogholderiet og se, hvad der er sket med de bogførte tal.

V.26 forklarede, at det er en forudsætning, at man på et tidspunkt når til, at selskabets forpligtelse når 0 kr.

V.27 forklarede, at indmeldelsesblanketteme viser, at der kun var en, der ikke havde betalt depositum. Han har alene forholdt sig til den post, der hedder "depositum". Han har ikke forholdt sig til, hvad der reelt er gået i kassen, og ikke til posten "i alt betalt". Han har ikke fulgt tallene over til en indbetaling.

V.28 har forklaret, at hun i foråret 1999 blev ansat i H1 Center. Hun var i starten ansat som servicemedarbejder. Senere kom hun i receptionen. I en periode var hun både i H1 Centret og i H3 Centret, og senere kun i H3 Centret. Hun havde en veninde, der arbejde i centret, og hun blev anbefalet af veninden til jobbet. Vidnet ringede til V.1 og havde en kort samtale med ham. Kort efter var hun i centret til en ansættelsessamtale. V.1 fortalte hende om arbejdstider og -opgaver og viste hende rundt i centret. De talte også om løn, som blev aftalt til fri træning og nogle rabatordninger. Hun talte ikke med tiltalte, og V.1 ansatte hende straks efter samtalen. Hun var stadig ansat, da V.1 blev fyret. Hun havde ikke noget med tiltalte at gøre, men hun mødte ham til sociale arrangementer, så som julefrokost. Hun kom meget i centret. Hun vidste ikke i starten, hvem tiltalte var, idet han ikke havde sin daglige gang i centret, når hun var der. Hun arbejdede i receptionen, hvor hun passede telefon og ekspederede. Hun havde også lukkevagt. Når hun gjorde kassen op, slog hun først kassen ud. Herefter sammentalte hun indtægter og udgiftsbilag. Udgiftsbilagene kunne f.eks. være vedrørende indkøb af frugt, eller småting så som tape eller lignende. Hun udbetalte ikke depositum fra kassen, idet det var hendes overordnede, der tog sig af dette. Der var sole i kælderen, som personalet frit kunne benytte. På et tidspunkt havde de poletter, men hun husker ikke nøjagtig, hvordan det fungerede. Hun har ikke tømt møntboksen til solene. Det var centerlederen, der tømte denne. Hun begyndte at komme i H3 Centret i 2000. Kontoret i centret på Nørrebrogade blev låst, når centerlederen havde fri. I løbet af dagen var kontoret åbent. Hun har ikke set et kasseapparat inde på kontoret.

V.29 har forklaret, at han i en kort periode var ansat i H1 centret. Han gjorde rent. Han mener, at det var i 1999. Han havde arbejdet som instruktør i H3 Center og fik tilbudt et rengøringsjob i H1 Centret. Han talte med V.1 om jobbet. Han kan ikke huske ansættelsesproceduren. Han talte ikke med andre end V.1 om jobbet. Det er hans opfattelse, at det var V.1' beslutning, om han skulle ansættes. Han talte ikke med tiltalte. Han havde jobbet et par måneder. Han var i H3 Centret ansat af V.34. Vidnet har mødt tiltalte et par gange, men den daglige kontakt var med centerlederen. Det skal nok passe, at han var ansat i oktober-december 1999. Man talte ikke i centret om "sort" løn. Han fandt først senere - under denne sag - ud af, at der var et beløb, han havde fået udbetalt, der ikke var betalt skat af. Han gjorde ikke rent på kontoret i H1 Centret.

V.30 har forklaret, at han i 1995 begyndte at undervise i H1 Center. Han havde lukket sin danseskole og blev herefter ansat af tiltalte. De skulle i første omgang se, hvordan det gik med undervisningen. Efter måske 3 måneder talte han igen med tiltalte. Vidnet stoppede i centret efter ca. 4½ år. Det var vist i 1999. Han arbejdede i hele perioden som instruktør, men på et tidspunkt var det meningen, at han skulle sælge firma-aftaler, men det blev aldrig til noget. Han havde ikke noget med receptionen at gøre. Han kom meget i centret. I en lang periode kom tiltalte meget i centret. Efter tiltalte havde fået H2 Biler, kom han ikke så ofte i centret. V.1 var ansat i centret, da vidnet startede. V.1 fik job et andet sted, men kom så tilbage. V.1 stoppede i centret lige før vidnet. Det var vist i efteråret 1999. Han havde showhold, der tog rundt og optrådte og reklamerede for centret. Tiltalte gav herfor medlemmerne af holdet et træningskort og træning hos vidnet.

V.31 har forklaret, at hun vist i september 1999 blev ansat i H1 Center. Hun stoppede igen i 2000/2001. Hun var først ansat som holdansvarlig og havde ansvaret for instruktørerne og afvikling af holdene. Da centerlederen stoppede, fik hun en del af hans job. Hun var en del på kontoret, men havde ikke vagter i receptionen. Efter V.1 var stoppet, blev hans opgaver fordelt mellem hende og V.7. De skulle sammen få dagen til at fungere. De rapporterede til tiltalte. På ledermøderne deltog hun og V.7 sammen med andre ledere fra andre centre og tiltalte. Det var tiltalte, der ansatte hende, og hun aftalte løn med ham. Hun havde i en periode fri bil. I receptionen blev der solgt medlemskaber, diverse drikkevarer, blade, m.m. Der var en separat tøjbutik. Det var V.16, der stod for butikken. Vidnet går ud fra, at man betalte for tøjet i butikken, og at der var et kasseapparat i butikken. Hun har aldrig arbejdet i butikken. Det var den receptionsansvarlige, der instruerede de nye medarbejdere i rutinerne i receptionen. Hun havde også nogle lukkevagter. Når man lukkede kassen, skulle man have beløbet på kassestrimlen til at stemme med kassebeholdningen. Ved fejlslag havde V.7 en nøgle til kassen, så man kunne trække beløbet fra igen. Hvis fejlen ikke blev rettet, havde personen, der lukkede, et problem, idet kassen ikke stemte, og personen måtte finde fejlen. Hun har lavet kasserapporter. På denne skulle man skrive kontantbeløb og dankortboner, og man skulle tælle kontanterne op. Hvis der blev udbetalt kontanter fra kassen, skulle der lægges et bilag her for. Udbetalingen kunne bl.a. vedrører refusion af medlemskaber. Der kunne også ligge bilag vedrørende indkøb af småting, f.eks. frugt. Man måtte helst ikke udbetale noget fra kassen. Det var vist ikke alle, der måtte foretage udbetalinger. Hun mener, at det var tiltalte, der havde bestemt, at man ikke måtte betale penge ud af kassen. Der var 6 og 12 måneders medlemskaber. Ved udmeldinger skulle dette ske skriftligt, og hvis de ville melde sig ud, inden deres medlemsperiode var udløbet, kunne dette kun lade sig gøre, hvis de flyttede fra byen. Også ved medlemsperiodens udløb skulle udmelding ske skriftligt. Hun har ekspederet personer, der meldte sig ud. Hun har aldrig været med til at udbetale depositum fra kassen. Hun husker ikke, hvordan depositum blev refunderet. Hun arbejdede ikke fast i receptionen og kan derfor ikke huske, hvad der skete med deposita. Når kassen var gjort op, blev penge og bilag lagt i en bankpose, der blev lagt i et pengeskab. Det var V.6 eller V.11, der hentede pengene. Det skete i hvert fald 1 gang om ugen. Da V.1 rejste, fik vist både vidnet og V.7 nøgle til kontoret. Der stod ikke et kasseapparat på kontoret. Det var vist V.7, der tømte møntboksen til solene. Hun husker ikke i dag de nøjagtige procedure i centret. Hun husker heller ikke nu, hvornår V.1 præcis stoppede i centret. Det skal nok passe, at hun har forklaret, som anført. Hun har ansat instruktører i centret. Det var tiltalte, der ansatte det administrative personale. Hun havde to-tre løntrin, som var fastlagt af tiltalte, og som hun kunne ansætte instruktører indenfor. Hun fastsatte de ansattes løn i forhold til deres kompetencer. Lønnen skulle stemmes af med tiltalte. Tiltalte kom i centret. Hun arbejdede oprindeligt i et center i .... Tiltalte købte dette center vist nok omkring 1994. Hun havde været hjemme i Australien i et par år, da hun i 1999 blev ansat i H1. Hun havde været i Danmark på juleferie, hvor hun mødte tiltalte i H3 Center, og de blev enige om en ansættelse. Hendes opgaver blev udvidet, da V.1 stoppede. Hun drøftede med tiltalte, om hun skulle overtage V.1' job. Hun husker ikke, hvor længe de drøftede dette. Hun kan ikke huske, hvornår V.1 stoppede, men det kan godt passe, at hun fik en del af V.1' job før julen 1999. Hun kan vedstå sin forklaring til rapporten. V.7 startede i sit job, kort før vidnet startede i sit job. V.7 var receptionsansvarlig, mens vidnet var holdansvarlig. V.1' ansvar og job blev delt mellem vidnet og V.7

