Klagen skyldes, at regionen ikke har imødekommet A's (herefter benævnt virksomheden) anmodning om udbetaling af 36.247 kr. i moms for perioden fra 1. januar til 31. december 1997.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Virksomheden har den 29. april 2003 indsendt en efterangivelse for perioden fra 1. januar til 31. december 1997 udvisende et negativt momstilsvar på 36.247 kr. I forklaringsfeltet har virksomheden anført følgende:

"Opgørelsen, der viser en tilbagebetaling på kr. 36.247, er udarbejdet af revisor efter foreliggende bilag og bogføring, og uden revision.

Samtidig er nyt regnskab fremsendt til Told & Skat efter aftale vedrørende rejst krav efter skattekontrolloven."

I 1997 afregnede virksomheden moms månedsvis.

Det angivne momstilsvar for november og december måned 1997 blev først betalt efter den 29. april 1998.

Regionen har den 25. august 1999 sigtet virksomhedens indehaver, B, for overtrædelse af skattekontrollovens § 16 ved ikke at have meddelt skatteforvaltningen, at hans skattepligtige indkomst i 1997 var ansat for lavt, inden 4 uger efter, at han havde modtaget meddelelse om skatteansættelsen ved årsopgørelsen.

B har ved en telefonisk henvendelse til regionen den 14. februar 2001 oplyst, at han var ved at få udarbejdet et nyt regnskab for driften af virksomheden, og at han forventede, at overskuddet ville blive væsentlig mindre end det tidligere regnskab udviste. Han har videre oplyst, at han ville søge om genoptagelse af skatteansættelsen for 1997, når det nye regnskab forelå.

Regionen satte herefter sagen om en eventuel overtrædelse af skattekontrolloven i bero, indtil B's skatteansættelse for 1997 var færdigbehandlet.

Den 30. januar 2002 har regionen kontaktet B's revisor med henblik på at få oplyst, hvornår regnskabet for 1997 ville foreligge.

Revisoren oplyste, at regnskabet var udarbejdet, men at B ikke kunne betale honoraret, hvorfor regnskabet ikke var fremsendt til skatteforvaltningen. Han oplyste videre, at virksomhedens overskud var væsentlig lavere end både det af skatteforvaltningen takserede overskud og det resultat, som fremgik af det tidligere regnskab. Endelig oplyste revisoren, at det eneste formål med at indsende årsregnskabet for 1997 var at undgå, at B ifaldt strafansvar, idet muligheden for at genoptage skatteansættelsen for 1997 ikke længere forelå.

Regionen har i brev af 30. januar 2002 til B oplyst, at sagen vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 1997 blev henlagt, idet B's revisor havde oplyst, at den skattepligtige indkomst efter udarbejdelse af nyt regnskab ville være væsentlig lavere end tidligere forudsat, og at det tidligere regnskab derfor ikke afspejlede det faktiske resultat af virksomhedens drift.

Regionens afgørelse

Regionen har ikke imødekommet virksomhedens anmodning om udbetaling af 36.247 kr. i moms for perioden fra 1. januar til 31. december 1997.

Virksomheden opfylder ikke betingelserne i skattestyrelseslovens § 35 C for at få ændret afgiftstilsvaret for denne periode, idet bestemmelsen ikke giver mulighed for en ændring af afgiftstilsvaret på grund af nye regnskaber.

Da anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret vedrører angivelsesperioder forud for 1. juli 2000, skal anmodningen herefter behandles efter reglerne i forældelsesloven, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.

Kravet om tilbagebetaling af moms er forældet i henhold til forældelseslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Forældelsesfristen er ikke suspenderet efter forældelseslovens § 3, idet virksomheden ikke kan antages at have været i utilregnelig uvidenhed om tilbagesøgningskravet, og da regionens sag om et eventuelt strafansvar over for virksomhedens indehaver ikke har suspenderet fristen.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til at få udbetalt det negative momstilsvar på 36.247 kr. for perioden fra 1. januar til 31. december 1997.

Virksomheden opfylder betingelserne for at få ændret afgiftstilsvaret for denne periode.

Der er herved henvist til, at det omhandlede krav på tilbagebetaling af moms ikke er forældet på grund af regionens behandling af skattestraffesagen vedrørende indkomståret 1997, og at B hele tiden har været af den opfattelse, at momskravet fulgte hans skattesag.

Der er endvidere henvist til, at B hele tiden mundtligt har oplyst regionen om, at der ville komme en efterangivelse vedrørende 1997, og at B derfor har været i god tro om, at der ville fremkomme en negativ efterangivelse for 1997 til nedbringelse af hans momsrestance.