Tiltalte har supplerende forklaret, at han tydeligt husker de dokumenterede telefaxer. På dette tidspunkt var han frustreret over alle de ekstra småting, der dukkede op. Da V.1 besluttede at sælge is, lå dette så langt fra centrets koncept, hvorfor tiltalte protesterede mod dette. Han henviste i skrivelsen med ordet "igen" til, at V.1 tidligere havde forsøgt at udvide konceptet. Tiltalte var på dette tidspunkt frustreret. V.1 havde valgt at købe ekstra pumpudstyr, idet han købte 10 ekstra sæt, der bare skulle stå ude bagved. Tiltalte bestemte, at der ikke måtte betales penge fra kassen, ud over hvad der vedrørte de daglige rutiner. Det anførte om rekvisitioner, viser blot, at han spillede med på "legen". Der blev ikke indført nogen rekvisitionsordning. Han er rystet over den forklaring, som V.24 har afgivet her i retten. Han lavede en aktiehandlen med V.24, idet V.24 solgte sine aktier i H1 centret til ham og V.34 for 500.000 kr. kontant. V.34s del var 160.000 kr. og tiltaltes del var 340.000 kr. V.34 havde lavet en aftale med V.24 allerede 2 år før. Tiltalte hævede sit beløb i banken, og han beholdt 150.000 kr. vedrørende køb af aktier i H2 Biler. V.24' revisor havde sagt, at han skulle sørge for at få over 20% af aktierne, hvorfor han anmodede om en køberet til yderligere aktier op til 25%. Tiltalte gav herefter V.24 mundtlig tilsagn om option under forudsætning af, at V.24 deponerede penge i tiltaltes bank. V.24 betalte herefter 350.000 kr. til tiltalte, og pengene blev lagt i tiltaltes bankboks. V.24 ville have sine penge tilbage, men tiltalte kunne ikke betale, da politiet havde konfiskeret pengene fra bankboksen. De 350.000 kr. tilhører V.24. Det er ikke tiltaltes penge. Han har tidligere afgivet forklaring til V.2, hvor han har forklaret, at det var V.24' penge. Han er stadig indstillet på, at V.24 skal have sine penge.

V.32 har forklaret, at hun har været ansat hos ToldSkat siden december 1997, og hun har i hele perioden haft samme arbejdsområder. Hun har tidligere været ansat ved skatteforvaltningen. Hun var med ved ransagningen i H1, hvor der blev fundet en del regnskabsmateriale på kontoret og i kasser på loftet. Der blev også fundet en del materiale hos H2 Biler. Skatteforvaltningen var i gang med kontrol af selskabet, hvorfor de havde en del materiale liggende, som blev udleveret til ToldSkat. De "konstruerede" kasserapporter sad i regnskabsmaterialet, der kom fra skatteforvaltningen. Derudover fandt man ved ransagningen nogle arkivkasser, hvor der lå materiale fra perioden 2. januar - 31. marts 1999 og august-november 1999. Ved de "konstruerede" kasserapporter lå der kun en kasserapport, mens der ved det "oprindelige" materiale lå en opgørelse fra hver enkelt receptionist. Kassestrimlerne sad stadig på kasserapporterne. Der blev foretaget en ny ransagning i H1, hvor man fik hjælp fra en specialist vedrørende kasseapparater. Der skulle skrives en Z-total bon ud. Specialisten undersøgte kasseapparaterne,og fandt ud af, at kasseapparatet, der blev fundet hos H2 Biler under V.6s bord, passede med det "konstruerede" materiale. Det "oprindelige" materiale passede med kasseapparatet, der var fundet i H1 centret. Når man sammenlignede første kolonne i kalenderne med tallene i det "oprindelige" materiale passede tallene bortset fra ca. 1.600 kr. Der blev også fundet en del telefaxskrivelser fra V.1 til tiltalte. I disse stod omsætningstallene fra flere dage, og disse passede med omsætningstallene i kalenderen. Der var således noget, der tydede på, at de tal, der stod i kalenderen, var de faktiske omsætningstal. Tallene i kolonne 2 passede med forskelsbeløbet mellem det "oprindelige" materiale og det "konstruerede" materiale. Da der således var mange ting, der pegede på, at en del af omsætningen var blevet udeholdt, valgte ToldSkat at forhøje omsætningen. Hun har ikke ved gennemgang af diverse bilag stødt på tilbagebetalt deposita. Når året var omme, anførte virksomheden et beløb, som hensat til deposita. Hun fandt ikke nogen specifikation af deposita. Årsregnskabet var lavet af en statsautoriseret revisor, hvorfor man gik ud fra, at tallene var i orden, så disse blev lagt til grund. Udover omsætningen fra H1 centret, var der også omsætning fra H6-butikken og solene. De fandt nogle A4-lister vedrørende tømning af solene. På disse var der nogle tal, som blev talt sammen og sammenholdt med den bogførte omsætning. Der var en meget stor forskel, idet det sammentalte beløb var meget større end omsætningen. Det samme gjaldt, hvis man sammenlignede med tællerne på solene. Selv om der blev taget højde for personalegoder i form af gratis eller billigere sol, var der stadig uoverensstemmelser mellem tallene. H6-butikken havde sit egen konto i kontoplanen. Der var et kasseapparat og en fluesmækker i butikken. Der blev kun fundet et begrænset regnskabsmateriale i form af to mapper vedrørende butikken. Man kunne konstatere, at der var en negativ bruttoavance vedrørende butikken. Herefter blev der vedrørende 1997/1998 overført fra indbetalte kontingenter, så der blev en positiv bruttoavance. I juni 1999 blev der på de "konstruerede" kasserapporter skrevet et stort beløb vedrørende gavekort. Det var 123.000 kr. Der blev flyttet en del af omsætningen over til butikken for at få omsætningen i butikken op. ToldSkat har ikke flyttet pengene tilbage. Efter ToldSkats opfattelse er der ikke mulighed for negativ bruttoavance på tøj. Dette begrundes i de avancer, der er på tøj. Omsætningen i butikken er i øvrigt ikke forhøjet af ToldSkat. Der var ca. 20 personer, der havde været ansat, og der blev fundet en mappe vedrørende "sort" løn. Der stod hvor meget den enkelte havde fået i "sort" løn og i sportstøj i stedet for løn. Det tøj, der blev solgt i butikken til personalet, skulle have været bogført, hvilket det ikke var blevet. Der er givet et fradrag vedrørende løn for 317.000 kr. Man har taget de beløb, man har kunnet finde. Der er ikke foretaget sammenligninger med andre centre. I 1997/1998 undrede hun sig over sammensætningen af omsætningen, idet der ikke var nogen kontantomsætning, men kun dankort-omsætning. Efterfølgende steg kontantomsætningen. Efter den 15. marts 2000 var der kun meget få dage, hvor der var "konstruerede" bilag. Hun var ikke med, da ransagningsanmodningen blev lavet, hvorfor hun ikke ved, hvilke overvejelser, der lå bag denne. Revisorens påtegning i regnskabet fik selvfølgelig nogle "klokker til at ringe" hos hende.

Foreholdt ringbind H, faneblad 12 forklarede vidnet, at hun kan vedkende sig skatteansættelsen. Regnskabsgrundlaget var ikke betryggende, hvilket revisorens påtegning også tydede på. Hun har ikke nærmere undersøgt, hvorfor revisoren lavede påtegningen og spurgte ikke, hvad påtegningen nærmere dækkede over. Hun forstod påtegningen, da hun fandt de "konstruerede" bilag og kalenderne. Hun har ikke undersøgt nærmere vedrørende salg af indbo. Tiltalte oplyste under ransagningen, at de fundne kontanter hidrørte fra salg af indbo. Der blev også foretaget revision i centret i H3 Center. Her konstaterede man ikke noget forkert. H3 Centret havde kun været åben i ca. 1½ år, hvorfor man ikke foretog en sammenligning af de to centre. Der blev ikke indhentet branchetal. Centret havde en væsentlige lavere bruttoavance end andre centre. Det er kun styrketræninger, der er momspligtig, mens holdsporten er momsfri. Branchetallene vedrører kun omsætning, der er incl. moms. Der er givet fradrag for "sorte" lønninger. Hun har set flere kontrakter og set, at man skulle være medlem for at komme i centret. En del af den bogførte omsætning er depositum. Der er ført en del deposita tilbage, idet der ved årets udgang er ført et beløb over på en passiv konto. Hun er opmærksom på, at beløbet føres tilbage igen. De på side 12 anførte omsætningstal er den bogførte omsætning før deposita føres over på passiv kontoen. Der er således taget hensyn til deposita. Hun har deltaget i en enkelt afhøring hos politiet. Hun mener, at der var en repræsentant fra ToldSkat ved alle afhøringer. Allerede på ransagningsdagen blev der afhørt mange vidner. Der var også en del afhøringer efterfølgende, bl.a. af V.7. Allerede fra starten blev der afhørt om rutiner ved kassen, herunder hvordan man sluttede kasse om aften. Hun ved ikke, om det var aftalt, at der skulle afhøres om udbetaling af deposita. De "ændrede" kasserapporter, der er nævnt på side 8, er det samme som de "konstruerede" kasserapporter. Hun gennemgik disse, men der blev ikke lavet en underskriftsanalyse ved politiets foranstaltning. Det på side 9, II, 1. afsnit anførte blev fundet hos H2 Biler. Hun ved ikke, om de enkelte receptionister er forevist kasserapporterne ved afhøringerne, men hun tror det ikke. Kasseapparatet, side 10, stod under V.6s skrivebord, hvorfor man konkluderede, at det var ham, der ændrede kasserapporterne. Hun har foretaget en sammenligning af underskrifterne og har konkluderet, at det lignede V.6s skrift på kassestrimlen. Der er ikke foretaget en autoriseret skriftprøve.

Forevist side 11, edb-opgørelse, forklarede vidnet, at opgørelsen blev fundet på en af maskinerne i H1 centret. Hun har ikke hørt fra personalet i centret, at V.1 lavede ændringer i kasserapporterne.

Forevist side 12 forklarede vidnet, at det nye bilag 18 ikke er lavet af hende. Hun kan ikke svare på, hvad idéen bag flytningen er. Omsætningen er slået ind og bogført i receptionen, og herefter efterfølgende flyttet over i H6-butikken for at fremstå som omsætning der. Der blev i forbindelse med ransagningsanmodningen lavet privatforbrugsberegning. Det blev konstateret, at tiltaltes privatbolig var istandsat for store beløb. Så vidt hun ved, er der ikke efter ransagning lavet yderligere privatforbrugsberegning.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af bevisførelsen, at der i H1 Center A/S har været en del uregelmæssigheder, idet flere af vidnerne har forklaret, at de har fået udbetalt "sort løn", hvilket også blev konstateret, efter der var foretaget ransagning bl.a. hos virksomheden og på tiltaltes kontor.

Tiltalte er hovedaktionær i selskabet H1 Center A/S. Han har forklaret, at det var centerlederen, der antog personalet, og at han ikke deltog eller blandede sig heri, så længe de økonomiske rammer blev overholdt. Disse økonomiske rammer var blevet udstukket af tiltalte. Dette støttes bl.a. også af V.31s forklaring om, at hun ansatte instruktører i centret og fastsatte deres løn, inden for de rammer, som tiltalte havde fastlagt. Det var tiltalte, der ansatte de overordnede ledere i centret, herunder centerlederen, ligesom tiltalte i følge sin egen forklaring fik løn for at have den overordnede styring af centret. Han er ligeledes gennem adskillige telefaxer fra centerlederen V.1 blevet orienteret om selv små ting, der skete i centret. Det er således bevist, at tiltalte har ønsket at blive holdt underrettet, og faktisk også er blevet holdt underrettet om, hvad der skete i centret, ligesom han har deltaget i adskillige personalemøder, og at der på disse møder skete drøftelse af forholdene i centret.

Vedrørende omsætningen fra receptionen

I forbindelse med ransagningen blev der på tiltaltes kontor hos H2 Biler fundet nogle kalendere tilhørende tiltalte. Af disse kalendere fremgår det, at der næsten ud for hver dato med håndskrift er skrevet to tal.

Der blev ligeledes i forbindelse med ransagningen hos H2 Biler fundet et kasseapparat, der var fuldstændig identiske med det kasseapparat, der var i receptionen i H1 Center A/S, og det kunne af tælleren i kasseapparatet konstateres, at apparatet har været brugt mange gange. Der blev ligeledes ved ransagningen, samt i det materiale som skatternyndighedeme allerede var i besiddelse af, fundet 2 sæt kasserapporter. Det ene sæt var det sæt, som hver dag blev lavet af den receptionist, der lukkede kassen i centret, og denne rapport var håndskrevet og var vedlagt en bon, der var udskrevet fra det kasseapparat, der stod i receptionen i centret. Det andet sæt var maskinskrevet og var vedlagt en anden bon. Adskillige vidner har forklaret, at der på V.1s kontor stod et kasseapparat. Det lægges således til grund, at det kasseapparat, som ved ransagningen blev fundet hos H2 Biler, tidligere har stået på V.1s kontor indtil hans bortvisning, og at V.1 har brugt dette til at lave nye boner, der blev vedlagt de nye kasserapporter.

Ved en sammenligning af tallene i første kolonne i kalenderne med den samlede omsætning fra de kasserapporter, som blev lavet af receptionisterne i centret, kan det konstateres, at disse tal i alt væsentlighed stemmer overens, mens det samtidig kan konstateres, at tallene i anden kolonne svarer til differencen mellem omsætningen i henhold til de to sæt kasserapporter.

V.6 har forklaret, at bogføringen skete på baggrund af de kasserapporter, der blev lavet efterfølgende og ikke på baggrund af receptionisternes kasserapporter. Han har også - efter sin egen forklaring - i en periode lavet de kasserapporter, som han bogførte på baggrund af. Dette skete efter bortvisningen af V.1, og det lægges således til grund, at V.6 - efter aftale med tiltalte - har lavet nye boner til brug for disse nye kasserapporter.

På baggrund af disse forhold er det bevist, at der har været udarbejdet et sæt nye kasserapporter og boner for at dække over regnskabsmæssigeforhold i selskabet, som ikke skulle indgå i selskabets daglige bogføring, og at der netop ved udarbejdelse af de nye kasserapporter med boner har været udeholdt omsætning fra selskabets regnskaber, således at selskabets skatteansættelse har været for lavt, hvorved det offentlige er unddraget selskabsskatter, og at denne udeholdte omsætning er indgået som indkomst hos tiltalte.

Dette støttes også af, at der i tiltaltes bankboks blev fundet et meget stort kontantbeløb. Tiltaltes forklaring om, at dette beløb hidrører fra salg af hans mors indbo efter hendes død, forkastes. Det skal i denne anledning bemærkes, at tiltaltes mor afgik ved døden i 1987 og at indboet i forbindelse med opgørelsen i skifteretten alene er fastsat til et meget lille beløb.

Adskillige vidner har forklaret, at der fra kassen i receptionen er sket tilbagebetaling af deposita, som medlemmerne havde indbetalt ved indmelding i centret, og at deposita ved indbetalingen indgik som omsætning i kassen. Ved tilbagebetalingen blev pengene taget i kassen, og der blev lagt et bilag til dokumentation herfor.

Disse forklaringer lægges til grund.

Der er er ikke ved ransagningen fundet nogle af bilagene, som blev skrevet i receptionen og anvendt som dokumentation for tilbagebetalingen af deposita.

V.6 har bl.a. forklaret, at disse bilag blev smidt væk, og at dette var baggrunden for, at der blev lavet nye kasserapporter. Denne forklaring forkastes, idet V.6 på baggrund af sin uddannelse, og tiltalte på baggrund af den indsigt han gennem en meget lang periode har haft i selskabets forhold - herunder som tidligere daglig leder - har været klar over, hvorledes en korrekt bogføring skulle finde sted.