Endelig er der henvist til, at der er tilgået regionen oplysninger, således at der ikke er indtrådt forældelse.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

SKAT, Hovedcentret har indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

For så vidt angår spørgsmålet om forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer har hovedcentret anført, at virksomhedens tilbagesøgningskrav vedrørende november og december 1997 ikke er forældet, idet disse afgiftstilsvar først blev betalt efter den 5. maj 1998.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C har virkning for virksomhedens anmodning om ændring af afgiftstilsvaret for perioden fra 1. januar til 31. december 1997, idet anmodningen blev indgivet efter den 12. marts 2003, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.

Virksomheden har ikke mulighed for at få ændret afgiftstilsvaret for den omhandlede periode efter skattestyrelseslovens § 35 B, idet anmodningen herom blev indgivet mere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Virksomheden har endvidere ikke mulighed for at få ændret afgiftstilsvaret for den omhandlede periode efter skattestyrelseslovens § 35 C, idet denne bestemmelse ikke omfatter anmodninger om ændring af afgiftstilsvaret, der er begrundet i, at der efterfølgende er udarbejdet et nyt regnskab.

Da anvendelsen af disse regler således er til ugunst for virksomheden, og da de omhandlede angivelsesperioder udløb før den 1. juli 2000, finder de før indførelsen af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C gældende regler tillige anvendelse, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.

Forud for indførelsen af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C var der ikke fristregler for ændringer af afgiftstilsvaret. De afgiftspligtiges mulighed for at få ændret afgiftstilsvaret var derfor alene begrænset af forældelsesloven af 1908 (herefter benævnt forældelsesloven).

Virksomhedens krav om tilbagebetaling af for meget betalt moms er omfattet af forældelsesloven, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 6.

I henhold til forældelseslovens § 2, 1. pkt., forældes kravet som udgangspunkt 5 år efter dets forfaldstidspunkt.

Kravet er et tilbagesøgningskrav, som forfaldt på de tidspunkter, hvor momstilsvaret for de enkelte afgiftsperioder blev betalt.

I henhold til den dagældende § 62, stk. 1, i momsloven, skulle momstilsvaret for virksomheder, der angav moms månedsvis, angives og betales senest 15 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Virksomheden indsendte efterangivelsen den 29. april 2003. Momstilsvar, der blev betalt før den 29. april 1998, vil derfor som udgangspunkt være forældet.

Momstilsvaret vedrørende november og december måned 1997 blev betalt efter den 29. april 1998, mens momstilsvaret vedrørende de øvrige måneder i 1997 blev betalt før den 29. april 1998.

Som følge heraf er virksomhedens tilbagesøgningskrav vedrørende det momstilsvar, der vedrører november og december 1997 ikke forældet, mens den del af tilbagesøgningskravet, der vedrører momstilsvaret for de øvrige måneder i 1997, som udgangspunkt er forældet.

Efter forældelseslovens § 3 kan forældelsesfristen have været suspenderet, såfremt virksomheden har været i utilregnelig uvidenhed om tilbagesøgningskravet.

Virksomheden kan imidlertid ikke anses for at have været i utilregnelig uvidenhed om tilbagesøgningskravet.

Der er herved henset til, at tilbagesøgningskravet er en følge af, at virksomheden efterfølgende har fået udarbejdet et nyt regnskab udvisende et negativt momstilsvar for den omhandlede periode, og at virksomheden derfor ikke kan siges at have været i god tro herom.

Der er endvidere henset til, at virksomheden har været nærmest til at kende de omstændigheder, hvoraf en korrekt beregning af momstilsvaret afhang.

Det er således uden betydning, at virksomhedens indehaver, i februar 2001 oplyste regionen om, at han var ved at få udarbejdet et nyt regnskab for driften af virksomheden, og at han forventede, at overskuddet ville blive væsentlig mindre end det oprindelige regnskab viste.

Idet forældelsesfristen herefter ikke har været suspenderet, er virksomhedens tilbagesøgningskrav vedrørende det momstilsvar, der vedrører november og december 1997 ikke forældet, mens den del af tilbagesøgningskravet, der vedrører momstilsvaret for de øvrige måneder i 1997, er forældet på tidspunktet for indsendelsen af efterangivelsen den 29. april 2003.

Det overlades til det stedlige skattecenter at foretage den talmæssige opgørelse af den del af tilbagesøgningskravet, som vedrører momstilsvaret for november og december 1997, jf. § 17, stk. 2, i Landsskatterettens forretningsorden.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.