Det fremgår af revisionsrapporten, at der er foretaget stikprøvekontrol vedrørende tilbagebetaling af deposita, og at langt den overvejende del af tilbagebetalingerne er sket via bank, hvorfor disse tilbagebetalinger ikke påvirker, den daglige kontantomsætning i centret. Da det - som ovenfor anført - er bevist, at der faktisk er sket tilbagebetalinger via kassen, skal skatteundragelserne i forhold 1, I, reduceres med et beløb, der fastsættes skønsmæssigt, således at selskabets samlede indkomst for årene 1997,1998 og 1999 er angivet for lavt med ca. 2.500.000 kr., hvorved de unddragne selskabsskatter andrager ikke over 800.000 kr., og tiltalte i forhold 1, II, har undladt at selvangive indkomst i form af udlodning fra selskabet med et beløb, der skønsmæssigt fastsættes til ca. 2.400.000 kr. hvorved de unddragne skatter fastsættes til ikke over 950.000 kr.

Det bemærkes, at der er sket fradrag for de "sorte" lønninger, der er fundet dokumentation for, ligesom den overførsel af penge mellem receptionsomsætningen og H6-butikken ikke har påvirket den samlede omsætning.

I forbindelse med ransagningen blev det konstateret, at tiltalte fra den 1. januar 2000 fortsatte med at lave 2 sæt kasserapporter, hvorfor tiltalte for året 2000 kan dømmes for forsøg på skattesvig, som anført i forhold 2, I og II.

Da der også i 2000 er sket tilbagebetaling af deposita fra kassen, skal der ske en reduktion, der fastsættes skønsmæssigt, således, at indkomsten i forhold 2, I, ville være fastsat for lavt med ca. 380.000 kr., hvorved det offentlige ville være blevet unddraget ikke over 95.000 kr. i selskabsskat, og således at den personlige indkomst ville være blevet ansat for lavt med ca. 145.000 kr., hvorved det offentlige ville være blevet unddraget ikke over 55.000 kr. i personlige skatter.

På denne baggrund er det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i forhold 1, I og II, og forhold 2, I og II med de begrænsninger som fremgår af det ovenstående.

Vedrørende omsætning fra solarierne

De i centret opstillede sole blev benyttet af både medlemmer af centret og centrets ansatte. Der blev betalt for brugen af disse sole, og betalingen, der bestod i kontantbetaling, blev lagt i en fælles møntboks, der som regel hver dag blev tømt. Ved tømning af møntboksen blev kontanterne talt op, og det blev anført på en liste, hvor den person, der tømte boksen, samtidig skrev sit navn. Herefter blev kontanterne afleveret til tiltalte eller V.6, eller blev indsat i banken.

Der var også personer, der ikke betalte eller ikke betalte fuld pris for benyttelse af solene. Dette var bl.a. personalet.

Uanset dette, er det ved sammentælling af beløbene fra listerne vedrørende tømning af solene, sammenholdt med den bogførte omsætning vedrørende disse, bevist, at den faktiske omsætning har været væsentlig højere end den bogførte omsætning.

Tiltalte har forklaret, at han på et tidspunkt fik mistanke om, at ikke hele omsætningen blev afregnet til ham eller V.6, hvilket han støttede på de fakturaer, som blev sendt fra det firma, der havde leveret solene. Dette firma skulle have halvdelen af omsætningen, der udelukkende blev opgjort i henhold til de tællere, der sad på solene. Som følge heraf rettede tiltalte henvendelse til solfirmaet, der undersøgte tællerne for fejl, og som herefter bistod tiltalte med at undersøge, om der skete uregelmæssigheder vedrørende solomsætningen. Denne forklaring støttes af vidnet V.25, der har det firma, som har opstillet solene. Han har forklaret, at der ikke blev fundet fejl ved tællerne. Han drøftede herefter med tiltalte om, hvilke fejlmuligheder der i øvrigt var, herunder ved tømning af boksen.

På denne baggrund er det ikke bevist, at det er tiltalte, der har udeholdt omsætning på 216.113 kr. fra solene, og som følge heraf er det heller ikke bevist, at tiltalte har angivet selskabets salgsmoms for lavt med 43.222 kr., hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat af den udeholdte omsætning og unddraget momsen, ligesom han heller ikke vedrørende dette beløb har angivet sin personlige indkomst for lavt.

Herefter frifindes tiltalte i forhold 3

På baggrund af det i forhold 1, I anførte om, at det er bevist, at tiltalte har udeholdt omsætning, er selskabets lønsumsafgift ligeledes angivet for lavt, hvorved det offentlige er unddraget afgift med ikke over 60.000 kr.

Med denne begrænsning dømmes tiltalte ligeledes i forhold 4.

Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 21 og lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 3, nr. 1, jf. lovbekendtgørelsen nr. 674 af 15. september 1988 til fængsel i 1 år. Der er herved lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb.

Tiltalte idømmes tillige i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 en tillægsbøde 1.750.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Da betingelserne i straffelovens § 75, stk. 2 er opfyldt, og da det ikke på nogen måde er sandsynliggjort, at beløbet tilhører andre end tiltalte, tages konfiskationspåstanden til følge, som nedenfor bestemt.

Retsformanden bestemte, at det fremsatte erstatningskrav ikke tages under pådømmelse under denne sag, hvorfor dette henvises til eventuelt civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel 1 år.

Tiltalte straffes endvidere med en bøde på 1.750.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Der konfiskeres 350.000 kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 16. december 2005, 14. afdeling, S-3183-04

Retten i Århus, 10. afdeling, har den 15. november 2004 afsagt dom i 1. instans (SS 10.01272/03).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans - med den nedenfor anførte berigtigelse - og skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, II, således, at "c. 1999 med 1.014.992 kr." ændres til "c. 1999 med 862.693 kr.", og at det unddragne skattebeløb på 1.315.133 kr. nedsættes til 1.254.214 kr. Berigtigelsen skyldes, at der er dokumenteret kontant udbetaling af 217.992 kr. som "sort" løn i 1999.

Anklagemyndigheden har for landsretten påstået tiltalte idømt en tillægsbøde på 2.400.000 kr., som dog bør nedsættes i det omfang, der sker konfiskation.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af 379.240,53 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte har påstået frifindelse over for konfiskationspåstanden.

Anklagemyndigheden har ikke gentaget sin erstatningspåstand for byretten angående selskabsskatter.

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.4, V.6, V.7, V.8, V.10, V.16, V.19, V.24, V.25, V.18, V.17, V.12, V.15, V.13, V.14, V.21, V.20, V.32, statsautoriseret revisor V.26, revisor V.27, V.31 og V.9 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af V.33 og V.34.

Tiltalte har supplerende forklaret, at ca. 95 % af medlemskaberne løb over 12 måneder. Medlemmerne fik ikke depositum tilbage, hvis de meldte sig ud inden den periode, de havde bundet sig til, udløb. Bilag 6.2., ekstraktens side 58, er en standardmedlemsblanket. Teksten om "Gold medlemskab" er dog ikke sædvanlig og er ændret mange gange, og tilbagebetaling skete ikke på den anførte måde. Revisionspåtegningen på årsregnskabet for 1996/97 gik ud på, at der skulle være en kassebon udvisende den bogførte omsætning, og det var årsagen til, at det nye kasseapparat blev indkøbt, så V.1 kunne lave disse boner, der matchede den reelle omsætning. De skiftede revisionsfirma for at få et mere professionelt firma, der havde mere styr på tingene. Han havde vist inden revisorskiftet ændret procedure med hensyn til depositum, og han har måske drøftet den nye procedure med det nye revisionsfirma. Revisoren så helst, at de hensatte 1500 medlemmers depositum, men det ville han ikke, da der dermed ville opstå et stort regnskabsmæssigt underskud i det pågældende regnskabsår. Det var vist Jydsk Revision, der anbefalede indkøbet af det nye kasseapparat. Det nye kasseapparat skulle være magen til det, de havde. Han tror ikke, at der var andre, herunder V.6, der var med i disse drøftelser med revisoren. Der var altid en fastansat på vagt, og tilbagebetaling af depositum kunne kun fortages af denne medarbejder, ikke af de mere løst ansatte. Det kunne ses på computeren, om et medlem var berettiget til at melde sig ud med tilbagebetaling af depositum. Kunne medlemmet det, blev der underskrevet en udmeldelsesblanket, og det blev registreret på computeren, at det pågældende medlem havde fået sit depositum tilbage. Der var i reglen penge i kassen i receptionen til at tilbagebetale deposita kontant. Der blev kvitteret herfor. Det skete, at V.6 i enkelte tilfælde tilbagebetalte deposita, der således ikke blev taget fra kassen. Medlemmernes kvitteringer for tilbagebetaling af deposita skulle samles i den hvide pengepose. Disse bilag er aldrig dukket op, og han tror, at V.1 har smidt dem ud. Det er ikke noget, tiltalte har instrueret ham i. Han fik flere informationer om, at V.1 betalte sort løn. Han bad V.1 stoppe hermed. Det var i begyndelsen af 1997, at han fik mistanke om, at V.1 snød ham.

Vedrørende solarierne har tiltalte supplerende forklaret, at det er forekommet få gange, at han har tømt møntboksene. Det var V.1, der havde indført proceduren med, at optællingen af solpengene skulle noteres ned. Han tror, at V.1 ofte selv kørte i banken med pengene. Han ved ikke, hvordan indtjeningen fra solarierne blev bogført. Det stod V.6 for. Frivillige i centret kunne få poletter til halv pris. Der foregik ingen registrering heraf. De kunder, der havde købt adgang til solene via PBS, fik vist udleveret poletter i receptionen. Det var kun i en kort periode i 1996 eller 1997, at der kunne betales for sol via PBS. Da V.1 blev kontrolleret, var der ingen tvivl om, at V.1 havde taget af solpengene. Han ved ikke, hvor dokumentationen herfor er i dag. Beviset var så konkret, at V.1 tilstod. Det var i slutningen af 1999. V.34 var ikke involveret i tømningen af møntboksene, men han overtog det vist, da V.1 blev bortvist. Foreholdt bilag 2-71-1, ekstraktens side 510, brevet fra V.6, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om brevet har noget med kontrollen af V.1 at gøre. Han kan ikke udtale sig om brevet.

Om de 800.000 kr., der blev fundet i tiltaltes bankboks, har han supplerende forklaret, at hans mors dødsbo var insolvent, og at hans andel af indboet blev sat til en værdi på 2.500 kr. Han og hans bror var ret unge og havde ikke kendskab til, hvad indboet var værd, så de accepterede advokatens forslag om, at det blev sat til i alt 5.000 kr. De annoncerede en auktion, som det fremgår af den kopi af annoncen, som han foreviser. Der var nogle smykker tilbage, som han gemte, men som blev stjålet. Han tror, at hans mor havde fået disse smykker vurderet hos guldsmed V.33, og tiltalte kontaktede V.33, da smykkerne blev stjålet.

H2 Biler gik konkurs, da kriminalpolitiet orienterede kunderne om, at der kunne være begået uregelmæssigheder. Han havde ingen daglige opgaver i forhold til centret. Han trænede der ca. to gange om ugen om aftenen, og han har på et tidspunkt været instruktør. De fleste ansatte var timelønnede instruktører. Kun ansættelsen af nøglemedarbejderne "var han inde over". Der var fastsat rammer for, hvilke beløb der måtte aflønnes med. V.1 informerede tiltalte om alle ekstraordinære indkøb. De var i daglig kontakt, ofte via fax. Foreholdt bilag 2-54-19, faxen af 18. marts 1999, ekstraktens side 2218, har han forklaret, at han nok har fået denne fax. Han har nok bedt V.1 om at tage sig af maling. V.1 lavede firmaaftalerne, og tiltalte har bedt ham om at redegøre for en aftale, som ikke har fulgt de udstukne regler fra dengang, hvor han selv styrede centret. Der var i 1½-2 år en H6-butik i centret. Der blev næsten ikke omsat noget. Der var et kasseapparat i butikken, der gav underskud. For at undgå at slås om momsrefusion mv. med ToldSkat blandede V.6 vist butikken sammen med solene, hvorfra der blev flyttet overskud til butikken. Han fortsatte med at føre lommebogen, selv om der ikke længere blev betalt deposita, da der fortsat var refusioner frem til foråret 2000. Han fortsatte med at registrere omsætningstallene i en periode. I løbet af de år, som tiltalen omfatter, var det normalt med ca. 1000 udmeldelser pr. år. Han har fået lavet en udmeldelsesstatistik for 2003 og 2004, der viser en udmeldelsesprocent på 61 for 2003 og 58 for 2004. Man er blevet meget bedre til at holde på medlemmerne. I januar 1999 blev H3 Center oprettet. V.34 blev daglig leder. Det er muligt, at der blev opkrævet depositum i begyndelsen i dette center, men refusion af disse blev aldrig aktuelle, da proceduren blev ændret. V.6 førte bogholderiet for dette center.

V.1 har supplerende forklaret, at han kom tilbage til tiltaltes center i midten af 1997. Han har aldrig tænkt på at købe centret. Han og tiltalte havde et godt forhold til hinanden. Tyveriet i 1997 ændrede ikke på deres forhold, og der havde i øvrigt været andre lignende tilfælde. Han talte næsten dagligt med tiltalte om omsætningen, for at tiltalte kunne følge med. Han har ikke opfattet det som en kontrol fra tiltaltes side. Han oplyste kun et dagligt omsætningstal til tiltalte. Han afleverede næsten altid sækken med penge og bilag etc. til tiltalte selv. Han husker ikke, at det har været et emne, at der manglede bilag. Det skete kun ganske få gange, at der blev tilbagebetalt deposita via receptionen. Det kunne på indmeldelsesblanketten ses, om der var indbetalt depositum. Han er helt sikker på, at der ikke var et kasseapparat på hans kontor, og han kan ikke forklare, hvorfor der er vidner, der har fortalt herom. Det var primært vidnet, der tømte møntboksene til solarierne. Pengene blev placeret i en pose, der blev hentet af eller afleveret til tiltalte. Vidnet har ikke været i banken med pengene. Han måtte fra foråret 1999 ikke længere tømme boksene, da tiltalte mente, at pengene og soltællerne ikke stemte sammen. Det var ikke af den grund, at han stoppede i centret. Han og tiltalte var blevet enige om, at de ikke ville arbejde sammen længere. Vidnet så på et center, der var til salg i .... Da tiltalte hørte herom, blev vidnet bortvist på grund af illoyalitet. Foreholdt bilag 20, ekstraktens side 509, vidnets brev af 4. september 1999 til G2, har vidnet forklaret, at han nu godt kan huske, at han har skrevet brevet. Det er et rent forretningsmæssigt brev, og det har intet med kontrol at gøre. Han kender svagt V.20. V.20s forklaring om, at vidnet skulle have betalt for varer til sit eget hjem med penge fra pengeskabet, passer ikke. Han har i øvrigt ikke købt varer af V.20. Foreholdt at flere vidner har forklaret om tilbagebetaling af deposita fra kassen, fastholder vidnet, at det ham bekendt kun er sket rent undtagelsesvist. Det er forekommet, at han har taget en kasserapport med hjem. Det var før, de fik et pengeskab i centret. Han har ikke arbejdet med disse i hjemmet. Han har heller ikke talt penge op hjemme. V.19s forklaring om hans arbejde med kasserapporter m.v. i hjemmet er usand.

V.4 har supplerende forklaret, at kasseapparatet virkede ved undersøgelsen. På bilag 15, ekstraktens side 412, angiver tallet 485 numret på bonen. Tallene er fortløbende, således at tallet ved udskrivning af næste bon vil være 486. Man kan manipulere hermed, hvis man har en servicenøgle. Tallene 21 og 22 angiver klokkeslættet for indtastningerne.

V.6 har supplerende forklaret, at han bogførte de daglige kasserapporter lige siden sin ansættelse i 1997. Han fik ikke alle de originale kasserapporter eller bilagene, der viste, hvor store beløb der var tilbagebetalt i depositum. Han bad ikke herom og blev heller ikke instrueret herom. Det undrede ham ikke, at bilagene blev smidt ud, og han protesterede ikke herimod. Han havde vist nogle arkivmapper stående med en del originale bilag, men han brugte dem ikke. Primo 1998 fik de et nyt kasseapparat, og ved hjælp heraf blev der i centret lavet kasserapporter med kassestrimler, som derefter dannede grundlag for hans bogføring. Man skiftede revisor, fordi tiltalte gerne ville have et større og mere professionelt revisionsfirma af hensyn til firmaets fremtidige udvikling. De nye revisorer havde over for tiltalte og ham givet udtryk for, at de bogføringsmæssige procedurer skulle ændres. Det var tiltalte, der talte med revisor om, hvordan de nye procedurer skulle være. Der blev samlet udbetalt mere i depositum, end der blev indbetalt. Receptionisten lavede årlige lister over indbetalte deposita. Han fik listerne med angivelse af, hvem der havde depositum til gode. Han havde fået at vide af tiltalte og V.1, at listerne ikke var komplette, fordi det skyldige depositumbeløb så ville blive alt for stort med et deraf følgende dårligt regnskabsresultat. Det var nok ugentligt, at han tilbagebetalte deposita via netbank. Man kunne ikke af bogføringen se, om der var udbetalt deposita via kassen.

I efteråret 1999 blev kontrollen af V.1 og solpengene udført. Det skete efter, at han havde skrevet om manglende indtjening på solene til tiltalte. Tallet 240.565 kr. i bilag 271-1, ekstraktens side 510, er oplyst af V.1 til tiltalte. Bilaget er fra oktober 1999. V.1 havde beføjelser til at styre centret, herunder hyre medarbejdere. I 1998 - nok i efteråret - udførte revisorerne kassekontrol i centret. Han var ikke til stede ved denne kontrol. Kontrollen gav ikke anledning til bemærkninger omkring kasserapporteringerne, men der var andre formalia i virksomheden, der skulle laves om. Han mener, at tiltalte havde orienteret revisorerne om de to kasseapparater, og at revisorerne havde accepteret dette midlertidigt. Samtidig med modtagelsen af kasserapporterne modtog han pengene fra centret. Solpengene blev indsat i banken separat, fortrinsvis af V.1 og ham, enkelte gange af tiltalte. Som regel fik han receptionspengene fra V.1 og satte dem i banken. H6-butikken gav underskud, navnlig fordi medarbejderne fik tøj fra butikken. Derfor blev en del af solpengene og omsætningen fra receptionen overført til butikken.

V.7 har supplerende forklaret, at hun blev ansat af V.1 og ikke talte med tiltalte i den forbindelse. Hun fik ikke noget at vide om, hvorfor V.1 stoppede, men det skete pludseligt. Hun husker ikke, om der blev afholdt et personalemøde i den anledning. Hun overtog V.1' arbejde med at afstemme kasserapport, da han stoppede. V.31 blev ansat som centerleder, men havde ikke noget særligt med receptionen at gøre. Der blev ikke solgt medlemskaber med depositum i hendes ansættelsesperiode. I en kort periode kunne der være op til 7 personer om dagen, der fik tilbagebetalt depositum, men der var ikke mange medlemmer tilbage, der havde krav herpå, og det ebbede efterhånden ud. Tilbagebetalingen af deposita overgik efter en kort periode til V.6. Der kunne også ske udbetalinger til et medlem, der var blevet trukket for meget i kontingent via PBS. Hun ved ikke, i hvilket omfang dette fandt sted. V.1 tømte selv solkassen eller bad hende eller en anden i receptionen om at tømme den. Pengene blev talt op, og poletterne lagt i kassen. Poletterne kunne vist bruges i alle solarierne. Hun ved ikke, hvad V.1 gjorde med pengene, men formoder, at pengene blev sat i banken. Da hun overtog dette job mellem 1 og 3 måneder efter V.1' fratræden, var det en gang om ugen eller hver anden uge, at hun satte solpengene i banken. Hun gik normalt i banken hver fredag med pengene fra receptionen. Ledermøder blev afholdt i gennemsnit en gang om måneden.

V.8 har supplerende forklaret, at man på computeren kunne se, hvilken medlemstype der var tale om. Han husker ikke, om der var en særlig rubrik angående depositum. Han husker ikke, om medlemmer blev henvist til V.6 for at få tilbagebetalt depositum. Han husker heller ikke, om der i vejledningen for de ansatte var oplyst noget om håndteringen af deposita. V.1 holdt møder med medarbejdere, men der var ikke faste personalemøder. V.1 gjorde ikke kassen op på samme tidspunkt hver dag. Han går ud fra, at V.1 har drøftet hans løn med tiltalte, men ved det ikke. Når han "vendte" ansættelsen af en instruktør med V.1, blev der straks taget stilling til spørgsmålet. Tiltalte skulle ikke spørges først. Det er V.1, der har oplært ham i proceduren for tilbagebetalinger af depositum og kontingent. Der var vist åbent i centret fra kl. 6 til kl. 22. Han husker ikke, om det var i hele hans ansættelsesperiode, at sol var gratis for medarbejderne på et ældre apparat i kælderen. Ansatte kunne tage sol i de andre apparater til halv pris.

V.10 har supplerende forklaret, at han kom hjem fra Spanien i september 1997. V.1 oplærte ham i at stå ved kassen. Han kan ikke se, at det kan være andre end V.1, der gav ham besked om, hvordan tilbagebetalinger af deposita eller kontingent til medlemmer skulle ske. Man kunne se på computeren, om et medlem havde betalt depositum. Han har aldrig hørt, at medlemmer er blevet henvist til V.6 for at få tilbagebetalt depositum. Han ved ikke præcis, hvad V.1 lavede med kasseapparatet om formiddagen på kontoret. Det var tiltalte, der bad om, at dagens omsætning i en periode blev opbevaret hos ham i lejligheden. Efter aftale med tiltalte talte han de store pengesedler op, inden posen næste dag blev afleveret til V.1. Han kan ikke huske, om han skulle videregive oplysningerne om de kontante penge til nogen. I hans brev af 4. december 2000 til politiet, ekstraktens side 1045-1046, konkluderer han nærmest, at V.1 "fuskede" med tingene. Han fortalte ikke tiltalte om denne konklusion. Tiltalte stolede blindt på V.1, og han fortalte derfor ikke tiltalte om sin mistanke til V.1. Pengene for personalets køb af poletter til solene blev lagt i en lille kasse, der stod i receptionen.

V.16 har supplerende forklaret, at der var et kasseapparat i H6-butikken, men det virkede ikke. I computeren var der en notits om, hvorvidt medlemmet havde betalt depositum. Hun erindrer ikke, om de skulle se indmeldelsesblanketten. Kunder blev ikke henvist til V.6 angående tilbagebetaling af depositum. Kasseapparatet på V.1' kontor har hun ofte hørt blive brugt. Hun kan ikke huske, hvornår på dagen det var. Hun kendte ikke til tiltaltes økonomi og vidste heller ikke, at tiltalte havde penge liggende i bankboks.

V.19 har supplerende forklaret, at V.1 altid kun havde en bankpose åben ad gangen. Der var både sedler og mønter, aldrig kun mønter. Hun orienterede ikke nogen om sin mistanke til V.1, da V.1 var meget dygtig og sagde, at han ville få det til at se sådan ud, at tiltalte ville få skyld for uregelmæssighederne, hvis de blev opdaget. Hun og V.1 havde fælles konto, og der blev ikke trukket penge fra den til det nye badeværelse, der blev etableret i sommeren eller efteråret 1997. Det var en person, der hed V.20, der renoverede badeværelset. V.20 kom i centret, hvor han gik lidt til hånde. Hun blev af V.1 orienteret om, at han var blevet bortvist, hvilket han var svært utilfreds med. Hun talte lidt senere med sin søster om det. Søsteren fortalte, at der manglede penge, og at der havde været noget fusk i centret. V.1 fortalte på et tidspunkt, at han nu havde fået overbevist V.24 om, at det var tiltalte, der var noget galt med. Hun tror, at det var fra starten af 1997, at V.1 begyndte at tage bankposer og kasserapporter med hjem. Hun sammenlignede de to hold kasserapporter, V.1 havde liggende på bordet, når han arbejdede med dem. V.1 havde lige indtil, de blev skilt, et kasseapparat derhjemme. Forevist fotoet af kasseapparatet på bilag 1-73-1, ekstraktens side 897, forklarer hun, at hun ikke mener, at V.1' apparat så så gammelt ud.

V.24 har supplerende forklaret, at det kan godt være 12 måneders abonnementer, der blev betalt deposita på. I receptionen kunne det ikke kontrolleres, om medlemmer, der ønskede at blive udmeldt, kunne få deposita tilbage. Mapperne med indmeldelsesblanketterne stod på kontoret, hvorfor det blev kontrolleret af V.1. På computeren kunne det ikke kontrolleres, idet man ikke kunne se, hvor længe de havde været medlem. Han har ikke efter sagens opstart talt med nogen om proceduren for tilbagebetaling af depositum. Der var helt klare regler for tilbagebetaling, som tiltalte havde lavet. Nye receptionister blev lært op i proceduren for tilbagebetaling. Hans daglige kontakt med centret ophørte i marts 2001. Proceduren for tilbagebetaling var indtil da uændret. Han må fuldstændig afvise, at det er forekommet, at der er sket tilbagebetaling af deposita fra kassen i receptionen. V.15 sagde på et tidspunkt i 2004 til vidnet, at det kunne være gunstigt for ham at få talt med tiltalte om sagen. Det blev antydet, at tiltalte ville betale ham for at udtale sig til gunst for tiltalte. V.6 brugte sit kasseapparat til at lave nye kasserapporter. Det har han set. Det var på den måde, der kom sorte penge ud af omsætningen. Der blev hos V.6 taget penge ud af omsætningen, som blev brugt til betaling af sorte lønninger. V.6 lavede nye kasserapporter, indtil V.1 stoppede i centret. V.1 havde truet med at anmelde tiltalte til politiet. Denne oplysning har han fra V.1. Det er ikke vidnets opfattelse, at han har penge til gode hos tiltalte. De har handlet, og det er det. V.1 havde en sort bog, hvor alle omsætningstal blev skrevet ind. På et tidspunkt bad vidnet tiltalte om aktieudbytte, hvortil tiltalte svarede, at det var der ikke råd til, da der skulle betales 40.000 kr. i sort løn om måneden. Han husker ikke, hvad han under afhøringen hos politiet den 1. februar 2001 har sagt om afståelse og køb af aktier, og han husker ikke, om han fik forevist kopi af overdragelseserklæringer mv. Han husker ikke, hvad han har forklaret om prisen for aktierne i H2 Biler. Der indgik en Mercedes i aktiehandlen. Han husker ikke at have fortalt, at han havde solgt bilen igen til tiltalte for 170.000 kr., der blev betalt med en check. Han sendte den 11. februar 2001 et brev til politiet vedlagt bilag vedrørende aktieoverdragelserne. Det var disse bilag, tiltalte sagde, at de skulle sende til politiet. Han blev derefter på ny afhørt af politiet. Han tror, at han efter en af afhøringerne hos politiet i 2001 talte med V.15. Foreholdt V.15s forklaring i byretten om samtalen, kan vidnet bekræfte, at samtalen havde et indhold som oplyst af V.15. Det var forklaringen om aktiehandlerne, som tiltalte bad ham om at ændre mod en betaling på 500.000 kr. Det er korrekt, at han blev afhørt af politiet den 15. september 2004, hvilket var kort tid før, han skulle møde i byretten. Han fortalte da politiet, at han var blevet tilbudt 500.000 kr. af tiltalte. Han stoppede hos H2 Biler den 23. marts 2001 og startede på det nye arbejde få dage senere.

V.25 har supplerende forklaret, at han er sikker på, at det var tiltalte, der ringede og betvivlede fakturaerne. Han talte kun med tiltalte om mere overordnede ting. Tiltalte fastholdt hårdnakket, at der måtte være noget galt med tællerne. Resultatet af aflæsningen af tællerne blev ganget med en fast minutpris, hvoraf hans firma skulle have halvdelen, uanset om nogle af minutterne af centret var foræret væk eller solgt til en lavere minutpris. Det var ikke hans firmas sole, der blev sat i kælderen, det var centrets egne. Han vil dog ikke afvise, at de gamle sole kan være solgt af hans firma til centret.

V.18 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke hører til hans personlige bekendtskabskreds. Han og tiltalte har en fælles bekendt. Han fik de to gange, han fik tilbagebetalt sit depositum, pengene kontant. Det siger ham ikke noget, at der i indmeldelsesblanketten, der er underskrevet den 1. februar 1999, ekstraktens side 2435, er sat et kryds over rubrikken for depositum.

V.17 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke hører til hendes personlige bekendtskabskreds. Hun kender tiltalte fra centret.

V.12 har supplerende forklaret, at tiltalte hører til hendes personlige bekendtskabskreds. De har bl.a. været på café sammen. Den gang, der ikke var penge i kassen til at tilbagebetale depositummet, blev hun bedt om at komme igen og hente pengene.

V.15 har supplerende forklaret, at han nok kun har været medlem i centret i samlet et år. Det var omkring 1997. Han var også i 1997 privat bekendt med V.24. V.24 var aktionær i H2 Biler, da vidnet købte sine aktier. Han gav V.24 det råd, at han skulle tale med tiltalte om de bekymringer, V.24 gav udtryk for, han havde fået efter afhøringen hos politiet. Vidnet har i 2004 talt med V.24, men ikke om straffesagen. De har talt om H2 Bilers konkurs. Han har ikke på nogen måde antydet, at V.24 ved at tale med tiltalte om straffesagen kunne opnå en eller anden form for kompensation. Derimod sagde han til V.24, at V.24 muligvis kunne opnå en kompensationsordning vedrørende sine aktier i H2 Biler svarene til den kompensationsordning, der var en del af vidnets aftale med tiltalte. Han kender ikke ordlyden af V.24s aktieaftale vedrørende H2 Biler.

V.33 har forklaret, at han er guldsmed. Han kender tiltalte forretningsmæssigt. De har samme forretningsadresse i H3 Center. Han kendte også tiltaltes mor CC, som hørte til hans private bekendtskabskreds. Han har talt med tiltalte om nogle af CCs smykker. Tiltalte ville gerne have værdien anslået. Han havde set flere af smykkerne, når han var privat sammen med CC. Han har i et brev af 27. december 2000 anslået værdien ud fra et forsigtigt skøn til godt 200.000 kr. Han husker ikke, om tiltalte foreviste ham smykkerne. Tiltaltes mor havde flere værdifulde smykker.

V.13 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke hører til vidnets personlige bekendtskabskreds. De kender hinanden forretningsmæssigt. Han havde ingen dokumentation for indbetaling af depositummet med, da han fik det tilbagebetalt. Han mener, at det kunne tjekkes i centrets system. Foreholdt kopi af indmeldelsesblanketter fra 1993 og 1996, ekstraktens side 2432 -2433,. har vidnet forklaret, at han ikke længere husker, hvornår han var medlem. Han er i tvivl om, om han har betalt depositum mere end en gang. Han har fået det tilbagebetalt en gang.

V.14 har supplerende forklaret, at tiltalte ikke hører til hans personlige bekendtskabskreds. Han og tiltalte har arbejdet sammen hos H2 Biler ca. 16 måneder i 1996/97. Han kan ikke huske, hvornår han meldte sig ud af centret.

V.21 har supplerende forklaret, at hun er ansat i H11. Hun husker ikke, at hun har underskrevet en særlig blanket vedrørende indbetaling af kontingent gennem PBS.

V.20 har supplerende forklaret, at han ikke var ven med V.1. Han hjalp nogle gange V.1 med arbejdet i huset i .... Han iagttog nogle forhold og rutiner i receptionen, som virkede påfaldende på ham, og som han oplyste tiltalte om. Han er ret sikker på, at det var i 1999, at V.1 fik leveret materialer. Han kan dog tage fejl. Han blev bortvist fra centret af V.1.

Fuldmægtig V.32, ToldSkat, har supplerende forklaret, at hun kom ind i sagen, da ransagningen skete. Hun har udarbejdet de administrative afgørelser, bilag 12, ekstraktens side 265 og følgende. Skemaet på ekstraktens side 294 viser, at der var en meget lav bruttoavance i H6-butikken i henhold til bogføringen. I den løbende bogføring har virksomheden tilsyneladende ikke bogført alt salg i H6-butikken, og derfor har man overført et omsætningsbeløb fra kontingentindbetalingerne til butikken. Disse overførsler er godkendt af ToldSkat. Hun har ikke set omposteringer af indtægter fra solene. Salg af tøj til personalet er momspligtig for virksomheden. Opgørelsen på ekstraktens side 300 viser sort løn i form af naturalier (tøj) og kontante beløb. Listerne på ekstraktens side 2422-2423 er udarbejdet af virksomheden, og hendes håndskrevne påtegning viser, hvem i centret der har godkendt, at der kunne ske udbetaling af depositum. Det kunne hun se af underbilag. Udbetalingerne i henhold til listen er foretaget af V.6 via check eller bankoverførsel. Beløbene er registreret i bogføringen og medtaget som udgift i regnskabet. Hun blev først i forbindelse med sagens behandling i byretten opmærksom på, at der er nogen, der mener, at der også er tilbagebetalt deposita via kassen. Brevet af 4. december 2000 fra V.10 til kriminalpolitiet, ekstraktens side 1045, siger hende ikke umiddelbart noget. Den lave bruttoavance kunne konstateres ved sammenligning med skattevæsenets egne statistikker. Der har ikke været foretaget en specifik efterforskning af, om der er udbetalt sorte penge til selskabets andre aktionærer.

V.34 har forklaret, at han har kendt tiltalte i 18-20 år. Han har været aktionær og medlem af bestyrelsen i H1 Center A/S siden 1993. De holder som regel kun et egentligt bestyrelsesmøde en gang om året, men taler løbende sammen. Han husker ikke, hvorfor selskabet skiftede revisor. De drøftede ikke ansættelsen af tiltaltes samlever, V.16, i bestyrelsen, og han kendte ikke hendes ansættelsesvilkår. Han kender ikke noget til, at der skulle være blevet udbetalt sort løn i centret, eller at tiltalte skulle have fjernet midler fra selskabet. Han købte i 1993 aktierne i selskabet af tiltalte, der i første omgang ejede alle aktierne. I 1998 køte han gennem sit selskab yderligere aktier af V.24 og vist også af V.29. Han betalte 160.000 kr. kontant for de aktier, han købte af V.24. V.24 har aldrig beklaget sig over handlen. Han er ikke længere ansat i selskabet. Han var daglig leder i H3 Center i 2-3 år fra den 1. januar 1999, da dette center blev startet. Han havde ikke meget med H1 Center at gøre i denne periode, men udførte forskellige praktiske opgaver i centret. Han har også arbejdet i receptionen, men ikke meget, og han deltog ikke i vagtordningen. Deposita blev slået ind på kassen. Ved udbetaling af deposita udfyldte kunden en udmeldelsesblanket, og man kontrollerede, om den pågældende havde ret til at få beløbet udbetalt. Enkelte kunder har også fået tilbagebetalt depositum via bankoverførsel. Tilbagebetaling fra H3 Centret var først aktuel i 2000. Problemerne i H1 centret i ... var medvirkende årsag til, at man i H3 Centret aldrig tilbagebetalte deposita via kassen. Han har ikke været med til at lave kasseopgørelser. Man måtte ikke slå beløb ud på kassen. Han har hørt, at man ved udbetalinger skulle lægge en seddel med oplysning herom i kassen. Han har set et kasseapparat stå på centerlederens kontor, men ved ikke, hvad apparatet skulle bruges til. Tiltalte kom ikke ofte i centret. Tiltalte har undervist på centret, og han kom der også for at træne. Før 1999 var der solarier mellem omklædningsrummene og i kælderen. Personalet kunne købe poletter billigt, og der var også gratis sole, der kunne bruges af medarbejderne. Kort tid inden V.1 blev bortvist og i perioden derefter, var det vidnet, der tømte solarierne. Han lavede ikke lister over omsætningen på solene. Han var med i dialogen med G2 om kontrol af solarierne. Man tog ved kontrollen hensyn til, hvor mange poletter der var solgt til personalet. Kontrollen viste, at der manglede en stor del - måske 30-40 % - af omsætningen. Resultatet af kontrollen var en del af baggrunden for, at V.1 blev bortvist fra centret af tiltalte. Normalt tog han hele boksens indhold med i banken og hældte det i bankens mønttæller. Der var kun en nøgle til boksen, og tiltalte og V.6 havde ikke adgang til pengene.

Statsautoriseret revisor V.26 har supplerende forklaret, at "torvesalgsmetoden" ikke er korrekt at anvende i en virksomhed af H1 Centers størrelse. Såfremt man indtægtsfører indbetaling af deposita, har man ultimo regnskabsåret behov for at trække tilbagebetalte deposita ud af omsætningen.

Revisor V.27 har supplerende forklaret, at han har taget udgangspunkt i debiteringerne på depositumkontoen i finanssystemet og derefter - via bilagsnummeret - fundet modposteringen. For så vidt angår de 5 udbetalinger, der ifølge bogføringen er sket via kassen, har han ikke undersøgt, om der er bilag herfor. Har et medlem mistet retten til at få tilbagebetalt depositum, fordi udmeldelse sker for tidligt, skal det indbetalte depositum indtægtsføres og beskattes. Det er ikke muligt at kontrollere rapportens forudsætning 2 på anden måde end ved at spørge medarbejderen ved kassen om, hvorledes udbetaling ved kassen er sket.

V.31 har supplerende forklaret, at hendes ansættelse ikke blev drøftet med V.1. Hun rapporterede både til V.1 og tiltalte. Efter at V.1 var stoppet, rapporterede hun til tiltalte, og hun og V.7 talte nok dagligt eller hver anden dag med tiltalte. Ledermøder fandt sted hver måned. Når hun ansatte en ny instruktør, blev ansættelsen godkendt endeligt af tiltalte. Hun husker ikke, om man brugte blanketter, når et medlem ville meldes ud. Hun husker ikke, om der blev ændret på kasserutiner, efter at V.1 var stoppet. Der var omkring 10 personer på en vagtplan for receptionen.

V.9 har supplerende forklaret, at hun blev ansat af V.8. I starten arbejdede hun i 4½ timer om ugen, senere blev hendes arbejdstid udvidet til 6 timer pr. uge. Hun arbejdede om søndagen. Både V.8 og V.1 havde sagt til hende, at der ikke måtte udbetales penge over kassen. Tilbagebetaling skulle ske via kontoret. Hun har aldrig set et bilag i kassen på tilbagebetaling af depositum, når hun gjorde kassen op. Der var et personalemøde med en orientering fra tiltalte, da V.1 stoppede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1, I

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i udeholdelse af receptionsomsætning med den følge, at det offentlige er blevet unddraget selskabsskatter.

For så vidt angår solomsætningen tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at det er bevist, at den faktiske omsætning har været væsentlig højere end den bogførte omsætning. Det lægges til grund, at der er udeholdt omsætning med 216.113 kr. Det er angivet i V.6s brev til tiltalte, at tiltalte for perioden fra 1. december 1998 til 1. oktober 1999 havde modtaget 240.565 kr. i solpenge. Der er for samme periode alene bogført 183.566 kr. På denne baggrund finder landsretten det bevist, at tiltalte - der foretog systematiske udeholdelser af receptionsomsætning - også er skyldig i udeholdelsen af solomsætningen.

Som anført af byretten må det efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at der i et vist omfang er sket tilbagebetaling af deposita via kassen i receptionen. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at langt den overvejende del af tilbagebetalinger af deposita er sket via bank. Det fremgår af revisionsrapporten, at det ved stikprøvekontrollen er konstateret, at der i 5 tilfælde ud af 150 er sket bogføring af kontant tilbagebetaling af depositum. Under disse omstændigheder - og da der ikke foreligger bilag angående kontante tilbagebetalinger af deposita - er der ikke grundlag for at nedsætte den beregnede udeholdte omsætning i anledning af, at der er sket visse kontante tilbagebetalinger via kassen i receptionen.

Det tiltrædes, at den skete overførsel af 155.000 kr. fra den bogførte receptionsomsætning til H6-butikken ikke har påvirket den samlede udeholdelse af selskabsomsætning.

Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at nedsætte den beregnede udeholdte omsætning.

Landsretten finder efter det anførte tiltalte skyldig i forsætlig unddragelse af 939.354 kr. i selskabsskatter i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 1, II

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at den udeholdte selskabsomsætninger er indgået som indkomst hos tiltalte. Tiltalte findes derfor skyldig i unddragelse af 1.254.214 kr. i personlige skatter i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 2, I og II

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på unddragelse af selskabsskatter og personlige skatter. Der er som ovenfor anført ikke grundlag for at nedsætte den beregnede selskabsomsætning. Tiltalte er således i overensstemmelse med tiltalen skyldig i forsøg på unddragelse af 109.737 kr. i selskabsskatter og forsøg på unddragelse af 69.933 kr. i personlige skatter.

Ad forhold 3 og 4

Som følge af det, der er anført ovenfor angående forhold 1, er tiltalte skyldig i unddragelse af 43.222 kr. i moms og 75.671 kr. i lønsumsafgift.

Ved fastsættelsen af straffen tages der hensyn til, at tiltalte er skyldig i forsætlige unddragelser af skatter og afgifter svarende til 2.312.461 kr. og forsøg på skatteunddragelser svarende til 179.670 kr.

Frihedsstraffen fastsættes til fængsel i 1 år. Der er efter forholdenes karakter og omfang ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Tillægsbøden fastsættes - idet der sker konfiskation, jf. nedenfor - til 2.000.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Anklagemyndighedens konfiskationspåstand tages til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte straffes med en tillægsbøde på 2.000.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 379.240,53 kr.

Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.